Opskrift på chokoladelagkage med rabarbermousse

032026013085 070 029

Til L’s 2 års Alfons Åberg fødselsdag for et par uger siden, lavede jeg blandt andet denne chokoladelagkage med rabarbermousse.

Jeg var ret spændt på den, for det var en videreudvikling af denne lagkage, med lyse bunde og jordbærmousse.
Den nye version viste sig at være noget af et hit, så nu kommer opskriften her, hvis I skulle have lyst til forsøge jer med den også.

Hvordan du vil pynte den er helt op til dig. Den er lækker både med marcipantop, smørcreme, frosting og såmænd også med flødeskum og friske bær på toppen…

Jeg synes, det er skønt at bruge rabarber i kager og desserter, for det giver et skønt syrligt modspil til det søde. Og så har vi masser af rabarber i haven, der skriger på at blive brugt 😉

Nogle af dem ryger i fryseren, og så er der mulighed for at bage kager, der smager af sommer – også om vinteren, når alt er mørkt og koldt udenfor 😉

Her kommer opskriften – næste gang tror jeg, jeg vil forsøge mig med at blande de to lagkager – så der både er lyse og mørke bunde, jordbær- og rabarbermousse 😀

Du skal bruge:

Til lagkagebundene:
125 gr. sukker
4 æg
60 gr. kartoffelmel
60 gr. speltmel eller hvedemel
10 gr. kakaopulver
20 gr. god, mørk chokolade – hakket

Til moussen:
1 spsk. vand
275 gr. (øko) rabarber – frosne kan også bruges
50 gr. sukker
1/2 tsk. vanillepulver
3 blade husblas
2 dl. fløde (evt. laktosefri)

Til smørcreme / frosting:
125 gr. blødt (øko) smør (evt. laktosefri)
250 gr. flormelis
En tsk. vanilleessens
Evt. frugtfarve eller lidt kakaopulver, til at give det lidt farve

Marcipanlåg: (det kan evt. udelades, hvis du ‘nøjes’ med at pynte kagen med smørcreme – men så skal du nok lave dobbelt portion smørcreme)
100 gr. marcipan
1 spsk glukosesirup
50 gr. flormelis
Evt. Smeltet chokolade til pyntning

Sådan gør du: 

Start med at bage bunden, så den er klar til at blive samlet med moussen:
Tænd ovnen på 190 grader varmluft.

Klips et stykke bagepapir fast i bunden af en springform og smør siden med lidt smør og drys lidt sukker ovenpå.

Pisk æg og sukker sammen i nogle minutter, til det er lyst, luftigt og skummende.
Bland mel, kakaopulver og kartoffelmel sammen i en skål og sigt det i æggesnapsen. Vend det forsigtigt sammen med en gummidejskraber. Det er vigtigt du ikke får rørt luften ud af dejen.
Til sidst vendes den grofthakkede chokolade forsigtigt i dejen.

Hæld dejen op i springformen og bag bunden til den ser færdigbagt ud ovenpå og har sluppet kanterne lidt. Det tager ca. 15-25 minutter, alt efter hvor stor en form du bruger

Lad bunden afkøle i formen. Når bunden er afkølet kan du skære den over i to. Brug en skarp brødkniv. Start med at skær et par cm ind hele vejen rundt, for at være sikker på at bunden bliver ligeligt delt. Skær dernæst længere ind, så den til sidst er delt i to.

Hvis du har en lagkagering, sætter du den på serveringsfadet og lægger den ene bund deri. Beklæd ringen med lagkageplast. Hvis du ikke har en lagkagering kan du bruge ringen fra springformen.
Luk ringen og sæt den på serveringsfadet og læg bunden ned i. Beklæd ringen med lagkageplast.

Så skal rabarbermoussen laves:
Læg husblas i blød i en stor skål koldt vand.
Skær rabarberstænglerne i små stykker på et par cm. Kog rabarberne møre i en gryde med 1 spsk vand, sukker og vanillepulver. Når de er kogt møre, og kan mases let med en ske, blendes massen – jeg bruger en stavblender.
Lad massen køle af i en skål, evt. i køleskabet, men vent med at vaske gryden op, den skal bruges igen.
Pisk imens fløden til let skum.

Når rabarbermassen er afkølet til samme temperatur som flødeskummet kan du fortsætte.
Varm et par spsk af rabarbermassen i gryden og opløs husblassen heri. Sørg for at der ikke er nogen klumper af husblas!

Hæld husblasmassen over i skålen med rabarbermassen og rør rundt, så husblassen bliver fordelt i det hele.

Vend forsigtigt flødeskum i, lidt efter lidt, og vend det sammen med en gummidejskraber. Det er vigtigt, at både rabarber og flødeskum har ca. samme temperatur, ellers skiller den! Det er derfor vigtigt, at blande lidt flødeskum i af gangen…

Når massen er ensartet og homogen, hældes den over bunden i formen. Bank forsigtigt tallerken ned i bordet et par gange, så evt. luft i rabarbermoussen kommer væk.
Læg den anden bund ovenpå. Læg husholdningsfilm over og sæt kagen på køl min. 4-6 timer. Gerne til næste dag.

Når moussen har sat sig, kan du løfte ringen af og fjerne lagkageplast også.
Så skal kagen pyntes 🙂

Hvis du vil lave en marcipantop til kagen, skal den på nu:
Ælt marcipan, glukosesirup og flormelis sammen på bordet. Rul derefter marcipanen ud på et flormelisdrysset bord. Sørg for at sikre dig, at marcipanen ikke klistrer fast til bordpladen.
Skær en ring af marcipan, mål evt. med ringen fra springformen og skær indeni den. Læg den ovenpå lagkagen.

Så skal smørcremen laves: Pisk smør, flormelis og vanilleessens sammen til en ensartet masse med en elpisker. Hvis du vil farve massen, f.eks. til roser, skal det gøres herefter.
Hæld smørcremen op i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt ud på lagkagen, f.eks. som små dupper eller roser.

Sæt kagen på køl til den skal nydes!
Et voilà, smagen af sommer, i et stykke lagkage! Uhm!

Rigtig dejlig dag til jer.

Nu vil jeg smutte ud efter vores lille Saga og invitere hende med hjem at bo <3

Beskyt alt det, der ikke må gå tabt….

Sponsoreret af GROHE

066073085074
Download app’en
076
Sæt batterierne i
085
Følg instrukserne via app’en – det tager kun et par minutter at installere vandsensoren

Som husejer er oversvømmelse, ildebrand og indbrud nogle af de mest skræmmende katastrofer, jeg kan komme i tanke om, som vi ikke selv er herre over. Hændelser, der kan ramme os, som kan være med til at splitte vores hjem ad og måske gøre, at vi mister mange værdifulde minder.
Ikke ting, som kan erstattes, men minder, som fotografier eller ting med affektionsværdi.

Vi har forsøgt at gardere os, så godt som vi nu kan, med brandalarmer og tyverialarm.

Udenfor raser klimaet, og en del byer har efterhånden været udsat for massive vandmængder. Mange familier har oplevet det, jeg frygter.

GROHE har netop lanceret en ny, smart vanddetektor, GROHE Sense, der alarmerer én, hvis der trænger vand ind derhjemme, steder hvor det ikke skal være. Og det behøver ikke kun være oversvømmelser fra naturen udenfor. Det kan også være hvis der er et rør, der sprænger.
Den oplevelse havde vi nemlig i vores tidligere hus, hvor vandet pludselig fossede ud under bryggersgulvet. Det var virkelig en skræmmende oplevelse, for når først der er hul på noget, så løber vandet stærkt!
Derfor har vi netop installeret den nye smarte ‘gadget’, så vi ikke behøver opleve det igen.

Udover den lille hvide ‘dims’, skal man downloade en app, der alarmerer én, hvis den opfanger vand.
Det er super smart – og man bestemmer desuden selv, hvor man vil installere den derhjemme, alt efter, hvor man frygter mest for vandskader.

Herhjemme har vi sat den i køkkenskabet under vasken. Da vi har renoveret vores køkken for et par år siden, ville jeg være ret ked af at få køkkenet oversvømmet. Trægulv og køkkenskabe tager hurtigt skade af at stå under vand, så det er rart at vide, at en næsten ‘usynlig’ spion kan underrette os, hvis der skulle ske noget, mens vi ikke er hjemme til at opdage det, og køkkenafløbet f.eks. skulle finde på at gå over sine breder.

Derudover har vi snakket om, at vi skulle have en mere til vores skab i bryggerset, hvor hovedvandledningen sidder – den der ’styrer’ vandet i hele huset. Det ville også være ret rart at få besked, hvis den pludselig ‘fik nok’ og da den er ved at være halvgammel, kunne det jo egentlig godt ske… (gisp, bare tanken…)

App’en guider én hele vejen gennem installationen, der er så nem, at selv jeg kan finde ud af det, uden hjælpe fra min mand (der ellers altid klarer den slags 😉 )

Grohe Sense senderen, der opfanger vandudslip, har et enkelt udtryk, er lille og diskret og kan nemt gemmes af vejen, så den ikke forstyrrer i rummets indretning (hvilket jeg sætter stor pris på). Hvis du gerne vil have den til at virke et sted, hvor der ikke er plads til at have senderen liggende, kan man tilkøbe et forlængerkit, med en ledning og en lille mini-sensor, der kobles på.

Bor du et sted, f.eks. med en kælder, garage, skur eller et andet rum, der er udsat i forhold til oversvømmelse, eller ejer et sommerhus, hvor du ikke kommer jævnligt og kan holde øje med vandskader, så kan den nye GROHE Sense virkelig være et godt bekendtskab!
I bund og grund er det jo meget nemmere, bedre og billigere at nå at gribe ind, inden skaden er sket, end at skulle til at reparere – nogle ting kan jo slet ikke genskabes.
Du kan læse mere om den nye smarte lifesaver lige her

Lykkeglimt, forårskuller og forventningsglæde

021
Når man tror, man lige kan nå at tage et billede…
002 020
Vov vov
008
Splat….
011
Rester 🙂
014 016 088 092
Friskbagte bededagshveder
095 102 143
Skyggespil
005
Dagen derpå – ristede hveder er og bliver et hit! Burde faktisk bare dem noget oftere og så bare kalde dem krydderboller 🙂
Opskriften er her
003025256010
Brødre <3
012
Alfons Åberg rester
017006002
Frisk fisk
040025024020
Nem, hurtig tøm-køleskabet aftensmad
015-text003261260275saga

Ovenpå indlægget i går, synes jeg, det var på sin plads med en omgang lykkeglimt fra ugen og weekenden der gik. Glimt af noget af alt det rare, livet byder på. Både de store og små ting <3

Weekenden gik, som bekendt, med Alfons Åberg fødselsdag, som der blev bagt kager i massevis til.

Ugen har endnu en gang været travl. Der er rigeligt at give sig til, især når A’s motorik, og mulighed for at hjælpe, stadig er temmelig begrænset, på grund af det brækkede kraveben. Vi forsøger dog at se det positive i det og finde de små gode sider ved det…

I mandags var A med L i vuggestue for at fejre fødselsdag. De havde blandt andet et 2-tal i boller med. L nød at blive fejret, lave fagter til sangene og at have sin far med derhen 🙂

Vi er for alvor begyndt at tælle ned til, at Saga flytter ind på onsdag. I søndags var A og jeg ude at besøge hende i næsten halvanden time. Det var godt nok svært at gå fra hende igen. Det bliver stort for os alle, når hun endelig må komme med hjem 🙂
Det gode ved A’s skavank er jo så, at han er hjemme til at ‘pottetræne’ hende og give hende en rigtig god start hos os <3

Nu håber jeg på en weekend med solskin og god tid. Søndag skal A og jeg til barnedåb hele dagen, mens drengene hygger med farmor og farfar. Så weekenden skal nok få ben at gå på 😉

Rigtig dejlig weekend derude!

Min historie med livmoderhalskræft – en stemme i HPV debatten

2017-05-17

For en uges tid siden faldt jeg over et billede på Instagram af en, jeg kunne genkende som mor til 2 piger på L’s stue i vuggestuen. Dengang kendte jeg hende ikke, udover jeg vidste, hun hedder Tine.
På hendes Instagramkonto kunne jeg hurtigt læse mig frem til, at hun et par uger forinden havde fået konstateret livmoderhalskræft. Det berørte mig dybt. Det var lige omkring årsdagen for min fars død, som i forvejen bragte så mange minder med sig, om sorg, kræft, livet og sygdom.

Da jeg mødte hende i vuggestuen den efterfølgende eftermiddag, tog jeg mod til mig og henvendte mig til hende. Mest af alt for at sige, at jeg var ked af at opdage, det hun stod i lige nu. Jeg havde bokset med mig selv, om jeg skulle holde min mund eller om jeg kunne tillade mig at vise min medfølelse og omsorg som fremmed. Men gennem mit forløb med min far, har jeg mærket på egen krop, hvor meget det betyder, at andre tør tale med én, og sætte ord på det, der alligevel fylder så uendeligt meget indeni én.

Vi endte med at få en fin snak, dér på legepladsen i solen, med små livsbekræftende størrelser, der hoppede rundt om benene på os imens, grinende og lykkeligt uvidende.

Efterfølgende har jeg fået et større indblik i Tine’s univers, både som mor og som kræftkæmper.
Lige nu kører HPV-vaccine debatten derudaf og jeg spurgte derfor Tine, om hun kunne have lyst til at dele sin historie med os – dig og mig. For jeg er garanteret ikke den eneste, der synes debatten er misvisende, forvirrende og skræmmende og som er vildt meget i tvivl om, hvad jeg skal vælge, enten på mine egne eller mine børns vegne…?

Herunder fortæller Tine sin egen historie – en stærk historie, der fik tårerne til at trille flere gange, da jeg læste den!
Jeg – og Tine – håber, at den kan være med til at nuancere debatten om HPV-vaccine. Ihvertfald bare en smule. Så det ikke kun er pigerne, der har oplevet bivirkninger, der bliver ‘hørt’.

Står du overfor at skulle træffe valget, om du selv eller dine børn skal have vaccinen, håber jeg, at Tine’s historie kan gøre valget en smule nemmere. Uanset hvad du måtte vælge! Her er ingen løftet pegefinger, blot facts fra én, der af personlig erfaring ved, hvad hun taler om.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet, så er jeg sikker på, jeg kan få Tine’s hjælp til at svare på dem!

Her får du Tine’s historie:


 

D. 5 april 2017 kl. 12:00 ændrede verden sig for altid. “Vi må desværre meddele dig, at der er fundet kræftforandringer i din biopsi…. det gør mig ondt” var lægens ord.

Det er stadig i dag en fuldstændig uvirkelig besked at få, når jeg 2 måneder forinden havde fejret min 30 års fødselsdag. “Skal jeg dø?” var den primære altoverskyggende tanke.

 

Mit forløb startede helt tilbage da jeg var omkring 22 år. Dengang døjede jeg meget med kontaktblødning, hvilket ikke er fedt når man er 22. Jeg blev tilset af flere læger, dog altid med samme svar, at alt så fint ud. Der var dog én, som mente jeg havde en polyp, hvilket udløste en henvisning til gynækolog. Gynækologen kunne ikke se nogen polyp, men kunne derimod konstatere, at jeg havde celleforandringer.
Derfra startede et forløb på omkring 1 år, med celleskrab hver 3. måned, for at holde øje med mig. Celleforandringerne fortsatte og blev til sidst moderate, hvilket vil sige de udviklede sig i en negativ retning. Denne besked ramte rigtig hårdt og gjorde mig utrolig ked af det.

På det tidspunkt var jeg 24 år og i samråd med gynækolog, beslutter jeg mig for at tage imod tilbuddet om HPV vaccinen – den kan vel ikke skade, tænkte jeg.
Gynækologen ville helst undgå keglesnit pga. min alder, og risikoen for for tidlig fødsel i forbindelse med graviditet. Allerede efter jeg havde fået første vaccine, viste mit skrab, at jeg ingen celleforandringer havde.
Det var noget af en lettelse, der lige tog 20 kg. af mine skuldre.
Jeg havde efterfølgende ingen bivirkninger af vaccinen. Derefter gik jeg til regelmæssig celleskrab dvs. hvert år eller minimum hvert 3. år, som det anbefales af Sundhedsstyrelsen.

Livet går slag i slag. Jeg møder manden i mit liv, vi flytter sammen, køber hus og jeg bliver ret hurtigt gravid, som 28 årig i 2015.

Skæbnen vil, at vi skal være forældre til enæggede tvillingepiger. Først en noget skræmmende melding at få, men samtidig vildt fascinerende. En tvillingegraviditet er en risikograviditet, og derfor blev jeg fulgt meget tæt.
Da jeg rammer 24. graviditetsuge forkortes min livmoderhals og jeg er stort set sengeliggende derfra. Det var en tid med mange bekymringer og tårer. Jeg var vildt bange for at miste mine piger. Hver aften gik jeg i seng og var taknemlig for, at endnu en dag var gået.
Uge 32 + 1 kunne kroppen ikke mere, og lægerne opdager for sent, at jeg er i fødsel. Gry og Clara bliver født ved semiakut kejsersnit og herefter følger 1 måneds indlæggelse på børneafdelingen. En meget anderledes måde at blive mor på. De vejede omkring 2 kg og brugte str. 40 i tøj – bittesmå mus.

Nu er pigerne knap 2 år og stortrives. De går i normal vuggestue og er nogle rigtige vildbasser.

Efter min graviditet får jeg opsat en spiral hos egen læge i oktober 2015. Spiralen generer mig dog en del, og efter der både er blevet scannet og undersøgt, bliver den taget ud efter et års tid, i september 2016.
I forbindelse med udtagningen af spiralen, spørger gynækologen om jeg går til regelmæssig celleskrab, hvilket jeg gør. Jeg spørger om han kan se noget, siden han spørger? Hvortil han svarer, at det blot er vigtigt, jeg går til regelmæssig skrab.
Efterfølgende ligger jeg mærke til, at jeg faktisk pletbløder en del efter styrketræning. Jeg får endelig taget mig sammen til at gå til læge i marts 2017, og får foretaget et ekstra skrab. Dette skrab viser svære celleforandringer og jeg bliver rigtig bange og ked af det.
Jeg ringer endda til lægen igen, og beder hende forsikre mig om, at jeg ikke har kræft. Hun siger, at svære celleforandringer ikke er kræft, men forstadiet til det, og jeg nok “bare” skal have et keglesnit.

Turen går herefter til gynækologisk ambulatorium til biopsi. Gynækologen siger, han kan se, jeg har et sår på livmoderhalsen, men han synes ikke umiddelbart det ser farligt ud, dog skal jeg indstille mig på keglesnit. Jeg vil få en indkaldelse på e-boks til keglesnittet, når svaret på biopsien er kommet. Der ville gå 2 – 3 uger.
Allerede knap 1 uge efter min biopsi ringer de fra gynækologisk og siger, at de gerne vil have jeg møder til prøvesvar dagen efter. Så vidste jeg godt, hvad klokken havde slået – jeg græd og græd. Skulle jeg dø? Skulle Gry og Clara vokse op uden deres mor? Skulle jeg afslutte livet inden det rigtigt var begyndt? Tusinde spørgsmål fyldte hovedet.

Jeg blev diagnosticeret i Herning, hvor de ikke er specialister i livmoderhalskræft, derfor skulle jeg afvente Skejby for opstart. Der gik 1 uge før jeg kom til Skejby, og herefter gik der yderligere 12 dage, før jeg fik svar på scanninger og undersøgelser. Ventetiden var rigtig hård!
Jeg vidste ikke hvor syg jeg var. Livmoderhalskræft har gode muligheder for overlevelse, hvis man er i det tidlige stadie 1a eller 1b. Så snart man rykker videre til de efterfølgende stadier, falder overlevelsen drastisk. Derfor er det sindssygt vigtigt, det bliver fanget tidligt.

Mine scanninger og undersøgelser viste dog, at jeg havde en tumor på 2,5 cm, som vurderes til at sidde lokalt i livmoderhalsen, dvs. stadie 1b og jeg kunne tilbydes operation.
D. 2 maj 2017 kommer jeg på operationsbordet og får foretaget en radikal fjernelse af livmoderen og lymfer. Jeg får fjernet livmoder, livmoderhals, æggeledere, toppen af skeden og lymfevæv. Jeg beholder mine æggestokke, så jeg ikke går i overgangsalder. På trods af at jeg er afklaret med, at jeg ikke skal have flere børn, har jeg været rigtig ked af det efterfølgende, fordi jeg som 30 årig er frataget muligheden for at få flere børn.
Operationen gik godt, og de tror, de har fjernet det hele.

Jeg afventer pt. svar på mikroskopi af vævet og det, de har taget ud. Risikoen for kemo og stråleterapi er der stadig, men er minimal.

Jeg troede operationen ville være nem og at jeg hurtigt var ovenpå igen, men jeg var desværre meget mærket af narkosen efterfølgende. Først 4 dage efter operationen kunne jeg stoppe med at tage kvalmestillende medicin og stå op, uden at blive svimmel. Ca. 10 dage efter operation kunne jeg stoppe med smertestillende på nær morfin til nat. Jeg skal endvidere have blodfortyndende medicin i 30 dage, fordi jeg har fået fjernet lymfer. Det foregår ved, at jeg skal stikke mig selv, hvilket var/er lidt grænseoverskridende.

Debatten omkring HPV vaccinen er på sit højeste samtidig med mit kræftforløb. Jeg følger ofte debatten på sidelinjen og jeg kan virkelig godt forstå de forældre, som fravælger vaccinen pga. de historier der bliver fortalt.

Inden jeg fik livmoderhalskræft var jeg også i tvivl, selvom jeg selv er vaccineret og har været igennem et forløb med celleforandringer.

Efter jeg har fået kræft, er jeg dog ikke i tvivl længere. Jeg er med i en gruppe på Facebook, for kvinder med livmoderhalskræft, og har derinde læst om mange skæbner.
Senfølgerne af kemo og strålebehandling er mange.

Jeg kan konstatere, at livet fortsætter efter et kræftforløb, men det er et andet liv end før. Et liv, der som minimum indebærer psykiske mén fra forløbet.
Mange kvinder, der har gennemgået stråle- og kemobehandling, får senfølger som omfatter: Følelsesløshed i lemmer, sammengroning i skeden, kroniske smerter, skader omkring blæren, hvilket gør at man skal have kateter og dermed øges risikoen for blærebetændelse, skader på tarm som kan medføre permanent stomi, lymfødem (kroniske væskeansamlinger, som er smertefulde) and the list goes on.
Man har vundet over kræften, men til hvilket liv? Så vidt jeg ved, dør man ikke af HPV vaccinen, men det gør man af kræft. Helt præcist 100 kvinder om året, både unge og gamle, dør af livmoderhalskræft. Det er 1/4 del af dem, som har sygdommen.

Hvad med de 15.000 kvinder og piger, som lige nu er i et forløb med celleforandringer?
Hvad med de 6000 kvinder og piger, der får foretaget keglesnit og muligvis føder deres barn for tidligt og skal igennem en risikograviditet?
Hvad med de 400 kvinder, der årligt får livmoderhalskræft, hvoraf 200 ikke kan opereres og skal igennem et hårdt og smertefuldt kemo/stråleforløb? Hvor er de i debatten?

Jeg har selv oplevet en risikograviditet og for tidlig fødsel. At føde for tidligt er et traume. At se sine unger ligge der med tynde arme og ben samt slanger og overvågning er ikke en ønskværdig måde at blive mor på. Det giver mig stadig våde øjne og en klump i halsen den dag i dag.

At være i et forløb med celleforandringer er psykisk rigtig hårdt, for selvom man ikke har kræft, tænker man rigtig meget på det. Det er et forløb med mange ups and downs. At være i et kræftforløb er ultimativt det hårdeste, jeg har prøvet. Uvisheden, ventetiden, tankemyldret, prøvetagningerne og operationen har været rigtig hårdt. Det er også rigtig hårdt for familie og venner, som skal forholde sig til måske at miste én, de har kær.

Som 30 årig, mor til 2, kæreste, hustru og kvinde, føler jeg, at jeg allerede nu har prøvet lidt af hvert. Det har gjort mig klogere på livet. Det har gjort, at jeg lever mere i nuet og er taknemlig for livet hver dag.
Jeg er taknemlig for de mennesker, der er i mit liv, og jeg er taknemlig for, at jeg kan skrive min historie.

Jeg håber inderligt, at jeg med min historie kan bidrage lidt til debatten, og medvirke til at forældre sætter sig grundigt ind i hvordan det er at leve med celleforandringer, keglesnit og kræft, inden valget træffes.

Kys det nu, det satans liv – det er en gave!

 


Hvis I vil se mere til Tine, hendes forløb og to søde piger, kan I følge hende på Instagram som @tinest

Derudover kan I læse meget mere på stophpv.dk her

Tak, fordi du ville dele din historie, Tine <3
Jeg håber inderligt, du får et positivt svar i morgen, og slipper for kemo- og strålebehandling!

Godt kørende

Indeholder reklamelink

039 041 046 055 059

Når man har to storebrødre man kan arve legetøj fra, mangler man ikke ligefrem noget…
Men indimellem kan det alligevel være rigtig sjovt at få noget nyt. Der er også kommet virkelig mange fine ting på hylderne, siden de var små, som kan friste 🙂

L er helt vild med at bruge sin krop og meget optaget af alt på hjul…

Derfor havde vi besluttet at forære ham den fine budcykel / Christianiacykel fra PlanToys, der udover at være virkelig pæn at se på, også er lavet af gode materialer, med omtanke for miljøet. Derudover er den gedigen og kan den holde til at blive brugt udenfor, hvilket vi synes, er et stort plus.
Den er nem for ham at cykle på, da de to hjul foran sørger for stabilitet og er derfor et godt alternativ til løbecyklen (som han også gerne drøner rundt på). Og så kan man tegne på siderne med kridt 🙂

Så snart solen antyder et strejf, vil drengene gerne ud i haven eller på vejen for at cykle og nu kan L tage sin nye budcykel med derud. Indenfor kan han køre med den uden cykelhjelm, men udenfor får han ikke lov til det, uden at have den på 😉

Han er helt tosset med at køre rundt med sine bamser, sutter, nusseklude og legemad og smiler stort imens <3

Vi købte cyklen her – fordi der altid er fantastisk service og virkelig hurtig levering!

Det var blot et lille fødselsdagsgavetip her fra!

Rigtig god eftermiddag derude!

Older posts