Den dejligste weekend og et sommerferiestartskud

Nyhavn i solskin  Alenetid med L – sammen med mormor  Vi var også lige et smut forbi Eiffeltårnet Tror han kunne bruge hele dagen på at stå der og kigge <3  Fiskeburgere til aftensmad – haps!  … Og en sprød tærte med bær fra haven til dessert  På tur med de cool typer  Drengeleg  Frugtpause  Sopning på den varmeste dag i år – ihvertfald her i vores hood … og så hjem at sidde i blød med en is (og ja, selvfølgelig opbevarer jeg mine unger i muffinforme 😉 )

Jeg er håbløst bagud, ikke mindst når det kommer til at gemme lykkeglimt i min virtuelle mindebog. Den ene dag tager den anden, og der har været nok at se til. Både gode og knap så rare ting.

Drengene har allerede haft ferie i mere end et par uger. Det er ikke til at forstå. Lige på kanten af sommerferien tog L, min mor og jeg i Legoland. Bare os tre. For at fejre afleveringen af min eksamensopgave og nyde parken, inden skolernes sommerferie ville fylde den op. Det var en virkelig god tur, og L ville helst ikke med hjem igen.
Det er i det hele taget en virkelig god idé at ‘dele dem op’, og lave noget med dem hver for sig.

Den sidste juniweekend havde drengene og jeg mere eller mindre for os selv, da A skulle arbejde. Vejret viste sig fra sin sommergavmilde side, så vi tog på tur. Med medbragt frugt og al tid i verden 🙂
Simpelthen så hyggeligt og de var (mindst) lige så meget med på den, som mig. Jeg elsker, at de gider <3
Bagefter havde vi brug for nedkøling, så vi kørte hjem og fyldte bassinerne i haven og hapsede is i fryseren.

Om eftermiddagen tog vi på luftetur med Saga i baghaven. Vinden havde fået fart på, så L havde god glæde af sin nye strik fra mormor. Men han var stadig lige så fræk, som han plejer 😉

Det var sådan en weekend, der gav lykke i maven. En fantastisk fin start på vores ferie sammen. Et skønt sommerferiestartskud. Håber, sommeren byder på mange flere fantastiske dage og weekender, som denne <3

Brødre <3

Lyserøde lykkeglimt – Smuk baghave, Alfons, patchwork, sundt sødt og mindfulness

 Mindfulness Havde fuldstændig glemt, hvor medrivende rart og afslappende det er at lave puslespil Gylden urtepotteskjuler og en ny yndlingsplante – potteskjuleren har jeg købt lige her og hynderne her   Eftermiddagsnydning med vafler uden sukker og mel og romkugler med sorte bønner  Drikkeglassene er købt her (og som et ekstra plus, kan de stables)   En ny flæsedrøm – frisk fra min mors fantastiske strikkepinde <3    Alfons er hoppet over på skænken igen. Vil du lave din egen, er der en ‘guide’ lige her  Det er længe siden, jeg sidst har færdiggjort et kreaprojekt, men det lykkedes endelig forleden dag En håndsyet stjerne med bolchestribeaura 🙂 Patchwork overload – præcis som jeg kan lide det. Den nye pude passer lige ind 🙂

Min yndlingsfarve – altså på en delt førsteplads med blå – fornægter sig ikke i disse lykkeglimt 🙂
Selv vores baghave forstår at forkæle mig med lyserøde stunder og jeg suger dem til mig, for de giver mig så meget energi – især her i en temmelig mørk og ret grå tid.

Det er efterhånden længe siden jeg har haft tid til at sysle med patchwork og andre kreative projekter. Der har hele tiden været andre ting, der har overhalet indenom. Et par lange bilture, i løbet af de sidste par uger, har dog hjulpet projektet lidt på vej, og forleden fik jeg syet den helt færdig og installeret den i sofaen.
Jeg kan nu ret godt lide tanken om, at de puder, der fylder vores sofa, er helt deres egne – og kun findes lige her hos os.

Vores nye ovnlåge nåede (heller) ikke at komme inden denne weekend (hva’ sker der egentlig for det, når de havde lovet 5 dage – på mandag er der gået 14?) så jeg ‘slipper’ for at bruge weekenden på mad- og kageprojekter. Det er dog ikke kun mig, der efterhånden er ved at være godt træt af det. S spurgte som det første, da han kom hjem fra skole i går, om ovnen var lavet. Og da jeg sagde nej, svarede han ‘Øøøøv, så skal vi ikke have lækker mad i weekenden’. Jeg håber dog, jeg kan overraske ham med gode sager alligevel 😉

Håber, I nyder weekenden og det fine solskin? I morges vågnede vi til frost på træer og buske, og jeg synes, det var så fint. Meget bedre end det blæse- og regnvejr som sidste uge var præget (og plaget) af.
Og i morgen har vi ingen planer – udover et besøg på biblioteket. Dét glæder jeg mig til!  Og så må det fine vejr gerne fortsætte, så vi kan komme ud at gå en smuk tur i vinterlandskabet.

Rigtig god weekend

Sommer i april – Issandwich, kærlighed, grillmad og sol!

fullsizeoutput_1c22fullsizeoutput_1c21fullsizeoutput_1c20fullsizeoutput_1c34fullsizeoutput_1c1ffullsizeoutput_1c2afullsizeoutput_1c27fullsizeoutput_1c2b fullsizeoutput_1c2c fullsizeoutput_1c2d fullsizeoutput_1c2e fullsizeoutput_1c2f fullsizeoutput_1c33 fullsizeoutput_1c30

Jeg er helt høj over det her vejr! Hvor fantastisk er det ikke lige? Gid det må vare ved det næste halve år… 😉

I dag har jeg haft studiedag. Tilmed med solskin fra morgen til aften. Wow, jeg er fan! Det var en tiltrængt én af slagsen, efter en virkelig hektisk uge. Ikke kun fordi jeg startede på et nyt kapitel, men også fordi A og jeg nærmest kun har set hinanden i (sving)døren morgen og aften, når han og/eller jeg kom hjem eller tog af sted.
I dag havde vi fri sammen og nu hvor L er i børnehave nogle timer hver dag, benyttede vi os af muligheden for at gå en lang tur i ‘baghaven’ – bare os to – og Saga.
Bagefter lavede jeg issandwich. Det må vist være den perfekte slags fredagsslik, på en dag som i dag.

Da drengene fik fri fra skole cyklede vi sammen op efter dem og bagefter kørte vi på indkøb og is-jagt.
Aftensmaden blev nydt ved grillen på terrassen. Årets første middag udenfor – forhåbentlig kommer der mange flere af dem i år.

I morgen, lørdag, skal vi på en spændende tur. Hvis du har lyst til at følge med, kan du hoppe over forbi Instagram @mormedmegetmere – der kommer meget mere fra turen derovre 🙂

Nu vil jeg snuppe et glas kold hvidvin og nyde det sidste af solnedgangen fra sofaen.

Rigtig god aften og weekend

Lykkeglimt: Blonder, rester, hverdag, knokleri og naturlig skønhed i baghaven

037  Blomsten fra julebordet, der bliver smukkere og smukkere – og bedst af det hele; minder mig om min far <3065
På vej til 60 års fødselsdagsfest…
076
… i regnvejr
001
Rester fra nytårsmenuen gjorde 1. januar noget nemmere at komme igennem…
003 005 008 028017
Den bedste start på den sidste juleferiedag
020
Opskriften på verdens bedste (og nemmeste) morgenboller er lige her
023
En anden af mine fine julegaver – klik her og se to mere…
027 029 040
Vores smukke baghave
066
Mit hjørne når der skal skrives opgave og eksamensterpes
041091 107
Når hovedet kræver frisk luft, gør det bestemt ikke noget, at det også er pænt!
127
Søndagsskriveri
153
Ristet rugbrød har altid gjort mig blød i knæene 🙂
172
Når man lige finder en solstråle…
215
Søndagspandekager – et koncept, der kan anbefales! Opskriften på pandekager er lige her

Wow, sikke en smuk start på ugen, med frostklart vejr og den fineste solnedgang i baghaven!
Jeg håber, det er et billede på, hvordan ugen kommer til at forløbe. Indtil videre er den faktisk startet helt fint, på trods af mandagstravlhed, logistikudfordringer, børnehavebekymring og en anelse træthed.

Sidste uge var halv fornøjelse, halv arbejde. Det var lige til at holde til, omend det var liiidt hårdt at komme i omdrejninger igen. Især det med at skulle sætte vækkeuret til 5.30, har jeg ikke savnet – eller at smøre madpakker… Men det hører jo med til hverdagen, som alt i alt er helt okay…

Det meste af weekenden gik med opgaveskrivning for mit vedkommende, mens drengene hyggede hos farmor og farfar og A var på vagt. Til vejledning i dag blev jeg (heldigvis) bekræftet i, at jeg er på helt rette vej. Så nu skal jeg have skrevet opgaven færdig, rettet den igennem og afleveret. Én bekymring mindre – altså når den (forhåbentlig) er godkendt, that is…

Efter to dage med eksamensterperi og opgaveskrivning blev jeg rastløs, og kom til at lave om på billedvæggen herhjemme. Men det må I vente med at se… 🙂 (Der er dog et lille sneak peek på Instagram @mormedmegetmere)

Vi afsluttede weekenden med pandekager til dessert og det var slet ikke dumt 🙂
Rigtig god januaruge til jer. Tænk engang, nu er vi allerede en uge inde i det nye år!

Weekendlykkeglimt – Churros, solnedgang, skrøbelighed og juleforberedelser

148
Yndlingsblomster, der altid sender mine tanker tilbage til en fantastisk bryllupsdag (og min smukke brudebuket) <3
113
Friskbagte Oreo’s – opskriften er her
168 170
Kyllingeburger’s og fritter inden standup
178
Honningkagedej in the making, så den er klar om en måneds tid – opskriften er her
180
Søndagshygge inden gåtur193 199
Churros med kanel, flødeskum og chokoladesåvs – opskriften på churros er her
207 212 221 227 249 256
Smuk (og kold) eftermiddagsgåtur med solnedgang on the side
285 306 341
Madpakkegoodies klar til en ny uge – opskriften er her

Mandagen har ramt os igen. I morges kørte jeg endnu engang af sted på den vej, der koster så mange liv. I går var der endnu en gang to der mistede livet dér og mindede mig om at sætte pris på alt det rare. Apropos dette indlæg

Fredagen aften gik med aftensmadsspisning og Disneysjov, da vi først var samlet alle sammen. Som en overraskelse havde A og jeg aftalt, at vi skulle se den første Harry Potter film sammen med W. Han er gået i gang med at læse bøgerne (hvilket jeg synes, er helt vildt sejt, når man kun er 9 år 🙂 )
Det var virkelig hyggeligt at sidde i sofaen og lade sig indfange i et eventyr, side om side, og opleve W’s spænding og glæde. Det gav ham også blod på tanden til at fortsætte læsningen, så vi kan se film nr. 2 osv 🙂

Om lørdagen var A og S til indendørs fodbold hele formiddagen og imens tog W, L, min mor og jeg på biblioteket og på indkøb.
Om eftermiddagen kom jeg til at jule lidt (mere om det snart) og så smovsede vi varm kakao og friskbagte Oreos, inden vi tog om til min mor med aftensmad; Burgers med fritter.
A og jeg skulle til standup om aftenen. 5 kvarter med tårer i øjnene og ondt i maven. Øj, det var sjovt og virkelig tiltrængt at bruge lidt tid på bare at ‘være’ og grine!

Søndag morgen fik vi lidt af et chok, da vi vågnede op og så på Saga, der var fuldstændig hævet på snuden og omkring øjnene. Det viste sig at være nældefeber – stakkels hund. Vi kunne godt se på hende, at det kløede overalt. Efter nogle timer faldt det heldigvis ned igen.
Om formiddagen fik jeg lavet honningkagedej, så jeg kan bage honningkager, når december rammer os. Det er efterhånden blevet en tradition og drengene glæder sig allerede 🙂
Om eftermiddagen spiste vi churros med chokoladesovs, inden vi gik på eftermiddagstur og nød den smukke solnedgang imens.

Om aftenen fik jeg bagt en ny omgang grove pølsehorn og pizzasnegle, så der er rimelig godt styr på (en dele af) madpakkerne til den nye uge 🙂

Nu er mandagen allerede godt i gang. Om lidt skal jeg have førstehjælp – det kan man jo aldrig høre for mange gange – apropos den ulykkesvej, jeg færdes på hver dag…

Rigtig dejlig mandag derude