Forsinkede weekendlykkeglimt

347 345 339
Dejlig sommermad – friskbagte speltflutes, ovnbagt blomkål og squash, hakkebøffer, kartoffelsalat med nye økokartofler og vandmelonsalat – mums!
197 195192183
4 økopølser og grønt for resten 😉
Vi har flere kødfri dage om ugen og så nogle, hvor vi får lidt, men godt 😉
182178172123-text157161164168120-text035031065038
Allerede vokset så meget…!
037036020019016

Mens jeg ligger her på sofaen, med feber, ondt i halsen og snotnæse, og er ineffektiv på alle måder (oh my, ikke lige sådan jeg ønskede at starte ugen!) kan jeg i det mindste kigge tilbage på de sidste par uger i mit billedarkiv.

Weekendlykkeglimtene fra sidste weekend har ikke fået lov at glimte her endnu, men det får de så lov til i dag 😉
Jeg har faktisk virkelig meget på min mentale liste, som jeg gerne vil dele med jer, men jeg skal lige finde tiden til det, midt i travlhed med husrenoveringen og andre koldbøtter, livet byder på.

Sidste lørdag glimtede solen perfekt, midt imellem to dage med masser af regn. Super god timing for de triatleter, der kastede sig i bølgen blå fra morgenen og som vi havde fornøjelsen af at følge. Ret sejt at gennemføre sådan en halv ironman – det kommer jeg aldrig til, så meget kan jeg vist sige! Selvom jeg helst ikke siger ‘aldrig’ til så meget 😉

Derudover blev dagene fyldt med hyggestunder og sommermadlækkerier. Hjemmelavede is i haven, mexikansk middag, crumble med rabarber fra haven, morgenmadsnus, sandkassesjov, børnefortællinger og iskolde jordbærbobler til de voksne, som jeg fik i mors dags gave. Og en skål for at vi har det godt, som A så fint sagde <3

Nu er endnu en weekend allerede rendt fra os – den får I glimt fra i morgen 😉

Nu vil jeg lige pleje min krop lidt, så feberen forhåbentlig skrider meget snart. Vi har jo en ferie, der står og venter på os lørdag! Argh!

Rigtig dejlig dag til jer!

Weekend lykkeglimt

083
Yndlingsmåltid: morgenmad – især når den indtages omgivet af alle mine <3
142
137 131
Syndige søndagssnegle og grydebrød
090 103 114
Klar til at hvile i køleskabet natten over
125
Morgensol og kaffe i koppen
076 064
Tøm-køleskabet på fredagsmåden
059 058
Grydebrød, lækre friske økotomater, økomozzarella, basilikum og en hurtig tur i ovnen – enkelt, men så godt
008
Bliver bare aldrig træt af udsigten fra stuen!
165
Hotdogbrød til søndagsmenuen og burgerboller til ugens madplan
168
Søndagshotdogs med hjemmelavet remoulade og oksekøds’pølser’ – Øj, det var godt

Så blev det sørme mandag igen. Sikke tiden flyver, når man har det godt (og har mere end almindeligt travlt) 🙂

Jeg er desværre stadig overmandet af snot og hoste, øv altså, men på den anden side; jeg har heller ikke givet min krop mange muligheder for at restituere, så det er ikke så mærkeligt det trækker ud. Håber at al weekendens forkælelse kan rette lidt op på immunforsvaret, så det sidste sygdom kan blive bekæmpet.

I bund og grund har vi egentlig ikke lavet så meget i weekenden, men jeg synes nu alligevel ikke vi har haft meget tid til ingenting.
Lørdag gik med fodboldturnering med W, oprydning, forkælelsesformiddagsmad, indkøb og middagslur til L og A, der (desværre) skulle på nattevagt lørdag nat.
Jeg brugte lørdag aften på at lave søndagssnegle klar, så de kunne overnatte i køleskabet.

Søndag morgen hyggede vi, mens A sov sin natte’brandert’ ud. Ellers stod den på et par timers arbejde for mit vedkommende, lidt Netflix afslapning og madlavning. Aftenen blev brugt på fodbold og håndbold. Drengene kunne godt fornemme at det var stort at se Danmark vinde OL-guld. W: ‘Jeg bliver selv helt glad i min krop’ 🙂
Det er sjovt at tænke på, at vi om 10 år vil tænke tilbage på i går; ‘nå ja, det var dengang vi vandt OL-guld i herrehåndbold’ 🙂

Nu er en ny uge på vej til at blive angrebet. Jeg har en travl mandag foran mig, med en del møder og endnu flere store og små beslutninger. Heldigvis fik jeg forberedt lidt forskelligt til ugens madplan i går, så jeg ikke skal stresse over det også 🙂

Rigtig god dag og uge til jer alle

P.S. Du kan altid følge med i hverdagens og weekendens små og store glimt på Instagram @mormedmegetmere og på Snap Mormedmegetmere

Lykkeglimt – og så er vi dem, der er smuttet!

019
Churros med frisklavet softice – dét var en god ide! Opskriften kommer på bloggen en af dagene
020
067
Yndlingsmorgenboller – opskriften er her
075 002010
Altid på vej på eventyr
014fodboldkage
Sidste dag som 7-årig blev fejret med fodboldkage til holdkammeraterne
014027
Bling bling (affiliatelink) til fødderne, når nu solen ikke vil stråle, så må fødderne jo gøre det 😉
037007
Pizza, pizza, pizza – the never ending story. En ret vi vist aldrig bliver trætte af herhjemme 🙂
013
Opskriften på pizza med sprød bund er lige her

024 079
I dag er der lykkeglimt fra de sidste dage på menuen. Vi har talt ned til ferie længe, nu er dagen endelig kommet, hvor vi drager nordpå. Uh, vi glæder os!

Den sidste uge er gået med tøjvask og forhåndspakkeri. Der skal egentlig pakkes ret meget, når 5 skal på tur 😉
Og så har vi hygget med god mad og dessert på en hverdag

W har elsket at være af sted på fodboldskole, han synes vist 5 dage var alt for lidt 😉
Når nu hans fødselsdag er en del af sommerferien, snuppede han fejrings fodboldkage med til holdkammeraterne i stedet.

Weekenden stod i fødselsdagsfejringens tegn, det var lige i øjet, men savnet af min far kradsede i hjertet. Det er simpelthen så svært, at han ikke skal være her til at fejre med os længere. Godt vi har hinanden som familie, så vi kan komme gennem de her svære stunder sammen. Og mindes ham på den gode måde. ‘Som morfar ville have gjort…’

Nå, vi er dem der er smuttet. Overlader huset til søde hus-sittere, der passer godt på det, mens vi er væk. Nusser om det indenfor, slår græsset og vandet højbedene (fordi det forhåbentlig holder tørvejr hele ugen 😉 🙂 )

Jeg har forberedt et par opskrifter til jer, som kommer på bloggen i løbet af ugen, så her er ikke helt stille, mens vi nyder livet 😉

Husk, I kan følge med på vores tur på Instagram @mormedmegetmere og højst sandsynligt også på Snapchat Mormedmegetmere

Adjø og rigtig god uge til jer alle!

Weekend og lidt om at være omstillingsparat

I går skulle vi alle have været på tur for at se William spille sin første fodboldturnering.
Allerede lørdag havde jeg en fornemmelse af at Sigurd var ved at blive syg igen (selvom han kun har været frisk i en uge ovenpå en lang, sej omgang feber og snot)
Det skulle, desværre, vise sig at holde stik. Søndag vågnede han med feber…
Planerne blev ændret og William og Anders drog alene af sted til fodboldturnering med friskbagte pølsehorn under armen.
Med sig hjem havde de en fin medalje. En medalje for at være med, for der blev ikke talt sejre eller mål og alle fik en medalje :o)
William scorede 4 mål så han var vokset et par centimeter på et par timer :o)

Lørdag arbejdede Anders hele dagen, men nåede dog hjem til at hjælpe mig med at gøre et indhug i slikskålen om aftenen :o)

I fredags startede vi weekenden hos mine forældre. De havde inviteret til sushi og burger til drengene så de kunne fortælle os lidt om hvad de var blevet informeret om på sygehuset. Nu er kræftstrålerne ved at have gjort det de kan og skal, næste skridt er operation som der nu er fastsat dato for. Det var lidt som at blive vækket fra sin dvale igen. Nu har vi gået og ventet og ventet, nu er det videre til næste level..

Inden vi tog af sted hjemmefra nåede jeg at lave en stor omgang gammeldaws ævlekage med de skønne æbler fra haven. Den overlevede cykelturen derom, men ikke alle de glubske munde der kastede sig sultent over den :o)

Jeg håber I alle har nydt weekenden og de lækre solskinsstråler
Rigtig god, ny uge!

Hele byen på den anden ende..

Italiensk stemning i de små sidegader..

Vores weekend har båret præg af, at vi bor i en by der i øjeblikket er gået helt i pink og er på den anden ende pga. et meget stort cykelløb…

Der flyver konstant helikoptere over hovederne på os og musik strømmer ud af højttalerne på alle souvenirbilerne, der har taget den lange vej fra Italien for at holde på hvert hjørne og sælge lyserøde dimser og dutter..
Vi har hygget os med hjemmebagte rabarber muffins og fået en del frisk luft, for selvom det nok mest er min mand der interesserer sig for cykelløb herhjemme, så har jeg nu svært ved ikke at lave mig rive med, når hele byen går amok i lyserød…
Der har været masser af arrangementer for både store og små…
Og gennemført må man sige det er – der er endda et hus i midtbyen der er blevet malet lyserødt!
Den største udfordring har været at finde rundt i bil, da stort set hele midtbyen er lukket.
Men så er det godt vi har en god cykel, der kan transportere os rundt :o)

Sigurd blev filmet af italiensk tv mens han sad og kiggede nysgerrigt i barnevognen, men det er nok ikke noget vi får at se..

Bare ærgerligt at det fantastiske solskinsvejr ikke holdt ugen ud.. Så tror jeg at byen var gået AMOK :o)
Har din weekend haft et strejf af sport?