Allerførst vil jeg gerne sige tak for alle jeres kommentarer til mit indlæg om
status på vuggestueopstart
Dagen efter jeg havde skrevet indlægget, havde A og jeg truffet en beslutning. Ikke en hurtig eller uovervejet beslutning. Den havde været længe undervejs. Det kunne ikke være anderledes. Det var ikke stedet for L og heller ikke for os.
Vi har ikke haft lyst til at smække med døren, men har indset, at vi ihvertfald ikke er enige i de synspunkter og den erfaring de har, i forhold til indkøring og hverdag i en vuggestue.
Det er trist, at det ikke skulle lykkes at samle drengene ét sted. Men sådan må det være. Vi havde ikke lyst til at gå og have ondt i maven over det. L vågnede med gråd og skrig, når han sov hjemme i trygge rammer i haven, når han havde været alene deroppe i korte stunder, som om han var skrækslagen for at vi havde forladt ham (igen), og sådan skal det ikke være.
Vores glade lykkespire skal rummes for den han er. Så held i uheld, har jeg barsel stadigvæk, så vi kunne træffe valget uden virkelig meget bøvl til følge.
Og så trøster vi os med, at det trods alt 'kun' er halvandet år, vi skal køre ekstra rundt.
Vi har fået plads i den vuggestue hvor S og W gik, men først fra d. 1/8, så L og jeg får et par måneder sammen, hvor jeg skal forsøge at aktivere ham og følge med ham. Han sidder eller står ikke stille mange sekunder af gangen, så der er drøn på. Mange af de planer jeg havde om praktiske projekter jeg skulle ordne, når han var nogle timer i vuggestue, bliver nok sat lidt på standby, men det er helt okay.
Nu håber jeg bare på en solrig, skøn sommer, hvor vi kan dase i skyggen og skraldgrine sammen og hente storebrødrene tidligt. Og så ser vi frem til vuggestuestart med spænding og glæde, dér hvor vi kender både omgivelser, 'politik' og personale.