Slutspurten, på 1. semester, er sat ind

069

Så er slutspurten på 2. semester sat ind! Og hvilken spurt. Pyyyyyh….! Jeg synes, jeg har gjort alt for at følge godt med hele semesteret. Har været der til alle timer, taget noter i ét væk, læst pensum osv. osv. Men der er alligevel grænser for, hvor meget min hjerne kan huske (og lære på én gang)!

Om 6 dage skal jeg aflevere den 2. skriftlige opgave, et forudsætningskrav der skal bestås for at kunne gå til eksamen, som jeg brugte stort set hele sidste weekend på. Som I måske husker, havde jeg en lidt ambivalent følelse med den 1. skriftlige opgave.

Hver dag går med repetition, studieopgaver og praktiske øvelser på skolens ’sygehusafdeling’. Der er drøn på og min hjerne kværner løs, selv når jeg sover, tror jeg. Jeg er ihvertfald virkelig træt, når jeg vågner om morgenen 😉
Midt i aftensmaden kan man f.eks. høre mig udbryde: ‘Hvor mange procent plasma er det nu blod består af?’ – som om mine med-spisere kan svare på mine skøre spørgsmål… 🙂 Og om natten kan jeg vågne og tænke: ‘Første hjertelyd, det er da når bi- og tricuspidalklapperne lukker under ventrikelsystolen – ik?’ 😉

Det er ret vildt at tænke på, at jeg om 3 uger starter på 2. semester! Og endnu mere, at jeg skal stå og tage imod et nyt hold som tutor 🙂
Jeg er spændt på, at skulle lære endnu mere, men mest af alt tæller jeg ned til at skulle i klinik for første gang, sådan for alvor. At skulle ud at snuse til sygeplejefaget i 10 uger og have det i hænderne. Prøve alt det af, som jeg har lært. og lære en masse gennem hænderne. Det bliver virkelig rart. Jeg tænker, det vil være med til at (forhåbentlig) bekræfte mig i, at jeg er landet det rigtige sted.

Men altså… først skal eksamen lige overstås. Planen kom i onsdags og jeg er den 3. sidste ud af nogen-af-fyrre. Ikke lige det, jeg havde håbet på, men det er jo ikke noget, jeg er herre over, så sådan må det være. Pludselig er det meget konkret, og mine eksamensnerver begyndte med ét at røre lidt på sig. Mon jeg skal have kronisk uro i maven og rystende hænder indtil slutningen af måneden?…

Jeg er faktisk ved at blive en smule småskør. Det ene øjeblik tænker jeg, at det nok skal gå. Det næste er jeg overbevist om, at jeg dumper. Jeg kan mærke presset på mig selv, som en fysisk lænke omkring mit hjerte, der strammer til dag for dag. Jeg vil SÅ gerne gøre det godt, jeg vil virkelig gerne bestå (ja, hvem vil ikke det…)! Bevise over for mig selv, at jeg kan forstå de naturvidenskabelige fag, som jeg altid har haft en smule angst overfor.
Det er ikke fordi, jeg har et behov for at bevise over for andre, at jeg kan få en flot karakter. Jeg har et stort behov for at bevise over for mig selv, at jeg kan. Og jeg er dødbange for at komme til at skuffe mig selv. Falde helt til jorden og finde ud af, at jeg slet ikke har det, der skal til. I et roligt øjeblik ved jeg godt, at jeg ved noget. At jeg faktisk har lært sindssygt meget de sidste 4-5 måneder. Men jeg kan jo ikke huske det hele. Slet ikke. Og en perfektionist, som jeg er, kan have rigtig svært ved at acceptere, at det er sådan, det er. Jeg ved jo ikke, om jeg ved nok, før eksamen er ovre.
Jeg render rundt med konstant dårlig samvittighed, for jeg føler, at jeg hele tiden burde læse mere, hurtigere. Men min hjerne har brug for, at jeg giver den pauser, for ellers når den ikke at finde plads til alt det, jeg forsøger at putte på lager.

Alle er søde, klapper mig på skulderen og siger, at det kan jeg sagtens klare, det kommer til at gå rigtig fint. De er slet ikke nervøse for, at jeg ikke klarer den. Men hvad så hvis jeg ikke gør? Så skuffer jeg ikke kun mig selv? Og hvad er rigtig fint? Er det også ‘jeg bestod med nød og næppe’?

Jeg håber sådan, at jeg om et par uger går derfra med en karakter, der sender mig direkte videre til 2. semester – og helst højere end 2, for jeg synes virkelig jeg har knoklet for at gøre det bedre end det. Men jeg tør næsten ikke tænke tanken…
Jeg har brug for det skulderklap, det er at bestå eksamen, så jeg forhåbentlig, efter det, formår at tro lidt mere på mine egne evner. Hvilket i øvrigt var et af mine ønsker for 2018.

I dag har jeg været til ‘prøveeksamen’ i en praktisk færdighed. Jeg skulle forflytte en ankelopereret patient, med gips på benet. En fra min studiegruppe spillede min patient og bagefter spillede jeg patient for en anden fra min studiegruppe.
Til vores eksamen, skal vi bruge de første 5 minutter på at udføre en praktisk færdighed på en seniorsygeplejerske, der spiller patient. Og dernæst skal vi forsøge at afværge en skudsalve af spørgsmål fra en af vores anatomi/fysiologi/biokemi/mikrobiologi-lærere og en af sygepleje-lærerne. 20 minutter, hvor de stiller spørgsmål og viser os modeller, som vi så skal kunne svare på og fortælle ud fra.
Det er første gang, så vidt jeg husker, hvor jeg skal til en eksamen, jeg ikke rigtig kan forberede mig på, inde til forberedelsen. For det er ikke mig, der skal lave en disposition og derudfra styre slagets gang til eksamen. De stiller spørgsmål – om alt, vi har haft det sidste halve år – og så skal jeg kunne svare på tiltale! Det gør mig faktisk vildt nervøs. For der er godt nok meget at huske!

På vej hjem fra skole i dag, var jeg 1/2 meter fra at blive torpederet af en bil, der kørte over for rødt. Direkte ind i førersiden, lige ind i mig. På et splitsekund passerede mit liv lige revy og jeg rystede (og græd) resten af vejen hjem. Pyh, sikke en oplevelse at afslutte skoleugen med og begyndt weekenden på. Jeg er stadig helt shaky. Livet er virkelig en underlig størrelse. Det ene øjeblik fylder eksamen alt og det næste er det helt andre ting, der får ens hjerte til at slå alt for hurtigt.

Nu vil jeg sætte mig lidt, med en skive friskbagt grydebrød og en kop kaffe, og fordøje dagens indtryk, og så må jeg hellere komme tilbage til bøgerne. Jeg har på fornemmelsen, at min weekend kommer til at gå med endnu mere repetition, opgavefærdiggørelse, uendelige tankestrømme og forhåbentlig også en smule hygge og nærvær indimellem.

God weekend derude!

P.S. Tak for jeres søde forslag og kommentarer til indlægget i går. Jeg tænker, at noget af min weekend også kommer til at gå med at løse dét problem….

Det skal jo heller ikke være for nemt….

fullsizeoutput_135e

… nej, det der voksenliv er bestemt ikke altid nemt… Indimellem kan det godt føles lidt som én lang udfordring – kender I det? 🙂

I dag krævede det ihvertfald både hindbærsnitter og stærk kaffe at overkomme dagens udfordringer…

De sidste måneder har vi egentlig talt lidt ned til L’s børnehavestart til februar. Nok mest fordi vi har set frem til at få samlet drengene ét sted, så vi kan spare ihvertfald 30-45 minutters transport til og fra vuggestue m.m. hver dag. Derudover er han ved at være ret klar til at komme i børnehave, så jeg har ikke ondt i maven over, at det snart er ved at være tid til et skift. (Altså, jeg kan rigtig godt lide vuggestuen, men nu hvor han er nummer tre i rækken, ved jeg også, at den tid ikke varer evigt, om jeg så ønsker det eller ej 😉 )

Før jul skete der så bare lige det, at jeg blev ringet op af pladsanvisningen, at der ikke var plads til L i den institution, vi havde søgt, hvor de 2 andre går… Og det var som at få en lussing. For hvad skal vi så?

Skal vi starte ham op i en anden institution i 4 måneder, indtil der bliver plads til ham i den ønskede institution? Så han lige når at falde til og lære alt det nye at kende, og så skal igennem et skift igen?
Vi havde faktisk slet ikke forestillet os, at vi skulle stå i den her situation. Både pga. søskendefordel, når både W og S går der i forvejen. Og så fordi det er den skole og institution, vi hører til.
Sagen er bare den, at det er en populær institution, som mange søger. Også mange, der bor (ret) langt fra den.

Kvinden fra pladsanvisningen lovede, at vi så i stedet kunne få plads i den børnehave, hvor de to andre har gået. Hun ville sende os et pladstilbud til den institution i stedet, som vi skulle acceptere, og så skulle det være i orden.

I sidste uge kom der så et velkomstbrev fra en anden institution, end den vi har ønsket (og kender). Fordi institutionen, der engang var 3 selvstændige, nu er samlet i én overordnet. Og de havde ikke fået besked om, at vi ønskede den ene af dem specifikt. Da vi ringede for at forsøge at få det løst, viser det sig, at der ikke længere er plads dér hvor vi gerne vil have L hen. Men der er plads i de to andre (som ærligt; ikke har et særlig godt ry).

I dag har vi så været på tur for at se de to institutioner. Og selvom jeg var forberedt på, at vi skulle se nogle gamle og slidte bygninger, så blev jeg ærlig talt forskrækket og målløs. Helt ærligt, er det det, vi skal byde vores børn at vokse op i?! Institutioner med tæpper på gulvene og svamp i hjørnerne? Der ikke er renoveret betragteligt i de 60 år de har eksisteret. Hvor de skal sidde og lege på gulvet, der hvor man også kommer ind med store støvler og beskidt udetøj. At de skal (lære at) gå på toilettet, på toiletter der enten ligger i direkte forbindelse med stuerne eller på toiletter der står side om side, kun adskilt af en lille skillevæg mellem dem, i åben forbindelse med resten af rummet, uden mulighed for at lukke døren (på klem)?
Legepladsen, det ene sted, er så lille, at jeg vil vove den påstand, at jeg kan spytte fra den ene side til den anden. Og det er måske fint nok, hvis man har et barn, der helst sidder indenfor og laver perleplader, men når man har en dreng, der elsker at være udenfor og bruge sin krop, så er det ikke tillokkende.
Men som hun sagde: ‘Børnene klager jo ikke over det’. Men det gør børn jo ikke.. De kender jo heller ikke (nødvendigvis) alternativet. Det er vel en del af vores opgave, som forældre, at vurdere, hvad der er godt for vores børn?
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange hun sagde ‘… men det har vi ikke ressourcer til længere’ imens vi blev vist rundt.
Jeg har helt ondt i maven over det! Og nu skal vi så beslutte, hvilken vi vil sende L hen i om nogle uger…!

Midt i eksamensræset er det slet ikke det, jeg kan overskue at skulle bruge energi på. Men det er jeg jo nødt til.
Men skal vi så vælge pest eller kolera?
Jeg har ikke lyst til at vælge nogen af delene, så nu går vi og overvejer, om vi mon kan komme på en anden løsning, indtil vi kan få plads dér hvor drengene går, til 1. juni. Jeg håber, det kan lykkes…

I 2018 skal….

img_1287

Det nye år er allerede godt i gang og jeg løber af sted og forsøger at følge med. Især eksamensforberedelser og opgaveskrivning fylder en hel del lige nu!
Når det nye år rammer, bliver jeg altid en kende sentimental og nostalgisk og funderer en hel del, både over det gamle år, der gik, og det nye, der venter.

Jeg tror ikke på nytårsforsæt, for jeg har ikke lyst til at skulle gå og holde regnskab, men jeg synes nu alligevel det kan være helt fint at sætte sig mål, udstikke en retning og have noget på to do listen, man gerne vil og kan glæde sig til. Måske endda sætte sig et par (svære) mål, der har en gulerod i enden, hvis de nås…

Desværre starter året ikke, som jeg havde håbet. Flere grene af familien er ramt af svær sygdom og det er ikke til at bære! Det er så urimeligt og tungt. Men på ulykkelig vis, kliché eller ej, minder det mig også om, at tiden er nu!

Jeg har lavet en ‘lille’ liste over året, der venter, så jeg ved, hvad jeg har at se frem til og glæde mig til… Lidt længere nede er der også et spørgsmål ti jer, samt en lille reminder.

I 2018 skal…

… jeg overleve januar, forhåbentlig, med eksamensforberedelser, vuggestueafsked, pensum, fødselsdagsplanlægning, klinik og hverdag on the side
… jeg bestå og afslutte et par semestre (åh, det håber jeg virkelig!)
… L starte i børnehave (om en måned, that is!!)
… blive meget, meget klogere og udvikle mig 😉
… jeg smøre en h…. masse madpakker
… jeg komme et år tættere på drømmen om at blive sygeplejerske
… jeg nyde en lang sommerferie med mine <3
… vi fejre den første runde fødselsdag for en af vores drenge. Dét er vildt!
… jeg rykke mine grænser og turde tro mere på mig selv
… jeg blive bedre til at strikke – måske endda strikke noget ‘rigtigt’ til mig selv eller drengene…
… vi forhåbentlig nyde en helt masse rare stunder sammen
… jeg fortsætte med at nyde de små øjeblikke
… jeg give plads til mit savn og min sorg
… jeg fortsat øve mig på at sige ‘pyt’
… vi til flere forskellige familiefester
… vi fejre 9 års bryllupsdag (dét er vildt)
… jeg kysse en masse – på min mand og mine børn
… jeg holde fast i at hylde de små ting og hverdagsstunder
… jeg prøve kræfter med tutor-jobbet. Det glæder jeg mig til, helt ydmygt og en anelse stolt
… vi ud at se de nye kunstværker i Skovsnogen, som vi var ellevilde med, da vi besøgte den første gang
… jeg slå mine folder på en sygehusafdeling for første gang, sådan for alvor
… jeg lave masser af mad
… jeg læse virkelig meget faglitteratur – og forhåbentlig lidt skønlitteratur også
… jeg bage kager i massevis
… jeg spise mindre kage (som om!)
… jeg gå masser af lange gåture med Saga
… jeg læse andet end kun faglitteratur
… vi nyde en lang, varm, dansk sommer (man har jo lov at håbe!)
… jeg drikke masser af kaffe
… jeg nyde de stille weekendmorgener med A
… jeg grine (meget) hver dag
… jeg nyde at der kommer motorvej hele vejen til studiet! = ekstra tid til studier eller familie! Juhu!
… vi måske få drømmen, om at holde jul et sneklædt sted, til at gå i opfyldelse….
… jeg blive bedre til at turde invitere nogen på en kop kaffe – nye venskaber skal jo starte et sted…
… vi huske at få drengene passet og lave noget, bare A og jeg <3
… vi forhåbentlig til gensynskoncert med det band, der spillede til vores bryllup
… jeg tænke på 3 ting, jeg er taknemmelig for, inden jeg lægger mig til at sove
… jeg forhåbentlig udvikle (flere) bekendtskaber og relationer på studiet
… jeg melde mig til Den store bagedyst (altså hvis mine drenge kunne bestemme…)

Og forhåbentlig en masse andre spændende, grænseoverskridende, udviklende, fantastiske, rare, nærværende ting, jeg ikke ved noget om endnu eller har glemt 🙂

Men hvad skal 2018 byde på her på bloggen? Kom endelig med ideer og feedback. Mere eller mindre af noget? Flere opskrifter, temafester eller indlæg om sygeplejestudiet/studielivet, der efterhånden optager meget af min tid? Byd gerne ind, det vil gøre mig glad at høre, hvad I sætter pris på at finde her hos mig.

God aften derude!

 

P.S. Hvis I skal nå at bestille en måneds gratis vitaminer, leveret direkte hjem til jer, så hop over til indlægget her (der indeholder reklame) – i morgen er sidste chance! 🙂

Julen 2017 – juleglæde rimer på hjertesmerte

286 288
Et lille hus, der har fulgt mig i mange år <2
326 375 381 390 482 486 495 499
Risalamande til W og jeg
503
Isdessert til resten, som min svigerinde havde lavet så fint
515 569
1. juledag med hygge og risalamande til morgenmad
574 596
Når man er brødansvarlig, når der kommer julebesøg fra København
014
Pakkeleg

På denne sidste juleferiedag, kan jeg vist lige nå at samle op på julen 2017 med en lille julekavalkade…

Jeg har ikke nået at vise så meget jul frem, men et indlæg om julebordet, en god besked at kickstarte ferien med og dagene op til jul blev det dog til.

Da juleferien ramte var jeg virkelig klar til at lade mig oversvømme i juleglæde og god tid. Men desværre ramte julefreden og juleglæden mig aldrig rigtigt før det hele var ovre igen.
Der har været ting på programmet alle dage og jeg har haft kontant dårlig samvittighed over, at jeg burde have læst (en masse). Sådan er det nok at være studerende, måske jeg endda er nødt til at acceptere, at de næste 3 års juleferie vil blive lige sådan. Englen og djævelen på mine skuldre, som jeg har skrevet om tidligere, har virkelig skændtes. På den ene side har jeg mærket et stort behov for at trække stikket og lave andet end at tænke på hjerter, lunger, latinske betegnelser og sygdomme. På den anden side så kunne ferien være en oplagt mulighed for at læse mere – og andet – end jeg har haft tid til siden september.

Juleaften kom og gik, hurtigere end jeg var klar til. I år holdt vi jul herhjemme sammen med A’s forældre, søstre og niece. En stille og rolig aften, med de traditioner, de bærer med sig i deres familie. Første jul efter min fars død, hvor jeg ikke var sammen med min mor og bror. Jeg mistænker, at min juleglæde aldrig rigtigt fandt ind i hjertet, fordi der ikke var plads. Sorgen fylder stadig for meget. Intet bliver nogensinde helt det samme igen, og det mærker jeg for alvor, når noget der indebærer så mange traditioner, heller ikke er det. Ingen julegave til min far, ingen julekram fra ham, ingen julefrokost veltilberedt og smukt anrettet af ham, ingen morfarhygge, ingen nytårsløjer og skøre påfund. Ingen til at opleve julen med min mor, og dele de små og store oplevelser, som børnebørnene bidrager med.

Da min bror fyldt 30 år d. 29. var vi ude at bowle om eftermiddagen. Min far ville have elsket at se de 2 store kaste kuglerne af sted og endda lave både spare og strike. Om aftenen var vi ude at spise, min mor, bror, svigerinde, A og jeg. Med en tom plads ved bordet, overfor A. En fysisk påmindelse om, at der manglede én.

Jeg vidste godt, at julen ville blive svær. Det er trods alt kun 1 1/2 år siden, at alting blev vendt på hovedet. Men selvom jeg var forberedt på det, så tog det ikke noget af sorgen væk. Den er der bare, det er jo prisen vi betaler for at have elsket…

Nu er julen og nytåret allerede ovre, nærmest inden jeg nåede at falde til ro i det. I morgen venter hverdagen igen. Jeg har forsøgt, alt jeg kunne, at give drengene en fantastisk juleferie og jeg er helt sikker på, at de har nydt det og ikke manglet noget (udover endnu mere spilletid, som de vist aldrig får nok af 😉 ) De glæder sig til at komme i skole igen i morgen, og det er jo en god ting, der tyder på, at de har fået ladet batterierne op.

I dag bruger vi den sidste feriedag på lige dele nydning og hårdt arbejde. Jeg har en opgave, der skal skrives, som kommer til at tage en god portion af min tid udover studiet de næste par uger. Men jeg insisterer på, også at have tid til de små ting i dag, så vi får bundet sløjfe på ferien på en fin måde.

Rigtig god tirsdag derude – og god arbejdslyst til jer, der allerede er i gang igen i dag 🙂

Børnefest, nytårstapas, savn og glimmer – Godt nytår!

114118121126161155130
Nem og billig nytårsdekoration – syltetøjsglas med papir omkring
151134

Godt nytår! Håber, I er kommet godt ind i det nye år, og at det må bringe jer og jeres kære masser af glæde, varme, nærvær og rarhed! Tak, for året der gik, og fordi I har lyst til at kigge med her i mit lille univers.

Her får I en ordentlig portion lykkeglimmerglimt fra vores nytårsaften.
Vores yndlingsA var på aften- og nattevagt, så drengene og jeg holdt børnefest. De havde bestemt menuen og mormor og faster var inviteret med som gæster. Det var en fin aften, omend vi manglede en vigtig brik i vores lille familie-femkløver.

Da klokken slog 18.30 gik vi til bords og spiste tapas til den store guldmedalje; sprøde minitærter, blinis, minisliders, vandbakkelser med hønsesalat, cæsarsalat, rösti med bresaola, vafler med laks, oliven, cornichoner, saltede mandler, minideller på spyd, ketchup, spegepølse, vindruer, saltstænger, tomatsalat, rejer, flettet brød med persillepesto, syltede hvidløg og masser af (børne)champagne og rødvin til at skylle det ned med.

Og til dessert; kage/desserttapas med cheesecake, issandwich, brownie, kransekage og chokolademousse.
Ikke noget med at hoppe sultne ind i det nye år 😉

Mens vi ventede på rådhusklokker og fyrværkerigalore spillede vi brætspil, sippede drinks og sludrede. Tiden gik næsten hurtigere end vi kunne ønske os. Pludselig var det tid til 90-års fødselsdag og 2018-hop.

Kl 2.20 lå jeg i min seng og funderede over året, der er gået, og det nye, der byder sig til. Der er mange tanker, der presser sig på. Både de gode og de svære og alle dem derimellem….

Nu vil jeg nyde, at A er stået op og kan hygge lidt med os, inden endnu en aften- og nattevagt kalder på ham. I morgen står der studie på mit program, så jeg vil nyde de sidste timers ‘frihed’….

God eftermiddag og aften derude!

270
Blinis med creme fraiche, laks, rejer og stenbiderrogn – opskriften er her
264260256
Mini vandbakkelser med hønsesalat
253246
Tomatsalat med feta,dellespyd, oliven og cæsarsalat med rugbrødscroutoner
245
Minisliders og små sprøde tærter med creme fraiche og stenbiderrogn – opskriften på mini tærtebunde er her
241231
Majsvafler med laks, spinat, agurk og dressing – opskriften på vafler er her
232
Rösti med bresaola, mozzarella, balsamico og kapersbær
236171
Mini kransekager – opskriften er her
194
Brownie med skildpaddemousse og friske bær – opskriften er her
217
Desserttapas med chokolademousse, kransekage, brownie med skildpaddemousse, cheesecake med stikkelsbær og issandwich
202

Older posts