Weekend glimt

Det har været en virkelig skøn weekend, selv duplomændene har hænderne over hovedet af ren jubellykke :o)
Vi har spist lækker mad, drengene har bygget og hygget i hule under trappen, startet søndagen langsomt med lækkert morgenbord og genoplivet den gamle opskrift og forkælet os selv med marcipankagetærte med pære, hindbær og de sidste rabarber fra haven.
Lørdag endte det med at blive helt lunt i vejret og vi overraskede drengene med en minihoppeborg, der virkelig indbød til grin. Det er længe siden jeg har hørt dem skraldgrine så meget!
298,- i Jem&Fix hvis andre skulle få pludselig trang til at have sådan et monstrum til at “pynte” i haven :o)
I genbrug fandt jeg en tromme til 15 kroner, den bliver flittigt brugt. Gad vide hvor lang tid der går før jeg fortryder mit køb? :o)
Et par timer på Formland blev det også til og sørme om ikke jeg også fik sneget mig til lidt patchwork..
Nu venter en ny uge, jeg håber den byder på masser af spændende oplevelser og udfordringer
Rigtig god mandag til Jer alle!
Syntes også det var længe siden vi havde set nogle kager ;0) dejlige billeder fra en skøn weekend