En temmelig nemmelig nem opskrift – og så er den tilmed sund :o)

Kigger lige forbi for at dele en af vores favoritretter herhjemme med Jer – ved ikke om man egentlig kan kalde det en opskrift. Det er næsten for simpelt…
Æggemuffins med “hvad der nu er på lager”
Til en muffinform med 12 huller bruger jeg
6 æg
En sjat mælk – måske ca 1 dl
Salt og peber og evt. andre krydderier efter lyst
Pisk æg og mælk sammen med en gaffel og drys lidt peber og salt i. Tilsæt grøntsager efter lyst (eller køleskab/fryser)
Disse er med tomat, frosne ærter og broccoli
Bager dem også tit med majs, gulerødder, skinke, bacon, peberfrugt – det er vist kun fantasien der sætter grænser – og nogle gange får de et drys ost på toppet.. mmm
Jeg pensler hullerne med lidt olie og bager dem ca. 20 min ved 180-200 grader varmluft.
De kan godt falde lidt sammen når de kommer ud af ovnen, men de smager stadig godt :o)
Herhjemme kan vi både finde på at spise dem til morgenmad, frokost, aftensmad, brunch, i madpakken og og og..
Rigtig god weekend :o)
Har lige taget dem ud af ovnen, og de ser lækre ud – men de hænger i nonstick belægningen trods smøring:-(
Nogen tips til næste gang?