Når det, der ikke må ske, sker..

Forleden stod mit hjerte stille et øjeblik…
Der skete det der ikke må ske, men som kan være ret svært helt at undgå med to (tre) vildbasser på matriklen…
Sigurd faldt et par trin ned fra legestativet i haven og landede helt uheldigt på højre side med armen under sig.

Han kunne ikke bevæge armen, men efter noget tid begyndte han og armen at blive sig selv igen og det virkede som om det blot var slaget der havde givet en ordentlig lammer..

Vi fulgte heldigvis vores intuition, for det føltes forkert når vi løftede ham.
Hos lægen blev vi sendt til røntgen for en sikkerheds skyld.
Det endte med en tur på skadestuen og en helt masse sygeplejersker der forsøgte at udtænke den bedste måde at få armen “bundet fast”, for gips på en brækket skulder er ikke så lige til..

Nu forsøger vi så at fortælle Hr-Sigurd-jeg-har-krudt-i-r.. at han skal sidde stille den næste uge, indtil næste kontrol..
Han har heldigvis accepteret ret hurtigt at han ikke har samme førlighed som ellers og er blevet god til at bruge venstre hånd i stedet. Men man kan altså ikke køre scooter eller rutsche med kun én arm, så det bliver nok alligevel en lidt lang uge..

Pyha, jeg forsøger at se det fra den positive side og glæde mig over at det ikke endte i operation eller det der er værre..
Og så gør jeg det bedste jeg kan for at varte op med kys, nus og smoothies.. :o)

Det koster knubs at være lille – men også at være forældre :o)