Sådan en dag som i dag… Noget om meningen med livet

fullsizeoutput_1522fullsizeoutput_1521

For tiden funderer jeg ret meget over livet. Præcis så stort, som det lyder. Mange tanker rumsterer, og bliver ved med at poppe op. Måske fordi jeg nærmest dagligt bliver bedt om at forholde mig til sygdom, sygepleje og medmenneskelighed. Måske fordi flere omkring os er ramt af sygdom, med livet som indsats. Måske ‘bare’ fordi jeg er sådan én, der funderer meget – over både stort og småt…

For tiden er der især én ting, mine tanker kredser omkring. Jeg har svært ved at forstå, hvad livet egentlig er for en størrelse. Hvad er egentlig meningen med det hele?
Så meget har forandret sig de sidste par år, især i forbindelse med min fars sygdom og død. Jeg synes næsten ikke, der går en dag, hvor jeg ikke mærker livets skrøbelighed. En del af det følger med, alene fordi man bliver voksen, men jeg synes det er mere nu, end det har været tidligere.
Og selvom jeg godt ved, at man ikke kan leve hver dag, som var det den sidste, så får det mig alligevel til at tænke over, om jeg får det bedste ud af dagene. Om jeg mærker ‘nok’, at jeg lever.

Der er meget jeg ikke ved, men jeg ved dog, at jeg vil leve, til jeg dør!

Jer der har fulgt med længe, ved måske, at jeg forsøger at se lykken i hverdagene, i de små ting. Forsøger at stoppe lidt glimmer og magi ind ad selv de mindste sprækker. Selvom jeg forsøger at se lyst på tingene, kan jeg også have svært ved det indimellem. Svært ved at få øje på alt det fine.

For tiden bruger jeg mange tanker på at fundere over, hvad vi er her for. Sådan lidt eksistentiel undren. Hvad er meningen med livet?
Er det at stå op, og gøre det man plejer, gå i seng igen og gentage – igen og igen? Måske… Måske ikke… Meningen er måske (højst sandsynligt) forskellig fra person til person.
Er det at høre ens børn grine? At overkomme endnu en dag? At nyde endnu en solnedgang? At fylde maven med livretter? At bestå en eksamen? At få et kys af den, man elsker? At drikke et glas rødvin på en hverdag? At bo i det rigtige hus? At have mange penge på bankkontoen? At se verden? At have mange venner? At gøre noget, man ikke plejer at gøre? At få sine børn passet mange timer hver dag? At leve for at arbejde? At arbejde for at leve?
Der kan være store konflikter mellem hjerne og hjerte, når det kommer til, hvad der er fornuftigt og giver mening…
For mig giver det mening at være omgivet af dem, jeg holder af. Være sammen med min familie, forkæle dem og vide, at de er her for mig også. Det giver også mening for mig at blive klogere, og jeg slås ofte med mig selv, i forhold til at få tiden til at passe og blive fordelt ordentligt mellem bøger, studie, sjov og familie. For jeg kan faktisk rigtig godt lide at lære nyt og blive dygtigere. Men jeg har også brug for at lave noget andet, både alene og med dem, der bor i mit hjerte.

Selvom jeg tænker meget over det med livets mening, betyder det ikke, at jeg er trist. Slet ikke. Det er ikke en eksistentiel krise, jeg er havnet midt i. Jeg er opmærksom på mine tanker, og forsøger at finde ind til kernen. Forsøger at finde meningen – den højere mening med det hele. Det er en påmindelsen til mig selv om, at jeg skal huske at leve. Jeg er opmærksom på, hvordan jeg bruger tiden. Og mærker ofte sårbarheden over, at ingen ved, hvor længe vi er her. Det er squ vigtigt at forsøge at få det bedste ud af dagene – hvis I spørger mig.
Der går stadig ikke en dag, hvor jeg ikke mærker sorgen trykke for brystet. Hver dag betaler jeg prisen for at have elsket. Det er en del af min historie nu. Måske er det derfor, alle de store tanker fylder så meget. Måske er det sorgen, der har sat dem i gang. Måske er det fordi, jeg gerne vil forholde mig til det, jeg foretager mig, i stedet for at famle rundt i blinde.

Jeg vil gerne blive endnu bedre til, ikke at være kort for hovedet, når jeg er træt eller stresset. Øver mig stadig i at sige ‘pyt’. Jeg vil ikke bruge mine dage på at surmule eller være trist. Jeg vil være bedre til, ikke at være morgenmut (for jeg er virkelig en langsom starter og skal helst ikke sludre for meget den første time – hvilket er ret svært, når man har 3 drenge, der skal op og i gang 😉 ) Jeg øver mig og forsøger. Og accepterer, at jeg ikke kan alt altid. Jeg er også bare et menneske.

Der er mange, der spørger mig, hvordan jeg når alt det, jeg når. Og det er så svært at svare på. Måske sidder jeg mindre stille end andre…? Måske fordi jeg får energi af at drøne rundt og ‘gøre’. For andre giver det måske mening at sidde stille en time og se ud på sneen, der daler. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi er jo alle forskellige. Med årene er jeg måske blevet mere effektiv på nogle områder, og kan fx have gang i en del ting på samme tid, når jeg er i køkkenet. Jeg sidder sjældent og laver ingenting mere end 5 minutter ad gangen. Jeg forsøger at få læst og lavet studieopgaver, når tiden er til det og får ikke så ofte sovet en lang middagslur, som nogle af mine medstuderende uden børn ofte gør 😉
Men om lørdagen prioriterer jeg dog at sidde i sofaen med A, når drengene sover, og se Barnaby og drikke rødvin. Det er som en tur i opladeren for mig – og noget jeg glæder mig til hele ugen! (Og de lørdage, hvor han har nattevagt, er slet ikke værd at samle på 😉 )

Sådan en dag som i dag, har jeg

… været hjemme med L, mens A sov efter nattevagt, da L jo ikke længere går i vuggestue 
… brugt morgenen på at drikke kaffe og læse mikrobiologi, mens L sad ved siden af mig og så Gurli Gris
… været på formiddagsindkøb med L
… blundet på sofaen i 20 minutter
… serveret eftermiddagsfrugt for drengene, da de kom hjem
… klippet fødselsdagspynt til festen på lørdag
… nydt at grine med og betragte L, og se (sådan rigtigt se) hvor stor han er ved at blive
… udtænkt kager til festen, der passer til S’s udvalgte tema 🙂
… været ude at gå tur i sne- og solskinsvejr
… lavet aftensmad
… glædet mig over, at jeg havde muligheden for at hjælpe med at ‘passe’ L, servere eftermiddagsfrugt for drengene og gå en eftermiddagstur i snevejret
… grinet med og nydt at se drengene lave aftengymnastik på køkkengulvet
… selv lavet både mave-, arm- og rygøvelser, fordi drengene tvang mig til det 🙂
… fået læst godnathistorie af S, der øver sig i at læse

Det er de små ting, der gør forskellen, ik? <3

 

P.S. Jeg har tidligere delt mange af mine tanker ifht livet, døden og min fars kræftsygdom. De kan læses her

Afslutning i vuggestuen – og hvad skal der så ske?…

fullsizeoutput_13e0 fullsizeoutput_13e1 fullsizeoutput_13e3 fullsizeoutput_13e2 fullsizeoutput_13e4

I dag har L haft sidste dag i vuggestuen… Det indbyder næsten til en kliché: Hvor blev tiden dog af? Selv S sagde i går, at han slet ikke kunne forstå, at han er blevet så stor nu. ‘Han er jo bare stadig så nuser’. 🙂
Det var også lidt svært at forstå, for en fyr på 2,9 år, hvad det der afsked egentlig gik ud på, men det var en god formiddag, som han nød i fulde drag.
For L var det sidste dag som månebarn, og for A og jeg var det sidste dag med et barn i vuggestue – sådan sidste sidste gang. Ret syret, egentlig! 3 drenge har vi været heldige at have i vuggestuen deromme, og om et halvt års tid findes vuggestuen slet ikke længere. Så er den lagt sammen med to andre institutioner, i nye lokaler… Vi må nå at komme på besøg inden da.

I vuggestuen har de nul-sukker politik, så L og jeg måtte være opfindsomme, og besluttede os for gulerodsboller, frugtregnbue og en vandbakkelsesbund med flødeskum. Jeg havde bagt vandbakkelsen efter opskriften her, dog uden 1 spsk sukker som ellers. Og så havde jeg kogt lidt frosne blåbær sammen med lidt vanillepulver (ikke vanillesukker) og blandet i flødeskummet. Og ja, vandbakkelsen var selvfølgelig formet som en måne, med en sky bagved 🙂

Men hvad skal der så ske nu? Måske I kan huske det her indlæg, hvor jeg funderede lidt over, hvad vi skulle gøre mht. børnehavestart.

Vi har regnet og tænkt, overvejet og snakket – og til sidst kom vi frem til, at han skal arbejde som arbejdsmand. Børnearbejde er jo slet ikke så dumt, vel? 😉
Vi takkede dermed nej til den børnehaveplads, han var blevet tilbudt et andet sted. Han kan få en plads, der hvor de to store går, til 1. juni – 4 måneder fra nu. Og indtil da, skal han holde A og jeg i gang herhjemme – og lidt farfar, når A og jeg ikke har mulighed for det selv. Med A’s skiftende arbejdstider, mine studiedage og a little help from our friends, håber vi på at kunne få det hele til at gå op i en højere enhed…
Det bliver helt sikkert vildt hårdt, for det stiller store krav til os. Der skal ske noget – helst hele tiden – og vi kommer til at være meget ‘på’. Jeg håber, jeg kan få det til at passe med (meget) læsning og endnu mere ny viden ifbm. studiet. Det bliver nok lidt et puslespil til tider…
Men på trods af det, så glæder vi os også til en helt særlig tid sammen, som aldrig kommer igen – og ja, helt ærligt, vi tæller også lidt ned til 1. juni 😉 Det tror jeg også L gør, for han glæder sig til at skulle i børnehave, men trives heldigvis også godt med at være arbejdsmand.

De sidste 4 måneder er fløjet af sted, så mon ikke også de næste 4 gør det… Nu er der også kun en kort måned til foråret banker på døren. Det bliver skønt og byder forhåbentlig på masser af lyse dage med leg og sjov i haven og på legepladserne rundt omkring!

Nu vil jeg daske over i sofaen til S, der blev ringet syg hjem fra skole for en times tid siden. Hvad skulle man ellers få sine fridage til at gå med?….

God eftermiddag derude

Weekendlykkeglimt og nerver

001 004
Yndlingsmorgenstund
011 113 123
De her tre <3
149
Brødre
009
Mumi
019 033
Fredagsmenu, der er til at forstå 🙂
Opskriften på sprøde pizzabunde er lige her
038
Dag ud og dag ind….
043
Fiskefileter på W’s opfordring
188051 055 059
En kæmpe kanelsnegl
062 070 145

Mine nerver er ved at være temmelig tyndslidte og jeg er ved at være nået dertil, hvor jeg glæder mig til at få eksamen overstået, så min hjerne kan få lov at tænke på andre ting også, så jeg (forhåbentlig) kan falde i søvn om aftenen igen og jeg ikke behøver rende rundt med konstant dårlig samvittighed over, at jeg måske burde læse endnu mere… Jeg håber, jeg får sat et fint punktum på 1. semester i morgen. Nu må det briste eller bære. Forhåbentlig det sidste 😉

Egentlig er jeg ved at læse mine noter igennem en sidste gang, men en overspringshandling måtte det lige blive til, for min hjerne skreg på en lille pause. Det blev til en omgang weekendlykkeglimt, der på fin vis får mit blodtryk til at sænke sig for en stund.

Nu vil jeg se de sidste noter igennem, øve et par småting med A og så kaste mig på sofaen og forsøge at lade en smule op, glemme nerverne og så satser jeg på, at jeg kan falde hurtigt i søvn, så jeg kan være udhvilet til det gælder.

I morgen, på den her tid, sidder jeg forhåbentlig og fejrer min svigermors fødselsdag med et lettet i hjertet <3

God aften til jer!

P.S. I er meget velkomne til at krydse fingre i morgen – især for at jeg trækker noget af det, jeg drømmer om. Det plejer jeg nemlig ikke at have så meget held med 😉

Små glimt indefra & overspringshandlinger der pynter!

086070
Et par nye, bløde puder, som jeg syede før jul
079 129 162 087169
186 193 197 199
Overvejer en ny plads til P’et…
201
Eftermiddagssol
093102
Rokkefår
110113119129132138
Yndlingsvæggen – se mere til den her
124141
Det er bare en fase – så godt at huske midt i mange af livets udfordringer 🙂 Og lige nu, hvor eksamen presser sig på…
144

Lige for tiden går mange af mine timer med at sidde og læse, repetere, forsøge at huske og stirre tomt (og en anelse opgivende) ud i luften…
Hvis ikke det foregår på biblioteket, med min yndlingslæsemakker, foregår det helst i køkkenet eller stuen herhjemme.

Med 3 drenge + det løse, der er ret gode til at rode, og mig selv, der efterhånden har spredt bøger og noter overalt, kan huset hurtigt ligne en slagmark, og jeg må ærligt indrømme, at jeg har virkelig svært ved at koncentrere mig, når alting roder omkring mig.

Selvom det indimellem kan være en (god, tiltrængt) overspringshandling at rydde op, så rejser jeg mig nu mest og leger tornado, for at få styr på omgivelserne, så jeg kan vende tilbage til bøgerne med ro i sindet. Forleden tændte jeg endda et par stearinlys, for at gøre eksamenslæsningen bare en my mere hyggelig – efter jeg havde fået ryddet op 😉

Mange af jer efterspørger små glimt herhjemmefra, så jeg benyttede chancen til at knipse lidt nye billeder af det, jeg sidder og kigger på, når jeg løfter blikket fra bøgerne.
Som nogen af jer måske allerede har gennemskuet, så har billedevæggen i stuen skiftet plads. Det var en overspringshandling, jeg kastede mig over for et par uger siden, da jeg trængte til en halv times pause fra bøgerne. Går stadig og drømmer om at male en af væggene, nu hvor stuens vægge ikke længere er blå, men det må blive senere – måske til sommer, når der venter en dejlig, lang ferie!

Nu vil jeg putte drengene og vende tilbage til bøgerne – og nyde, at vi lige nåede at rydde hele 1. salen op, inden der kom Disneysjov… 😉

Rigtig god aften og weekend!

P.S. Hvis du har lyst til at se flere billeder ‘indefra’, så klik lige her

Lykkeglimt: Blonder, rester, hverdag, knokleri og naturlig skønhed i baghaven

037  Blomsten fra julebordet, der bliver smukkere og smukkere – og bedst af det hele; minder mig om min far <3065
På vej til 60 års fødselsdagsfest…
076
… i regnvejr
001
Rester fra nytårsmenuen gjorde 1. januar noget nemmere at komme igennem…
003 005 008 028017
Den bedste start på den sidste juleferiedag
020
Opskriften på verdens bedste (og nemmeste) morgenboller er lige her
023
En anden af mine fine julegaver – klik her og se to mere…
027 029 040
Vores smukke baghave
066
Mit hjørne når der skal skrives opgave og eksamensterpes
041091 107
Når hovedet kræver frisk luft, gør det bestemt ikke noget, at det også er pænt!
127
Søndagsskriveri
153
Ristet rugbrød har altid gjort mig blød i knæene 🙂
172
Når man lige finder en solstråle…
215
Søndagspandekager – et koncept, der kan anbefales! Opskriften på pandekager er lige her

Wow, sikke en smuk start på ugen, med frostklart vejr og den fineste solnedgang i baghaven!
Jeg håber, det er et billede på, hvordan ugen kommer til at forløbe. Indtil videre er den faktisk startet helt fint, på trods af mandagstravlhed, logistikudfordringer, børnehavebekymring og en anelse træthed.

Sidste uge var halv fornøjelse, halv arbejde. Det var lige til at holde til, omend det var liiidt hårdt at komme i omdrejninger igen. Især det med at skulle sætte vækkeuret til 5.30, har jeg ikke savnet – eller at smøre madpakker… Men det hører jo med til hverdagen, som alt i alt er helt okay…

Det meste af weekenden gik med opgaveskrivning for mit vedkommende, mens drengene hyggede hos farmor og farfar og A var på vagt. Til vejledning i dag blev jeg (heldigvis) bekræftet i, at jeg er på helt rette vej. Så nu skal jeg have skrevet opgaven færdig, rettet den igennem og afleveret. Én bekymring mindre – altså når den (forhåbentlig) er godkendt, that is…

Efter to dage med eksamensterperi og opgaveskrivning blev jeg rastløs, og kom til at lave om på billedvæggen herhjemme. Men det må I vente med at se… 🙂 (Der er dog et lille sneak peek på Instagram @mormedmegetmere)

Vi afsluttede weekenden med pandekager til dessert og det var slet ikke dumt 🙂
Rigtig god januaruge til jer. Tænk engang, nu er vi allerede en uge inde i det nye år!

Older posts