Alt det vi ikke nåede – det tager vi næste gang!

Reklame for Tysk Turist Information

Det er ikke kun kagerne, man skal komme for….  … der er også udfordringer for store og små … smukke solnedgange
… fine solopgange
… en af Tysklands største Adventure golfbaner… nærmest alle veje på øen er omgivet af træer, så det føles som at køre ned af fine, lange alleer
… og så er naturen skøn!

Vores 3 dage på Femern var alt for lidt. Godt nok nåede vi virkelig meget, som jeg har skrevet om lige her, men der var meget mere at udforske, som vi ikke nåede.

Vi så en del steder på vores ture rundt på øen, som vi gerne ville have nærstuderet, men enten var tiden i vejen eller også var årstiden, men de blev noteret ned, så vi kan huske dem til en anden gang. Jeg lister nogle af dem op herunder, til inspiration:

Fyrtårne – der er 5 stk og det ene af dem er offentligt. Dér ville jeg gerne have været oppe og se øen derfra

Vandfuglereservat – hvis man er vild med fugle og (mere) fin natur

Observationstårn – så man kan se naturen lidt mere fra oven

Undervandsverden – endda med hajer!

Stort badeland – med både udendørs og indendørs pools, strandbad, spa, sauna, fitness og meget mere

Soccer Golf – helt sikkert noget for drengene 🙂

Silo klatring – W var SÅ klar på at prøve det, men der var lukket, da vi var der, så vi er nødt til at vende tilbage igen 🙂 Det er vist en 4-årig der har rekorden som den yngste, der har nået toppen…! Så må vi se, om jeg har samlet mod til mig, til den tid…

Den vildeste vandpark, lige i nærheden af vores hotel – drengene synes det så kodylt fedt ud. De elsker også alt med vand

Fiskekutter-tur – måske ikke lige noget for den anti-søstærke mig, men A og W ville gerne have prøvet det

Derudover ved jeg, at Femern er kendt for al slags vandsport; kite surfing, wind surfing, sejlsport m.m. Og man kan også deltage i strandyoga og masser af festivals, der popper op hele året rundt. Fx var vi til dragefestival på stranden, mens vi var der.

Og så skal vi helt sikkert også tilbage og afprøve mange flere af de hyggelige cafeer og restauranter og et besøg mere på Galileo museet er også selvskrevet, for der var så meget, vi ikke nåede at udforske, som vi gerne ville.

På hjemmesiden her er der inspiration til både Femern og andre smutture til Nordtyskland. Jeg har allerede fundet inspiration til endnu flere steder, vi skal besøge. Det var jo så mega nemt at køre derned!

Men allerførst drømmer vi om at vende tilbage til Femern igen til foråret. For da vi besøgte Hofcafé Albertsdorf, det sidste stop inden vi kørte hjem igen, snakkede vi lidt med Annabell, der ejer det fantastiske sted, og hun fortalte, at der er så smukt om foråret, når alle markerne blomstrer gult – med det blå vand som baggrund. Dét kunne jeg godt tænke mig at opleve. Om måske til den tid kan vi så også prøve at cykle rundt på øen og måske endda kaste os ud i noget surfing af en slags 🙂
Og så inviterede hun mig tilmed med i køkkenet og bage kager, hvis vi kommer tilbage. Sådan en invitation vil jeg da nødigt lade gå forbi 😉

Feriedagbog: Hjemtur, tårer, en ny yndlingsby, sårbarhed og lettelse

Indlægget indeholder reklame

En (død) sommerfugl skal der også være tid til at kigge nærmere på midt i morgenvirvaretSidste morgenmad på terrassenSmuk morgen at tage afskedReklame for mobilcovers.dk: Uundværligt gejl på bagsædet. iPads og ørebøffer, så A og jeg kan høre musik, mens de tre banditter bliver underholdt på bagsædet. Høretelefonerne er købt lige herKlar til afgang <3Frokostpause – drengene fik lov at udpege stedetNår verdens bedste far har overskud til at give en ridetur til en træt lille fyr <3
Sennepsbutik i DijonAftensol

D. 28. juli 2018

Kære feriedagbog!

Så er dagen – allerede – kommet, hvor turen går hjemad igen.
Havde vi vidst på forhånd, at A ikke ville kunne køre til og fra Sydfrankrig, havde vi nok gjort mange ting anderledes, men sådan er der jo så meget…
Morgenen er gået med at pakke de sidste ting ned, rydde de sidste ting op, smide affald ud, tage sengetøjet af sengene og spise morgenmad. Kl. 9 skal vi overdrage nøglerne og så er vores franske eventyr slut – for denne gang ihvertfald.

Min mor, bror og svigerinde har lovet at tage sig af nøgleoverdragelsen, så vi kan få et lille forspring, og kl. 8.30 sidder vi alle 5 klar i bilen og triller ned af den stejle indkørsel. Der er ingen vej tilbage. Næsten 2000 km skal overvindes endnu en gang.

I modsætning til turen herned, der gik over Østrig, Schweiz og Italien, går turen hjemad gennem Tyskland. Vores første mål er Dijon. Byen hvor – dam da da dam – dijonsennep blev opfundet 😉 Der er ca 7 timers kørsel og ifølge GPS’en er vi fremme ca. kl. 15 – uden pauser (og kø) medregnet. Så skulle der forhåbentlig også gerne være tid til at nå at se lidt af byen inden vi skal i seng.

Efter en del timer på motorvejen, både gennem Frankrig og i Tyskland, og desværre også med kø undervejs, holder vi frokostpause. Vi trænger til at strække benene og få lidt frisk luft, omend det er virkelig lummert udenfor.
Vi mangler et par timers kørsel eller 3, og håber, det kommer til at gå nemt. GPS’en siger nu, at vi er fremme ca. kl. 16. Det skulle helst ikke blive meget senere…

Vi når desværre ikke langt, før vi løber ind i endnu en kø. Uret tikker af sted, men GPS’ens forventede ankomsttidspunkt tikker i stedet i den forkerte retning.  Efterhånden er min tålmodighed ved at slippe op. Da vi lander i endnu en kø, der ser ud til at vare for evigt, ifølge Google Maps, er jeg ved at kaste håndklædet i ringen. Efter en uges afslapning er det et overvældende antiklimaks og så lidt ferie-rart!
Jeg har allermest lyst til at køre ind og finde et sted at være. Men vi har et mål, vi skal mødes med de andre og hotellet er booket.
Drengene klarer det heldigvis virkelig sejt på bagsædet, omend de indimellem også giver udtryk for en smule frustration. Da vi har holdt i kø i over 1 1/2 time, nærmest uden at bevæge os, og GPS’en nu fortæller os, at vi først er fremme ved 19-tiden, begynder tårerne at trille ned ad mine kinder. Jeg har heldigvis store solbriller på, så jeg kan skjule min frustration for drengene. De ser film på iPads’ne og A ser fodboldkamp på sin telefon, mens han aer mig på armen.
Min mor, bror og svigerinde har været heldige at undgå så meget kø og er ankommet til hotellet. Da klokken er 18.30 og vi stadig er et godt stykke fra Dijon, skriver vi til de andre, at de bare skal gå ud at spise og ikke vente på os. Det sidste jeg har lyst til lige nu, er, at skulle skynde mig at komme frem, kaste vores ting ind på et hotelværelse og gå ud for at finde et sted at spise. Jeg vil allerhelst bare i seng.

Vi ankommer til hotellet kl. 19.30. Parkeringshuset ligger et stykke fra hotellet, men drengene er søde til at hjælpe med at bære og har heldigvis også energi til at gå 🙂
Da vi er blevet installeret på værelset går vi ud i byen for at finde et sted, hvor vi kan finde noget nemt at spise. L er ved at være træt, på trods af en hel dag på bagsædet, men verdens bedste far giver en ridetur, og så kvikker han lidt op igen.
Alle butikkerne er lukkede nu, men vi finder noget nemt at spise, og sætter os på en bænk med fin udsigt til gamle bygninger og aftensolen, der er ved at forsvinde foran os. Ingen af os har egentlig appetit til det helt store, men efterhånden som vi får spist lidt, bliver appetitten større.

Vi går tilbage til hotellet. Klokken er nu ved at være 21. Vi er trætte. A og jeg snakker om, hvordan vi skal gribe det an i morgen. Jeg synes, det er enormt trættende at køre i tæt trafik og har på ingen måde lyst til at bruge hele dagen på at holde i kø igen, så vi ender med at beslutte, at vi vil stå op kl 5 og køre af sted, inden motorvejene igen er fyldt med biler og feriefolk.

De to store bliver puttet hos mormor og L tonser rundt i vores seng. Et øjeblik tænker jeg, at vi aldrig får ham til at sove, men efter lidt tid falder han mere og mere til ro, og da A og jeg slukker lyset og lægger os ved siden af ham, går der ikke længe før hans åndedræt falder til ro, og han er på vej til drømmeland. Jeg ligger og lytter til hans små, fine lyde. Der går længere og længere mellem, at han sutter på sutten.
Jeg kan høre larm ude fra gangen. En stor flok mennesker kommer hjem til deres hotelværelser og snakker højlydt med hinanden. Nogle råber endda til hinanden, selvom klokken er tæt på 23. Bare de nu ikke vækker den lille fyr.
Tårerne triller ned på puden. Den ene tager den anden med sig – trætheds-, frustrations-, uoverskueligheds- og udmattelsestårer.
Jeg kan slet ikke overskue, at der stadig er langt hjem, og at jeg er den eneste, der kan gøre noget ved det. I aften græder jeg mig selv i søvn.

 Velfortjente is Smukkeste gade i MünsterTungt men åh så hyggeligtForfriskninger

D. 29. juli 2018

Klokken 4.30 ringer vækkeuret, og det er tid til at stå op og komme videre. Komme tættere på målet. Tage tyren ved hornene.
A og jeg trisser rundt og taget tøj på og børster tænder og da vi er klar til at gå, vækker vi L og får ham i tøjet. Kl. 5 står vi klar foran mormors hotelværelse og de to store kommer ud. Trætte men ved godt mod. Vi lister ned af trappen til receptionen og afleverer nøglen og går op mod parkeringskælderen.
Inden vi når ud på motorvejen, sover de 3 bagsæderyttere. Jeg drejer ind på en tankstation og køber to kopper kaffe og fortsætter af sted i mørket, forbi lastbiler i massevis.

Jeg mærker ikke trætheden, i stedet er jeg lettet over, at trafikken er let og motorvejene frie. Vi får hurtigt barberet nogle kilometer af og da drengene vågner igen, holder vi ind på en tankstation og køber morgenmad. GPS’en fortæller os, at vi er fremme ved 13-tiden og det holder den fast i, som formiddagen går. Det føles virkelig rart.
Da vi er en times tid fra Münster, vores næste mål, holder vi frokost- og legepause. Drengene får brugt lidt energi på et klatrestativ, mens A og jeg nyder roen et øjeblik.

Ved 13.30 tiden ankommer vi til hotellet, der ligger inde midt i byen, lige overfor banegården. Vi er spændte på, om vi kan få lov at få hotelværelset allerede, for vi trænger efterhånden alle til at ligge lidt ned. Ingen af drengene har sovet middagslur på bagsædet undervejs. Værelset er heldigvis klar til os, og mens drengene ser lidt (tysk) tegnefilm, blunder A og jeg på sengen.
Der er stadig et par timer til, at min mor, bror og svigerinde er her, så jeg tager et hurtigt, koldt bad og så går vi på opdagelse i byen – på jagt efter is til de 3 allerbedste rejsemakkere, der passer bagsædet på flotteste vis!

Jeg ved stort set ingenting om Münster, udover at jeg har læst, at det er en by med virkelig mange studerende.
Vi når ikke at gå langt, før jeg kan mærke en spirende forelskelse i maven. Uanset hvor mit øje kigger hen, er der smukke gamle bygninger, kirker og skulpturer. Byen summer af liv, og på stort set alle gadehjørner sidder der unge mennesker udenfor cafeerne og drikker kaffe eller øl.
Vi finder et sted at købe lækre, italienske is til drengene og mens de spiser dem, går vi videre gennem byens gader. Da vi har gået et godt stykke tid begynder L’s ben at blive bløde og jeg er nødt til at bære ham lidt. Han har sprunget sin middagslur over, så lunten er ikke så lang længere. Da han hænger på min mave, som en kænguruunge, kan jeg mærke, at han bliver tungere og tungere, og pludselig siger drengene, at han er faldet i søvn <3 Jeg bærer ham hele vejen tilbage til hotelværelset, mens jeg forsøger ikke at tænke på mine stakkels arme, der er ved at syre til. Jeg forsøger i stedet at nyde, at han, på trods af bump og gadelarm, kan finde tryghed i at hænge på mig og sove <3

Da vi kommer tilbage på hotellet er min mor, bror og svigerinde næsten lige ankommet. Vi er alle tørstige, så vi går i baren og drikker sodavand og øl og snakker om, hvor vi skal spise aftensmad. Vi beslutter os for at gå op i byen igen og finde et sted på vejen.

Mens vi venter på at maden bliver serveret, går S, L og jeg en tur i kvarteret. Vi kommer blandt andet fordi en fantastisk kirke og ser byen støbt i bronze. Lavet til blinde, så de kan mærke, hvordan byen ser ud. Ret fint!

Bagefter går min bror, svigerinde og mor videre ud for at se mere af byen, mens vi andre vender snuderne mod hotelværelset.
Da drengene er installeret på værelset, går jeg over på banegården, der viser sig at være kæmpestor, med masser af butikker og supermarkeder, for at købe en dessertis til drengene og lidt til turen hjem i nat. A og jeg har nemlig besluttet os for at stå op kl. 02.30 og fortsætte turen hjemad, så vi er sikre på at undgå morgentrafikken ved Hamborg. Jeg har brug for at få det sidste af turen overstået på bedste vis.

Da drengene har spist deres is, bliver de puttet, 3 på stribe, i den ene seng, og A og jeg falder omkuld i den anden. Det er svært at falde i søvn, for vi har fået et værelse, der vender ud mod banegården og en virkelig trafikeret vej, men det lykkes til sidst.

D. 30. juli 2018

Kl. 02.30 ringer vækkeuret og vi står op lige så stille. Vi vækker de to store, der selv hopper i tøjet og sidder stille på sengekanten. Da vi vækker L bliver han ked af det, og vi skynder os at få ham i tøjet, inden vi når at vække hele hotellet. Vi suser gennem receptionen, afleverer nøglen og får installeret bagage og drenge i bilen.

Det sidste af hjemturen skal overstås. Vi kan snart se målet forude.

Drengene falder hurtigt i søvn igen og det samme gør A, så jeg forsøger at få det bedste ud af freden, og nyder at vejene er lige og uden masser af trafik.
På et tidspunkt kan jeg se en bil i bakspejlet, der kører i det yderste spor og blinker med det lange lys, igen og igen. Den kører stærkt! Jeg kører i det midterste spor, da der er mange lastbiler i det inderste, og da bilen passerer mig, i et sving på motorvejen, er det som om, vores bil bliver løftet op og flyttet 1/2 meter til siden. Den overhaler os i et sving og det har føreren tilsyneladende svært ved at styre, for lige da den er forbi os, trækker den halvvejs ind foran os. Havde jeg kørt bare en smule stærkere, var vi kørt sammen. Jeg er dybt rystet og bliver endnu en gang mindet om, hvor lidt der skal til, før det kan ende helt galt. Jeg bliver vred over, at nogen tillader sig at køre så hovedløst vanvittigt og sætte, ikke kun deres eget, men også andre menneskers liv på spil! Jeg synes, det er så overvældende et ansvar, at køre med så meget guld i bilen. For selvom jeg bruger alle mine sanser og al min energi på at koncentrere mig om min kørsel, kan jeg ikke hamle op med andres hovedløse måde at køre på. Godt vi snart er hjemme igen…

Tidligt om morgenen lander vi ved grænsen, og vi lovede drengene i går, at hvis vi kørte om natten, så skulle vi grænseshoppe lidt på hjemvejen. De ferielommepenge, de havde med, har de stort set ikke haft nogle muligheder for at bruge, så de har fået lov at fyre nogen af dem af her. Det synes vi ærlig talt, de har fortjent.
Da vi har handlet, holder vi ind og køber lidt morgenmad og kaffe, som vi hælder ned, mens bilen ruller videre nordpå.

Motorvejen i Danmark er stort ryddet for biler, sammenlignet med dem i Tyskland, og det sidste stykke hjem går nemt. Vi lander i indkørslen lidt i 10, og jeg bliver straks ramt af en enorm lettelse. Jeg føler mig faktisk helt høj, og glemmer for en stund, at jeg egentlig burde være helt udmattet og træt. Drengene er friske, efter en del timers søvn på bagsædet, så mens de sofadaser til en film, forsøger A og jeg at blunde lidt. Efter 1 time bliver jeg rastløs og står op igen, og begynder at pakke ud og sætter en vask over. Og så kører vi af sted for at hente Saga hjem igen, så vi kan få familien samlet og nyde, at vi er hjemme igen og at turen, trods alt, gik godt <3
Og jeg kan ranke ryggen lidt og huske mig selv på, at jeg kan mere, end jeg selv tror! Men om jeg gør det igen? I don’t think so!

 

Hvis du vil læse de foregående feriedagbøger, kan du finde del 1 her, del 2 her og del 3 her

Rigtig god fredag og weekend derude!

Feriedagbog: Nydning, poolplaskeri, bekymringer, bare maver og skæve gader

D. 21. juli 2018fortsat herfra

Det er simpelthen så skønt at være fremme. Nu kan roen sænke sig og vi skal finde ud af, hvordan man ‘laver ingenting’ i en uge.
Men først skal køleskabet fyldes op, så mens drengene tester poolen og undersøger husets mange rum, kører andre på indkøb.

Huset er stort, men vi har planer om at bruge alle vågne timer udenfor, ved poolen, hvor der også er et stort udekøkken, spisebord osv. På vej ned viste vejrudsigten dårligt vejr, men det er heldigvis ikke det vi er kommet frem til og de næste dage har også rettet sig – heldigvis. Kan næsten ikke bære tanken om, at vi skulle have overvundet køreturen, for at sidde indendøre og se ud på regnen…

Min bror tænder op i grillen i udekøkkenet, og vi spiser spyd og flutes til aftensmad, inden vi putter 3 trætte, glade drenge, der næsten ikke kan vente til i morgen, og som helt sikkert kommer til at drømme om vandplaskeri hele natten 😉

Bagefter fordøjer vi dagen, på terrassen, med et glas vin i hånden, og da solen er gået ned bag bjerget, går vi også til køjs, så vi kan være nogenlunde friske i morgen tidlig, når drengene (helt sikkert) vågner tidligt og spørger, om de må tage badetøj på som det første.

‘Skal jeg lige hjælpe dig?’ <3 Brødre <3

D. 22. juli 2018

Kære feriedagbog

I dag har vi ingen planer. Det er søndag – og søndage er lavet til hygge, ik?
Drengene sov (sørme) helt til kl. 7.30. Det første L sagde, da han vågnede, var: ‘Mor, skal jeg lære dig at svømme i dag’. Sådan et tilbud måtte jeg jo straks takke ja til.

Vi er vågnet op til dejligt vejr, så det bliver svært at holde drengene fra poolen særlig længe 😉
I det lokale supermarked har vi købt to svømmebælter til S og L, for poolen er for dyb til, at de kan bunde.
L kaster sig i vandet, der egentlig er 24 grader varmt, men som føles en smule som det kolde gys, når luften allerede er ved at være 30 grader. Det holder ham dog ikke tilbage og på et øjeblik gik han fra at være en smule usikker i vandet, til at have fuld kontrol. Han vender sig rundt, svømmer med arme og ben og ligner én, der har badet uafbrudt i årevis. Han er mega sej og det er virkelig en fornøjelse at se hans glæde i øjnene og de store smil, når han finder ud af, at han kan mere – mere – mere. Han efterligner alt hvad W gør og de har en fest i vandet.

Pludselig er formiddagen blevet til eftermiddag, nærmest uden vi har opdaget det. Aftensmaden bliver en nem og hurtig omgang mexikansk, som er et hit hos både store og små.

Myggene lever (desværre) også det fede liv på terrassen, og jeg har allerede lagt krop til 20-30 stik inden klokken har slået 20. Øv! De må gerne rejse videre i løbet af natten…

Da drengene er puttet, og os, der kan holde til at være lidt længere oppe, er gået i gang med en omgang Bezzerwizzer, vågner W op med ondt i maven. Han har en ret høj smertetærskel, men han er virkelig ked af det og har mange smerter, og jeg tænker først, om vi måske har overset laktose i noget af det, vi har spist. Han siger dog, at det føles anderledes, og jeg bliver helt svedt ved tanken om, hvad det kan være. Jeg når at tænke mange ting undervejs, og frygter lidt for vores ferie, der jo kun lige er gået i gang.
Tænk hvis…. det ene og det andet.

Efter et par timer, med nus på panden og beroligelse, falder han i søvn igen, med A ved sin side.
S er rykket ind i mormors seng, så A kan overnatte i hans seng og være tæt på W, og jeg ender med at sove ‘alene’ sammen med L, i vores soveværelse.
Jeg ligger i mørket og lytter efter blodtørstige myg, der skulle være trængt ind i soveværelset, men der er helt stille. Stilheden bliver kun afbrudt af L’s tunge vejrtrækning. Jeg tænker over, hvor meget sårbarhed og kærlighed jeg mærker, når noget gør ondt på en af mine lykkespirer. Jeg ville ønske, jeg kunne overtage smerten. Jeg mærker og føler den, sammen med dem.
I et stort, mørkt soveværelse, langt væk hjemmefra, kommer jeg til at fundere lidt stort over det hele og bliver mindet om alt det, jeg mærkede, da jeg blev mor for første gang og som jeg allerede har mærket mange gange de sidste 10 år.
Tænker, at man på en eller anden måde er godt skør, når man vælger at sætte 3 børn i verden. For jeg kommer ikke kun til at mærke (og tage del i) alle deres glæder. Jeg mærker også så stærkt, når noget gør ondt (på dem). Det kræver sin kvinde – og mand. Men jeg ville ikke, for noget i verden, ønske, at det var anderledes. Jeg ved jo godt, at det er en del af livet. Jeg har bare aldrig tænkt over det på den her måde, og mærket det så stærkt.

Til sidst falder jeg i søvn med ønsket og håbet om, at det bliver en rolig nat, og at dagen i morgen byder på masser af gode stunder, igen.

Siesta3 på stribe Som brødre vi dele (også selvom drinksne er helt ens)Kan vel lige så godt vænne mig til dette syn af vores store lykkespire, der hænger ud i baren 😉‘Er der mere drinks, mor?’

D. 23. juli 2018

Kære feriedagbog!

Jeg er vågnet med et lettet hjerte, for natten er gået uden problemer. W har det meget bedre og tænker mest på, hvornår han kan komme i poolen igen. Det er virkelig et godt tegn 🙂 Og jeg har vist også regnet mig frem til, hvorfor han havde så ondt i maven, så alt er godt igen. Pyh!

Morgenmaden nyder vi på terrassen, med udsigt til poolen, som drengene utålmodigt venter på at springe i. Lige om lidt dukker solen frem bag træerne og poolen kan få lidt varme, inden jeg bliver tvunget i 😉
Da jeg var barn, var jeg glad for at bade, men jeg blev vist mættet engang i løbet af min ungdom. Nu er det slet ikke noget for mig, men jeg gør det for drengenes skyld – og endnu mere fordi A ikke kan. Heldigvis er min bror, svigerinde og mor også med til at være badedyr 😉

Noget af det, jeg virkelig har set frem til, ved at holde ferie, er at have tid til at læse nogle af de bøger, der har ligget i reolen og kigget hånende på mig set sidste år, hvor faglitteratur har været det eneste på mit læseprogram.
Jeg har taget to bøger med og håber ikke at det er urealistisk, at jeg kommer igennem ihvertfald den ene af dem…

Drengene bader hele formiddagen, holder siesta indendøre med en lille film, og lader op til endnu en omgang badning.
Om eftermiddagen åbner poolbaren. Noget af det drengene har glædet sig allermest til og snakket meget om derhjemme; at skulle drikke lækre drinks i badetøj, ved poolen 😉

Om aftenen, efter L er puttet, spiller vi spil med S og W. De nyder at være længe oppe, drikke drinks og forsøge at svare paratviden om musik, politik, geografi og alt det 😉
Myggene er også stadig vilde med os…

Hvem der bare havde et mangotræ i baghaven
Fandt den perfekte kaffekop bagerst i skabet – nu hvor jeg ikke får bagt så meget kage… Jeg stemmer for, at flere bagerier i Danmark har gulve som det her 🙂Arhmen altså – jeg er vild med det! Udsigten fra parkeringshuset…En fyr i sit rette elementNår man ikke kan bage, kan man da dase lidt i en doughnut i stedet…

D. 24. juli 2018

Kære feriedagbog!

Helt ærligt, hvorfor har tiden så travlt? Vi forsøger ellers at få dagene til at ligne hinanden, så vi kan snyde tiden til at tro, at den står stille, men det virker ikke rigtigt…

I dag skal jeg ud af min ‘jeg-kører-ikke-bil-boble’, for vi har besluttet os for at udforske Vence, den by vi bor tæt ved.
Efter morgenmaden kører vi ind til byen og parkerer i verdens – måske – smalleste parkeringshus, hvor man skal være heldig, hvis man kommer ud uden buler – eller kommer ud i det hele taget…

Vi går en tur i de skæve gader, og A forsøger, så godt han kan, at følge med. Jeg nyder, at han er med, selvom jeg ved, det er hårdt for ham at stavre rundt med krykker og en (varm!) tung støvle på det ene ben.
Vi bruger et par timer på at indsnuse den fine, franske stemning og beundre de mange sjove, skæve, finurlige gader og stræder og slutter af ved bageriet og shopper baguettes til frokosten.

Resten af dagen bruger vi ved poolen. Det er drønvarmt og faktisk lige før jeg nyder at kunne køle lidt ned i vandet!
I morgen er det allerede onsdag, men det gider jeg ikke tænke på lige nu….

 

Fortsættelse følger….

P.S. Tusind tak for de søde kommentarer til første indlæg. Rart at læse, at det ikke kun er mig, der synes det er noget af en overvindelse 😉

Konkurrence: Vind et weekendophold i Skallerup Seaside Resort

Konkurrencen udloddes i samarbejde med Skallerup Seaside Resort

046 028 475 171 057 351 194 201

Uh, jeg har glædet mig til at søsætte denne konkurrence, med en præmie jeg virkelig godt selv gad vinde!
Jeg lovede vidst, at den ville være klar i går, men så kom ‘livet’ lidt i vejen – men… Nu er den her og den er bestemt ventetiden værd!

Som I måske allerede ved, så var vi på sommerferie i Skallerup i sidste uge.
En uge i sommerhus, med havet i forhaven og et kæmpe oplevelsesunivers i baghaven. En uge, der fløj af sted!
Hvis du ikke har fået læst om vores tur endnu, kan du se mere både her og her

Skallerup Seaside Resort er det perfekte feriested!
For os børnefamilier er der virkelig noget at komme efter for alle aldre og ‘temperamenter’, men for alle dem, der gerne vil af sted for at nyde (uden børn), kan Skallerup Seaside Resort virkelig også noget.

For børnefamilierne er der både stort tropisk vandland, svømmehal, legeland, masser af legepladser, junglesti, stor sportshal, klatrevæg, kreative værksteder, minigolf, trampoliner, en dyregård med masser af søde dyr og mulighed for rideture og meget mere.

For dem, der gerne vil af sted på wellnessophold; f.eks. kærestehyggetur, venindetur eller mor/dattertur, er der også virkelig meget at komme efter.
For 7-8 år siden var A og jeg på weekendophold deroppe, i en lækker lejlighed, hvor morgenmaden blev bragt til døren og hvor vi fik dagen til at gå i Romulus, der er det skønneste wellness-sted, med mulighed for spabehandlinger, massage, termiske bade og meget mere. En perfekt måde at komme helt ned i gear og være god ved sig selv.
Læs om Romulus lige her, det er bestemt værd at kigge nærmere på!

Derudover ligger Skallerup midt i den skønneste natur, med havet som integreret del af omgivelserne og med (næsten) garanti for de fineste solnedgange hver aften (og morgen, hvis du er så tidligt oppe 😉 ).
Der er også rig mulighed for at være aktiv, med gåture, mountainbike, yoga, sport og masser af andre aktiviteter alt efter årstid.

Der er fitnesscenter, bowlinghal, mini-biograf og bar. Supermarked og flere forskellige restauranter. Både restauranter, hvor der er plads til børnefamilier, og en ‘voksen’restaurant for dem, der er af sted uden børn (børn er selvfølgelig velkomne, men der er ingen børnemenu, som der er de andre steder) 😉

Kort sagt; der er virkelig noget for enhver!

Derudover er der mange forskelige typer af feriehuse, så der er plads til, at man kan være få eller mange af sted. Husene er indrettet super fint, med alt det man skal bruge for at kunne holde en god ferie, og ligger alle med kort afstand til både centeret og vandet.

—– Konkurrence —–

Konkurrencen er afsluttet

Nu til konkurrencen, som jeg har glædet mig til at dele med jer 😉

En af jer kan vinde et gavekort til et weekendophold (3 overnatninger) i Skallerup Seaside Resort for 4-6 personer!

Gavekortet gælder til en valgfri weekend i november 2017, i samme type hus som vi boede i; Spahus D4
Opholdet er inkl. linned og håndklæder, energiforbrug og miljøafgift. Og selvfølgelig fri adgang til tropisk vandland, svømmehal, fitnesscenter, legeland og dyregård.

For at deltage i konkurrencen, skal du skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du nævner, hvem du ville tage med, hvis du vandt gavekortet! Derudover skal du svare på, hvilket kloster vi besøgte, mens vi var der. Svaret kan findes i dette indlæg

Jeg trækker en tilfældig, heldig vinder på næste søndag, d. 20. august – vinderen vil blive offentliggjort her på bloggen og få direkte besked

 

Hvad vi brugte de sidste par dage af vores ferie på, kommer der snart et indlæg om 🙂

Rigtig meget pøj pøj til jer alle – og god aften

På tur til Rubjerg Knude Fyr – bestemt et besøg værd!

039 046 051 056 078-text
<3 <3 <3
092 100117
Matchede himmel og hav – og havde alt for meget tøj på. Det var helt rart, at det blæste lidt <3
Wow, for en sommerdag!
140 141
På vej mod toppen
143 146
Mine 4 (5) – så små, lige der <3
154 155
En trappe med huller i, så man kan kigge hele vejen ned, kræver sin kvinde (og mand) at bestige – men jeg klarede det – og det gjorde A, W og L også 😉
161
Lønstrup fra toppen
162
Ikke langt fra kanten…
167 148103175193
En kæmpe sandkasse, der indbyder til leg
197206
Hop!
209215235
Løb!
247
Glid…
283298

I tirsdags besluttede vi os for at køre på tur til Rubjerg Knude Fyr om formiddagen. Vi havde lyst til at køre på opdagelse og havde læst os frem til, at det ikke lå langt fra sommerhuset.

Og wow for en oplevelse, der ventede os! Helt uden vi vidste, hvad der ventede os, kørte vi af sted. Godt vi gjorde det!
Både A, drengene og jeg var fuldstændig blæst bagover! Naturen, sandet, udsigten, gåturen derhen, dyrene omkring os. Det var en kæmpe oplevelse – og at sommeren viste sig fra sin fineste side, lige netop den dag, var blot et ekstra plus!

Har du ikke været der før, og er du i Nordjylland, i nærheden af Hjørring eller Løkken, skal du ikke snyde dig selv for den oplevelse. Om nogle år er det måske for sent…
Adressen er Fyrvejen 30, 9480 Løkken

Vi parkerede ved den nærliggende parkeringsplads og gik den ca. 1 – 1,5 km lange gåtur ud til fyret. Vi var kørt af sted ved 9.30 tiden, hvilket viste sig at være til vores fordel (en af de fordele, der er ved at have unger, der vækker en (alt for) tidligt 😉 )
Der var ikke særlig mange andre mennesker derude, men på vej tilbage mod bilen, var der efterhånden sort af mennesker og fuldstændig fyldt med biler på parkeringspladsen.

Efter en tur op i tårnet på skift, så nogen kunne blive nede med Saga og S, der ikke var så vild med at skulle derop, legede vi med murbrokkerne, som så mange andre havde gjort før os og bagefter kastede drengene sig rundt i de store sandbakker og nød at ‘lande blødt’ – imens kunne A og jeg nyde den helt fantastiske udsigt.

På vej hjem i bilen blev vi enige om, at det havde været en mega fed tur. A og jeg roste drengene, fordi de havde været så mega seje til at gå (uden brok! Det er de bare altid seje til, så det er virkelig en fornøjelse at have dem med ud at opleve – det gør mig så glad!).
Og A og jeg kiggede indforstået på hinanden, og glædede os over, at de også sætter pris på sådanne oplevelser, for det føles så fedt at dele det – alle 5 (6).

Vi kom hjem til sommerhuset med en halv sandkasse i sko, lommer og hovedbund, sultne maver, tørstige tunger og med store smil på læberne – en god oplevelse rigere <3

Og tænk sig engang – det var en ganske gratis oplevelse! Det er fedt, når naturen giver igen på den måde 🙂