Tak for jer + Lykkeglimt fra ugen der gik

076
God tid til morgenmad og avislæsning – jeg er fan <3
004
En klassiker – opskriften på pizza med sprød bund er lige her
006 001
Når det skal være nemt og hurtigt – men stadig lækkert 🙂
010-text
Én er temmelig stolt over at have lært at rulle <3
061131-text001
Taknemmelig over jeg har en mand, der finder sig i mine skøre indretningspåfund, og som for længst har accepteret min svaghed for lyserød <3
065256
En armbrøst, der skyder med vinpropper – købt på riddermarkedet forleden
For øvrigt en virkelig god anledning til at drikke rødvin, så der kan komme flere skud i kassen 😉
263-text
W købte et træsværd, som L hurtigt overtog 🙂
686695
Gotta love those summer nights!
711038

Allerførst vil jeg lige sige TAK, af hjertet tak, for jeres mange fine kommentarer og beskeder til mit indlæg i går. De er gemt et rart sted <3 Jeg glæder mig til at kunne dele meget mere med jer hen ad vejen.

Den sidste uge har været virkelig rar! Vi har nydt at have ferie og kunne gøre lige det vi havde lyst til, når vi havde lyst til det.

Vejret har været en blandet landhandel, men vi har forsøgt, ikke at lade os påvirke af det. – Selvom jeg virkelig, virkelig godt gad have en uge eller tre med sommervarme og bare-ben-i-sandalerne-garanti.
Nå, vi bliver ved at håbe til det sidste…

Udover at være på tur, både tilbage i tiden og til den sejeste skov ever, så har vi også brugt et par dage herhjemme. Og så er der blevet pakket til ferietur, fejret og dimset lidt rundt i det nye soveværelse, som jeg forhåbentlig snart kan vise mere fra 🙂

Nu står den på endnu en uges ferie i fantastiske omgivelser – det kunne ikke være bedre! Mere om det snart 😉 Indtil da, kan I kigge med på Instagram @mormedmegetmere

Rigtig dejlig mandag derude! Håber, I får en god uge.

Opskrift: Brownie med hindbærmousse, skildpaddeskum og træstammer

546553

En lækker, svampet browniebund med syrligsød hindbærmousse, skildpaddeskum til at forkæle smagsløgene og så lige en lille træstamme som prikken over i’et 🙂

Denne lille kageforkælelse gik rent hjem! Den smager skønt af sommer og sol og den syrligtsøde hindbærmousse komplimenterer den søde bund ret godt.

Når vi ikke er så mange kagespisere eller jeg har tid (og lyst) til at lave flere forskellige kager, så er det rart at kunne lave dem i lidt mindre skala. For selvom kagerester ikke er nogen særlig dårlig ting, så er det jo heller ikke super sundt at have køleskabet fuld af dem – hele tiden ihvertfald 😉

Til min svigerindes fødselsdagsfejring i sidste uge lavede jeg blandt andet denne brownie med hindbærmousse, skildpaddeskum og træstammer på toppen.

Mange af jer har skrevet til mig og efterspurgt opskriften, så den kommer selvfølgelig her 🙂

Denne type kage har rigtig godt af at blive lavet dagen i forvejen – hvilket kun er et plus, hvis du spørger mig 🙂

Hvis du ikke har tid eller lyst til, at der skal træstammer på toppen, kan du selvfølgelig bare undvære dem 😉

Du skal bruge: 

Til browniebunden:
55 gr. mørk chokolade
30 gr. smør (evt. laktosefri)
1 æg
90 gr. sukker
15 gr. speltmel (eller hvedemel)
5 gr. kakaopulver
Et lille drys flagesalt

Til hindbærmoussen:
1 tsk vand
150 gr. hindbær (evt. frosne)
25 gr. sukker
1/4 tsk vanillepulver
1 1/2 plade husblas
1 dl fløde (evt. laktosefri)

Til skildpaddeskum:
2 dl fløde (evt. laktosefri)
2 små mini skildpadder

Evt. pynt, friske hindbær eller hjemmelavede træstammer

Kagering Ø16 cm – f.eks. denne (reklamelink)
Lagkageplast – f.eks. dette (reklamelink)

Sådan gør du: 

Først skal bunden bages:
Smelt smør og chokolade sammen over vandbad.
Pisk æg og sukker sammen med en elpisker og vend chokoladesmørret i bagefter.
Bland mel og kakaopulver, si det i kagemassen og vend det rundt med en dejskraber. Vend saltet i til sidst.
Smør en kagering ca. Ø16 med lidt smør, sæt den på en bageplade med bagepapir og hæld massen i
Bag bunden i ovnen ved 175 grader (ikke varmluft) i ca. 20 minutter, til den er gennembagt

Så skal hindbærmoussen laves:
Læg husblas i blød i en stor skål med koldt vand.
Kog vand, sukker og bær sammen i en gryde, til bærrene kan moses med en ske. Blend det sammen til en ensartet masse. Hæld et par spsk af massen tilbage i gryden og sæt resten på køl eller i fryseren, hvis du gerne vil speede processen lidt op.
Når hindbærmosen er kølet ned til samme temperatur som fløden, kan du gå videre.
Varm de 2 spsk hindbærmos op i gryden og opløs husblassen heri. Bland det sammen med den kolde hindbærmos.
Pisk fløden til let skum i en skål og vend forsigtigt og lidt ad gangen hindbærmosen i. Vend det sammen til en ensartet masse.

For kageringen med lagkageplast (eller husholdningsfilm) og læg bunden ned i. Hæld moussen ovenpå og ryst forsigtigt tallerknen lidt, så massen fordeler sig og evt. luftbobler forsvinder.

Sæt kagen på køl min. 3-4 timer, men gerne til næste dag.

Lav derefter skildpaddeskummet klar:
Varm fløden op i en skål over vandbad og smelt de to skildpadder i den varme fløde. Sæt skålen på køl med vitawrap over. Læg vitawrap helt ned på fløden, ellers dannes der kondens.
Sørg for at skildpaddefløden er helt iskold, før den piskes. Sæt den evt. i fryseren 15 minutter inden, så den med garanti er kold, ellers kan den ikke piskes til flødeskum

Når kagen har sat sig, fjernes ring og lagkageplast og kagen pyntes, som du har lyst, med skildpaddeskum, friske hindbær, hindbærpulver, guldglimmer eller lignende 🙂

Hvis du vil lave små træstammer til at pynte med, er opskriften på træstammer lige her.
Jeg lavede dem blot i mindre format end normalt 🙂

645 649616

Guide: Tips til gratis sommerferiesjov i Midt- og Vestjylland

001 006
2. breakfast på en legeplads kan virkelig anbefales 🙂
026 055 075 089
Når man vil det samme som sine brødre <3
107 120

Sådan en sommerferie kan hurtigt blive en dyr affære, med mindre man bliver hjemme eller finder nogle steder, der ikke koster penge, men som alligevel giver masser af smil på læben og oplevelser i hjertet.

I går brugte vi kun penge på (store) is og benzin. Maden medbragte vi selv, og den skulle vi jo have spist uanset hvad 🙂

Her kommer et par ideer til, hvad man kan lave i ferien eller i en weekend i Midtjylland, hvis det skal koste ingenting, men stadigvæk blæse en bagover… 😉

Om morgenen, efter morgenmad, pakkede vi en skovturskurv med friskbagte boller, hurtige muffins med solbær, stikkelsbærkompot med yoghurt og havregryn og lidt andre gode sager – og kaffe, selvfølgelig 🙂
Første stop på vores ud-i-det-blå-tur var på en legeplads, hvor solen kunne nå os og hvor der også var gemt forhindringer i skoven. Mens drengene legede, drak A og jeg kaffe og nød at sidde stille et kvarter 😉

Efter legepladssjov kørte vi ud til Skovsnogen. En skov fyldt til randen med kunst, som vi længe har haft lyst til at besøge.
Vi havde W med som guide, for han har været derude med skolen tidligere på året og kunne huske (overraskende) meget om de forskellige kunstværker. Han var drønstolt over at vise os rundt og vi nød at lytte til hans små historier, mens vi gik rundt og opdagede, snakkede, pjattede, hyggede og fik løbet masser af energi af 🙂
Vejret var helt perfekt. Ikke for varmt og slet ikke koldt. Ingen vind, soldryp ned fra trækronerne – og så havde vi nærmest skoven for os selv.

128
Man overvejer måske lige en ekstra gang, om man har lyst til at benytte parkeringspladsen… 😉
131
‘Ad’, siger L
150 169 206
Skovsnogen – her kunne vi vist have brugt flere timer
211 229-text
De bedste feriemakkere <3
235 236 275
Tvillingetræet
282 283
Tit tit
319 320
Et billede på, hvordan vi bruger skoven. Nedlægger den, for at bygge motionscentre, i stedet for at bruge den, som den er…. Tankevækkende, ik?
331
Affaldskiste
333 338 344
Lige før jeg kunne overtales til at overnatte i shelter, når det er så fint, som det her! 😉
348 367 395 404 413
En bænk der kræver ligevægt <3
440 444 448 452
Se godt efter….
‘Klam mand’ som L sagde om dette stykke kunst
458 466 470 473 489 475
Sådan et legehus måtte godt stå i vores have 🙂
284 296 315492494

Det var nærmest som en slags skattejagt i skoven, hvor en ny skat gemte sig rundt om hvert hjørne, bag det næste træ eller i den næste lysning. Kunst i børnehøjde – vi blev alle fans på nul komma dut!

Hvis man vil rundt og se det hele, er ruten ca. 2,5 km lang, men man bestemmer selv, hvor man kan sagtens tage kortere ruter, hvis man ikke kan nå eller holde til at se det hele på én gang. Der er over 40 værker at se, og mange af dem er faktisk ikke blot til pynt, men også nogen man kan prøve, røre ved, undersøge eller gå ind i.

497
499

På vejen hjem kørte vi forbi Skarrildhus og drømte om at holde vores kobberbryllup der om 4 år <3

Og så sluttede vi turen af med, og nød, en dejlig kold is i det skønne solskinsvejr.

Ja, i går var sådan en dag, der gik direkte i hjertekulen på mig. Jeg var helt høj på kærlighed om aftenen, da alle tre drenge sov sødt, Saga snorkede tungt og stuen blev lyst op af den mest fantastiske og helt særlige gul-røde solnedgang.
En helt igennem rar, afslappet og skøn dag. En dag uden ‘forstyrrende elementer’, hvor vi bare var sammen alle 5 (6) og nød, nød, nød. Uden konflikter, sure miner eller stress. Det er lige præcis sådan ferie skal være, hvis du spørger mig <3

 

Skovsnogen – deep forest artland kan findes på adressen Døvlingvej, 6933 Kibæk.

Sommerlykkeglimt – i laveste gear

006
Kaffe først – altid kaffe først 🙂
045
Sommerburgere med pulled chicken
Fun fact: Først gang jeg lavede denne ret, havde jeg veer med L
115
På morgengåtur – med kaffe i hånden, en sød lille én ved min side, sol i øjnene og fuglefløjt <3
116
Min baghave <3
007
Fast arbejde – men jeg klager ikke 😉
012
Når nu haven insisterer på at masseproducere bær til os – opskrift på mørdej her
017
Stjerneskud – på S’s opfordring 🙂
025
Med friskbagt speltbrød nederst og friskstegte fiskefileter
030
Tror fryseren bliver sommermæt i år <3 Perfekt til mørkere tider
033
Det var regnen, der fik mig til det…
003
Magelig type <3
043
Opskriften på grove spelt-chokoladeboller er her
005 009
Eftermiddagstreat
033
Kyllingedeller med masser af skjult grønt
046051 051059
Haps! Med frisklavet vanilleis – smagen af sommer 🙂
060 003
Frokost til små (og store) hænder 🙂
011039046039
Fra mig til mig… Mere om den snart 😉
009

Som billederne måske fortæller, så omfavner vi ferien og forsøger at få det bedste ud af den – uanset vejret.

I lørdags kom A hjem fra nattevagt og har nu også ferie med os de næste par uger. Det bliver skønt.

Min krop har været igennem en temmelig vild reaktion, ovenpå et år med (alt for meget) stress og jag. Jeg har virkelig måttet kæmpe med (eller mod?) den, for at få den ovenpå igen, efter jeg stoppede på arbejde. Trætheden er larmende og overvældende, jeg kan nærmest stå op og sove og min krop værker de mærkeligste steder. Den fortæller mig helt klart, at den har brug for at slappe af og jeg giver den lov til det, så godt som jeg nu kan, med 3 vildbasser, der har sommerferie og allerhelst vil, at der sker noget hele tiden 😉
Jeg er virkelig dårlig til at lave ingenting, men jeg øver mig… 😉

I sidste uge lod vi dagene passe sig selv lidt, nød at spise sommermad og bare være hjemme. I denne uge skal vi ud at opleve lidt – fordi vi har lyst <3

Nu er dagen allerede godt i gang og jeg må hellere komme ud af starthullet og komme i sving. Jeg tror, vi smutter af sted og leger riddere og gøglere for en dag, for solen skinner og indbyder til at gå på opdagelse.

God mandag og ny uge til jer alle!

‘God ferie’- og forsinket fødselsdagsfejring

013
Mini oreos – opskriften er her
016357-text 374-text 435467-text479-text572
Bruschetta af friskbagt grydebrød, mozzarella og rødt på toppen
576579
Farverigt madorgie
585588600607611616620
Mazarinlignende bund med stikkelsbærmousse og mini oreos
621
Brownie med hindbærmousse, skildpaddeskum og mini træstammer <3
627636
Jordbærkagen! Altid en favorit – opskriften er her
658665617671672674
Jeg er temmelig vild med min mors udsigt!
684703

Årh manner, i går var en fantastisk dag – lige til gemmebogen <3

Årets (eneste) sommerdag blev nydt til fulde, med masser af god mad, kager på stribe, fødselsdag, familie, hygge, kærlighed og naturforkælelse.

Om formiddagen var A og jeg ude hos min farmor, for at holde møde med en demenskoordinator. Det føles rart at kunne hjælpe hende, især nu hvor min far ikke er her til at klare de ting <3

Bagefter spiste vi frokost med drengene og besluttede os for at drøne ned til søen og hoppe i – nogle af os ihvertfald. Jeg ved ikke hvor drengene har deres vandhundegener fra – det er ikke fra mig ihvertfald – men vandet var faktisk skønt og slet ikke så koldt som jeg havde frygtet 😉

Bagefter lagde jeg sidste hånd på en stribe fødselsdagskager. Jeg havde spurgt min svigerinde til fødselsdagskageønsker, og da jeg simpelthen ikke kunne vælge mellem dem, måtte jeg jo bage lidt forskelligt 🙂

Aftenen gik med grillmiddag på terrassen, forsinket fødselsdagsfejring og ‘god-sommerferie’ønskning, da min mor, bror og svigerinde kører på ferie i morgen, og så går det lige et par uger, før vi ses igen.
Drengene blev og overnattede hos mormor, så A og jeg gik hjem hånd i hånd, med Saga pænt ved siden af, og nød den smukke afslutning på en fin dag <3

I dag har A vagt, så jeg er alene med de 3 (4) banditter, men det er nu også okay. Nu sover L lur og jeg vil begynde at flytte ind i de nye skabe i vores nye soveværelse imens drengene spiller lidt fodbold i haven 🙂

Rigtig dejlig (sommer)dag til jer alle!