Status: De første 2 måneder som sygeplejerskestuderende

020

I dag er det 2 måneder siden, jeg startede på sygeplejerskeuddannelsen, så jeg tænkte, det var på sin plads med en lille status 😉

Det er vildt at tænke på, at der allerede er gået to måneder. På den ene side, så synes jeg lige, jeg startede i går – på den anden side, så føles det som om, jeg har været i gang i flere år. Jeg ved ikke helt, om det er godt eller skidt… Jeg tror nu mest, at det er godt!
For det betyder ihvertfald, at nogle ting er blevet mere eller mindre ‘rutine’ – ikke på den dårlige måde, men mere fordi det efterhånden sidder på rygraden, så jeg ikke skal bruge en masse ekstra energi på det – f.eks. at finde ud af hvor lokalerne er, hvordan jeg orienterer mig i studieplanen, hvor tidligt jeg skal hjemmefra for at nå frem i tide osv. 🙂
Alle de der små praktiske ting, der fylder virkelig meget i starten. Alle de introting, til mail, studienet, undervisningsformer osv., som jeg glædede mig til at ‘komme forbi’ – dem er vi efterhånden også ved at have klaret.
Nu er dagenen så småt fyldt op med ‘rigtig’ undervisning og det er jeg ret vild med!

Hver eneste dag, når jeg vågner, glæder jeg mig til at komme i gang, finde ud af hvad dagen gemmer på af nye, spændende ting og til at blive klogere.
Hver eneste dag lærer jeg noget (meget) nyt, og det er både en vild og fed følelse! Jeg er måske nok blevet lidt afhængig af det. Men det er også hårdt. For det trætter. Så jeg forsøger at tage en pause i ny og næ, omend jeg nok godt kunne blive bedre til det. Der er altid lige en side mere, der kan vendes – men sommetider (læs: ofte) bliver min hjerne fyldt, og så render resten ved siden af, og så kan jeg lige så godt holde en pause og lave noget andet, der fylder på, på en anden måde, eller måske ligefrem giver plads til mere ny viden.

Jeg ved godt, at Janteloven ikke tillader, at man råber sin lykke højt, men jeg kan ikke lade være. Jeg føler mig simpelthen så priviligeret og glad!
Jeg er fuldstændig blæst bagover i forhold til, hvor fedt det er at blive klogere på kroppen! Det er jo den vildeste, mest fantastiske (og også lidt skræmmende) opfindelse! Okay, jeg vidste måske godt, at den var rimelig sej, før jeg startede på studiet, men jeg tænkte jo ikke over hvordan og hvorledes – og jeg vidste det heller ikke.
Allerede på de første to måneder er jeg blevet så meget klogere på alt det, der foregår ‘indeni’, og det er ikke småting, skal jeg hilse at sige. Wow altså!
Jeg synes egentlig, det skulle være os alle forundt at lære om kroppen, for jeg synes også, det forklarer mange ting, man kunne have gavn af at vide. F.eks. hvorfor kroppen reagerer, som den gør… Jeg håber, jeg kan blive dygtig til at formidle min viden, så den kan hjælpe en helt masse mennesker på min vej…

Jeg kan selv godt lide at få en forklaring på ting, så jeg forstår dem bedre. Så jeg bedre kan forholde mig til dem.
F.eks. har patienter, der har smerter, meget nemmere ved at acceptere og udholde smerterne, hvis de ved hvorfor de er der. Det kan jeg sagtens forstå. Når man ikke ved, hvorfor man har ondt, så kommer der lige et ekstra lag på smerten – angsten for, hvad det er. Men når man ved hvorfor, så skal man ikke også tænke ‘hvad er nu det?’.
Det er også lidt det samme, når man snotter i vilden sky, og bander det langt væk. Der er faktisk en mening med det snot – at kroppen forsøger at rense mikroorganismerne ud af kroppen ved at pakke dem ind i slim og sende dem til langbortistan i en kleenex. Det gør selvfølgelig ikke snottet mere behageligt, men jeg synes bare, det er lettere at acceptere at det er der, når jeg forstår, hvorfor det skal være der… 😉 (giver det overhoved mening?…)

Når jeg tænker på, hvor meget jeg har lært, de sidste to måneder, kan jeg godt blive lidt forpustet, for jeg tænker, om det mon er muligt at opretholde den fart gennem 3,5 år. I så fald, så har jeg godt nok lært meget nyt til den tid 🙂 Når jeg tænker, at jeg ikke har lært eller forstået noget som helst, så prøver jeg mig selv af, og så kan jeg godt se, at jeg allerede ved en del, som jeg ikke anede for 2 måneder siden. Det er vigtigt at holde de små sejre frem foran sig, ik?

Hvordan har det så været at starte på studie – med børn og ‘dén’ slags on the side? Det er der mange af jer, der har spurgt til.
Det er virkelig gået så fint. Jeg kan sagtens forstå nu, det mange af jer skrev inden; at man har en gave i forhold til planlægning og struktur. Jeg forsøger ihvertfald hver eneste dag at få det til at gå op, så der er tid til det hele. Og ja, nogle dage kniber det med at få læst alt det, jeg gerne vil, men jeg synes efterhånden det går fint med at få prioriteret. Jeg har ikke endnu været bagud og jeg har heller ikke misset noget undervisning. Men jeg er også heldig, for jeg har en mand, der bakker mig fuldstændig op, og giver mig ro til at læse, når jeg har studiedag, og som drøner rundt med drengene på cykel i al slags vejr, så jeg kan køre af sted hver morgen med skole for øje.
Og så terper han med mig og gider høre om lungekredsløb og hjertekamre og stille spørgsmål, så jeg kan tænke, fundere og overveje og øve alt det, der skal læres udenad <3

På den ene side, så har det været virkelig overvældende at starte på et nyt studie – en helt ny verden. Fordi der er så meget foran mig, der er ukendt. Men det er jo ligesom præmissen – så jeg forsøger virkelig at tage en ting – og for det meste også en dag – ad gangen. For ellers bliver det for overvældende.
Jeg forsøger at huske og forstå alt det jeg læser og hører, men det er umuligt. Og selvfølgelig er der noget af det, der er giga svært – især når der er kemiske formler indblandet – men jeg synes også, at der er meget mere, der giver mening, end jeg havde turdet tro på forhånd.

Der er en del på mit hold, der stressede over eksamen fra dag et. Jeg har helt tiden forsøgt at holde mig på afstand af det, for jeg vil nødigt smittes. Jeg er nødt til at tro på, at skolen og de semesteransvarlige lærere tilrettelægger undervisningen, så vi kommer gennem det, der skal til. Og hvis jeg så forsøger at hænge i, så ender det hele med at give mening, når vi til januar skal til eksamen. Og som de siger: ‘Vi skal ikke lære tingene for at bestå eksamen, men for at blive dygtige sygeplejersker’.
Og indtil videre, så holder det stik. Hver eneste dag bliver der bundet små sløjfer og bygget broer. Og jeg fornemmer allerede en fin, rød tråd gennem studieplan og læring. Jeg har kun positive ting at sige om lærerne. De er fantastiske, engagerede, forberedte og pædagogiske – jeg er helt benovet over, hvor seje de er til at lære fra sig. Meget bedre, end jeg havde turdet håbe på! De giver et vildt godt grundlag for at studere selv – som også er den stor del af studiet.
Jeg er egentlig ret overbevist om, at det hele nok skal gå. Og alligevel er jeg selvfølgelig også dødbange for, at det hele stopper til januar, hvor jeg opdager, at jeg ikke har forstået en rygende fis!

Jeg er så glad i maven og helt op i hjertet, at jeg næsten ikke tør tro på, at det kan få lov at blive ved. Min indre pessimist vil så gerne tage ordet, men jeg forsøger at styrke optimisten i stedet. Jeg kan godt! Apropos mit indlæg om det med en djævel og en engel på skuldrene….

Jeg er spændt på at se, hvordan det sociale i klassen udvikler sig. Når man er knap 50, er der et stort spændt i kompetencer og personligheder, og jeg forsøger lige så stille at finde min ‘plads’ i det – det samme gør sig gældende i min studiegruppe, som vi ikke selv har haft indflydelse på. Finder lige så stille ud af, hvem jeg har noget til fælles med, hvem der minder lidt om mig selv, hvem der er nogenlunde samme sted som mig rent fagligt, hvem jeg tror, jeg kan arbejde godt sammen med og sparre med osv. osv. Det tager tid, men jeg håber sådan, at jeg kan finde et par stykker (eller flere), som jeg kan have det rigtig sjovt med og lære en masse sammen med. Det er bare sjovere at studere, når man har nogen at gøre det sammen med – og som kan gøre det, der er lidt (for) hårdt, lidt sjovere…

Da jeg, for nogle uger siden, var i klinik for første gang, var det med stor ærefrygt, nervøsitet, nysgerrighed og engagement.
Jeg synes, det var virkelig stort at iføre mig den hvide uniform, men samtidig havde jeg det faktisk lidt svært med det, for jeg følte på ingen måde, at jeg kunne leve op til at have den på.
Jeg følte, at jeg med den på signalerede, at jeg kunne ‘noget’. Jeg glæder mig til jeg kan tage den på med lidt mere ro i maven. Måske, når jeg har lært at stole lidt mere på mine kompetencer… Det er jo både de personlige og faglige, der tæller…
At det så derudover var et lidt uheldigt klinikforløb, hvor jeg ikke følte mig særlig velkommen, gjorde det selvfølgelig ikke meget bedre, men jeg håber, at næste klinik til foråret bliver rigtig god! Jeg glæder mig ihvertfald helt vildt – endda mere end til juleaften (og der skal ellers virkelig meget til for at trumfe det! 😉 )

I klinikken, og i løbet af de sidste par måneder, er jeg blevet bekræftet i, at det er det helt rigtige studie OG det helt rigtige tidspunkt, jeg er startet på uddannelsen. Jeg er simpelthen så glad for alt det, jeg har med i bagagen – for der er virkelig meget at ‘leve op til’ i rollen som sygeplejerske.
Jeg ville slet ikke have følt mig tilrette og klar til det, hvis jeg var startet lige efter gymnasiet.
I folkeskolen og gymnasiet var der fokus på at ‘høre til’. Jeg kunne være meget nervøs for at blive til grin, hvis jeg sagde noget forkert, eller var nødt til at indrømme, at der var noget, jeg ikke havde fået fat i. Nu er jeg et helt andet sted.
Jeg er i gang med den her uddannelse for min egen skyld – ikke for at imponere nogen. Jeg stiller spørgsmål til det, jeg ikke forstår, reflekterer over alt det, jeg møder, hører og ser, og sætter en ære i at give min ihærdighed plads. Jeg udfordrer min ekstroverte side hver eneste dag, ved at række hånden op og byde ind. Jeg skammer mig ikke længere over, at jeg har et ’stræbergen’ – hvis der altså overhoved er noget, der hedder det?
I folkeskolen fyldte det en del, fordi jeg blev mobbet med at være en stræber, der lavede sine ting. Men i min optik er der jo slet ikke noget galt med at lave sine ting og være engageret i undervisningen… Det er bare først nu, jeg tør lade den følelse føles rigtig. (Jeg har skrevet om mobberiet i disse indlæg)

Jeg skal øve mig i at give mig selv lov til at holde fri. For lige nu går jeg konstant rundt med en snert af dårlig samvittighed, og det fylder faktisk mere end jeg synes, det skal have lov til. Men mon ikke det kommer, når jeg får lidt mere tro på mig selv og måske får vist (endnu mere) overfor mig selv, at jeg godt kan. Lige nu ved jeg jo ikke, om jeg kan det, der skal til. Jeg har ikke noget at måle det med. Men jeg satser på, at jeg kan…. 😉

Der er dog én ting ved mit nye studie, som virkelig river i mit hjerte, men det skal have lov til at få sin egen plads, så det må jeg skrive mere om i et andet indlæg. I dag skal glæden have lov til at fylde 🙂 Jeg glæder mig til de næste mange måneder – og til foråret, når vi ikke er de nyeste længere 😀

Okay, det blev en lang smøre – kan I fornemme, at jeg har meget på hjerte? 🙂 Nå, tak ihvertfald, hvis I kom helt herned til bunden 🙂 Hvis I har spørgsmål, noget på hjerte, gode råd eller andet, så hold jer endelig ikke tilbage 🙂

 

Rigtig god dag derude og god 1. november (det er også vildt, at det er november nu, hva?)

 

Har du lyst, kan du læse flere studietanker i de her indlæg

Weekendlykkeglimt; vintertid, familiemiddage og efterårstegn

167
Mit bidrag til brunch med svigermekanikken – jeg spurgte drengene hvad vi skulle tage med. Den ene sagde kanelsnegle, den anden sagde thebirkes… 🙂
074
Minestrone – den nemme løsning, når jeg er alene med drengene 😉
018 085 030
Sprøde rødbeder og gulerødder – opskriften på ovnbagte rodfrugtchips er lige her
049
Morgenhaps med frisklavet granola
096
Fredagsslik – opskriften på pandekager er lige her
109
Lørdagsmenuen – oksedeller med grøntsager, ovnbagte rodfrugter, coleslaw, bananraita, couscous af blomkål og broccoli, salat og tomatflødesåvs med kikærter – haps! 🙂
112 128 141
Opskriften på thebirkes er her
186
Søndagsmenuen – Økogris, kartoffel/gulerodsmos, hjemmelavet rødkål, lune franske kartofler, sååååvs og grønkålssalat
196
Opskriften på rødkål og flæskesteg med sprød svær er lige her
200 201
Drengene har drømt om risalamande de sidste par dage – jeg var ikke svær at overtale 😉
201 204

Snip snap snude, så var den weekend ude… Nærmest inden den kom rigtigt i gang – og også selvom vi var så heldige at få en time ekstra foræret 😉

Fredag aften stod på nem aftensmad, der simrede selv, så der var tid til sjov imens. A kom først hjem 19.15 fra vagt, så der var masser at se til. Først med afhentning af kiddos og dernæst med eftermiddagsunderholdning, inden jeg kunne pacificere dem med lidt Disneysjov 😉
Fredagsslikket blev denne gang forvandlet til en omgang pandekager med flødeskum og lidt bærkompot og så var lykken gjort 😉

Lørdag morgen og formiddag brugte jeg i en sportshal sammen med W, der var til sin første badmintonturnering. Jeg blev sat helt tilbage til min egen barndom og ungdom, og kunne sagtens huske alle de følelser, han gennemgik i løbet af sådan en håndfuld timer. Jeg var ret imponeret over at se, hvor hurtigt han har fået badmintonspillet ind under huden, så jeg glæder mig til, fortsat at følge hans udvikling 🙂

Om eftermiddagen var jeg på indkøb med drengene, besøgte A på arbejdet og dernæst hjem og forberede lørdagsmiddag, til når vi alle 5 var samlet igen. Min svigermor havde spurgt, om jeg kunne bage lidt ’sødt’ til søndagsbrunch og drengene havde valgt hvad det skulle være, så det fik jeg også gjort klar, så det var nemt at færdiggøre søndag morgen.

Søndag stod vi op til sædvanlig, gammel tid og havde pludselig en hel time mere, vi kunne dase i 😉
Snegle og thebirkes kom i ovnen og så var det ellers af sted til brunch.

Eftermiddagen gik med fodbold i fjernsynet (for nogen vedkommende) og anatomi, fysiologi, mikrobiologi og sygdomslære for andres… 😉

Om aftenen spiste vi forkælelsesmiddag sammen, inden A smuttede på nattevagt, og jeg fik puttet tre trætte drenge. Lige dér mærkede jeg for alvor vintertiden, for selvom vi spise tidligt søndag (meget tidligere end vi plejer), så var det allerede mørkt. Åh, mit foto-gen (ikke fotogen 😉 ) er ikke glad for, at der skal tages madbilleder uden dagslys, men sådan bliver det jo de næste måneder… (med mindre jeg selvfølgelig bare stopper med at fotografere i vildskab…)

Da klokken va 21.15 var jeg selv ved at falde ned af stolen af træthed, men jeg havde lidt læsning jeg ikke havde nået endnu, så det blev lige klaret, inden jeg hoppede under dynen (alt for sent).

Nu er mandagen allerede vendt tilbage for fuld styrke. Heldigvis med solskin on the side – det er jeg ret vild med. Så er efterår (og vintertid) egentlig helt okay!

Håber, I også har haft en god weekend?
God eftermiddag og aften derude

Efterårsferielykkeglimt; kager, alenetid, familiehygge med mere

017
Lidt kageforkælelse – opskriften på mørdejstærter er her
001
En stille stund med opskriftskrivning og kaffe (i massevis) 018
Grøntsagstærte som tilbehør til kyllingedellerne – opskriften er her
029032
Yndlings fra min mor
053
Et bageforsøg med persillepestosnurrer
068
Haps!
071087
Formiddagssæt – og et afsnit af Mindhunter on the side! Det kan anbefales 🙂
093
Opskriften på speltsnurrer med marcipan er her
105
Saga
113118
Pausehjørnet
126
/Reklame/ Lørdagssjov og Playmobilbyggeri
132
/Reklame/ Hygge på højt plan!
137
/Reklame/ Så mange cool detaljer – Ghost Busters temaet var et hit med det samme!
146
/Reklame/
157
S havde ønsket sig boller i karry – opskriften er her
163164173
Pizza’er på stribe – opskriften på den sprøde bund er her
001
Søndag-morgen-ritualet
010019
Dampende friskt grydebrød – opskriften er her
030

Jeg var ellers lige kommet så godt i gang med at nyde, og så var ferien forbi 🙂
Så er det godt, at hverdagen ikke afskrækker mig…

Ferien blev nydt til fulde, omend min dårlige samvittighed fulgte med mig rundt. Jeg havde, inden ferien, ambitioner om at skulle læse hver eneste dag, men jeg endte med at lade bøgerne ligge et par dage og bare være. Jeg forsøgte at overbevise mig om, at det egentlig var helt okay, og at det også gjorde noget godt for mit studie (og min energi) 🙂

Drengene var i sommerhus med farmor og farfar den første del af ferien, så A og jeg havde lidt alenetid og fik ordnet både praktiske ting og dovnet til Netflix-serie på sofaen og sovet (lidt) længere end vi plejer.

Da drengene vendte hjem igen, stod der hygge på programmet. W vendte hjem igen med feber i bagagen, så han var mere en sofahaj end en byggemester. Lørdag formiddag var han dog heldigvis ved at være på dupperne igen og frisk nok til at tage med os andre i biffen og se ‘Historien om den kæmpestore pære’. Den kan altså anbefales. Drengene gav den 5 ud af 5 stjerner 😉
Derudover blev weekenden brugt på leg, kagespisning og opladning til hverdagen.
Og så blev der (u)hygget om søndagen, men det har jeg allerede afsløret i dette indlæg 🙂

I løbet af ferien bemærkede jeg, hvor meget en enkelt uge påvirker dagslyset. Nu er det kulsort udenfor, mens jeg kører af sted om morgenen. Det får vintertiden dog lov at rette lidt op på i næste uge…

Nu er vi snart halvvejs gennem en ny uge og der er under 2 måneder til juleaften. Gisp… Jeg må snart i gang med at hamstre små, gode og brugbare kalendergaver til drengene, så de får gode sager og ikke alt muligt bras – men det er med at komme i gang så, for det kan godt tage sin tid…

Rigtig god onsdag til jer

Weekendlykkeglimt; drengeleg, efterårskage og søndagssommerfugle

016
Gang i fredagsbageriet
018024
Pizza i lange baner og et køkken fyldt med glade drenge 🙂
Opskriften på pizza er lige her
007
Speltotto med rødbede, ærter, gulerod og kylling – opskriften er her
009
Solen er så rød, mor
031Lørdagslækkerier
033036040048
Efterårskage til søndagsbesøget
052083
Så mange fine små detaljer hos min mormor
088
Drengeleg
132-text142145156
Søndagsmenuen <3
161

Som jeg vist allerede har nævnt mange gange på det seneste, så er der drøn på herhjemme for tiden! Sådan næsten lidt for meget… Så det var tiltrængt med en weekend med knap så mange planer, og tid til nogle af de ting, der har stået i kø virkelig længe.

Fredag aften smuttede A på vagt med en pizza i hånden og bagefter hyggede drengene og jeg med sofahygge og ‘Alle for en’.

Lørdag gik med lidt af hvert og ingenting mens A sov efter sin nattevagt. Jeg fik ordnet et par indkøb og praktiske løjer. De to store var i biffen med faster og mormor, mens L, A og jeg snuppede en middagslur. Hvilken weekendluksus at have mulighed for det. Vi havde vist alle tre lidt søvn, der skulle indhentes 😉

Søndag kørte min mor, drengene og jeg på besøg hos min mormor, og med under armen havde vi en lækker efterårschokoladekage med marcipanblade. Uhm, den var god – og vi kom til at spise det hele 🙂

Om aftenen lavede jeg mad med sommerfugle i maven. Mandag morgen skulle jeg nemlig i min allerførste klinik. Men det må I høre mere om en anden god gang 🙂 Nu skal jeg nemlig på hovedet i seng, for når vækkeuret ringer 4.40, er jeg nødt til at kapitulere allerede. jeg er fuldstændig færdig!

God aften derude

Weekendfest og hverdagsguf

514
Tidsfordriv i bilen
517
… og lektier i massevis
587
Fine omgivelser til 60 års fødselsdagsfest
148
Yndlingshalsbling
171
Når én gerne vil med på billedet…
177
Silkekjolen kan købes lige her (reklamelink)
201-text
Photobombed af den sødeste lille bombe <3
241001
Søndagspizza
007
Opskriften på pizza er lige her
015 023-text 594
Min undskyldning: Det regnede  OG det var mandag…
Opskriften på chocolate chip cookies er lige her
038
Søde typer265 267
Mandagsmenuen
274 278

De sidste par uger er fløjet forbi og jeg har virkelig mange lykkeglimt i banken. Her til aften vil jeg dele nogen af dem med jer, blandt andet fra forrige weekends festligheder.

Drengene og Saga var sendt i sommerhus med farmor og farfar, for A og jeg var inviteret til 60 års fødselsdagsfest i København. En god anledning til at finde den fine kjole frem og nyde lidt alenetid.
Festen var god og vi kom (alt for) sent i seng – præcis som det nu skal være. Køreturen frem og tilbage blev udnyttet til fulde, både med lektielæsning en masse og lidt patchwork som overspringshandling indimellem 😉

Da vi alle 5 var samlet omkring bordet igen søndag aften glædede jeg drengene med hjemmelavet pizza. En hyggelig gensynsmiddag.

Om mandagen var jeg nødt til bage chocolate chip cookies, efter at have kørt hele vejen hjem fra studiet med regnpiskeri på ruden. Og om aftenen blev grøntsagsskuffen endevendt og serveret på forskellige opfindsomme måder med kyllingedeller on the side. Slet ikke så dum en start på en ny uge 🙂

Nu er endnu en uge snart ved at være ved vejs ende – godt der venter en weekend for enden af den. I morgen skal jeg i sygeplejerskeuniform for første gang. Det bliver vildt… Mere om det en anden dag 😉
Nu vil jeg nyde aftenen, og at jeg faktisk har læst pensum til i morgen allerede! Tænk engang, en times tid inden sengetid, helt uden læsning. Dét skal nydes 🙂

God aften derude

Older posts