En ny, sej ven på armen + en konkurrence

Sponsoreret af Myki

281img_8599212
Uden mad og drikke… 😉
213
Ready – set – go 🙂
236
Midtvejsstatus
269

I søndags satte vi os til bords og nød en omgang churros med chokoladesovs, og derefter var det af sted på tur, for at brænde (noget af) det af igen.

Drengene har fået nye ure fra Myki, der blandt meget andet har skridttæller, så der er virkelig gået konkurrence i at se, hvem der får gået flest skridt hver dag.
Og apropos konkurrence, så er der en konkurrence lidt længere ned i indlægget, hvor du har mulighed for at vinde et ur også 🙂

Urene har virkelig mange seje funktioner og fungerer som fin optakt til/forløber for, at de skal have deres egen telefon.
S er 6 år og der går helt sikkert nogle år, før han får en telefon. Vi har en ekstra telefon herhjemme, som W på 9 år låner, hvis han skal noget, hvor det ‘giver mening’, at han har den med. Men nu tænker jeg, at uret fint kan få lov at tage over.

Udover at uret kan vise hvad klokken er, kan det mange andre seje ting, og så har det touch skærm. Med det samme drengene fik dem på armen, vidste de, hvad de skulle gøre, og hvor de skulle trykke. Det er meget intuitivt opbygget og let at se, at drengene er vant til at begå sig blandt den slags apparater 🙂

Uret har sit eget telefonnummer (via et SIM-kort), som gør, at man kan ringe til og fra det, til max 10 numre, som vi har kodet ind. På den måde kan de altså ikke ringe til hvem som helst, men kun dem, vi vælger, de skal kunne komme i kontakt med.

Uret kan ‘indrettes’ via en app, som A og jeg har på vores mobiler. Via den kan vi sende og modtage beskeder og opkald, og vi kan sågar se, hvor drengene er henne, via GPS, og hvis/når de tager uret af, kan man også få en notifikation om det.

Jeg synes ikke, der skal gå overvågning i den, men jeg synes alligevel det er smart, at vi har muligheden, især hvis vi f.eks. lader dem gå på legepladsen selv, de går op og leger med nogen på vejen og når W cykler alene til sport og legeaftaler. Med uret kan de altid få fat i os, hvis der sker ændringer i planerne, eller hvis der sker andet, vi skal vide.
Når de skal komme hjem igen, kan vi enten ringe til dem eller sende dem en tekst- eller talebesked, og for især S giver det en tryghed, at han ved, at han nemt kan få fat i os.

Jeg har listet lidt fordele og ulemper op nedenfor, der kan give et hurtigt overblik 🙂

Fordele:

  • En god opstart og overgang inden mobiltelefon, hvor der ikke er mulighed for at gå på nettet osv
  • Det er lige ved hånden – hele tiden – og man behøver ikke en lomme eller taske, for at have det med
  • Man kan indtale små beskeder og sende tekstbeskeder frem og tilbage
  • Skridttæller, der virkelig har motiveret drengene til at komme op af sofaen. S har endda stået hjemme på stuegulvet og travet, for at få tallet til at stige 🙂
  • Nemt at bruge, også selvom man ikke kan læse endnu
  • Koster ikke så meget som en (ny, smart) telefon
  • Man kan se ungernes aktivitet via app’en, både skridttæller og hvor de er
  • En måde at lære at passe på noget, der er værdifuldt
  • Kan tilknyttes det trådløse internet derhjemme

Ulemper:

  • Lidt svært at tage på – men på den anden side, så sidder det også godt fast på armen
  • Hvis man ikke kan læse endnu, kan man ikke sende tekstbeskeder til sit barn, men netop derfor er talebeskederne så smarte

 

Fordi uret kan fungere som en slags mobil, er der tidspunkter, hvor vi siger til dem, at de ikke må have det på/tændt. Omend de ville ønske, de kunne gå med dem hele tiden, for de er ellevilde med dem.
Selv A og jeg synes, det er ret skægt at lege med (lidt barnlig er man vel altid), og når drengene ligger og læser oppe på deres værelser, er det ret praktisk at kunne sende dem en (sød) besked om, at vi skal spise 🙂

Hvis I har lyst til at læse mere om urene, så klik lige her

 

*** Konkurrence ***

Vinderne er fundet og blev: Mette Foged og Laura – der har fået direkte besked

Jeg har fået fornøjelsen af at udlodde 2 MyKi touch ure, i farven rød/gul, til to heldige vindere.

For at deltage, skal du skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du skriver, hvem du gerne vil glæde med uret – måske som en ekstra julegave?

 Jeg trækker de 2 heldige, tilfældige vindere om en uge, det vil sige d. 22/11 2017 efter kl. 17

Rigtig dejlig eftermiddag og aften til jer alle!

Weekendlykkeglimt: Yndlings morgenstart, kaffekager, pitapop og syslerier

004 021

Sådan som alle morgener skulle være 🙂
026 033 041
Friskbagt grydebrød – super nemt! Opskriften er her
077073134
Fiskedunser og regnbuetilbehør
139
Sådan kan man jo også ligge og se tv…
151
Lektielæsning, spil og perleplader – sysler sammen, hver for sig <3
004
Mormorstrik <3
031
Forkælelseskage i eftermiddagssolskin
Kaffe-éclairs og risalamande
037056
Når resterne af fredagsrisengrøden skal bruges… 😉
063
Reklame / Flyverdragten er fra Name It – virkelig lækker, let og varm – og det bedste; til en virkelig fin pris!
078
Når man ikke gider cykle mere, er det godt at have en storebror, der gider slæbe
Reklame / Jakken er fra Name It og giga lækker – W er især vild med snestopperne ved hænderne, de mange lommer og den fine ‘pels’ på hætten
084
Søndagsmenuen – pitabrød med mere
Opskriften på fantastiske pitabrød, der popper, er lige her 🙂
089

Weekendlykkeglimt frisk fra kamerarullen 🙂
Glimt fra en weekend der bød på lidt af hvert. Fredag skød S weekenden i gang med feber og ondt i maven, så jeg var spændt på at se, hvad det skulle udvikle sig til. Lørdag morgen havde han det dog bedre og det gik hurtigt i sig selv igen (heldigvis!)

Min mor kom til brunch og snak lørdag formiddag – og med sig havde hun en fiiiin ny strik til L.
Eftermiddagen blev brugt på lektier for mit vedkommende og skurbyggeri for drengenes.

Søndag var A på vagt, så drengene og jeg havde en dag for os selv. Vi syslede både sammen og hver for sig og om eftermiddagen kom min mor forbi til eftermiddagskaffe og gåtur i kulden.

Om aftenen spiste vi pitabrød – det er sådan en god ret, når vi er nødt til at spise lidt i hold, f.eks. når A kommer lidt sent hjem fra arbejde. Og så føles det i øvrigt altid fedt, når pitabrødene popper i ovnen 😉

Nu er tirsdag allerede snart brugt op – jeg har ondt i hovedet efter en intens dag, så jeg satser på hurtig putning af drengene efter aftensmaden, så jeg kan splatte ud på sofaen. Men først vil jeg lige cykle op efter S, der har været på besøg hos en kammerat.

God aften derude

Efterårsferielykkeglimt; kager, alenetid, familiehygge med mere

017
Lidt kageforkælelse – opskriften på mørdejstærter er her
001
En stille stund med opskriftskrivning og kaffe (i massevis) 018
Grøntsagstærte som tilbehør til kyllingedellerne – opskriften er her
029032
Yndlings fra min mor
053
Et bageforsøg med persillepestosnurrer
068
Haps!
071087
Formiddagssæt – og et afsnit af Mindhunter on the side! Det kan anbefales 🙂
093
Opskriften på speltsnurrer med marcipan er her
105
Saga
113118
Pausehjørnet
126
/Reklame/ Lørdagssjov og Playmobilbyggeri
132
/Reklame/ Hygge på højt plan!
137
/Reklame/ Så mange cool detaljer – Ghost Busters temaet var et hit med det samme!
146
/Reklame/
157
S havde ønsket sig boller i karry – opskriften er her
163164173
Pizza’er på stribe – opskriften på den sprøde bund er her
001
Søndag-morgen-ritualet
010019
Dampende friskt grydebrød – opskriften er her
030

Jeg var ellers lige kommet så godt i gang med at nyde, og så var ferien forbi 🙂
Så er det godt, at hverdagen ikke afskrækker mig…

Ferien blev nydt til fulde, omend min dårlige samvittighed fulgte med mig rundt. Jeg havde, inden ferien, ambitioner om at skulle læse hver eneste dag, men jeg endte med at lade bøgerne ligge et par dage og bare være. Jeg forsøgte at overbevise mig om, at det egentlig var helt okay, og at det også gjorde noget godt for mit studie (og min energi) 🙂

Drengene var i sommerhus med farmor og farfar den første del af ferien, så A og jeg havde lidt alenetid og fik ordnet både praktiske ting og dovnet til Netflix-serie på sofaen og sovet (lidt) længere end vi plejer.

Da drengene vendte hjem igen, stod der hygge på programmet. W vendte hjem igen med feber i bagagen, så han var mere en sofahaj end en byggemester. Lørdag formiddag var han dog heldigvis ved at være på dupperne igen og frisk nok til at tage med os andre i biffen og se ‘Historien om den kæmpestore pære’. Den kan altså anbefales. Drengene gav den 5 ud af 5 stjerner 😉
Derudover blev weekenden brugt på leg, kagespisning og opladning til hverdagen.
Og så blev der (u)hygget om søndagen, men det har jeg allerede afsløret i dette indlæg 🙂

I løbet af ferien bemærkede jeg, hvor meget en enkelt uge påvirker dagslyset. Nu er det kulsort udenfor, mens jeg kører af sted om morgenen. Det får vintertiden dog lov at rette lidt op på i næste uge…

Nu er vi snart halvvejs gennem en ny uge og der er under 2 måneder til juleaften. Gisp… Jeg må snart i gang med at hamstre små, gode og brugbare kalendergaver til drengene, så de får gode sager og ikke alt muligt bras – men det er med at komme i gang så, for det kan godt tage sin tid…

Rigtig god onsdag til jer

Livets kontraster – en dag med bisættelse og fernisering

fullsizeoutput_d06

Pyh, i dag har været en af de hårde… Sådan en dag, hvor der har været store krav til følelsernes omstillingsparathed. Hvor livets kontraster har været mere end tydelige!

Jeg startede morgenen med 4 timers forelæsning. Derefter var jeg nødt til at skippe 2 timers vejledning i anatomi, fordi jeg skulle hjem til bisættelse. En kvinde i vores bekendtskabskreds sov ind i søndags, på samme hospice som min far, efter et sygdomsforløb, der på en del områder har ligheder med min fars. Både A og jeg synes, det var vigtigt at vise vores medfølelse, ved at komme i kirken.

Sidste år, da jeg stod foran kirken, på en af mit livs sværeste dage, mærkede jeg, hvor meget det betød, at dem, der er tæt på mig, mødte op til min fars begravelse. Ikke kun for at tage afsked med min far, men også for at være der for mig. Det rørte mig virkelig dybt <3

Og det blev på den måde endnu mere tydeligt for mig, hvor vigtigt det er, ikke at være berøringsangst. At turde møde op og være i sorgen, sammen med dem, der sørger. Ikke tænke, at man kun kan møde op for at tage afsked, men også for at vise sin støtte, tilstedeværelse og opbakning til dem, der står tilbage.
Da vi hilste på ægtemanden i dag til bisættelsen, var det tydeligt, at han blev rørt over, at vi var kommet.
Selvom jeg, helt ærligt, havde gruet for bisættelsen de sidste par dage, fordi jeg var sindssygt bange for, om jeg kunne ‘holde til det’, så gav det så meget mening, da jeg så blikket i hans øjne. Jeg kunne se, at det også betød noget for ham, ligesom det havde betydet noget for mig, da jeg stod i det sidste år.

Undervejs mærkede jeg livets skrøbelighed helt ind under huden og det tog pusten fra mig flere gange. Og som præsten sagde: ‘Vi er skabt til at leve’ – det er så vigtigt at huske på! – Jeg vil bare helst, at det ikke behøver være døden, der skal minde os om det!

Som en del af min refleksion over dagen i dag, vil jeg gerne tilføje en lille sidenote her: Vær ikke bange for at deltage i en begravelse/bisættelse. Og tag ikke kun af sted for den afdødes skyld. Tag af sted mindst lige så meget for at støtte dem, der står midt i sorgen. Det betyder alverden! (Og vær ikke bange for at græde – det er helt okay)
Måske mange af jer allerede ved præcis hvad jeg mener (og føler) – men er der nogen af jer, der nogensinde kommer i tvivl, om I skal tage af sted, så håber jeg, I vil overveje en ekstra gang, med mine ord in mente….

Efter bisættelsen skulle følelserne bundfælde sig. Efter en time ved køkkenbordet med A, kom drengene hjem og så skulle følelserne tunes ind på det næste; fernisering i 0.a.

Jeg satte W og L af hos min mor og så mødtes S og jeg med A på skolen til 2 timers klassehygge, leg og Alfons Åberg malerier i massevis.

Nu er drengene puttet og A taget på nattevagt, og jeg sidder her i en stille stue med et glas rødvin og forsøger at rumme alt det, der er sket i dag. Jeg kæmper med mange følelser for tiden, som jeg går rundt og forsøger at rumme, men de vil ikke rigtig falde til ro. Måske den næste uge, hvor jeg har undervisningsfri, kan give lidt tid til at få nogen af dem ned på skrift. Det plejer som regel at hjælpe – ihvertfald en smule.

God aften derude – nyd den!

Weekendlykkeglimt; drengeleg, efterårskage og søndagssommerfugle

016
Gang i fredagsbageriet
018024
Pizza i lange baner og et køkken fyldt med glade drenge 🙂
Opskriften på pizza er lige her
007
Speltotto med rødbede, ærter, gulerod og kylling – opskriften er her
009
Solen er så rød, mor
031Lørdagslækkerier
033036040048
Efterårskage til søndagsbesøget
052083
Så mange fine små detaljer hos min mormor
088
Drengeleg
132-text142145156
Søndagsmenuen <3
161

Som jeg vist allerede har nævnt mange gange på det seneste, så er der drøn på herhjemme for tiden! Sådan næsten lidt for meget… Så det var tiltrængt med en weekend med knap så mange planer, og tid til nogle af de ting, der har stået i kø virkelig længe.

Fredag aften smuttede A på vagt med en pizza i hånden og bagefter hyggede drengene og jeg med sofahygge og ‘Alle for en’.

Lørdag gik med lidt af hvert og ingenting mens A sov efter sin nattevagt. Jeg fik ordnet et par indkøb og praktiske løjer. De to store var i biffen med faster og mormor, mens L, A og jeg snuppede en middagslur. Hvilken weekendluksus at have mulighed for det. Vi havde vist alle tre lidt søvn, der skulle indhentes 😉

Søndag kørte min mor, drengene og jeg på besøg hos min mormor, og med under armen havde vi en lækker efterårschokoladekage med marcipanblade. Uhm, den var god – og vi kom til at spise det hele 🙂

Om aftenen lavede jeg mad med sommerfugle i maven. Mandag morgen skulle jeg nemlig i min allerførste klinik. Men det må I høre mere om en anden god gang 🙂 Nu skal jeg nemlig på hovedet i seng, for når vækkeuret ringer 4.40, er jeg nødt til at kapitulere allerede. jeg er fuldstændig færdig!

God aften derude

Older posts