Jeg vil være en perfekt uperfekt rollemodel for mine børn!

Sponsoreret af Cartoon Network

058071

I dag vil jeg dele nogle af mine tanker med jer, i forhold til det at være en perfekt uperfekt rollemodel for sine børn… Noget jeg faktisk har gjort mig rigtig mange tanker om i årene løb….

Cartoon Network, som mange af jer måske allerede kender fra et hav af forskellige tegnefilm, har netop lanceret en ret sød video, der handler om, at børn har brug for ægte, uperfekte rollemodeller, som de kan genkende og spejle sig selv i. Så kan de nemlig være naturlige, spontane, kreative og fantasifulde – som de jo er!

Inden jeg fortsætter, synes jeg lige, I skal se videoen:

Da jeg viste videoen for drengene, poppede der mange sjove ideer og spørgsmål op hos dem. S ville gerne vide, om jeg nogensinde har tegnet på væggen, som han gjorde for noget tid siden. Og selvom jeg ikke var underlagt en løgndetektor, så svarede jeg ærligt, at det tror jeg også, jeg har gjort.
Hans øjne lyste op og så sagde han: ‘Så er jeg ikke det eneste barn, der har gjort det’.
Det fik mig til at tænke på vigtigheden af at huske at fortælle dem, at jeg godt kan forstå, hvorfor de ‘kommer til’ at gøre noget – så de ikke føler sig helt forkerte. Og så bagefter fortælle dem, at det ikke er okay – for det er jo også en del af forældre-jobbeskrivelsen.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville sætte (mine) ord på den nye video, var jeg ikke i tvivl. Jeg får nemlig ofte (søde) kommentarer, der går på, at jeg må være den perfekte mor, hustru osv. Men jeg vil virkelig gerne understege; det er jeg ikke – for ingen er perfekt!

Billeder på Instagram og her på bloggen er kun et lille udklip af helheden. Jeg samler på lykkestunder, fordi de giver mig energi til og mod på livet. Jeg forsøger at leve med en positiv indstilling til livet og forsøger at få øje på de fine ting, der omgiver mig (omend nogle af dem kan være godt gemt).
På Instagram og her deler jeg, for det meste, små og store lykkeglimt og rare stunder, fordi jeg tror på, at det er det vigtigste at have fokus på. Jeg får ikke energi af at dele (eller se på) sure underbukser, støv og skrigende unger. Men det er også en del af livet, det får bare ikke lov til at fylde.
Mine børn ser dog det hele – også det ‘uperfekte’ og upolerede… Jeg tror slet ikke de tænker på, at jeg er en perfekt mor. Jeg er ‘bare’ deres mor. Og de ville elske mig, uanset hvad jeg gjorde eller ikke gjorde. Det er jo det fantastiske ved børn! Men det er også et stort ansvar, vi som forældre dermed får!
Jeg elsker at forkæle dem, og gøre noget særligt ud af vores stunder sammen, men det er ikke noget de kræver. Jeg gør det, fordi jeg har lyst, og fordi det giver mig energi.

Selvom nogen måske tror det, så har jeg ingen intentioner om at være en perfekt mor. Jeg vil ‘bare’ gerne være en god, kærlig, nærværende mor, der kan være en god rollemodel for mine børn.
Når den ene af dem siger: ‘Det kan jeg ikke’, forsøger jeg at understege overfor ham, at han kan! Jeg viser ham, at jeg også gør nogle ting, der er svære og som jeg ikke har lyst til. For hvis han kan se, at jeg gør det, så håber jeg han lærer, at han også kan! Handlinger siger oftest så meget mere end ord…

Jeg kan ikke huske, at mine forældre nogen sinde satte ord på, at de ikke orkede eller havde lyst til at tage på arbejde (selvom de måske gjorde det…?) Men sjovt nok, så har jeg fra tid til anden tænkt på, at jeg skal huske at gøre det overfor mine børn. For de behøver ikke vokse op i den tro, at voksne aldrig har en dårlig dag eller altid synes, det er fedt at klare alle pligterne. For jeg synes det er helt okay at have en øv-dag eller skulle noget i skolen (eller på arbejde) som man ikke er særlig vild med. For sådan er livet. Jeg tror ikke på, at der er nogen der går gennem livet helt uden øv-følelse.
Så længe den ikke tager overhånd, så skal der også være plads til den.
Indimellem siger drengene, at de glæder sig til at blive voksne. Så kan de gøre lige det, der passer dem. Og jeg kan sagtens huske den følelse, fra da jeg selv var barn. Men jeg forsøger at fortælle dem, at det altså ikke er en dans på roser at være voksen, for selvom man må gøre det man vil, så kan man ikke altid gøre det. Og med voksenlivet følger også (sure) pligter. Uh, jeg ville ønske jeg kunne overbevise dem om, at de skal nyde at være børn!

Vores samfund er på mange måder ved at udvikle sig til et perfekt samfund, hvor alle skal se perfekte ud, være glade og ikke begå fejltagelser. Men det er, i min optik, et virkelig dårligt billede på virkeligheden. Mine drenge skal ikke vokse op med et billede af, at man skal være perfekt.
De skal have lov til at se kroppe, som de er skabt – med rynker, buler, ar og skæve tæer….
De skal vide, at det er okay, ikke at vide hvad man skal med resten af sit liv. At det er okay at sadle om undervejs. Og det er både A og jeg såmænd også fine billeder på…
Og så skal de fortsætte med at være bevidste om deres følelser. Både de gode og de svære. De skal have lov til at være både glade og sure og alt det indimellem. For alle de følelser rummer både A og jeg også.
Vi skal fortsætte med at kunne snakke om de svære ting, som sorgen over at mangle sin morfar eller frygten for det, der kan ske…

Selvom drengene er langt fra voksne endnu, så er der allerede mange ting, som A og jeg kan genkende fra os selv, i dem. Om vi vil det eller ej, bevidst og ubevidst, så påvirker vi jo, som forældre, vores børn 🙂

Og hvad vil jeg så egentlig sige med alt det her?
At det er vigtigt, at vi husker at være ærlige, ‘gennemsigtige’ og umiddelbare – især overfor vores børn. For ellers risikerer vi, at de føler sig forkerte. Fordi de ikke kan genkende deres følelser og tanker i andre. Man skal turde (og huske) at lade maskerne falde. Vise vejen og samtidig pakke dem ind i kærlighed undervejs. Så er jeg ret sikker på, at det ikke kan gå helt galt! 🙂
Og så kan man jo også lade dem spejle sig i skæve karakterer fra film og tegnefilm i ny og næ – for de har noget andet at byde på end os andre 😉

Drengene og jeg fik faktisk en virkelig fin samtale ud af at have set videoen og lege løgndetektor bagefter – det kan også anbefales 🙂

Viser du dine uperfekte sider overfor dine børn?

Vind 3000 kr til Moodings & se mine nye boligfavoritter

Sponsoreret af Moodings

188317 323

Glædelig 1. december derude! Håber, I er kommet godt i gang med den nye måned – som jeg synes, er årets hyggeligste af slagsen 🙂

I dag vil jeg dele nogle af mine nyeste boligfavoritter med jer, og hvis I hopper lidt længere ned i indlægget, har I mulighed for at deltage i konkurrencen om et gavekort til Moodings på hele 3000 kr!

Moodings er på kort tid blevet min favorit interiørshop. Udover at de tilbyder gratis fragt, har de samlet en masse lækre mærker ét sted! Og så er der noget i alle prisklasser og til alle stilarter!
Jeg køber ofte gaver dér, for der er virkelig noget for enhver smag, og jeg synes, det er dejlig nemt, at det kommer herhjem, så jeg kan bruge min tid på andet, end at rende i butikker…

Som nævnt, har jeg samlet nogle af mine seneste boligkøb hér, måske som inspiration til ønskesedler eller gaver til nogen, I har kær….

Den fine puf blev en favorit fra første sekund. Om dagen nyder drengene at sidde på den på skift – den har nærmeste magnetisk tiltrækning på dem 😉 Om aftenen agerer den fodholder, når A og jeg sætter os i sofaen, drøntrætte og klar til at splatte ud…

Til (jule)bordet har jeg shoppet fine riflede glas, der kan stables og ikke fylder alverden i køkkenskuffen. Og så en karaffel til, der både matcher og er fin at se på. Både glas og karaffel bruger vi hver dag, både til hverdag og fest. Jeg kan godt lide at dække et pænt bord, selv på en grå onsdag 😉

Salt og peberkværnene er også et hit på bordet. De er nemme at bruge – og det bedste af det hele; de drysser og grisser ikke! 😉

Adventskransen landede herhjemme i dag, lige i tide til 1. advent på søndag. Jeg må bare erkende, at jeg ikke når at lave en vild adventskrans i år. Men denne her simple udgave er nu slet heller ikke så dum endda! Jeg kan faktisk ret godt lide det simple udtryk og så er jeg vild med, at den kan bruges år efter år, evt. med et personligt twist, der skifter hen ad vejen 😉

Og nu til konkurrencen:

Vil du vinde 3000 kr til Moodings?

Så skal du blot tilmelde dig deres nyhedsbrev herunder:

Det kan jeg i øvrigt kun anbefale dig at gøre – her i december sender de f.eks. super gode tilbud ud, der er værd at holde øje med!
Fortryder du, kan du altid afmelde dig igen 😉

Nu vil jeg gå i køkkenet og forberede julemiddag til alle mine nisser – uh, jeg glæder mig til weekend, decemberhygge, stearinlys, godter og julekalender!

Rigtig god aften og god weekend til jer alle!

 

Herunder kan I se lidt mere til mine nye favoritkøb og finde links til de forskellige ting:

181
Vasketøjskurv der pynter lidt på den sure tjans 😉 – findes også i en armygrøn version
235
Cool stol fra Egon Eiermann – i en temmelig lækker, blå farve
352
Salt og peberkværne, der fås i et hav af farver
324
Damaskdug med fint grafisk, stribet mønster, der passer til alle lejligheder
340Ferm Living karaffel og fine glas, der passer til (og kan stables)201
Adventskrans, der kan stå helt selv, hænges op eller dekoreres med lige det, man synes hører julen til
129
Fineste circus puf (i yndlingsfarven – men den findes også i mange andre)

En ny, sej ven på armen + en konkurrence

Sponsoreret af Myki

281img_8599212
Uden mad og drikke… 😉
213
Ready – set – go 🙂
236
Midtvejsstatus
269

I søndags satte vi os til bords og nød en omgang churros med chokoladesovs, og derefter var det af sted på tur, for at brænde (noget af) det af igen.

Drengene har fået nye ure fra Myki, der blandt meget andet har skridttæller, så der er virkelig gået konkurrence i at se, hvem der får gået flest skridt hver dag.
Og apropos konkurrence, så er der en konkurrence lidt længere ned i indlægget, hvor du har mulighed for at vinde et ur også 🙂

Urene har virkelig mange seje funktioner og fungerer som fin optakt til/forløber for, at de skal have deres egen telefon.
S er 6 år og der går helt sikkert nogle år, før han får en telefon. Vi har en ekstra telefon herhjemme, som W på 9 år låner, hvis han skal noget, hvor det ‘giver mening’, at han har den med. Men nu tænker jeg, at uret fint kan få lov at tage over.

Udover at uret kan vise hvad klokken er, kan det mange andre seje ting, og så har det touch skærm. Med det samme drengene fik dem på armen, vidste de, hvad de skulle gøre, og hvor de skulle trykke. Det er meget intuitivt opbygget og let at se, at drengene er vant til at begå sig blandt den slags apparater 🙂

Uret har sit eget telefonnummer (via et SIM-kort), som gør, at man kan ringe til og fra det, til max 10 numre, som vi har kodet ind. På den måde kan de altså ikke ringe til hvem som helst, men kun dem, vi vælger, de skal kunne komme i kontakt med.

Uret kan ‘indrettes’ via en app, som A og jeg har på vores mobiler. Via den kan vi sende og modtage beskeder og opkald, og vi kan sågar se, hvor drengene er henne, via GPS, og hvis/når de tager uret af, kan man også få en notifikation om det.

Jeg synes ikke, der skal gå overvågning i den, men jeg synes alligevel det er smart, at vi har muligheden, især hvis vi f.eks. lader dem gå på legepladsen selv, de går op og leger med nogen på vejen og når W cykler alene til sport og legeaftaler. Med uret kan de altid få fat i os, hvis der sker ændringer i planerne, eller hvis der sker andet, vi skal vide.
Når de skal komme hjem igen, kan vi enten ringe til dem eller sende dem en tekst- eller talebesked, og for især S giver det en tryghed, at han ved, at han nemt kan få fat i os.

Jeg har listet lidt fordele og ulemper op nedenfor, der kan give et hurtigt overblik 🙂

Fordele:

  • En god opstart og overgang inden mobiltelefon, hvor der ikke er mulighed for at gå på nettet osv
  • Det er lige ved hånden – hele tiden – og man behøver ikke en lomme eller taske, for at have det med
  • Man kan indtale små beskeder og sende tekstbeskeder frem og tilbage
  • Skridttæller, der virkelig har motiveret drengene til at komme op af sofaen. S har endda stået hjemme på stuegulvet og travet, for at få tallet til at stige 🙂
  • Nemt at bruge, også selvom man ikke kan læse endnu
  • Koster ikke så meget som en (ny, smart) telefon
  • Man kan se ungernes aktivitet via app’en, både skridttæller og hvor de er
  • En måde at lære at passe på noget, der er værdifuldt
  • Kan tilknyttes det trådløse internet derhjemme

Ulemper:

  • Lidt svært at tage på – men på den anden side, så sidder det også godt fast på armen
  • Hvis man ikke kan læse endnu, kan man ikke sende tekstbeskeder til sit barn, men netop derfor er talebeskederne så smarte

 

Fordi uret kan fungere som en slags mobil, er der tidspunkter, hvor vi siger til dem, at de ikke må have det på/tændt. Omend de ville ønske, de kunne gå med dem hele tiden, for de er ellevilde med dem.
Selv A og jeg synes, det er ret skægt at lege med (lidt barnlig er man vel altid), og når drengene ligger og læser oppe på deres værelser, er det ret praktisk at kunne sende dem en (sød) besked om, at vi skal spise 🙂

Hvis I har lyst til at læse mere om urene, så klik lige her

 

*** Konkurrence ***

Vinderne er fundet og blev: Mette Foged og Laura – der har fået direkte besked

Jeg har fået fornøjelsen af at udlodde 2 MyKi touch ure, i farven rød/gul, til to heldige vindere.

For at deltage, skal du skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du skriver, hvem du gerne vil glæde med uret – måske som en ekstra julegave?

 Jeg trækker de 2 heldige, tilfældige vindere om en uge, det vil sige d. 22/11 2017 efter kl. 17

Rigtig dejlig eftermiddag og aften til jer alle!

Mine øjne de skal se…

Advertisement

Sponsoreret af Alconfullsizeoutput_d1afullsizeoutput_d13

Øjnene udgør kun en lille bitte del af vores krop rent fysisk, men en ret stor del af vores verden. For alle os med øjnene i god behold gælder nok, at de betyder meget mere, end de lige ser ud til udefra.
Nogen siger sågar, at øjnene er sjælens spejl. Det gælder, når man ser på dem udefra. Når vi ser med dem indefra, er de vores vindue mod verden. Hvis vi forstår at bruge vores øjne ‘rigtigt’, kan vi blive klog(ere) på utrolig mange ting! Og netop derfor skal vi passe virkelig godt på dem!

Med børn i huset kan man ofte blive stillet skøre spørgsmål og svære dilemmaer. Forleden spurgte W mig for eksempel, om jeg helst ville være blind eller døv. Det, synes jeg, er et ret svært spørgsmål at svare på. Men jeg kunne ihvertfald svare, at jeg helst ikke ville være noget af det. For der er jo så mange fine ting at se på og lytte til hver eneste dag.

Jeg er temmelig glad for mine øjne, omend de (lidt for) ofte også volder mig kvaler og bøvl… En lang dag foran computeren bringer ofte hovedpine og træthed med sig, fordi jeg spænder i øjnene, uden helt at være klar over det.
Siden jeg blev gravid første gang har mine hormoner spillet mine øjne et puds. Jeg har haft briller i flere år, kontaktlinser og sidenhen forsøgt helt uden, fordi jeg ikke rigtig kunne blive venner med hverken briller eller kontaktlinser.

Selvom jeg ikke er meget for at stå ved det, så kan jeg godt mærke på mine øjne, at jeg (og de) bliver ældre. F.eks. når jeg er med drengene til fodbold og både skal fokusere på det, der er lige omkring mig, men også skal følge dem og bolden vidt omkring på banen.

Det samme gør sig gældende for A, der bruger kontaktlinser, fx. når han spiller fodbold. Han har efterhånden også svært ved at få øjnene til at indstille sig (mange gange) i løbet af en kamp. Derudover døjer han virkelig meget med tørre øjne, der klør og er irriterede.

Når øjnene fylder 40 år, er deres evne til at stille skarpt og fokusere, allerede reduceret med mere end 68%! Jeg er ikke engang fyldt 40 endnu, men kan allerede mærke en forskel. Det er lidt skræmmende…
Jeg kan også se på min mor, at alderen er med til at gøre øjnene mere drilske og krævende. Hun står ofte og forsøger at gøre sine arme længere end de er, for at få en æske strakt så langt væk, at hun kan læse det med småt. Og tager sine briller af og på, alt efter hvad hun laver.

De fleste over 40 år kan derfor have stor glæde og gavn af fx. læsebriller. Men mange ved det bare ikke, eller skubber problemet foran sig…
Undersøgelser viser endda, at hver anden dansker over 40 år oplever, at deres evne til at stille skarpt, hæmmer dem på arbejdet. For nogen medfører det endda fejl. Og næsten hver anden dansker oplever nedsat, ufokuseret og sløret syn, når de kører bil.
Hvorfor mon? Måske fordi mange ikke kan overskue at skulle til at gå med briller?

For dem, er der kommet en nyhed, der er værd at se nærmere på. Nemlig den nye Dailies multifokal linse fra Alcon. Udover at det er en linse, der er udviklet til syn med glidende overgang, er den også udviklet til at være rare for øjnene at have på i mange timer, og den indeholder sågar en naturlig tåreingrediens, der modvirker tørhed.

Og hvorfor så vælge linser frem for briller?
Min erfaring er, at briller ofte er i vejen (især hvis der er børn/børnebørn omkring én). Derudover dugger de og forstyrrer, når man skal være aktiv eller skal i fx. svømmehallen. Jeg har derfor altid haft mest lyst til at få det til at fungere med kontaktlinser. Og så slipper man også for at skulle have briller der ‘matcher’ ens tøj eller vælge nogen, der er så basic, at de kan gå til det hele 😀

Jeg tænker, at vi måske glemmer, at vi også skal tage os godt af vores øjne? De er lidt en selvfølgelighed, der ‘bare er der’, men vi kan faktisk gøre meget godt for dem. Præcis som når vores krop skaber sig på andre områder, og vi må en tur til lægen og have hjælp til at løse eller bedre problemet…

Inden jeg blev introduceret for de multifokale linser anede jeg ikke, at man kunne få linser med glidende overgang! Men det gør jeg nu og nu er nyheden ovenikøbet givet videre til jer. Jeg synes, det er ret smart, og hvis ikke før, så skal jeg ihvertfald have dem prøvet af, når jeg rammer de 40 og mine øjne begynder at te sig mere, end de allerede gør….

Lige nu kan I prøve linserne gratis i 10 dage. Hvis I har lyst, kan I læse mere om dem og tilbuddet lige her

 

Rigtig god søndag derude

undefined_70047a30dcf4c2b258da3a2434796892_alcon_vision_influ_dk

Skal vi ikke lige få renset luften?

Indlægget er sponsoreret af Lindab Villaventilation

fullsizeoutput_d0ffullsizeoutput_d10
Efter et kvarter med 4 stearinlys tændt…
fullsizeoutput_d11

Mon ikke vi alle kender til følelsen af et tungt hoved, der trænger til frisk luft? Især efter en lang dag indenfor – måske endda foran computeren…

Siden A og jeg blev boligejere, for efterhånden en god portion år siden, har jeg frygtet for skimmelsvamp og fugt. Sådan nogen ubehageligheder, der trænger ind, måske endda helt uden man opdager det, og gør en masse skidt for os, der bor i det.

Jeg har derfor altid været opmærksom på at lufte ud, og også sørge for at varme op igen, så fugten ikke får lov at flytte ind permanent.

Selvom jeg har været opmærksom på udluftning og også har læst om vigtigheden af det mange gange, må jeg ærligt indrømme, at vi ikke får luftet ud med gennemtræk hver dag – tre gange dagligt. Selvom vi burde. Og ja, det kan give mig virkelig dårlig samvittighed, men somme tider (okay, ofte) indhenter hverdagen mig, om jeg vil det eller ej.
Det er dog sikkert og vidst, at vi lufter ud hver dag – både i soveværelset, i stuen, køkkenet og på drengenes værelser. Men vi kan helt sikkert blive endnu bedre til det. Især når det kommer til det med at lave gennemtræk og gøre det flere gange om dagen. Men altså; smalle steps, ik? Så må man huske at klappe sig selv på skulderen over det, man trods alt gør, der er godt 😉

Da jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at teste vores indeklima, både det ‘almindelige’ indeklima og måle radonstråling, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg vil nemlig vildt gerne blive klogere på det og finde ud af, om min dårlige samvittighed er berettiget eller om vi egentlig gør det ‘fint nok’. Måske det kunne hjælpe på min (dårlige) samvittighed at få konkrete tal på, hvordan det står til herhjemme.
A og jeg har længe snakket om, og været i gang med at undersøge, hvad det vil kræve at få ventilation installeret i huset, så vi ikke altid selv skal huske på og sørge for udluftning. Nu var muligheden her for at finde ud af, hvor god en investering det vil være.

Når man måler indeklima ser man på 3 faktorer: CO2, temperatur og luftfugtighed. Derudover kan man foretage en radonmåling, der er lidt mere kompleks, men bestemt også vigtig ifht. indeklimaet, da det er en skjult fare, man ikke kan se med det blotte øje, men som hvert år er skyld i, at 300 danskere får lungekræft.

De sidste par år er jeg flere gange stødt på undersøgelser, der viser, at indeklimaet lider. Især fordi vi er så meget indendøre og fordi vi køber så meget nyt.
Jeg så, for noget tid siden, et indslag fra en lejlighed i København, hvor deres indeklima blev målt. Og jeg var mildest talt rystet. Når der blev lavet mad i køkkenet og stegt frikadeller, så var indeklimaet, på børneværelset ved siden af, mere forurenet end hvis man gik på Københavns mest befærdede vej i myldretrafikken. Det gav virkelig stof til eftertanke!
Derudover snakkede de en del om, at alt det vi fylder vores boliger med; nyt legetøj, nye møbler, tæpper og tøj, altsammen afgiver forurening, som vi lever i og går og indånder – især hvis vi er dårlige til at lufte ud.

Jeg var derfor ret spændt på at skulle måle vores indeklima herhjemme. På den ene side, så vil jeg helt vildt gerne vide, om vi lever i et usundt miljø. Især nu hvor jeg faktisk ofte har dårlig samvittighed over, at vi ikke får luftet så meget ud, som det anbefales. På den anden side så var jeg også lidt skræmt ved tanken om at skulle have sat tal på, hvordan indeklimaet har det herhjemme. Tal er ligesom bare ret konkrete!…

Da jeg satte måleren til i stuen, gik der ikke mange sekunder, før tallene poppede frem på skærmen. Heldigvis var de ikke alarmerende.
Værdierne, for hvad der er okay/fint indeklima, skal ligge på 0-1000 ppm (CO2), 17-22 grader og luftfugtighed på 50-65%.

Der er selvfølgelig mange ting, der spiller ind på et godt indeklima. Og udluftning alene kan ikke gøre hele forskellen. Men det er en god start!
De andre faktorer, der også påvirker indeklimaet kan, som tidligere nævnt, f.eks. være radonstråling fra jorden, som vi også er ved at få undersøgt, og som vi får svar på senere på året (Resultatet af den test vender jeg tilbage med i et indlæg senere)

Med 3 drenge, der også slæber diverse baktusser med hjem hver dag, er et godt indeklima også alfa og omega for at undgå, at vi konstant går og smitter hinanden. Især nu, hvor influenzasæsonen nærmer sig, er det vigtigt at holde fokus på at få luftet ud. Måske jeg skal forsøge at forklare drengene (ihvertfald de to af dem), hvorfor de skal hjælpe med at få luftet ud – på deres egne værelser om ikke andet. Når jeg åbner vinduerne klager de altid over, at det er kåååååldt. Men hvis nu de forstår hvorfor jeg gør det, kan det være, de bedre kan acceptere en kulderystelse… 😉

Nu hvor den mørke sæson er godt i gang, stiger vores forbrug af stearinlys markant – for det er jo virkelig hyggeligt! Men indeklimaet klapper ikke i hænderne over det. Jeg synes derfor, det var en sjov test at lave, at tænde stearinlys og se, hvordan det påvirker indeklimaet. Allerede efter et kvarters tid, var måleren steget en del og kommet over de max. anbefalede 1000 ppm…

Jeg har ikke lyst til at være pernitten og helt droppe hyggen, men nu blev det ihvertfald tydeligt for mig at se, hvor meget forskel en lille ‘hverdags-hygge-selvfølgelighed’ kan gøre. Og hvor vigtigt det er – i det mindste – at sørge for udluftning, når lysene er slukket igen.
Så selvom vores indeklimatal som udgangspunkt var acceptable, er A og jeg stadig ret lune på at få installeret et ventilationsanlæg, der kan sørge for at skifte luften ud 12 gange i døgnet, så vi ikke altid selv skal huske på det. Og så vi kan tænde stearinlys med (lidt) bedre samvittighed 🙂

Har nogen af jer fået installeret ventilation I jeres hus? Kunne være spændende at høre om jeres erfaringer med det, så byd endelig ind i kommentarfeltet!

Har I lyst til at læse mere om villaventilation og indeklima, kan I kigge forbi Lindab’s hjemmeside lige her og deres Facebookside lige her

En indeklimamåler er ikke en ‘dims’, man sådan lige kan købe, men i næste indlæg, hvor jeg afslører vores radonmåling, kan én af jer vinde både en radonmåler og en indeklimamåler – så stay tuned 🙂

Rigtig god dag derude – og husk at lufte ud 🙂

lindab_infografik_3