Yndlingsdag i Paris – og den sidste af slagsen #3

paris-7
Det fineste, gamle bageri
843854 paris-8
Fristelser…
paris-4
Farligt at shoppe sin morgenmad her… (på tom mave)
paris-3
I vinduet hos et fransk bageri…
840
57.000 er da også en slat…!
842858 859
‘Se, det er der vi har været’
861862 872 874
Looking down…
883 884
Moulin Rouge
885
L O V E
889
Sacré-Cæur
893
Godt det ikke er mig der holder dér…
897
Det smukkeste baggrundstapet til dagens kirkebesøg
895
Fantastisk udsigt over Paris
923 925
På rad og række
926 931
Pause i skyggen, på en legeplads, mens L sover i klapvognen
paris-6932
975-text
Efter bad – før middag971-text
Når man kigger sine billeder igennem og finder det her… <3
1008-text
Fuld fart frem – hele tiden
1009
Ved busstoppestedet – på vej til lufthavnen
1016
Ventetiden bruges fornuftigt 😉
(Kortene er her fra (reklamelink) )
paris-1
1 times læsetid i flyveren (eneste læsetid på ferien) – jeg vidste det var ret optimistisk at tage en bog med…
paris-5

Så blev det tid til glimt fra sidste feriedag i Paris.

Hele vores ferie i Disneyland og Paris var fantastisk, og dagene havde alle hver deres charme, men når jeg tænker tilbage, var det faktisk nok søndag, der var min yndlings. Vejret var fantastisk og vi fik virkelig set og oplevet meget, samtidig med at der var tid til afslapning og at ‘være’ og nyde.

Som jeg nævnte fra lørdagen i Paris, opdagede vi om aftenen, at der skulle være Paris Maraton om søndagen. Da vi stod op om morgenen og gik ud på gaden foran hotellet, var den helt øde. Al trafik rundt om Bastillepladsen og vores hotel var omdirigeret, så vi kunne gå ude midt på de store gader i Paris, uden at skulle kigge os for. Det var en ret speciel oplevelse.

Vi startede med at gå hen til metroen, for at benytte gangen til at komme under vejen, som var spærret af til de mange løbere, der allerede var godt i gang.

På vejen hen til den busrute vi gerne ville med, købte vi morgenmad hos det fineste, fristende bageri. Mens vi gik mod bussen, gumlede vi baguetter og pain au chocolat’s og nød solens stråler, der nåede ned til os mellem de høje bygninger.

Vi tog buslinjen ud til Montmartre, Sacré-Cæur og Moulin Rouge, i Paris’ 18. arrondissement. Et skørt, farverigt kvarter, med den store berømte kirke, der nærmest våger over de mange sexshops og lumre bodegaer, der ligger side om side langs hovedgaden.

Vi besteg de stejle gader og trapper, op til kirken og den smukke udsigt over Paris. Jeg skal hilse at sige, at det er temmelig hårdt at bære L op ad flere 100 trappetrin – i 26 graders varme… 😉
Efter at have set kirken, spiste vi frokost ved et vandtårn og gik forbi kunstner-markedet, hvor kunstnere kæmper om turisternes gunst og håber at få deres tegninger og malerier sendt med hjem i kufferter, til vægge rundt omkring i verden.

Turen ned ad de stejle gader gjorde os tørstige og mens L snuppede en lur i klapvognen provianterede vi kaffe på Starbucks og fandt en skøn, fredfyldt legeplads lige bag den trafikerede hovedåre gennem Moulin Rouge kvarteret. En sjov opdagelse at finde så stille en gade med en grøn legeplads, så tæt på mylderet i Paris.

L valgte at nuppe en lang lur, så efter lidt leg og afslapning gik min mor, bror, svigerinde og de to store drenge op og tog bussen tilbage til ‘vores’ del af Paris.
Da L vågnede, tog vi bussen tilbage for at mødes med dem. Det var helt underligt, kun at have én at holde styr på for en stund, men også helt sjovt at prøve. A og jeg fik ligefrem snakket lidt undervejs, mens L kiggede optaget med fra bussens top – ud over de parisiske gader og stræder.

Om eftermiddagen fik de 3 drenge et velfortjent bad, inden vi skulle spise aftensmad på en restaurant på Bastillepladsen og mens de ventede på at skulle af sted, dasede de i mormors seng og nød hinandens selskab <3

Efter middagen gik vi tilbage til hotellet for at pakke vores kufferter, så de var klar til afrejse mandag morgen.

Derefter blev drengene puttet, til sidste nat i Paris, og sov hurtigt, som små engle 😉

På de 3 dage i Paris gik vi mellem 10-12 km hver dag – og drengene fulgt med, uden på noget tidspunkt at brokke sig eller antyde, at de ikke ville mere! De var bare SÅ mega seje. Præcis som i Disneyland, hvor de stod i timelange køer, uden at sige noget til det. Ingen sure miner – overhoved. Jeg bliver stadig helt rørt ved tanken <3


Mandag:

Om morgenen spiste vi morgenmad på hotellet, stoppede vores bagage ind i en taxa og gik hen til banegården, hvor vi skulle med bussen til lufthavnen.

Efter en lille times køretur i bus, landede vi ved den rigtige gate og havde et par timer, der skulle fordrives. Der var heldigvis tid til både at spise frokost, kigge i lufthavnsbutikken og spille kortspil. Min bror ville gerne forkæle de to store med en pose et-eller-andet-slik, fordi de havde været så MEGA seje til at være med på ferie, stå i kø og gå rundt. Drengene blev selvfølgelig ellevilde og nød at have lidt godter at spise i flyet 🙂

L sov hele vejen hjem, i fars arme, (tænk at få 2 timers lur, på den allermest trygge måde, man kan tænke sig – så er man ihvertfald fyldt op med nærhed <3 ) mens jeg fik læst lidt i min bog. Da vi nærmede os Danmark, kunne vi for alvor mærke blæsten og efterårsvejret igen. Flyet blev rusket lidt på plads, for at sige det pænt 😉

Om eftermiddagen landede vi hjemme igen, og for mig, er det allerbedste ved at rejse, nemlig at komme hjem igen! Devisen ‘Ude godt – hjemme bedst’ kunne helt klart være skrevet af mig. Jeg nyder at være af sted, men jeg sætter også virkelig pris på at komme hjem igen! Og så gik jeg i køkkenet

Nå, det var slut på min Disneyland & Paris-kavalkade. Håber I synes, det har været sjovt at være med på tur 🙂

Hvis I ikke har set glimt fra de andre dage, kan de findes lige her:
Dag 1Dag 2Dag 3 Dag 4 Dag 5Dag 6

Rigtig god weekend

Turister i Paris – dag #2

769 772
Fineste karrusel ved Eiffeltårnet
784 785 789
Nedefra…
760 753
Solen skinnede lige fra morgenstunden <3
790 791 795
På afstand….
797
Frihedsgudinden
810
Den berømte glaspyramide
818
Jeg er vild med de mange smalle, skæve gader
820 821 826 833-text
Når man helst vil bæres af storebror 🙂
827

Dag 2 i Paris – lørdag. Med pragtfuldt vejr, præcis som dagen før

Efter morgenmad på hotellet (der ikke var værd at skrive hjem om), gik vi ud i byen for at opleve. Allerede fra morgenstunden var det varmt og det gjorde bare det hele endnu sjovere.

Vi havde valgt at købe billet til sightseeingbusserne, hvor man kan hoppe på og af som man har lyst til. På den måde får man set noget af byen, mens man bliver fragtet rundt, i modsætning til at tage metroen. Det fungerede fint. Vi gik et stykke, for at komme hen til den direkte linje til Eiffeltårnet, der var vores første destinationsmål for dagen.

Ved Eiffeltårnet var det tydeligt, at Paris også er en by, der gemmer sig under smok. Det ser helt tåget ud på billederne, men det er det desværre ikke….

Efter at have gået hele vejen rundt om Eiffeltårnet og set det fra alle vinkler, gik vi videre for at finde et sted at spise frokost. Vi endte på et pizzaria, hvor vi kunne sidde udenfor og nyde solen (og gadelarmen). Imens snuppede L en god, lang lur i klapvognen.

Om eftermiddagen tog vi bussen tilbage til ‘vores’ del af Paris og gik langs Seinen hjemad.

For at give drengene en ‘pause’ fra restaurantræset besluttede A og jeg at gå tilbage på hotelværelset og købe ind til aftensmaden i supermarkedet på vejen. Min mor, bror og svigerinde gik ud for at spise og kunne så ‘nyde’ freden lidt, uden børn ved bordet 😉

Det var faktisk helt hyggeligt at sidde på hotelværelset med fødderne oppe og spise baguetter med pålæg, oliven, chips direkte fra posen og drikke øl af dåsen.
Afslappende og lige til og også helt rigtigt for drengene. De drønede rundt på værelset og legede gemmeleg og grinede det bedste de havde lært <3

Da vi kom tilbage til hotellet om aftenen, var der hængt et opslag op, med info om Paris maraton om søndagen, der betød, at stort set alle veje omkring hotellet ville være spærret…. Det havde vi ikke lige fanget, men forklarede, hvorfor der var mange (ekstra) mennesker i Paris… 😉

Om aftenen, da de var lagt i seng, dasede A på sengen ved siden af L og jeg gik ind til min mor med en flaske rødvin, så vi kunne få snakket sammen. Det er så svært at få snakket ordentligt sammen, når der er drenge, der render om benene på én hele tiden 😉

Klokken blev næsten midnat, før jeg lagde hovedet på puden, men det var godt givet ud at tage sig tiden til det, selvom hovedet er træt efter endnu en lang dag med mange indtryk og oplevelser.

Sidste dag med Mickey og vennerne -Disneyland #4

disney-morgenmad407-text
Yndlings badenymfer <3
1158-text
Pludselig var Pluto der, på vej ind til morgenmad 🙂 Pludselig var jeg lokket med på et billede, med morgenfjæs und alles…. Hvad gør man ikke for de kære små 😉
475-text
Et flyvende tæppe… disney-scooter450-text
Alt er love <3
490498
Frokost på en Diner: Gigantisk burger (til deling) 🙂
500504
Vil selv – KAN selv 🙂
506-text
Middagsluren, man ikke kan vågne fra…. zzzzz
508514529530595597603
Jeg vil også have sådan et busk-bed derhjemme (og en gartner)
605

Sidste hele dag i Disneyland stod klar og ventede på os. Men først trængte basserne til at sidde i blød lidt og det var der ingen brok over 😉

På vej til morgenmad stødte vi ind i Pluto, og ligesom med Mickey Mouse, skulle vi selvfølgelig foreviges med ham.

Da vi var mætte og klædt godt på, i forårsjakker, gik vi over i Walt Disney Studios parken. Efter at have pendlet lidt frem og tilbage de foregående dage, havde vi fundet ud af, at der var flest ting derovre, drengene var vilde efter at prøve. Med køer på 45-60 minutter var vi glade for at have så mange dage til at se og afprøve parkerne 🙂

Til frokost gik vi på Diner og fik store burgere, øl og colaer. Nogle af servetricerne drønede rundt på rulleskøjter, til stor underholdning for drengene.
Efter frokost gik jeg tilbage på værelset med L og hvilede ørerne lidt, mens han snuppede en god, lang lur.

Om eftermiddagen gik vi tilbage til den anden park, hvor vi kørte i det gamle damptog, der stopper ved forskellige stationer rundt omkring i parken. Vi stod af i mini land, som vi ikke havde udforsket tidligere. Der var køerne kun på 5-10 minutter, så vi fik både kørt i tog og sejlet i både, alle sammen sammen.

Til aftensmad snuppede vi noget nemt på en af ‘to-go’ restauranterne i parken og gik tilbage på værelserne for at dase en smule, pakke og få drengene i seng i ‘ordentlig’ tid, inden morgendagen, der byder på ud-checkning, togtur til Paris og baseskift.

Da drengene sov sødt og tungt, drak A og jeg et glas rødvin mens vi snakkede om de mange oplevelser vi allerede havde været en del af. Det var helt rart at kunne sidde et par timer og bare være. Uden at skulle stresse over, at vi egentlig ‘burde’ være ude i parken og få det sidste med. Efter 4 dage havde vi haft rig lejlighed til at se, opleve og indsnuse, så der var også tid til at trække stikket for en stund og det var faktisk rigtig rart. Selvom det er fantastisk at være på oplevelsesferie er det faktisk – helt ærligt – også mega hårdt. Især når det også er med en snart-toårig, der vil (og kan) det hele selv, men som der skal holdes virkelig godt øje med….

Efter 4 dage var vi klar til at forlade Disneymagien og indtage Paris. Vejrudsigten lovede virkelig godt vejr, så det var bare med at få sovet, så det kunne blive en ny, spændende dag 🙂

Vil du se glimt fra de andre dage, kan du se her: Dag 1, dag 2 og dag 3

En kold affære – Disneyland #3

1130
Uden mad og drikke….
262
Dumbo <3
263-text 276-text
En tur i karrusellen
289-text 298 309 313
Ratatouille – aldrig har S grinet så meget i en forlystelse før
329
Modsætninger mødes – horrorhus og fineste magnoliatræ….
331
Middagslur på hotelværelset
333-text
Når man står i kø, kan man lige så godt udnytte tiden og tage en svingom334 348
Togtur med eksplosioner
374365352
S får lov at smage et stykke af L’s kage 🙂
378
Steak house aftensmad
385-text
W’s nye hat

Så er det tid til glimt fra 3. dag i Disneyland.
En dag, der krævede jakker og tykke trøjer. Helt anderledes end de andre dage, men ingen regn, så vi klagede ikke 😉
Vi kunne heldigvis også varme os på vejrudsigten for de kommende dage. Det hjalp også på det.

Efter morgenmaden gik vi ned i Small World delen af Disneyland, hvor drengene fik prøvet nogle af de knap så vilde forlystelser og L havde mulighed for at prøve noget, før køerne blev for lange.

Vi spiste nem frokost sammen alle sammen og da L skulle sove middagslur, gik jeg tilbage på hotelværelset med ham, så han kunne få en dejlig, uforstyrret lur. Selvom han havde været mega sej til at sove i klapvognen de foregående dage, synes jeg, han skulle have lov til at få en lur uden larm omkring ham. Han sov også knap 3 timer og kunne næsten ikke vågne, selvom han gerne ville, så han havde helt sikkert brug for det 😉

Om eftermiddagen gik L og jeg tilbage til de andre, i Walt Disney Studio parken, hvor drengene ’sprang’ i faldskærm, kørte i rotter gennem køkkenet i Ratatouille og vi spiste kage og kørte i tog rundt bag kulisserne. A og min bror fik også prøvet nogle af de temmelig vilde forlystelser. Blandt andet det spooky ‘hotel’, der sørger for frit fald hele vejen ned gennem bygningen (gisp)

Om aftenen var der booket bord på et Steak House, og mens vi ventede på maden, gik jeg med W udenfor, for at købe en Fedtmule kasket 🙂

Da drengene var puttet på mormors værelse, gik A og jeg tilbage i Disneyland parken for at se lysshow kl. 22 på slottet. Vi havde en time inden, hvor vi gik rundt og kiggede lidt i butikkerne og nød at kunne gå rundt, uden at skulle holde øje med en-to-tre krudtugler samtidig. Vi stod på vores pladser en halv time før showstart, for at være sikre på at kunne se noget. Det var ret koldt at stå og vente, men showet var fint og helt særligt, med god musik og flotte effekter, og heldigvis værd at vente på 😉

Da vi kom tilbage på hotellet, kunne vi trille L’s seng tilbage på vores værelse og selv hoppe under dynerne – drøntrætte. Det gør godt nok noget ved ens træthed at gå så meget rundt, indsnuse så mange indtryk og kigge på så mange ting i løbet af en dag!

Vil du se flere glimt fra Disneyland? Jeg har skrevet om dag 1 her og dag 2 her

Midt i magien – dag #2

055
Wow – bare wow! Vi er landet på det rette tidspunkt 🙂
056057
Vores hotel…
1111
When in France…
1112
Besøg til morgenmaden
1117-tect
Efter det møde snakkede L ikke om andet en ‘mice’ aka Mickey Mouse
046 051
Morgensol <3
096-text098109
Frokost i de fineste omgivelserimg_2498
111-text
Haps
114130
Når der er kagebuffet…img_2503
138
På vej mod park nr. 2
140
Fra Frankrig til Hollywood på et øjeblik
169199
Disney parade
203205-text
Det var magisk og medrivende for både små og store
209
Gotta love Toy Story <3
213215240243247248249250
Fin og gennemført restaurant – som alt andetimg_2506
Se lige de vinduer!
img_2507-textimg_2467-text

Endnu en magisk dag ventede for fødderne af os, bogstaveligt talt. At bo på 4. sal, med udsigt ud over pladsen foran indgangen til Disneyland var underholdende og fint. Med morgensol ind ad vinduerne og fortryllende musik fra højttalerne…

Ved morgenmaden stod Mickey Mouse klar til at lave løjer og drengene stillede gerne op til foto 😉 Derefter snakkede L ikke om andet en ‘Mice’ og pegede ham ud allevegne (Ja, han er afbilledet ret mange steder 😉 )
Efter morgenmadsbuffeten var vi mætte og klar til at indtage parken og se noget af det, vi ikke nåede dagen før.

Til frokost havde min bror og svigerinde booket bord hjemmefra. På en buffetrestaurant hvor vi var så heldige at få vores helt egen stue – af den fineste slags. Lidt fordele er der ved at rejse en stor flok på 8 😉
Der var både mad- og kagebuffet, så der blev smovset, så maverne var klar til endnu flere timers sjov.

Efter frokost gik vi over i den anden park, Walt Disney Studio, der ligger 5 minutters gang væk. En helt anden oplevelse, et helt andet univers.
Drengene fik prøvet lidt af hvert, mens jeg gik og nød omgivelserne og fik øje på lidt af hvert. Der er detaljer overalt…

Køerne til forlystelserne var mange steder 30-60 minutter, så det var ikke noget for L, men han synes også det var fint ‘bare’ at få lov at udforske området.
Han sad nødigt i klapvognen og ville helst gå uden at holde i hånd, så vi brugte virkelig meget energi på at holde øje med ham. Pyha, bare tanken om, at han skulle blive væk, kunne gøre mig fysisk dårlig.

Sidste på eftermiddagen gik vi tilbage til den anden park for at se Disney Paraden. En Disney-magisk oplevelse, hvor der virkelig er smæk på kostumer, biler og oplevelser. Drengene var temmelig optagede af det og L fik vinket til samtlige figurer 🙂

L fik kun sovet en tidlig middagslur i klapvognen, så ved aftensmadstid var han ved at være brugt. Min bror havde booket aftensmadsaftaler hjemmefra, da vi havde hørt, det kunne være svært at få plads ellers. Denne aften var der booket bord på en finere restaurant, hvor vi fik bord i en ’stue’, hvor der i forvejen sad to familier.
L var træt og ikke i humør til at sidde og ’spise fint’, så jeg gik i stedet tilbage på værelset med ham, med noget mad under armen. Det var meget bedre. Han nød lidt alenetid med sin mor og det gjorde jeg også 🙂 Efter to dage med fart over feltet, var det helt fint med lidt stilhed og tosomhed <3 Han livede op, fortalte masser af (volapyk)historier og fik bearbejdet nogle af de mange indtryk på den måde.
Bagefter gik han kold i tremmesengen på to minutter og da de to store kom hjem, sammen med resten af troppen, var der tid til at sige hej og godnat til dem og høre lidt om deres madoplevelse.

Kl. 22 gik de andre i parken for at se lysshow ved slottet, mens A og jeg blev på værelset hos L.
Vi havde aftalt at dele os op, så nogen kunne lytte efter L, mens andre var af sted til det og så bytte aftenen efter. Det var fedt, at hotellet lå midt i det hele, så der ikke var langt at gå, når dagen var ved at være slut og de sidste kræfter opbrugt 😉

Tænk engang, 2 dage midt i magien var allerede gået…. Godt vi havde et par dage mere 😉