Wrap me up cardigan – en feminin strik, der passer til det meste

Der er flyttet en ny strikkefinhed ind i garderoben. Endnu en gang er det min mor, der har tryllet.
Den nyeste model til samlingen hedder Wrap me up cardigan og er noget så yndig og fin! Som jer, der har fulgt med i lang tid, nok ved, så elsker jeg peplum – altså flæseeffekten forneden. Så det var noget nær kærlighed ved første blik, da jeg så denne strik og måtte straks købe garn og opskrift, så jeg kunne sætte min mor i gang 🙂

Opskriften har jeg købt her hos @plummum (på Instagram) og garnet har jeg købt lige her
Min mor har strikket den i Drops kid-silk i farven ‘lys beige’ farvekode 20
Og som en ekstra bonus, så strikkes den på tykke(re) pinde, så den er hurtigt færdig (Okay, det hjælper selvfølgelig også på det, at min mor er mega sej og vildt hurtig, men alligevel… 😉 )

Med det her omskiftelige sommervejr, er det rart med en lun og let strik, man kan tage over kjolen eller de bare arme. En strik, der ikke dækker for meget af kjolen til og som ikke er for tung og varm til årstiden.
Selve modellen er også ret anvendelig til mange ting, både kjoler, nederdele, jeans og bukser.

Jeg drømmer allerede om at tilføje flere til garderoben i andre farver. Men i så fald; hvilken farve skal den næste have? Der er jo masser at vælge imellem! Den første blev i en neutral farve, så den passer til ‘det meste’, men som I måske nok ved, er jeg langt fra farveforskrækket, så jeg tænker, den næste gerne må tilføre lidt mere spræl 🙂

Selvom jeg er glad for min nye cardigan, må jeg dog indrømme, at jeg håber og krydser fingre for varm sommer meget snart – omend det betyder, at striktrøjerne får lov at ligge på hylden lidt 🙂

Rigtig dejlig søndag aften derude! Og god, ny uge, når I tager hul på den i morgen!

Opskrift på flettet ostebrød med gulerod – lækre flutes til grillmad, buffet eller skovtur

Nu hvor sommeren står for døren og grillsæsonen for alvor bliver skudt i gang rundt omkring i haverne, er det vist på tide at jeg deler min opskrift på flettede ostebrød med jer.
Jeg har allerede bagt dem flere gange i løbet af de sidste par uger, og de er blevet en kæmpe favorit!
De er luftige og lækre og gemmer på både smeltet ost og gulerod, når man skærer dem igennem, og brødet smager skønt både med eller uden (tand)smør på 🙂

Det kommer helt sikkert også med, når vi skal på skovtur i løbet af sommeren, eller når vi skal nyde en lækker buffet, hvor der gerne må være lidt af hvert at vælge imellem.
Det kan selvfølgelig sagtens bages uden gulerod, hvis man gerne vil lave det lidt mindre grønt. Hvis man er til det, vil det helt sikkert også smage godt med tilføjelse af fx presset hvidløg eller persillepesto, som i denne opskrift.

Brødene er nemme at lave. Selve fletningen – som egentlig er en snoning – kræver måske, at man holder tungen nogenlunde lige i munden imens, men det er til at overkomme 🙂 Og så gør øvelse mester, så hvis man bager dem flere gange i løbet af sommeren, så får man det hurtigt lært 🙂

Herunder er opskriften på flettede ostebrød – der bliver to store flutes ud af opskriften

Du skal bruge: 

3 dl vand
25 gr gær
1 tsk flagesalt
125 gr durummel
200 gr groft speltmel
100 gr speltmel (eller hvedemel)
30 gr smør

1 revet gulerod
1 kugle frisk mozzarella
Evt. lidt andet revet ost, jeg bruger et stykke øko mellemlagret
Salt, peber og paprika
Evt. lidt ketchup eller pesto

Sådan gør du: 

Hæld vandet i en stor skål (evt. den til røremaskinen) og opløs gæren i vandet.
Tilsæt salt og durummel og rør rundt. Tilsæt derefter det grove speltmel, rør igen og tilsæt til sidst det fintsigtede speltmel lidt efter lidt, mens du (eller maskinen) rører. Ælt dejen godt sammen og tilsæt smørret i små tern. Ælt derefter dejen til den er smidig og slipper skålens kanter. Ælt den gerne i 5-7 minutter, så den bliver luftig og lækker.
Stil dejen til hævning i skålen med et klæde over i 1 time.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt den forsigtigt igennem. Del dejen i to.
Rul den ene klump dej ud til et rektangel med en højde på ca. 1,5 cm. Smør evt. lidt ketchup på dejen og drys salt, peber, paprika og revet gulerod ud over dejen. Drys til sidst mozzarella og evt. andet ost ud over det hele og rul dejen sammen som var det en roulade.

Find et stykke bagepapir frem og løft den lange ‘slange’ over på bagepapiret. Find en skarp kniv, evt en savtakket én, og skær brødet igennem på langs, på midten, næsten hele vejen ned, så alle lagene bliver skåret igennem. Se evt. billedet nedenfor.
Flet derefter brødet, ved at løfte den ene side over den anden, med ‘åbningen’ opad, så brødets lag kommer til syne. Flet brødet hele vejen ned. Skær til sidst det sidste stykke for oven over, og flet det sammen og luk det. Fold lukningerne i begge ender ind under brødet, så de bliver holdt fast på den måde.

Gentag ovenstående med den anden klump dej 🙂

Træk forsigtigt bagepapiret over på en bageplade.
Lad brødene hæve, mens ovnen bliver varm.
Tænd ovnen på 210 grader varmluft.

Når ovnen er klar, bages de på midterste rille i ca 20 minutter, til de er gennembagte og lyder hule, når du banker under bunden. Hold øje med brødene undervejs. Skru evt. lidt ned for varmen – til 190-200 – efter 10 minutter, hvis de begynder at tage meget farve ovenpå.

Sørøver piratfest – 4 års fødselsdag med et brag

 Banancupcakes med smørcreme eller saltkaramelskum En skattekiste af de særlige  Små sprængfarlige bomber med saltkaramelskum og hindbær gemt indeni Lagkage med vanillebunde og stikkelsbær- og jordbærmousse Kanonkugler Den ene ende af bordet…… og den andenSugar scullEt spiseligt skattekortLagkage med chokoladebunde og rabarber/hindbærmousseBlåbærsnitterPirater til festEn helt særlig én – en fødselsdagspiratDen spiselige afslutning på dagen – et skattekort af den hapselige slags

For et par uger siden fyldte mindstemanden 4 år. Hans største ønske var en sørøver piratfest, og traditionen tro ville jeg gerne opfylde det ønske. Herhjemme har vi jo efterhånden en fast tradition med at trylle fødselsdagene om til en eller anden form for temafest 🙂

I ugen op til syslede jeg med at kreere papegøjer, klapper til øjnene, kikkerter af køkkenrullerør, skattekort, syltetøjsglas med sand og andet piratsjov.
Lørdag brugte jeg i køkkenet med kagebagning og forberedelser, og søndag eftermiddag bød vi gæsterne indenfor til sukkerchok og hygge.

På bordet var der både spiselige skattekort, hajer, , en sej pirat, piber, salte sild, en særlig skattekiste, palmer, flamingoer, en pistol, bomber, et sugar scull, kanonkugler og et piratskib. Jeg havde forsøgt at samle alle mine piratideer og få dem til at blive til virkelighed, på den ene eller den anden måde.

Da vi havde vinket farvel til gæsterne slog vi maver for en stund, og spiste derefter varme, sprøde pizzaer, forklædt som skattekort, inden vi krøb til køjs.

L proklamerede, at det havde været en fantastisk dag, og den perfekte, sejeste piratfest, og så kunne jeg ikke ønske mig mere <3

Nu lader vi papegøjerne hænge lidt, så det hele ikke slutter på én gang. Og så vil vi glæde os til at fejre videre de næste måneder. Der er så mange anledninger, der fortjener at blive markeret <3

Rigtig god aften derude

 

Herunder er links til opskrifter:
Kagemand af vandbakkelse til sugar scull // Vandbakkelse til små bomber // Mini lagkage med bærmousse // Romkugler // Hindbærsnitter // Pizza med sprød bund

4 år – en solstråle midt i alt det mørke

Morgenbordet Thebirkes – en fødselsdagstradition <3
 4 år <3 En af fødselsdagsgaverne – tydeligvis et hit <3Eftermiddagsbordet  En regnbue til en solstråle <3 Opgraderet solbærsnitte  … Og en ny tradition – flagboller  Middag i byen, som afslutning på en fin fejringsdag

Maj måned er fyldt med datoer, der gør ondt. Men midt i alt det, der er svært, er der også solstråler, der lyser op.

D. 12. maj fyldte vores yngste lykkespire år og det skulle selvfølgelig fejres – med alt hvad der til hører!

I år faldt hans fødselsdag på en søndag, så vi kickstartede fødselsdagsfejringen med det helt store morgenbord og gaver i massevis. Traditionen tro var der thebirkes og masser af andet godt at fylde maverne med.

Som traditionen også foreskriver, har L ønsket og udvalgt sig et helt særligt tema til sin fødselsdagsfest, men tiden var ikke til, at vi kunne holde temafest på selve dagen, så det har han til gode til på søndag.
Det afholdt os dog ikke fra at fejre med både lagkage, kagemand, hindbærsnitter og andet sødt.

Om aftenen var vi i byen at spise med mormor, morbror og tante. L nød at være dagens helt i skysovs og vi nød at se ham stråle.
Inden for den sidste måned har han virkelig krydset mange milepæle, blandt andet smidt bleen og lært at cykle uden støttehjul.
Han er vokset så meget både fysisk og mentalt og det er med at nyde hvert øjeblik!

Nu er forberedelserne godt i gang til den store fejring på søndag, og jeg håber, det bliver præcis som han drømmer om 😉
Hvis du vil følge lidt med i forberedelser og fest undervejs, så kommer der nok lidt derfra på Instagram @mormedmegetmere

Rigtig god eftermiddag derude

Herunder er der links til opskrifter fra fødselsdagen:
Flagboller // Kagemand af vandbakkelse // Thebirkes // Yndlings morgenboller // Hindbærsnitter // Lagkage med jordbærmousse

Mit hjerte – i undtagelsestilstand

I 3 år nu, har den her tid på året været tung.
Det er heldigt, at jeg altid har holdt så meget af foråret, for ellers ville den her tid på året nu være noget, der skulle overstås. Det hjælper trods alt på humøret, at solen smiler til én og alting springer ud.
De sidste 3 år har det dog indimellem været lidt svært at få øje på alt det smukke, der sker lige udenfor vinduet, når min brystkasse knuger mit hjerte og strammer om mine lunger. Når mine øjne løber i vand igen og igen og mit hoved føles tungt og utilstrækkeligt.
Når tårerne sidder tæt bag de tunge øjenlåg, som står de på spring og håber på, snart at få lov til at pible frem.

I går skulle min far være fyldt 64 år. I dag er det tre år siden, vi tog afsked med ham. Den ene dato er en, jeg altid har set frem til med glæde, hele mit liv. Indtil for 3 år siden. Nu stikker det i stedet i hjertet, når jeg ser den; 7. maj. Din sidste fødselsdag var den sidste dag, vi snakkede med dig. Dagen efter forandrede mit – vores – liv for altid.
De sidste par uger har mit hjerte været i undtagelsestilstand. Det er gået over på overlevelsesmode og er dækket af en hinde, der får det meste til at prelle af.

Det første år uden ham var vanvittigt hårdt. Alting skulle opleves for første gang – uden ham. Fødselsdage, jul, mærkedage, ferier, fridage, hverdage. Det første år var jeg overvældet af sorg. Det lange sygdomsforløb fyldte en masse, og vi skulle finde ind til minderne om ham, fra før han blev syg. Vi skulle have bearbejdet forløbet – og tabet. Det første år forstod jeg det ikke. Jeg blev ved med at se ham for mig; så ham på gågaden eller oppe i aulaen. Havde en følelse af, at han ville komme ind i stuen lige om lidt, når jeg besøgte min mor. Min hjerne forstod det ikke. Mit hjerte kunne ikke tage det ind. Der var så mange praktiske ting, der skulle sørges for, der tog fokus fra følelserne.
Der var 3 drenge, der skulle omfavnes i det hele, og bæres godt videre. En lille fyr på knap et år, der også optog meget af min tid og en barsel, der fik en ende. En svær vuggestuestart og et nyt arbejde, der stjal meget af min (næsten ikke-eksisterende) energi. Et liv, der skulle gå videre, på trods…

Det andet år var et underligt vakuum. Nu var det ikke længere ‘lige sket’. Der var ikke længere nogen, der spurgte til det. Det føltes som om, det var ‘glemt’. Og jeg var først lige ved at forstå det… Jeg var stadig indhyllet i en boble af sorg. Min hjerne holdt mig i gang, selvom mit hjerte kæmpede imod.

Nu er det tre år siden, og det gør stadig ondt. Ubærligt ondt. Det vil det aldrig holde op med. Det ved jeg nu. Jo længere tid der går, jo længere tid har jeg undværet. Savnet. Manglet.
Sorgen forandrer sig. Savnet vokser. Minderne bliver nogle andre, når alt det, der var til sidst, ikke længere får lov at fylde det hele. Men følelsen af, at andre kan tænke: ‘Nu må hun da være kommet videre’, den rammer SÅ hårdt. Mit liv bliver aldrig det samme igen.
Det gør stadig afsindigt ondt at se bedstefædre hente deres børnebørn i børnehaven, eller tage med dem til sportsaktiviteter. Det gør ondt at høre andre fortælle om deres far. Det gør ondt at tænkte på alt det, som mine drengene aldrig skal opleve.
Jeg har lært at registrere smerten, når den rammer, og sende den hen, hvor den kan være. Sende den ind i mit hjerte, der hvor der er et hul – og hvor der undervejs er vokset en lomme frem, hvor det kan høre til i. Jeg får ikke længere ondt i maven, når jeg kører forbi kirurgisk afdeling. Min hjerne har lært at overdøve mit hjerte – når det er sådan det skal være. Fordi der er et liv, der skal leves. Men jeg kan stadig blive overvældet af sorg – midt på en øde landevej – når jeg kører i bilen og hører en sang, han lærte mig at holde af. Eller inden jeg skal til eksamen, og forsøger at finde styrke i, at jeg godt kan – fordi jeg har oplevet noget, der, uden sammenligning, var og er meget værre.

Jeg insisterer på at holde fast i minderne. Vi snakker ofte, næsten dagligt, om morfar. Forleden, da vi kørte forbi kirkegården, som vi gør så tit, når vi skal ind til byen, lavede L hjertetegn med sine små, kærlige hænder og sagde, at det var til morfar og farfar. Det var så fint <3
Jeg kan høre mig selv sige ting, som han ville have gjort. Og når jeg dækker bordet, hælder ting op i små skåle og kalder familien til bords, så er der lidt af ham med i det. Fordi han lærte mig at gøre lidt ekstra ud af tingene. Og kræse for dem, man holder af.
I går kiggede W og jeg på billeder fra brylluppet, fra ferien på Malta, da S var en lille lykkespire i min mave, fra da L blev født og min far var skaldet, fra da drengene hjalp ham med at blive barberet, da han var indlagt på onkologisk…

Sammen holder vi fast i minderne. Jeg ser ham ikke længere for mig, som den han var til sidst, da han var syg. Jeg ser ham i drengene, når de siger eller gør ting, som han ville have sagt eller gjort.

Jeg længes efter at tale med ham, høre hans stemme. Dele oplevelser med ham. Høre hans mening om stort og småt. Se verden en smule med hans øjne. Længes efter at mærke hans store far-hånd ae min kind, sådan som han altid gjorde. Se hans skæve smil og glimt i øjet og høre ham grine af sine egen, platte vitser <3

I dag går jeg ud af døren og ligner mig selv. Men indeni er jeg i stykker. I dag holder jeg om min mor, kører på kirkegården og bruger timerne på at være. I dag er mit hjerte i undtagelsestilstand – og det får det lov til. I morgen går livet videre igen – fordi det er sådan det skal være.

*******

Kære Far

I dag er det 3 år siden vi sad omkring din seng og sagde farvel til dig. Den del har jeg stadig svært ved at tage ind. Jeg var ikke forberedt på, at det skulle blive mit lod. At det skulle blive dit. Det var du heller ikke.
Siden da, har der været et hul i mit hjerte, der aldrig forsvinder. Det er blevet til en lomme, der skal gemme på alt det, der nu er mit liv. Mit hjerte græder lydløst – og i dag får det lov uden begrænsning.

Det er svært at forstå, at vi har undværet dig i 3 år. Jeg har stadig ikke vænnet mig til tanken.
L snakker om dig næsten hver dag. Omend han var så lille da du tog herfra, at han ikke kan huske dig.

Mit hjerte har grædt så uendelig meget. Over mit tab. Over drengenes tab. Over mors tab. Over vores tab.
Jeg har følt uendelig meget taknemmelighed over, at A nåede at kende dig i så mange år. At du nåede at følge mig op ad kirkegulvet. Blive morfar til 3 drenge, der forgudede dig.
Uretfærdigheden spænder ben. Hvorfor? Det er meningsløst. Jeg forsøger at tvinge mig selv til at finde på mening i det, der ikke giver mening. Fordi jeg skal. Fordi livet skal gå videre. Sådan ville du også ønske det. Det ved jeg godt.

Du er med mig hver eneste dag. Giver mig styrke. Jeg har oplevet så mange ting, jeg har manglet dig til. Men du har været med mig, i mine tanker, i mine handlinger. I mit hjerte. Selvom jeg helst var foruden, har du lært mig om livet – og døden – og sat det hele i perspektiv. Jeg er ikke længere bange for døden,  – ej heller at stå i svære, triste situationer. I stedet forsøger jeg at bruge det til noget godt, når jeg tager af sted og øver mig i at blive en dygtig sygeplejerske.

Jeg savner dig! Livet bliver aldrig det samme igen. Det ved jeg nu.
At miste dig har lært mig, at livet er nu. At jeg ikke skal spare på kærlighed og lykke. At jeg skal forfølge mine drømme og gøre det, der gør mig glad. Selvom jeg helst ville have lært det på en anden måde, er det nu altså mit lod og jeg må bære det med mig på bedste vis.

Kære Far. Jeg savner dig!

*******

Sorg er kærlighedens pris!
Husk at nyde, pleje, ære og mærke kærligheden – hver dag. Tag den ikke for givet og tro ikke, at man kan ødsle med den. Det er den, der giver livet værdi!

 

Mine tidligere indlæg om sorg, savn, sygdom og død kan læses her