Weekendlykkeglimt: Mega madpakke, skovtrolde, uld, flora og frisk luft

  Minitærter – et madpakkehit, der altid får drengene til at juble. Opskriften er her  12 timer på farten kræver sin madpakke Bænkevarmere på skovtur Fugleflok  Regnvåde træer   Uld med uld på – den fantastiske flæsestrik har jeg skrevet mere om herNyeste strik til samlingen – jeg elsker den allerede <3 Søndagshygge, ‘Den du ved nok’ og varm kakao med flødeskum. Perfekt efter en frisk tur i skoven

Lykkeglimt fra en weekend fyldt med oplevelser.
Fredag aften brugte jeg på at forberede en massiv madpakke, så der var energi til en hel lørdag på farten.

Lørdag morgen klokken lidt over 9 kørte S, W og jeg nordpå til badmintonstævne og landede først hjemme igen lidt over 21 om aftenen. 12 timer på farten kræver en god madpakke, og der var heldigvis nok til at holde os kørende. Der fulgte endda masser af flotte sejre med også.

Søndag var A på døgnvagt, så vi var overladt til os selv 😉
Efter nogle timers das, en legeaftale og regn på ruden, fandt solen vej gennem skyerne og vi smuttede en tur i skoven, mens rugbrødene bagte i ovnen. Bagefter vendte vi hjem til friskbagt kage og varm kakao med flødeskum. Vi endte såmænd også med at lade julemusikken flyde ud af højttaleren. Det var ret hyggeligt.

Om aftenen stod menuen på kyllingekarbonader med grønærter og andet godt. A fik tilbud om at samle en portion op, og det kunne han ikke sige nej til, så vi fik lov at se et lille glimt af ham 🙂

Nu er mandagen allerede godt brugt og mørket har sænket sig igen. Det der vintertid skal jeg lige vænne mig til, men tricket er vist at angribe det med hygge, stearinlys , lun strik og lys i haven, så det vil vi gøre.

Håber, jeres weekend også var god og berigende.
Rigtig god aften derude

  Opskriften på ‘Den du ved nok’ er lige her  Det smukke Florastel kan lige nu købes med fin rabat lige her           De smukke vandglas, der fås i mange smukke farver, har jeg købt her* Trip Trap Træsko <3Focaccia minipizzaerne er der opskrift på her

Rejsedagbog: Kom med på Ein Smuttur til Tyskland

Reklame for Tysk Turist Information

 Så er broen til Femern i sigte!3 forventningsfulde drenge på bagsædet – klar til efterårsferie! Velankommet til vores hotel – der ligger lige i strandkanten 10 minutter på langs og så af sted mod nye oplevelser Fuld koncentration – først dekoreres der glas…  … og så skal de sandblæsesKreativitet avler kageappetit, så vi gik over gaden til store stykker lagkage og varm kakao  Mens vi slår maver går vi på besøg i en u-båd  Uanset hvor øjet hviler er der pænt!  U-både er fedt!  Solnedgang på havnen – ferieroen er ved at sænke sig

I dag vil jeg dele min rejsedagbog med jer, fra vores efterårsferiesmuttur til Tyskland – til Tysklands måske nok smukkeste ø, Femern.

Det var kun de 3 yngste herhjemme, der havde vaskeægte efterårsferie i år, men da weekenden endelig var inden for rækkevidde, tog vi af sted på en miniferie-smuttur, for at komme ned i gear og være sammen, bare os 5. Det var virkelig tiltrængt efter nogle hårde måneder.
Når jeg rigtigt skal holde ferie og lade op, er det godt for mig at komme lidt væk hjemmefra. Ellers kommer jeg til at gå og lave praktiske ting derhjemme i stedet for at nyde, hvile, hygge og dase. Jeg synes også det giver så meget god, fornyet energi at se noget andet, noget nyt. Opleve lidt af verden uden at skulle bruge mange timer på transport og ventetid. Det var derfor helt perfekt for os med en køretur på knap 3,5 timer. Det er jo ikke meget længere end en smuttur til København herfra hvor vi har sat rødder. Og så slipper vi endda også for at betale broafgift tur/retur. Fra grænsen er der kun ca 1,5 times kørsel til man lander på Femern.

Egentlig har jeg aldrig rigtig tænkt over, at Femern var et sted at holde ferie. Da jeg var barn, og boede på Sjælland, var det ‘en by’ man skulle forbi, når man kom af færgen fra Rødby – og et sted hvor man kunne grænseshoppe, inden man skulle hjem igen.
Heldigvis er jeg nu blevet klogere, og er faktisk endt med at blive en smule ø-forelsket. Der er bare pænt alle vegne – selv i efterårsblæsevejr og mildt solskin! Og så er det faktisk også billigt at holde ferie i Tyskland, fx når man går ud at spiser på restaurant eller skal have et stort stykke lækker kage på en café (som fx koster 2,5 euro for et stort stykke)

Nedenfor er vores rejsedagbog, der fortæller om alt det vi nåede på (kun) et par dage (for hold da op, hvor kan man egentlig nå virkelig meget, når det hele er samlet indenfor kort afstand) – og nederst i indlægget har jeg skrevet adresser på de mange steder, vi besøgte, til inspiration 🙂

Rejsedagbog fra Ein Smuttur til Femern:

Dag 1:
Vi kørte hjemmefra kl. 8.30, med kurs sydpå. Knap et par timer senere var vi ved grænsen og derfra 1 1/2 time mere, så stod vi på udkigspunktet og kiggede på broen, der skulle bringe os det sidste stykke vej til Femern. Vi ankom til solskin og smuk natur og startede med at køre til byen Burg, for at lede efter lidt hurtig frokost inden vi kunne checke ind på hotellet kl. 14.

Derefter kørte vi til Strandhotel Bene, der nærmest ligger lige i vandkanten. Vi blev installeret i en hotellejlighed med to soveværelser og et badeværelse. Ret perfekt, så drengene kan blive puttet sammen om aftenen uden A og jeg behøver at gå på listefødder derefter, for ikke at vække dem 🙂
Efter et hurtigt hvil kørte vi af sted mod havnen, hvor vi ville forsøge os med at dekorere og sandblæse glas. Drengene gik meget op i det og syntes, det var sjovt at prøve at sandblæse glassene, selvom det var svært og krævede fuld koncentration 🙂

Bagefter trængte vi til at lade kaloriebatterierne lidt op, så vi gik over gaden til Café Kontor, hvor vi fik store lækre lagkagestykker, varm kakao og kaffe.
Da vores sukkerdepoter var godt fyldte gik vi tilbage til havnen, for at komme på besøg i en stor u-båd. Noget drengene havde set meget frem til.
U-båden levede til fulde op til deres forventninger. De var meget benovede over, hvor mange knapper, dimser og dutter der var overalt. Og ret forargede over at se toilettet, der fik dem til at udbryde, at de ihvertfald aldrig skulle arbejde på en u-båd 🙂
På det tilhørende museum kunne vi læse, at u-båden faktisk var i brug helt frem til 2003.

Da museet lukkede kl. 18 nød vi solnedgangen på havnen, inden vi kørte af sted mod den anden side af øen for at spise lækre burgere på Quintings. En lille, hyggelig burgerbar, hvor bollerne er friskbagte, fritterne hjemmelavede og kødet lokalt. På vejen dertil holdt vi ind for at nyde den lyserøde himmel.
Bagefter var vi alle 5 ved at være godt trætte efter en dag med mange spændende og sjove indtryk, så vi kørte tilbage til hotellet.

Solopgang foran hotelletMorgenvandring i den fineste skov med havudsigtAdventure Golf i de smukkeste efterårsomgivelserTungen lige i mundenDrengene var ellevilde med Adventure Golf – så mange sjove (og udfordrende) banerPuttgardenFrokost på den hyggeligste café, i en af de ældste bygninger i BurgS var så vild med cafeen, og at vi havde vores eget legerum ved siden af bordet, at han skrev en seddel til ‘manden bag disken’Café TraubeTænk at sidde der og nyde sommersolen med en kold øl eller et glas rosé i håndenDragefestival på stranden ved vores hotel – set fra havnen, hvor u-båden liggerDrager i massevis – L troede først at vi skulle se på levende drager med ild ud af munden, så han blev glad, da han så, hvad det var vi mente 🙂Hotellet med solnedgang i vinduernePizza og is – lige noget for drengene

Dag 2:

Lørdag morgen stod vi op ved 7-tiden, for hvem vil spilde tiden på at sove, når der venter en hel ø foran ens fødder? 🙂
På vej til morgenmad nød vi solopgangen og da vi var blevet mætte og klædt varmt på til en blæsende dag, kørte vi til Katharinenhof, hvor strand og skov nærmest går i ét. Drengene kastede sten i vandet og legede fangeleg mellem træerne.

Kl. 10 kørte vi videre til Adventure Golf lige rundt om hjørnet. Ja, alting ligger næsten lige rundt om hjørnet på Femern. Øen føles både stor og lille. Der var kort til alting og vi lærte hurtigt vejene at kende, men selvom der var mange biler i byerne og også mange mennesker, følte vi, at vi havde stederne for os selv.
Vi spillede golf i et par timer. Der var 18 huller med forskellige sværhedsgrader og køller, der passede i størrelserne til os alle. Det var virkelig sjovt! Forskellen på det her og minigolf er, at banerne er større og man skal gå på dem, for at spille. Og midt på golfbanen lå der tilmed en legeplads, som L benyttede sig af, når han blev lidt træt af at vente på os andre 🙂

Efter et par blæsende timer på golfbanen, var vi ved at være sultne, så vi kørte til Burg og fandt den hyggeligste café, Café Traube, hvor vi fik bord ved siden af et lille legerum, som drengene hyggede sig med, mens vi ventede på maden. Efter både frokost, kage, kaffe og varm kakao gik vi en tur i den gamle bydel af Burg, inden vi kørte tilbage til hotellet, for at tage del i den store dragefestival på stranden.

Da vi kom ned på stranden var der drager overalt. Hen langs strandstien var der masser af boder med mad, is, slik, drager og tivoliboder og L og W snuppede en tur i en minikarrusel. Da solen var gået ned, startede der et stort lysshow på stranden, der både indeholdt drager, fyrværker, musik og lyskegler. Det var ret særligt at stå der i mørket og kigge op mod himlen og høre drengenes ‘wow’ og ‘nøj’, mens vi holdt i hånden <3

Da showet var ovre kl. 20, kørte vi ind til byen for at få noget aftensmad. Vi endte på en italiensk restaurant, hvor vi smovsede pizzaer og is til dessert. Selvom klokken efterhånden var ved at være mange, og vi havde været tidligt oppe, var drengene i fantastisk humør og nød aftenen 🙂

 Morgenbordet  Kæmpekryb  Guldgraver  Hvor er det nu hvad skal være?Man skal ikke tro på alt hvad man ser…
Kage til frokost <3Farvel og tak for denne gang

Dag 3:

Sidste miniferiedag. Men heldigvis med masser af sjov på programmet, inden vi vender snuden hjemad.

Efter en god gang morgenmad pakkede vi bilen, checkede ud og kørte mod Burg, for at besøge Galileo Wissenswelt. Vi startede i den første del af museet, hvor der er fokus på naturvidenskab, dinosaurer, sten, lava, biller, kroppen og sådan noget. Vi kiggede på jordkloder, prøve en jordskælvssimulator, kiggede i stetoskoper, studerede skeletter, samlede kroppen og gravede efter guld og ædelstene.

I den anden del af museet prøvede vi alverdens dingenoter, dimser, dutter og maskiner. Det var simpelthen SÅ sjovt! Drengene var virkelig optagede af det og lærte virkelig meget på den legende måde. Vi kunne have brugt hele dagen der! Der var både en afdeling indenfor og en afdeling udenfor. Vejret var lunt og vi sluttede besøget af udendørs, med at prøve maskinerne derude og lege med vand.

Da klokken var blevet næsten 13.30 var vi nødt til at begynde at overveje at skulle hjemad. På vejen mod broen og fastlandet, kørte vi forbi et stort landsted med café og lækre kager i hobetal. Drengene var lette at overtale til kage til frokost, så vi sad i gårdhaven i den lune efterårssol og nød de lækre kager, og bagefter brugte drengene den sidste portion energi i den store have, hvor der er plads til leg og sjov. Det var lidt som at være på besøg hos nogen. Sådan en fin, rolig stemning, omend cafeen var ret populær, og der var mange forbi for at købe kager (to stay or to go) og kaffe. Jeg fik ikke mindre lyst til at forfølge min drøm efter det besøg 🙂

Da klokken var blevet 15.30 satte vi os i bilen og drønede mod Jylland igen. Klokken 19.15 landede vi hjemme ved hoveddøren igen, lige i tide til at få pakket bilen ud, smurt madpakker til hverdagen og puttet drengene i seng. Tænk, at man kan bruge næsten en hel dag på ferie og være hjemme til sædvanlig sengetid. Det synes jeg simpelthen er fedt!
Og vi har allerede aftalt, at vi snart må gøre det igen 🙂

Tak, fordi du kiggede med i min rejsedagbog 🙂

 

Herunder er adresser på de steder, vi besøgte, og hotellet vi boede på – i kronologisk rækkefølge:

Strandhotel Bene, Am Südstrand 17, 23769 Fehmarn OT Burgtiefe
Glass Creative Workshop, Burgstaaken 50, 23769 Fehmarn
Cafe Kontor, Burgstaaken 57, 23769 Fehmarn
U-bådsmuseet, Burgstaaken 89, 23769 Fehmarn
Restaurant Quintings, Am Hafen 2, 23769 Fehmarn, Orth

Parkplatz Steilküste Katharinenhof, 23769 Fehmarn
Adventure Golf Fehmarn, Haus nr. 39, 23769 Fehmarn, OT Meeschendorf
Café Traube, Ohrtstrasse 9-11, 23769 Burg auf Fehmarn
Italiensk restaurant Doppeleiche, Breite Strasse 32, 23769 Burg auf Fehmarn

Galileo Wissenswelt, Mummendorfer Weg 11b, 23769 Burg auf Fehmarn
Hofcafé Albertsdorf, Albertsdorf 13, 23769 Fehmarn OT Albertsdorf

Undervejs på turen snakkede vi med drengene om, at Femern, om området omkring, engang for mange år siden faktisk var dansk. Det synes de var ret spændende 🙂
Hvis I vil læse mere om Schleswig-Holstein, som Femern er en del af, kan jeg anbefale denne side

Ugens lykkeglimt + tip om 15% på masser af bageudstyr

Indlægget indeholder reklamelinks

I dag vil jeg dele en portion lykkeglimt fra den seneste uge med jer samt en rabatkode og en (for mig) ny webshop, der sælger lækkert udstyr til små og store bagere! Denne weekend er der tilmed -15% på alting, så jeg har allerede sendt en (stor – ups) ordre af sted 🙂

Sidste weekend startede den nye sæson af Den Store Bagedyst – det ved mange af jer nok godt 🙂
I den anledning havde jeg bagt en lagkage med æblemousse, blåbærmousse, vanillebunde, chokoladebunde, smørcreme yderst og sprøde marengskys på toppen. Den blev ret vellykket og drengene spærrede øjnene op, da jeg bar den ind på bordet kort før bagedyst-jinglen bimlede frem på skærmen 😉

Hverdagene er gået med travlhed, fritidsaktiviteter, klinik for mit vedkommende, skole, arbejde, halloweenarrangement i W’s klasse og madlavning. S meldte sig på banen til at lave aftensmad i tirsdags. Jeg elsker når vi kan hjælpes ad med madlavningen og da han foreslog, at vi lavede pandekager til dessert, var jeg nem at overtale 😉
Menuen endte således med at stå på kyllingekarbonader med kartofler og grønærter. En af drengenes (mange) favoritretter. Og så pandekager med flødeskum og æblemos til dessert. Helt perfekt på en (ellers halvdum) tirsdag! Og mens pandekagerne passede sig selv fik han tilmed dækket fint bord i stuen med servietter und alles. SÅ hyggeligt at han også går op i den slags 😉

Vi har også spise lækre, sprøde forårsruller og så har jeg indviet min nyeste cardigan, fra min mors dygtige hænder, med en kop kaffe i en af yndlingskopperne.
I øvrigt er opskriften på sprøde forårsruller uden friture her, på tynde (laktosefri) pandekager med spelt her – og måske opskrifterne på kyllingekarbonader og lagkage med æblemousse også skulle herind i min virtuelle kogebog?

Inden jeg går i køkkenet for at bage en kage til aftenens afsnit af bagedysten, må jeg hellere lige få givet tippet videre om den fine kageshop, jeg nævnte ovenfor.
Du kan komme direkte videre til kageuniverset lige her – og med rabatkoden Unicorn15 er der -15% på alt hele weekenden.  Koden indtastes i gavekortfeltet i indkøbskurven – og shopper man for mere end 300 kr er der tilmed gratis fragt også!
Jeg har, blandt andet, shoppet denne fine bageforme i silikone, festlige udstikkere og pastafarve, men der er virkelig meget spændende og fint at komme efter! Kageforme, kagepynt, udstikkere, chokolade, kageværktøj og meget mere.

Rigtig god weekend

Feriedagbog: Hjemtur, tårer, en ny yndlingsby, sårbarhed og lettelse

Indlægget indeholder reklame

En (død) sommerfugl skal der også være tid til at kigge nærmere på midt i morgenvirvaretSidste morgenmad på terrassenSmuk morgen at tage afskedReklame for mobilcovers.dk: Uundværligt gejl på bagsædet. iPads og ørebøffer, så A og jeg kan høre musik, mens de tre banditter bliver underholdt på bagsædet. Høretelefonerne er købt lige herKlar til afgang <3Frokostpause – drengene fik lov at udpege stedetNår verdens bedste far har overskud til at give en ridetur til en træt lille fyr <3
Sennepsbutik i DijonAftensol

D. 28. juli 2018

Kære feriedagbog!

Så er dagen – allerede – kommet, hvor turen går hjemad igen.
Havde vi vidst på forhånd, at A ikke ville kunne køre til og fra Sydfrankrig, havde vi nok gjort mange ting anderledes, men sådan er der jo så meget…
Morgenen er gået med at pakke de sidste ting ned, rydde de sidste ting op, smide affald ud, tage sengetøjet af sengene og spise morgenmad. Kl. 9 skal vi overdrage nøglerne og så er vores franske eventyr slut – for denne gang ihvertfald.

Min mor, bror og svigerinde har lovet at tage sig af nøgleoverdragelsen, så vi kan få et lille forspring, og kl. 8.30 sidder vi alle 5 klar i bilen og triller ned af den stejle indkørsel. Der er ingen vej tilbage. Næsten 2000 km skal overvindes endnu en gang.

I modsætning til turen herned, der gik over Østrig, Schweiz og Italien, går turen hjemad gennem Tyskland. Vores første mål er Dijon. Byen hvor – dam da da dam – dijonsennep blev opfundet 😉 Der er ca 7 timers kørsel og ifølge GPS’en er vi fremme ca. kl. 15 – uden pauser (og kø) medregnet. Så skulle der forhåbentlig også gerne være tid til at nå at se lidt af byen inden vi skal i seng.

Efter en del timer på motorvejen, både gennem Frankrig og i Tyskland, og desværre også med kø undervejs, holder vi frokostpause. Vi trænger til at strække benene og få lidt frisk luft, omend det er virkelig lummert udenfor.
Vi mangler et par timers kørsel eller 3, og håber, det kommer til at gå nemt. GPS’en siger nu, at vi er fremme ca. kl. 16. Det skulle helst ikke blive meget senere…

Vi når desværre ikke langt, før vi løber ind i endnu en kø. Uret tikker af sted, men GPS’ens forventede ankomsttidspunkt tikker i stedet i den forkerte retning.  Efterhånden er min tålmodighed ved at slippe op. Da vi lander i endnu en kø, der ser ud til at vare for evigt, ifølge Google Maps, er jeg ved at kaste håndklædet i ringen. Efter en uges afslapning er det et overvældende antiklimaks og så lidt ferie-rart!
Jeg har allermest lyst til at køre ind og finde et sted at være. Men vi har et mål, vi skal mødes med de andre og hotellet er booket.
Drengene klarer det heldigvis virkelig sejt på bagsædet, omend de indimellem også giver udtryk for en smule frustration. Da vi har holdt i kø i over 1 1/2 time, nærmest uden at bevæge os, og GPS’en nu fortæller os, at vi først er fremme ved 19-tiden, begynder tårerne at trille ned ad mine kinder. Jeg har heldigvis store solbriller på, så jeg kan skjule min frustration for drengene. De ser film på iPads’ne og A ser fodboldkamp på sin telefon, mens han aer mig på armen.
Min mor, bror og svigerinde har været heldige at undgå så meget kø og er ankommet til hotellet. Da klokken er 18.30 og vi stadig er et godt stykke fra Dijon, skriver vi til de andre, at de bare skal gå ud at spise og ikke vente på os. Det sidste jeg har lyst til lige nu, er, at skulle skynde mig at komme frem, kaste vores ting ind på et hotelværelse og gå ud for at finde et sted at spise. Jeg vil allerhelst bare i seng.

Vi ankommer til hotellet kl. 19.30. Parkeringshuset ligger et stykke fra hotellet, men drengene er søde til at hjælpe med at bære og har heldigvis også energi til at gå 🙂
Da vi er blevet installeret på værelset går vi ud i byen for at finde et sted, hvor vi kan finde noget nemt at spise. L er ved at være træt, på trods af en hel dag på bagsædet, men verdens bedste far giver en ridetur, og så kvikker han lidt op igen.
Alle butikkerne er lukkede nu, men vi finder noget nemt at spise, og sætter os på en bænk med fin udsigt til gamle bygninger og aftensolen, der er ved at forsvinde foran os. Ingen af os har egentlig appetit til det helt store, men efterhånden som vi får spist lidt, bliver appetitten større.

Vi går tilbage til hotellet. Klokken er nu ved at være 21. Vi er trætte. A og jeg snakker om, hvordan vi skal gribe det an i morgen. Jeg synes, det er enormt trættende at køre i tæt trafik og har på ingen måde lyst til at bruge hele dagen på at holde i kø igen, så vi ender med at beslutte, at vi vil stå op kl 5 og køre af sted, inden motorvejene igen er fyldt med biler og feriefolk.

De to store bliver puttet hos mormor og L tonser rundt i vores seng. Et øjeblik tænker jeg, at vi aldrig får ham til at sove, men efter lidt tid falder han mere og mere til ro, og da A og jeg slukker lyset og lægger os ved siden af ham, går der ikke længe før hans åndedræt falder til ro, og han er på vej til drømmeland. Jeg ligger og lytter til hans små, fine lyde. Der går længere og længere mellem, at han sutter på sutten.
Jeg kan høre larm ude fra gangen. En stor flok mennesker kommer hjem til deres hotelværelser og snakker højlydt med hinanden. Nogle råber endda til hinanden, selvom klokken er tæt på 23. Bare de nu ikke vækker den lille fyr.
Tårerne triller ned på puden. Den ene tager den anden med sig – trætheds-, frustrations-, uoverskueligheds- og udmattelsestårer.
Jeg kan slet ikke overskue, at der stadig er langt hjem, og at jeg er den eneste, der kan gøre noget ved det. I aften græder jeg mig selv i søvn.

 Velfortjente is Smukkeste gade i MünsterTungt men åh så hyggeligtForfriskninger

D. 29. juli 2018

Klokken 4.30 ringer vækkeuret, og det er tid til at stå op og komme videre. Komme tættere på målet. Tage tyren ved hornene.
A og jeg trisser rundt og taget tøj på og børster tænder og da vi er klar til at gå, vækker vi L og får ham i tøjet. Kl. 5 står vi klar foran mormors hotelværelse og de to store kommer ud. Trætte men ved godt mod. Vi lister ned af trappen til receptionen og afleverer nøglen og går op mod parkeringskælderen.
Inden vi når ud på motorvejen, sover de 3 bagsæderyttere. Jeg drejer ind på en tankstation og køber to kopper kaffe og fortsætter af sted i mørket, forbi lastbiler i massevis.

Jeg mærker ikke trætheden, i stedet er jeg lettet over, at trafikken er let og motorvejene frie. Vi får hurtigt barberet nogle kilometer af og da drengene vågner igen, holder vi ind på en tankstation og køber morgenmad. GPS’en fortæller os, at vi er fremme ved 13-tiden og det holder den fast i, som formiddagen går. Det føles virkelig rart.
Da vi er en times tid fra Münster, vores næste mål, holder vi frokost- og legepause. Drengene får brugt lidt energi på et klatrestativ, mens A og jeg nyder roen et øjeblik.

Ved 13.30 tiden ankommer vi til hotellet, der ligger inde midt i byen, lige overfor banegården. Vi er spændte på, om vi kan få lov at få hotelværelset allerede, for vi trænger efterhånden alle til at ligge lidt ned. Ingen af drengene har sovet middagslur på bagsædet undervejs. Værelset er heldigvis klar til os, og mens drengene ser lidt (tysk) tegnefilm, blunder A og jeg på sengen.
Der er stadig et par timer til, at min mor, bror og svigerinde er her, så jeg tager et hurtigt, koldt bad og så går vi på opdagelse i byen – på jagt efter is til de 3 allerbedste rejsemakkere, der passer bagsædet på flotteste vis!

Jeg ved stort set ingenting om Münster, udover at jeg har læst, at det er en by med virkelig mange studerende.
Vi når ikke at gå langt, før jeg kan mærke en spirende forelskelse i maven. Uanset hvor mit øje kigger hen, er der smukke gamle bygninger, kirker og skulpturer. Byen summer af liv, og på stort set alle gadehjørner sidder der unge mennesker udenfor cafeerne og drikker kaffe eller øl.
Vi finder et sted at købe lækre, italienske is til drengene og mens de spiser dem, går vi videre gennem byens gader. Da vi har gået et godt stykke tid begynder L’s ben at blive bløde og jeg er nødt til at bære ham lidt. Han har sprunget sin middagslur over, så lunten er ikke så lang længere. Da han hænger på min mave, som en kænguruunge, kan jeg mærke, at han bliver tungere og tungere, og pludselig siger drengene, at han er faldet i søvn <3 Jeg bærer ham hele vejen tilbage til hotelværelset, mens jeg forsøger ikke at tænke på mine stakkels arme, der er ved at syre til. Jeg forsøger i stedet at nyde, at han, på trods af bump og gadelarm, kan finde tryghed i at hænge på mig og sove <3

Da vi kommer tilbage på hotellet er min mor, bror og svigerinde næsten lige ankommet. Vi er alle tørstige, så vi går i baren og drikker sodavand og øl og snakker om, hvor vi skal spise aftensmad. Vi beslutter os for at gå op i byen igen og finde et sted på vejen.

Mens vi venter på at maden bliver serveret, går S, L og jeg en tur i kvarteret. Vi kommer blandt andet fordi en fantastisk kirke og ser byen støbt i bronze. Lavet til blinde, så de kan mærke, hvordan byen ser ud. Ret fint!

Bagefter går min bror, svigerinde og mor videre ud for at se mere af byen, mens vi andre vender snuderne mod hotelværelset.
Da drengene er installeret på værelset, går jeg over på banegården, der viser sig at være kæmpestor, med masser af butikker og supermarkeder, for at købe en dessertis til drengene og lidt til turen hjem i nat. A og jeg har nemlig besluttet os for at stå op kl. 02.30 og fortsætte turen hjemad, så vi er sikre på at undgå morgentrafikken ved Hamborg. Jeg har brug for at få det sidste af turen overstået på bedste vis.

Da drengene har spist deres is, bliver de puttet, 3 på stribe, i den ene seng, og A og jeg falder omkuld i den anden. Det er svært at falde i søvn, for vi har fået et værelse, der vender ud mod banegården og en virkelig trafikeret vej, men det lykkes til sidst.

D. 30. juli 2018

Kl. 02.30 ringer vækkeuret og vi står op lige så stille. Vi vækker de to store, der selv hopper i tøjet og sidder stille på sengekanten. Da vi vækker L bliver han ked af det, og vi skynder os at få ham i tøjet, inden vi når at vække hele hotellet. Vi suser gennem receptionen, afleverer nøglen og får installeret bagage og drenge i bilen.

Det sidste af hjemturen skal overstås. Vi kan snart se målet forude.

Drengene falder hurtigt i søvn igen og det samme gør A, så jeg forsøger at få det bedste ud af freden, og nyder at vejene er lige og uden masser af trafik.
På et tidspunkt kan jeg se en bil i bakspejlet, der kører i det yderste spor og blinker med det lange lys, igen og igen. Den kører stærkt! Jeg kører i det midterste spor, da der er mange lastbiler i det inderste, og da bilen passerer mig, i et sving på motorvejen, er det som om, vores bil bliver løftet op og flyttet 1/2 meter til siden. Den overhaler os i et sving og det har føreren tilsyneladende svært ved at styre, for lige da den er forbi os, trækker den halvvejs ind foran os. Havde jeg kørt bare en smule stærkere, var vi kørt sammen. Jeg er dybt rystet og bliver endnu en gang mindet om, hvor lidt der skal til, før det kan ende helt galt. Jeg bliver vred over, at nogen tillader sig at køre så hovedløst vanvittigt og sætte, ikke kun deres eget, men også andre menneskers liv på spil! Jeg synes, det er så overvældende et ansvar, at køre med så meget guld i bilen. For selvom jeg bruger alle mine sanser og al min energi på at koncentrere mig om min kørsel, kan jeg ikke hamle op med andres hovedløse måde at køre på. Godt vi snart er hjemme igen…

Tidligt om morgenen lander vi ved grænsen, og vi lovede drengene i går, at hvis vi kørte om natten, så skulle vi grænseshoppe lidt på hjemvejen. De ferielommepenge, de havde med, har de stort set ikke haft nogle muligheder for at bruge, så de har fået lov at fyre nogen af dem af her. Det synes vi ærlig talt, de har fortjent.
Da vi har handlet, holder vi ind og køber lidt morgenmad og kaffe, som vi hælder ned, mens bilen ruller videre nordpå.

Motorvejen i Danmark er stort ryddet for biler, sammenlignet med dem i Tyskland, og det sidste stykke hjem går nemt. Vi lander i indkørslen lidt i 10, og jeg bliver straks ramt af en enorm lettelse. Jeg føler mig faktisk helt høj, og glemmer for en stund, at jeg egentlig burde være helt udmattet og træt. Drengene er friske, efter en del timers søvn på bagsædet, så mens de sofadaser til en film, forsøger A og jeg at blunde lidt. Efter 1 time bliver jeg rastløs og står op igen, og begynder at pakke ud og sætter en vask over. Og så kører vi af sted for at hente Saga hjem igen, så vi kan få familien samlet og nyde, at vi er hjemme igen og at turen, trods alt, gik godt <3
Og jeg kan ranke ryggen lidt og huske mig selv på, at jeg kan mere, end jeg selv tror! Men om jeg gør det igen? I don’t think so!

 

Hvis du vil læse de foregående feriedagbøger, kan du finde del 1 her, del 2 her og del 3 her

Rigtig god fredag og weekend derude!

Feriedagbog: Nydning, poolplaskeri, bekymringer, bare maver og skæve gader

D. 21. juli 2018fortsat herfra

Det er simpelthen så skønt at være fremme. Nu kan roen sænke sig og vi skal finde ud af, hvordan man ‘laver ingenting’ i en uge.
Men først skal køleskabet fyldes op, så mens drengene tester poolen og undersøger husets mange rum, kører andre på indkøb.

Huset er stort, men vi har planer om at bruge alle vågne timer udenfor, ved poolen, hvor der også er et stort udekøkken, spisebord osv. På vej ned viste vejrudsigten dårligt vejr, men det er heldigvis ikke det vi er kommet frem til og de næste dage har også rettet sig – heldigvis. Kan næsten ikke bære tanken om, at vi skulle have overvundet køreturen, for at sidde indendøre og se ud på regnen…

Min bror tænder op i grillen i udekøkkenet, og vi spiser spyd og flutes til aftensmad, inden vi putter 3 trætte, glade drenge, der næsten ikke kan vente til i morgen, og som helt sikkert kommer til at drømme om vandplaskeri hele natten 😉

Bagefter fordøjer vi dagen, på terrassen, med et glas vin i hånden, og da solen er gået ned bag bjerget, går vi også til køjs, så vi kan være nogenlunde friske i morgen tidlig, når drengene (helt sikkert) vågner tidligt og spørger, om de må tage badetøj på som det første.

‘Skal jeg lige hjælpe dig?’ <3 Brødre <3

D. 22. juli 2018

Kære feriedagbog

I dag har vi ingen planer. Det er søndag – og søndage er lavet til hygge, ik?
Drengene sov (sørme) helt til kl. 7.30. Det første L sagde, da han vågnede, var: ‘Mor, skal jeg lære dig at svømme i dag’. Sådan et tilbud måtte jeg jo straks takke ja til.

Vi er vågnet op til dejligt vejr, så det bliver svært at holde drengene fra poolen særlig længe 😉
I det lokale supermarked har vi købt to svømmebælter til S og L, for poolen er for dyb til, at de kan bunde.
L kaster sig i vandet, der egentlig er 24 grader varmt, men som føles en smule som det kolde gys, når luften allerede er ved at være 30 grader. Det holder ham dog ikke tilbage og på et øjeblik gik han fra at være en smule usikker i vandet, til at have fuld kontrol. Han vender sig rundt, svømmer med arme og ben og ligner én, der har badet uafbrudt i årevis. Han er mega sej og det er virkelig en fornøjelse at se hans glæde i øjnene og de store smil, når han finder ud af, at han kan mere – mere – mere. Han efterligner alt hvad W gør og de har en fest i vandet.

Pludselig er formiddagen blevet til eftermiddag, nærmest uden vi har opdaget det. Aftensmaden bliver en nem og hurtig omgang mexikansk, som er et hit hos både store og små.

Myggene lever (desværre) også det fede liv på terrassen, og jeg har allerede lagt krop til 20-30 stik inden klokken har slået 20. Øv! De må gerne rejse videre i løbet af natten…

Da drengene er puttet, og os, der kan holde til at være lidt længere oppe, er gået i gang med en omgang Bezzerwizzer, vågner W op med ondt i maven. Han har en ret høj smertetærskel, men han er virkelig ked af det og har mange smerter, og jeg tænker først, om vi måske har overset laktose i noget af det, vi har spist. Han siger dog, at det føles anderledes, og jeg bliver helt svedt ved tanken om, hvad det kan være. Jeg når at tænke mange ting undervejs, og frygter lidt for vores ferie, der jo kun lige er gået i gang.
Tænk hvis…. det ene og det andet.

Efter et par timer, med nus på panden og beroligelse, falder han i søvn igen, med A ved sin side.
S er rykket ind i mormors seng, så A kan overnatte i hans seng og være tæt på W, og jeg ender med at sove ‘alene’ sammen med L, i vores soveværelse.
Jeg ligger i mørket og lytter efter blodtørstige myg, der skulle være trængt ind i soveværelset, men der er helt stille. Stilheden bliver kun afbrudt af L’s tunge vejrtrækning. Jeg tænker over, hvor meget sårbarhed og kærlighed jeg mærker, når noget gør ondt på en af mine lykkespirer. Jeg ville ønske, jeg kunne overtage smerten. Jeg mærker og føler den, sammen med dem.
I et stort, mørkt soveværelse, langt væk hjemmefra, kommer jeg til at fundere lidt stort over det hele og bliver mindet om alt det, jeg mærkede, da jeg blev mor for første gang og som jeg allerede har mærket mange gange de sidste 10 år.
Tænker, at man på en eller anden måde er godt skør, når man vælger at sætte 3 børn i verden. For jeg kommer ikke kun til at mærke (og tage del i) alle deres glæder. Jeg mærker også så stærkt, når noget gør ondt (på dem). Det kræver sin kvinde – og mand. Men jeg ville ikke, for noget i verden, ønske, at det var anderledes. Jeg ved jo godt, at det er en del af livet. Jeg har bare aldrig tænkt over det på den her måde, og mærket det så stærkt.

Til sidst falder jeg i søvn med ønsket og håbet om, at det bliver en rolig nat, og at dagen i morgen byder på masser af gode stunder, igen.

Siesta3 på stribe Som brødre vi dele (også selvom drinksne er helt ens)Kan vel lige så godt vænne mig til dette syn af vores store lykkespire, der hænger ud i baren 😉‘Er der mere drinks, mor?’

D. 23. juli 2018

Kære feriedagbog!

Jeg er vågnet med et lettet hjerte, for natten er gået uden problemer. W har det meget bedre og tænker mest på, hvornår han kan komme i poolen igen. Det er virkelig et godt tegn 🙂 Og jeg har vist også regnet mig frem til, hvorfor han havde så ondt i maven, så alt er godt igen. Pyh!

Morgenmaden nyder vi på terrassen, med udsigt til poolen, som drengene utålmodigt venter på at springe i. Lige om lidt dukker solen frem bag træerne og poolen kan få lidt varme, inden jeg bliver tvunget i 😉
Da jeg var barn, var jeg glad for at bade, men jeg blev vist mættet engang i løbet af min ungdom. Nu er det slet ikke noget for mig, men jeg gør det for drengenes skyld – og endnu mere fordi A ikke kan. Heldigvis er min bror, svigerinde og mor også med til at være badedyr 😉

Noget af det, jeg virkelig har set frem til, ved at holde ferie, er at have tid til at læse nogle af de bøger, der har ligget i reolen og kigget hånende på mig set sidste år, hvor faglitteratur har været det eneste på mit læseprogram.
Jeg har taget to bøger med og håber ikke at det er urealistisk, at jeg kommer igennem ihvertfald den ene af dem…

Drengene bader hele formiddagen, holder siesta indendøre med en lille film, og lader op til endnu en omgang badning.
Om eftermiddagen åbner poolbaren. Noget af det drengene har glædet sig allermest til og snakket meget om derhjemme; at skulle drikke lækre drinks i badetøj, ved poolen 😉

Om aftenen, efter L er puttet, spiller vi spil med S og W. De nyder at være længe oppe, drikke drinks og forsøge at svare paratviden om musik, politik, geografi og alt det 😉
Myggene er også stadig vilde med os…

Hvem der bare havde et mangotræ i baghaven
Fandt den perfekte kaffekop bagerst i skabet – nu hvor jeg ikke får bagt så meget kage… Jeg stemmer for, at flere bagerier i Danmark har gulve som det her 🙂Arhmen altså – jeg er vild med det! Udsigten fra parkeringshuset…En fyr i sit rette elementNår man ikke kan bage, kan man da dase lidt i en doughnut i stedet…

D. 24. juli 2018

Kære feriedagbog!

Helt ærligt, hvorfor har tiden så travlt? Vi forsøger ellers at få dagene til at ligne hinanden, så vi kan snyde tiden til at tro, at den står stille, men det virker ikke rigtigt…

I dag skal jeg ud af min ‘jeg-kører-ikke-bil-boble’, for vi har besluttet os for at udforske Vence, den by vi bor tæt ved.
Efter morgenmaden kører vi ind til byen og parkerer i verdens – måske – smalleste parkeringshus, hvor man skal være heldig, hvis man kommer ud uden buler – eller kommer ud i det hele taget…

Vi går en tur i de skæve gader, og A forsøger, så godt han kan, at følge med. Jeg nyder, at han er med, selvom jeg ved, det er hårdt for ham at stavre rundt med krykker og en (varm!) tung støvle på det ene ben.
Vi bruger et par timer på at indsnuse den fine, franske stemning og beundre de mange sjove, skæve, finurlige gader og stræder og slutter af ved bageriet og shopper baguettes til frokosten.

Resten af dagen bruger vi ved poolen. Det er drønvarmt og faktisk lige før jeg nyder at kunne køle lidt ned i vandet!
I morgen er det allerede onsdag, men det gider jeg ikke tænke på lige nu….

 

Fortsættelse følger….

P.S. Tusind tak for de søde kommentarer til første indlæg. Rart at læse, at det ikke kun er mig, der synes det er noget af en overvindelse 😉