10 nemme kager – tag børnene med i køkkenet i vinterferien

Kajkager i sjov udklædning – hvordan skulle jeres se ud?
Opskriften er her (og den er ikke så svær, som den måske ser ud)lykkeglimt-7141Gulerodskage med flødeosttopping – opskriften er her Sprøde speltvafler – gode både til morgenmad og eftermiddagshygge. Opskriften er her Svampet, blød banankage med chokolade – nem og hurtig at lave. Opskriften er her Hindbærsnitter, der kan stikkes ud i alverdens figurer. Opskriften er herRoulade – opskriften på bunden er her
I stedet for stikkelsbær kan bunden smøres med syltetøj, flødeskum og ‘drysses’ med frisk frugt23Mini lagkager som børnene selv kan samle og pynte. Helt vildt hyggeligt! Opskriften er her125Oreos – nemme at lave og hapse-go’e – opskriften er herkiks3Kiksekage – uden palmin. Opskriften er herfullsizeoutput_1e90Lækre, tynde pandekager – fx serveret med syltetøj, is, flødeskum eller chokoladesovs. Opskriften er her

Jeg er godt nok ikke så heldig, at jeg har vinterferie, men jeg har nu alligevel store planer om at skulle bage kage (selvfølgelig). For drengene har ferie og lige om hjørnet weekenden – og det skal nydes til fulde.

Det fik mig til at overveje, hvilke kager vi kunne kaste os over, og så fik jeg lyst til at samle 10 bud her, som er børnevenlige og nemme at begive sig ud i, så de kære børn kan komme med i køkkenet 🙂 Måske det kan inspirere jer andre lidt også? 🙂

Nogle af opskrifterne er ved at have nogle år på bagen, men det gør dem nu altså ikke ringere. Tværtimod tænkte jeg, de havde godt af at blive fundet frem igen.
De små lagkager er virkelig hyggelige at sidde sammen og samle og dekorere. Hindbærsnitterne kan personliggøres med forskellige udstikkere, glasur og krymmel. Det samme gør sig gældende med kajkagerne, der i princippet kan dekoreres som mange forskellige figurer. Rouladen er også en lækker klassiker, der kan tilsættes mange forskellige smage, alt efter humør og smagsløg.
Men hvis det skal være nemmere (og hurtigere) er en god banankage, en knasende og blød kiksekage, lækre pandekager eller sprøde vafler nu heller ikke tosset overhoved.

Jeg går også og planlægger en lille fastelavnsfest – for enhver anledning til at holde fest skal selvfølgelig gribes, ik? 😉
Nu skal jeg bare lige have fundet ud af, om der er nogen, der har tid og lyst til at komme – og besluttet mig for hvilke skøre kager, jeg skal have kastet mig ud i…
Hvis du har lyst til at se, hvordan vores fastelavnskalas så ud for et par år siden, så klik her

Rigtig god eftermiddag derude – og vinterferie til jer, der er så heldige

Ud på tur, aldrig sur – noget om min redning på kolde legepladser

Indeholder reklame for The Dalset

Jeg er en mega frossenpind. Virkelig! Jeg har nærmest kronisk blå negle fra efterår til forår og går altid med 3-4 lag og helst uldundertøj inderst.
Det har derfor altid været en stor udfordringer for mig at juble uhæmmet, når drengene (eller jeg selv) foreslår en tur på legepladsen i de her kolde måneder.
Jeg synes på den ene side, det er vildt godt og vigtigt med frisk luft og udendørs leg, men jeg hader at fryse imens. Ofte ender jeg med at gå rundt og fryse resten af dagen, fordi jeg ikke kan få varmet knoglerne op igen bagefter.

Jeg har derfor ønsket mig en flyverdragt i flere år, og sendt misundelige blikke efter drengenes 😉 Det er dog aldrig lykkedes mig at finde en, jeg er kun stødt på ‘Harboørehabitter’ eller dragter til over 5000 kr. Jeg har også set på termodragter, som er blevet meget populære de sidste par år, men jeg er ret sikker på, at de ikke vil kunne holde mig varm. Jeg har brug for noget, der er mere vind- og vandafvisende og med bedre foring.

Som nævnt i går, var vi, i søndags, på tur til Momhøje Naturcenter – hvilket i øvrigt skal have en stor anbefaling med på vejen. Vi har været der en del gange efterhånden og det er bare et virkelig fint sted at slå et par timer ihjel, og samtidig få brændt en ordentlig omgang krudt af. Der er også ret sikker garanti for røde kinder 🙂

Denne gang var jeg iført mit leopardsuit aka en flyverdragt fra The Dalset. Og jeg frøs slet ikke!

Den er også blevet min redning på mine lufteture med Saga. Før holdt jeg mig tilbage for at melde mig til at tage luftetjansen, fordi jeg hader at gå af sted i kulde og blæst. Men nu hvor jeg i et snuptag kan iføre mig min flyverdragt, er det faktisk helt okay at smutte af sted.

Lige nu er alle flyverdragterne sat ned med -25%. Og hvis man ikke er til leopard, kan de også købes i sort, grå, blå og ternet.
Min mor har også lige klikket en hjem, i blå, til når hun skal lufte hund og på legepladsen med børnebørnene.
Der er et størrelsesskema derinde, der er ret nemt at gå ud fra. Og så laves de i mange forskellige varianter, så der er både til høje, lave, brede og smalle. Det er ret smart. Min mor er fx kun lidt mere end 150 centimeter høj, og hendes passer fint i længden. Jeg er 176 cm høj og min passer også helt perfekt.

Og selvom det ikke er en billig løsning, så vil jeg vove den påstand, at det bedre kan betale sig at købe noget ordentligt, og betale lidt ekstra, end at købe noget, der i virkeligheden ikke er varmt nok – eller holder (til leg og sjov) i længden. Den her er jeg sikker på, jeg kan få glæde af i mange år frem 🙂

Nu vil jeg smutte på gåtur i kulden, sammen med A og Saga, inden der skal dovnes på sofaen med ‘lektier’.

God eftermiddag derude

Weekendlykkeglimt – med storm, sol, walesstang, forårshåb og hygge

Morgenhygge med friskbagte boller og syndige snegleTallerknen med en glad regnbue har jeg købt her  Lørdagsforkælelse i forårshumør – mens stormen rasede udenfor Hygge <3
Det smukke maleri har jeg skrevet mere om lige her Urtepotteskjuleren i messing har jeg købt her  Vild med den her blomst – er den ikke bare fin?Mens vi venter på forår <3 Søndagsmenuen – med hjælp fra S kunne vi nå at lave flere forskellige salater, mens nuggets og råstegte kartofler bagte i ovnen 🙂 Stadig kæmpe fan af min mors og min ordning: ‘Jeg-bager-kage – du-strikker’Ham her – helt frygtløs!

Haps – sikke en lækker weekend, vi netop har lagt bag os. Den blev udnyttet til fulde med rare stunder (og kage), og var sådan én, der er værd at samle på <3

Lørdag var A på døgnvagt, så mens drengene hyggede hos mormor, bagte jeg kager til os og pyntede dem med forår. Det var vist stormen udenfor, der fik mig til at længes. Om eftermiddagen smovsede vi walesstang, mens vi så badminton DM i flimmerkassen og nød at vi kunne holde os inden døre. Resterne fik A leveret til ham og kollegaerne.

Søndag morgen kom A hjem igen, lige i rette tid til et blødkogt æg, en friskbagt bolle og en snasket snegl.
Da vi havde daset, med en varm kaffekop i hånden, længe nok, hoppede vi i det varme tøj og kørte på skovtur. I modsætning til dagen før, var det helt vindstille og mildt udenfor. Drengene piskede rundt og blev totalt mudrede – lige som det skal være.

Efter storindkøb brugte vi resten af eftermiddagen på sofaen, og om aftenen lavede S og jeg aftensmad sammen. Det var både helt vildt hyggeligt og mega effektivt. Mens nuggets og kartofler bagte i ovnen, og vi skrålede med på Kim Larsens ‘Familien skal i skoven’, fik vi revet og skåret masser af grønt, så der var lidt af hvert til tallerknerne, da vi kaldte ‘spiiiiise’.

I morges måtte jeg tidligt ud af fjerene og af sted, mens mine 4 hjerter stadig lå og boblede. Selv vejene var øde, og nærmest hånede mig indirekte med min mangel på vinterferie 😉
Men nu er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Og jeg var da i det mindste oppe til at kunne bemærke, at det faktisk var godt på vej til at blive lyst, da jeg kørte hjemmefra. Juhuuu… forårets er ægte på vej!

Rigtig god aften derude

Opskrift på fastelavnsboller – vandbakkelser med speltmel

Allerførst vil jeg starte med at sige tak! Helt ægte, oprigtigt, hjertevarmt TAK for de mange søde, fine og bekræftende beskeder, mails og kommentarer, jeg har fået siden i går. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet med tårer i øjnene, når jeg har læst jeres rørende beskeder. Tak – af hele mit hjerte.

Ovenpå det – måske – lidt tunge indlæg i går, hopper jeg over i den helt anden grøft i dag. Der er dog en fællesnævner… Det handler nemlig om kage… 🙂
Nu venter weekenden lige rundt om hjørnet, og det må være det perfekte tidspunkt til at dele opskriften på fastelavnsboller med speltmel. Jeg har nemlig fået virkelig mange henvendelser gennem tiden, med spørgsmålet, om man kan bage vandbakkelser af speltmel.

Nu har jeg endelig fået gennemtestet det – og det virker sørme! Så skal du bage i weekenden, er her et virkelig godt bud på, hvad du kunne kaste dig over 😉

Og selvom vandbakkelsesdej er lidt udskældt, så er det slet ikke så svært. Det handler ‘bare’ om at lære den lidt at kende. Den må nemlig ikke blive for tynd – og så er det også mega vigtigt, ikke at åbne ovnen før der er gået mindst 20-25 minutter, for så klapper de sammen.

Her kommer opskriften på lækre, luftige og ikke mindst nemme og hurtige fastelavnsboller, der smager mega lækkert!
Smagen kan varieres, for det afhænger fuldstændig af, hvad du putter i dem. Men flødeskum og syltetøj er en nem og skøn løsning 🙂

Til ca. 8 vandbakkelser – alt efter størrelse

Det skal du bruge:
Vandbakkelser:

1 dl vand
50 gr. (laktosefri) smør
1 tsk sukker
6 spsk (med top) sigtet speltmel
2 sammenpiskede æg

Fyld:
1/4 l (laktosefri) fløde
1-2 spsk flormelis

Lidt god syltetøj, evt. hjemmelavet

Flormelis og kogt vand til glasur – eller måske smeltet chokolade
Evt. et drys frysetørrede hindbær, krymmel eller anden pynt

Sådan gør du:
Vandbakkelser:
Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft)
Bring vand og smør i kog i en gryde. Bland mel og sukker i en skål og kom det i gryden med vand/smørblandingen og pisk med et piskeris eller en håndmixer til dejen er ensartet og slipper kanterne af gryden. Den skal nærmest ligne en stor klump blød modellervoks.
Lad dejen køle lidt af til den er håndvarm.
Pisk imens de to æg hurtigt sammen i en skål med en gaffel.
Pisk æggene i lidt efter lidt. Pisk godt imens. Først ‘skiller’ massen lidt og dejen bliver til mange små klumper af dej, men fortsæt med at piske, så bliver den til sidst ensartet. Det er ikke sikkert at al æggemassen skal i – det afhænger af æggenes størrelse og meltypen, man bruger. Dejen skal være så fast, at den kan sprøjtes ud eller sættes på en plade med to skeer.
Når dejen er pisket ensartet og glat sættes vandbakkelser på en bageplade med bagepapir, enten med to skeer eller du kan vælge at fylde dejen i en sprøjtepose og sætte små toppe med den. Der er dej til 7-8 stykker. Husk at de hæver godt i ovnen, så de skal ikke stå for tæt.
Sæt pladen midt i den varme ovn og bag dem til de er gyldne. Det tager ca. 20-25-30 minutter afhængig af størrelsen på dem. Det er vigtigt IKKE at åbne ovndøren de første 20-22 minutter, så falder vandbakkelserne sammen.
Hvis du vil teste, om de er bagt nok, kan du forsigtigt tage en af bollerne ud af ovnen, når du tror, de er færdige. Hvis den falder sammen på køkkenbordet, skal de have lidt længere.

Lad dem køle af på en rist inden du går videre (det tager heldigvis ikke så lang tid :))

Pisk fløde til en god, fast skum men ikke for meget, så den bliver grynet. Vend lidt flormelis i, smag til hvor sød du gerne vil have den. Hæld flødeskum op i en sprøjtepose med tyl.
Skær vandbakkelserne næsten helt igennem, smør et tyndt lag syltetøj på den nederste del. Sprøjt en god klat flødeskum ovenpå syltetøjet og put vandbakkelseslåget ovenpå.
Lav glasur af flormelis og lidt kogt vand. Den skal ikke være for tyk, den må gerne dryppe lidt ned over vandbakkelserne.

Servér med det samme – så er de allerbedst!

God weekend 🙂

 

TIP! Hvis du gerne vil bage dem i god tid, kan du godt bage dem dagen/aftenen før de skal bruges, og opbevare dem på køkkenbordet med et tørt viskestykke over – uden fyld, altså. Men sæt dem endelig ikke på køl, da de så bliver bløde pga fugten i køleskabet.

Hvis du vil have mere inspiration til fastelavnsbollerne, kan du klikke her eller her

Herunder er de i en lidt anden udgave, med pynt af fondant. Brugt til badmintonfødselsdag, som jeg har vist mere fra lige her

Jeg har været til casting til Den Store Bagedyst

Der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke får spørgsmålet: ‘Hvornår skal du være med i Den Store Bagedyst’ eller en opfordring til at sende en ansøgning. Både via mails, beskeder, hilsner her på bloggen og via Instagram. Og ‘skub’ fra de to store drenge herhjemme, der har drømt om det længe.
Og inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg allerførst starte med at sige tak til alle jer, der skriver til mig, spørger ind til det og opfordrer mig til det. Jeg tager det altid som et stort kompliment! Tak, fordi I hepper på mig og tror på mine evner!

Det er egentlig meget personligt og ‘ind-under-huden-agtigt’ for mig at skrive om det her  – og det har derfor været flere uger undervejs. Jeg har været meget i tvivl, om jeg overhoved skulle skrive det, men nu gør jeg det – så må det briste eller bære…

Netop fordi der er så mange, der skriver til mig, at jeg skal melde mig til bagedysten, synes jeg, det er på sin plads at uddybe lidt… Også selvom det betyder, at nogle af mine inderste dæmoner, som jeg hver dag kæmper for at give så lidt taletid som muligt, kommer frem i lyset. Og måske kan være svære at forstå, hvis man slet ikke kender til følelserne selv?

Som mange af jer (forhåbentlig) allerede ved, så er jeg ikke fortaler for, kun at omtale de gode ting i livet og vise ‘glansbilledet’. For sådan er livet ikke. Det er mangefacetteret. Og selvom jeg gør en dyd ud af at sætte (og holde) fokus på de små, fine, rare, gode ting og lykkeglimt i livet, så skal der også være plads til alt det andet. Det svære, tunge, triste, overraskende, forstyrrende, forvirrende, ambivalente, hårde, seje, udfordrende… Som fx død, kræft, mobning, svære valg på ens børns vegne, det at være introvert og sensitiv og meget andet, som jeg har skrevet om tidligere.
Og derfor har jeg arbejdet på at få skrevet det her indlæg…

Nå, tilbage til det, det skal handle om i dag – det med at sende en ansøgning til bagedysten.
Sagen er nemlig den, at når man gennem meget af sin barndom og ungdom får at vide, at man ikke er god nok – af de klassekammerater, man egentlig gerne vil spejle sig i og vokse (op) sammen med – så gror det desværre fast et eller andet sted dybt inde. Også selvom man forsøger at bilde sig selv ind, at det ikke gør.
Og selvom jeg godt kan glemme det, i lange perioder endda, så afhænger det også meget af, hvad det er, jeg skal. Og som nævnt i indlægget her, blev det langsomt en drøm for mig at være med i bagedysten, fordi jeg lige så stille begyndte at tro på det. Tro på at jeg måske godt kunne sende en ansøgning og have en reel chance. Fordi der var så mange, der heppede på mig. Og efter endnu en påmindelse om, at livet er nu, var beslutningen ikke så svær.
Så i slutningen af sidste år skriblede jeg noget ned, sendte det af sted, og ikke længe efter fik jeg svar tilbage, med en invitation til at komme til casting i midten af januar….

Til castingen skulle vi medbringe en kage, og jeg brugte en del tanker på at overveje, hvad jeg skulle tage med. Jeg besluttede mig for at medbringe en kage med overskriften; ‘Hvis jeg var en kage’. Så det blev en kage, der indeholdt alle mine 4 drenges favoritter, fordi de er en kæmpe stor del af mig. Og en kage som samtidig repræsenterede mig selv;. feminin, blomstret og farverig udenpå. Og med et par overraskelser indeni, som viser sig, hvis man har lyst til at få en bid.
En kage med chewy browniebund, stikkelsbær- og jordbærmousse, mangopuré og vanillebund gemt indeni og minitræstammer, romkugler og oreos på toppen.

Inden castingen havde jeg gjort mig en del tanker omkring det hele. I flere år har vi såmænd snakket om herhjemme, at det virker til at være ‘typer’, der bliver castet til programmet. Så der er ‘lidt af hvert’ i persongalleriet. Og det er også noget af det, der har gjort, at jeg ikke har sendt en ansøgning tidligere. Fordi jeg altid har tænkt, at jeg ikke var ‘spændende’, ‘anderledes’ eller ‘særlig’ nok.

Dagen oprandt og jeg ankom til et lidt dystert, dunkelt lokale hos DR i Aarhus sammen med ca. 40 andre. Alle vores kager blev sat på et langt bord og derefter gik vi i gang. Først fik vi en helt masse informationer fra casteren. Blandt andet sagde hun, at de som sådan ikke søger nogen, der er dygtige til at bage. Og jeg afslører vist ikke for meget, hvis jeg fortæller, at det (slet) ikke er kagerne, de vælger ud fra…

I stedet leder de efter ‘typer’. Og selvom casteren sagde, at de ikke som sådan går efter at sætte folk i kasser som unge, gamle, tykke, tynde, homoseksuelle, heteroseksuelle, etniske, danske, mødre osv, og derudfra sørge for at der er en fra hver kasse, så skal programmet alligevel afspejle Danmark.
Så hun startede egentlig med at bekræfte min forhåndsopfattelse. Og når jeg kiggede mig rundt i lokalet, var der mange, jeg ville vurdere til at være ‘samme type som mig’ – så vi var mange, der bejlede om den samme plads…
Hun nævnte fx også, at nogle af dem, der havde været med i tidligere sæsoner, havde haft elendige kager med til castingen, men de havde haft ‘noget’.
Jeg var allerede dér klar over, at jeg ikke ville kunne byde ind med det rigtige. Jeg tabte mig selv i det allerede inden det rigtigt var i gang. Fordi jeg skal bruge mere end 1-2 minutter på at vise, hvem jeg er. Min generthed, introverthed og mistillid til egne evner tager længere tid at nedbryde – især i så fremmede og ukendte rammer. Jeg har brug for at føle mig lidt ‘tryg’ før jeg for alvor kan spire – blomstre. Så mit eneste håb var, at deres trænede øjne ville kunne se ind bag det og se mig.

Vi brugte derefter et par timer på en præsentationsrunde, hvor vi alle sammen skulle op at præsentere vores kage, og sige et par ord om os selv, og hvorfor vi gerne ville være med. Og ud fra det, besluttede de så, hvem der var gået videre til en individuel samtale – hvor de så også ville smage på disse medbragte kager.

Jeg var en af de sidste, der skulle præsentere mig, og derefter var der pause, hvor vi kunne smage på hinandens kager og snakke sammen.
Efter en halv times tid kom de tilbage, og råbte navnene op på dem, der var gået videre…
Mit navn blev ikke råbt op….
(Jeg kunne godt skrive en masse om castingen, informationerne og oplevelsen med det hele, men det vil jeg lade være med, for det er ikke det, der er pointen med mine ord her)

Alle os, der ikke var blevet nævnt, blev bedt om at forlade lokalet hurtigt, så de kunne komme videre med dagens arbejde.
Det var først da jeg sad i bilen, ved siden af A, at det sådan rigtigt ramte mig – sådan hele oplevelsen.

Jeg følte mig SÅ forkert. Følte mig fravalgt som ‘mig’. Som om jeg ikke var god nok, spændende nok, særlig nok – som menneske altså. Alt det skidt, der engang var groet fast inde i hjertet et sted, blev revet løs og kradsede i blodet. Jeg blev virkelig ked af det!
Skældte mig selv ud og tænkte; ‘Hvor dum kan du være? Troede du virkelig, de kunne falde for dig? Og synes, du var værdig til at være med i et af Danmarks mest populære programmer? Ha! Snydt! Som om! Du skulle have holdt fast i din indskydelse – at du aldrig ville have en chance’.

AV!
Jeg blev så ked af, at jeg overhoved havde udsat mig selv for det. Følte lidt, at jeg havde stillet mig op i en boksering uden handsker på og bare afventet slagene. ‘Du vidste jo godt inden, at det ville gå sådan’…
Om jeg er hård ved mig selv? Ja! Det er måske en af de ting, jeg stadig kæmper med, efter mange års mobning. At jeg stadig skal øve mig på, ikke at overtage de andres grimme stemmer (fra dengang) og vende dem mod mig selv.
Og selvfølgelig blev jeg ked af det, for jeg var jo ikke kommet, hvis ikke jeg havde håbet på at gå videre. Når jeg gør noget, så vil jeg gerne gøre det helt. Gøre det rigtigt. Gøre det godt. Og her var det på en måde ‘out of my hands’.

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange folk har skrevet til mig og opfordret mig til at melde mig til bagedysten. Og jeg har altid tænkt: ‘Arh, det er mine kager slet ikke flotte nok til’ og dernæst ‘Men det er jo heller ikke kagerne, de vælger ud fra…. Men du er heller ikke god nok, som du er’. Så jeg har ladet være.
Pludselig føltes det helt vildt pinligt – og svært – at skulle sige højt, at jeg ikke kunne det, som mange havde opfordret mig til – og måske forventet af mig, at jeg ville kunne?
‘Desværre, jeg var ikke god nok’.
Det mest frustrerende var, at jeg følte mig fravalgt for den, jeg er. Hvis de så bare havde fravalgt mig på grund af mine (dårlige) bage kage evner. Men nej, det var mig, der ikke var den rette. Det er sådan en ting, der er virkelig svær at lave om på. Man kan øve sig på at bage og blive bedre. Men jeg kan jo ikke – og skal ikke – ændre personlighed for at blive valgt…

Efter et par dage, hvor jeg egentlig havde mistet troen på mig selv, og lysten til at bage, blev jeg stædig og sur på mig selv. Fordi livet er for kort til at have ondt af sig selv! Simpelthen. Og som A ville sige; ‘Det er dem, der går glip af noget’ <3

Pyt! (Ja, det er et ord jeg stadig øver mig i at bruge)

Samtidig med min ‘nedtur’, fik jeg ud af det blå flere henvendelser omkring muligheden for at bestille mig til at bage kager, blandt andet kager til bryllupper – hvilket vel egentlig må betegnes som værende noget af et kompliment. At få lov at bage kage til så stor og særlig en dag. At nogen kunne finde på at spørge mig om det! Det hjalp mig til at genvinde noget gejst og tro på mig selv.

Derefter begyndte jeg (igen) at fokusere på det gode i stedet. Og fokusere på, at jeg ikke behøver at være med i bagedysten for at være ‘god nok’. Og hvis jeg drømmer om at lave kager, som kan glæde andre – mange andre – så kan jeg gøre det på andre måder. Så nu drømmer jeg en helt masse – sammen med A. Og det føles godt. Og rigtigt.

Hver dag gør jeg min familie glad, når jeg får lov at forkæle dem med ‘de gode gamle’, nye eksperimenter og andet godt. Derudover får jeg dagligt ros, på Instagram, via mails og her, for mine opskrifter og (spøjse mad)ideer og dét er virkelig noget, der gør mig glad! At andre kan få glæde af det, jeg bruger så meget tid og energi på. Jeg ville blot ønske, jeg havde 100 timer i døgnet til at lave mere af den slags.

Og fremover, når jeg bliver opfordret til at sende en ansøgning til Den Store Bagedyst vil jeg (fortsat) tage det som et kompliment og sige; ‘Been there – done that. Det har jeg gjort, de ville ikke have mig’. Og det er helt okay! Og selvom det forlyder, at nogen af de tidligere deltagere har været til casting flere gange, før de blev udvalgt, så er jeg nu ret overbevist om, at det var en once in a lifetime experience for mit vedkommende.
Jeg kan måske nok bare bedre lide at blive inviteret ind, end at skulle overbevise andre om, at jeg er god nok og har ret til at være med. Ihvertfald når det kommer til sådan noget her….

Nå, nu fik jeg skrevet en masse af mine tanker ned. Som nævnt, havde jeg først ikke lyst til at sige det højt, fordi jeg havde en stærk følelse af, at jeg ikke var god nok. At det var pinligt at sige højt, at jeg blev valgt fra. At dem, jeg sagde det højt til, også ville tænke sådan om mig – fordi det er sådan jeg selv tænker om mig selv. Men helt ærligt – at blive fravalgt på baggrund af et par minutters præsentation skal ikke – ikke – slå mig ud.
Og nu har jeg i stedet italesat min sårbarhed. Og brugt de sidste par uger på at fundere over den – endnu en gang. For den har været en del af mig i mange år efterhånden, og indimellem blomstrer den op. Men altså; ukrudt forgår ikke så let…. Desværre.

Mobning har på mange måder gjort mig stærkere – og det skal det her også. Det skal være slut med at være min egen værste fjende.

Nu vil jeg dedikere 2019 til at blive året, hvor jeg løber efter mine drømme. Og hvor jeg, hver dag, øver mig i at holde af mig selv i stedet for at skælde mig selv ud og tale ned til mig selv. Så jeg tør drømme – og satse på mine drømme – og tro på, at nogle af dem faktisk kan gå i opfyldelse – fordi jeg kan. Fordi jeg er god nok. Og når jeg kommer i tvivl – for det gør jeg helt sikkert – så har jeg det her at kigge tilbage på.

Nu trykker jeg ‘udgiv’ med skælvende hænder og skynder mig at hoppe ind i sofaen ved siden af A og nyde en stille aften – måske endda med et lille glas rødvin i hånden. Det kunne vi vist godt bruge ovenpå en begivenhedsrig, spændende – og lidt nervepirrende – dag, der kan ende med at få stor betydning for os, hvis lykken (og livet) altså vil tilsmile os lidt…

Rigtig god aften derude
– og tillykke til dem, der efter 2. casting i søndags har fået besked om, at de skal være med i den nye sæson af Den Store Bagedyst