Dyrepuder, nedtælling og lækkerier



En ordentlig omgang spam fra min weekend får I her..
Jeg har fået afsluttet et par krea-projekter med inspiration herfra, men der er mange flere undervejs som jeg glæder mig til at vise frem også – Sigurd er ret forelsket i kaninen og hunden, de får mange møsser :o)
Lørdag forkælede jeg drengene med store Chocolate Chip Cookies efter opskrift herfra – i min version var der ikke nødder i, men i stedet et drys kokos.. Mums siger jeg bare..
Om aftenen fik vi lækker kylling svøbt i bacon med grøntsager og grønkålssalat – jeg er helt pjattet med grønkål i forskellige forklædninger og nyder virkelig at det er sæson for det nu
Søndag kom min lillebror forbi til hygge og leg med drengene og jeg havde i den anledning bagt Oreo cupcakes sammen med William, som vi kunne glæde ham med.
Nedtællingen til det nye hus er efterhånden til at overskue, jo færre dage tilbage jo mere kriller i maven.. :o)
Har du også haft en god weekend?
Det hele ser lækkert ud 🙂 Jeg er også nysgerrig efter, hvor det fotoprintede stof er fra? Hvis ikke det er hjemmelavet 🙂 KH K