I kasser…
Kaos og hastværk fylder en del for tiden.. Vi pakker kasser… i massevis.. indtil videre er jeg oppe på 61 stk. og der er lang vej endnu.. For det er såmænd hele vores liv hjem der bliver pakket i kasser..
Pludselig gik vores hussalg stærkt og på få dage blev der forhandlet og aftalt og hvad der nu skal til… sidste lørdag skrev vi så under og i dag udløber fristen for fortrydelse, så vi kan endelig fejre det sådan rigtigt..!
For selvom det er vemodigt at skulle tage afsked med huset hvor vi er blevet en lille familie og hvor drengene er vokset til, så er vi klar til nye eventyr..
Betingelsen for salget var, at køberne kan overtage inden 1. oktober så nu skal vi have fart på.. Jeg fik startet godt op i weekenden, men der er lang vej endnu..
Og indtil det næste store kapitel skal skrives i vores liv, skal vi bo i kælderen hos mine forældre. William glæder sig og tæller dage.. :o)
Jeg glæder mig også til flytte-helvedet er overstået, og vi skal da sørge for at få det bedste ud af vores “rodløse” tid.. Vi sætter stor pris på al den hjælp vi får fra vores forældre, vi kunne ikke have gjort det uden dem!
Det bliver nok også noget af en omvæltning for mine forældre at skulle vænne sig til 4 indlogerende i kælderen..
Men hussalg er en ting, hverdagen skal jo også passes, så udover stress med pakning bliver der stadig bagt og hygget som sædvanligt :o)
Og så havde vi en sjov oplevelse i sidste uge, som jeg snart kan løfte sløret for.. :o)
Nu vil jeg tilbage til kasserne..
Husk at du kan finde mig på Instagram hvis du har lyst til at se endnu flere hverdagsglimt herfra.. Jeg hedder “mormedmegetmere”
[…] af Pernille Bang Ja, vi ligger ikke på den lade side herhjemme for tiden! På nul komma fem blev vores hus solgt.. På to komma dut fik vi købt et andet.. For det stod lige og ventede på os, var lige kommet til […]