Den rustfarvede dug i hør har jeg købt her De smukke vandglas med bobler har jeg købt her*. Glassene, som jeg har brugt til orkideerne, er her fra
Glimt i massevis fra årets sidste aften. Fra dengang, hvor det nye år stadig ventede helt uprøvet og sprødt på den anden side.
Selvom vi ‘bare’ var os og min mor, skulle vi ikke gå ned på farver, knallerter, glimmer og festlighed.
I forhold til julebordet lod jeg farverne fylde endnu mere – fordi det er værd at hylde farver og godt humør på årets sidste dag. Med håbet om, at det må sætte standarden for det nye år.
Bordet blev dækket med hørdug, blondeløber, messingbestik, farverigt konfetti, guldserpentiner, blomster og levende lys. Servietterne blev foldet som smokingskjorter og pyntet med en butterfly i guld, præcis som for nogle år siden.
De smukke bøhmiske glas blev sammensat i en farverig kombination sammen med boblende vandglas og champagneglas.
Håbet om, at det nye år skulle være farverigt og festligt, har ikke helt holdt stik endnu. Tværtimod faktisk. Men vi har heldigvis mange dage til at rette op på det. Jeg satser på, at det hjælper lidt på det hele at få afleveret vores eksamensopgave og klaret den mundtlige eksamen, omend der venter endnu et hektisk semester lige bagefter. Om ikke andet, så sætter jeg min lid til, at foråret bringer lys og lykke med sig 😉 På papiret har 2020 – ja, faktisk hele det nye årti – ihvertfald masser af fine ting at byde på.
Godt nytår! Håber, I alle fik taget godt afsked med det gamle, er kommet godt ind i det nye og har fået startet fint på januar også?
Et nyt år bringer altid masser af tanker med sig, for mit vedkommende. Jeg bliver både sentimental og optimistisk. Får lyst til at sætte mig nye mål og ser frem til at forfølge lyset, der langsomt vender tilbage. Glæder mig til at udforske det nye år, der venter. Sprødt og ubrugt. Nyt og fint. Mystisk og uforudsigeligt.
Jeg gør mig mange tanker om året, der gik. Mærker minderne igen. Nogle rarere end andre. Nogle oplevelser må gerne forsvinde med året, vi tager afsked med. Andre må gerne bestå, så længe som muligt. Det er vel egentlig ret meget essensen af livet…
Jeg har meget på hjerte, der stadig fylder, fra året der gik. Men jeg vil lade det dvæle lidt endnu, og i stedet se fremad. Det nye år – og nye årti – har meget at byde på. Det er nok kun en brøkdel, vi allerede kender til. Men der er ihvertfald meget godt i vente, som er værd at glæde sig til.
Jeg fik lyst til at lave en lille glædesliste, der samtidig fik mig til at tænke lidt ekstra over alt det fine, vi har at se frem til og håbe på. Og alt det vilde, uforståelige, fantastiske, angstprovokerende og og og, der også venter…
Det giver et dejligt endorfinskud at lave sådan en liste, og det er slet ikke så dumt, på sådan en grå januardag 😉
Jeg laver ikke nytårsforsæt, for hvis der er noget, jeg gerne vil have anderledes, vil jeg ikke vente på et nyt år til at kickstarte det. Derimod vil jeg gerne glæde mig til små og store begivenheder. Og drømme – i alle størrelser.
Så – here goes. Min glædesliste (der også indeholder skræmmende milepæle):
I det nye årti…
fylder 2 af vores 3 drenge 18 år! Og får (måske) kørekort… Dét er godt nok en vild tanke
afslutter både W og S folkeskolen
skal L starte i skole, og vi siger dermed farvel til børnehavelivet, der har været en del af vores hverdag i mange år efterhånden
skal der holdes konfirmationer – hvis drengene har lyst til det
håber jeg, at jeg bliver bekræftet i, at de sidste 2,5 års studie ikke har været ‘forgæves’
skal A og jeg fejre kobberbryllup
skal vi fortsætte med at fejre både store og små glæder
fylder både A og jeg 40 år (gisp!)
skal jeg blive endnu bedre til at sige ‘pyt’
vil jeg sørge for, at mine smilerynker bliver større…
håber jeg, at de fleste dage vil være fine – at håbe, at alle dage vil blive det, er vist livsurealistisk
bliver jeg (forhåbentlig) færdig som sygeplejerske
vil jeg fortsætte med at engagere mig i det, som drengene brænder for
håber jeg, at det bliver livet og ikke døden, der kommer til at fylde. Det trænger vi alle til…
skal der ses utallige timers badminton i haller i Danmark – og måske i udlandet…
vil jeg lære at strikke. Basta
håber jeg, at jeg finder mit drømmejob som sygeplejerske. Måske dér, hvor jeg skal i klinik lige om lidt…
skal jeg udleve flere af mine (store) drømme
håber jeg, at vores husdrømme bliver opfyldt
vil jeg øve mig i selvkærlighed
skal vi måske prøve at komme på skiferie med drengene for første gang
vil jeg blive ved med at minde mig selv om, at alting er til låns – ikke mindst vores drenge, der vokser mellem hænderne på os
fortsætte med at nyde, at drengene elsker at bruge tid sammen med os
skal jeg bage kager i massevis
kan det være, jeg skal læse videre
vil jeg øve mig i at nyde tingene, som de er, mens de er, i stedet for at stræbe efter ‘det næste’
håber jeg, at W får opfyldt sine skoledrømme
glæder jeg mig til, fortsat at være rigtig meget sammen med min familie
vil jeg gerne prøve at fejre jul i et Winter Wonderland med vaskeægte sne et sted…
ønsker jeg allermest, at mine 4 drenge får deres drømme til at gå i opfyldelse <3
Og så er der selvfølgelig alt det andet rare, der også følger med et år – eller 10. Årstidernes skiften, ferier, nydning, hverdagslykke, grin, gode oplevelser, glædestårer i øjenkrogen, varme hjerter og taknemmelighed – blandt andet.
Jeg håber, at det nye år(ti) bliver alt det vi – og I – drømmer om og håber på. Og meget mere til!
Er der noget særligt, I ser frem til i det nye år(ti)?
Godt nytår!
P. S. Jeg læste en artikel forleden, der påpegede at vi ifølge matematikken første starter det nye årti næste år – altså i 2021. Men anyways, jeg lader det nye årti starte nu 🙂
Nytårsbrunch ‘Må jeg ta’ en?’ Det, frisk luft gør ved én <3 Brødre <3 Udsigten til et kommende sygehus… Det nye år er startet pænt Favoritmenu – opskriften på nuggets er lige her Storken kom forbi – vi fejrede fødselsdag på afstand med lækre, hurtige og nemme fastelavnsboller – opskriften er her Eftermiddagssnacks – friskbagte focaccia pizzaer er altid et hit. Opskriften er her
Januarlykkeglimt fra de første par uger af det nye år.
Der har allerede været mange forskellige ting på programmet. Både sjove, spændende, dramatiske og hverdagsagtige.
Vi skød året i gang med en nytårsbrunch d. 1. januar. Vi ville så gerne gøre alt, hvad vi kunne, for at blive gode venner med året fra start 😉 Det var også en helt perfekt anledning til at få brugt resterne fra nytårsaften.
Inden skole- og børnehavelivet kaldte igen, fik vi afprøvet et par legepladser, som vi ikke kommer på så tit. Det er altid et hit at køre lidt væk og udforske ‘nye’ territorier i jagten på de røde kinder. Så går der nemt et par timer med sjov og tumleri.
Da året stadig var helt nyt, blev vi et familiemedlem rigere, og mens vi ventede på at kunne få syn for sagen, og se ham sådan rigtigt, fejrede vi fødselsdag herhjemme. Med friskbagte fastelavnsboller. Vi er nemlig enige om herhjemme, at de sagtens kan spises ‘udenfor sæsonen’ også 🙂
Et par timer før ovnen sprang i luften fik jeg bagt en ny omgang focaccia minipizzaer til madpakkerne, der dog hurtigt blev halveret i antal, da drengene kom eftermiddagssultne hjem fra skole 😉
Nu er halvdelen af den berygtede januarmåned snart gået, og jeg har allerede (eller skulle jeg skrive stadigvæk) en anelse svært ved at følge med.
Har planer om at skulle nå at nyde lidt – og lade op – inden februar og 4. semester venter. For så vidt jeg kan gennemskue på studienet, så bliver det (endnu) et krævende, hektisk semester…
Men allermest går jeg og venter på, at ovnen bliver lavet igen, så jeg kan stresse af med lidt kagebagning og madlavning. Krydser fingre for, det bliver en af de nærmeste dage, så mine abstinenser ikke behøver toppe yderligere… 😉
Traditionen tro: Hjemmelavet kransekage – med mindeflag fra året, der gik ‘Se mor, det var dengang du bar mig på skuldrene’
De to æsker med små kransekagebidder var ‘ud-af-huset’ til min bror og svigerinde og min mor, morbror og tanteBlinis til forret… og vandbakkelser med laks og dildcremeHovedret: Øko okseculotte, pommes duchesse, 3 slags salat og rødvinssauceDesserten – efter drengenes ønske: Islagkage med stracciatella- og jordbæris og chokoladebunde. Pyntet med masser af friske bær og stribede kysHotdogs og Bezzerwizzer til natmad
Inden det nye år kommer alt for godt i gang, vil jeg lige dele lidt glimt fra nytårsaften med jer.
Nytårsbordet har jeg dog allerede afsløret i dette indlæg.
Vi var 7 til bords nytårsaften. Udover os 5 herhjemme havde vi selskab af A’s mor og søster. Jeg har på ingen måde behov for en kæmpe fest nytårsaften. Jeg vil i stedet gerne nyde den med god mad og hygge.
Vi satte os til bords efter dronningens fantastiske nytårstale og startede med en fiskeforret bestående af binis med creme fraiche, stenbiderrogn og rejer og små vandbakkelser med røget laks og dildcreme.
Derefter serverede jeg hovedretten. En økologisk okseculotte med små pommes duchesse og rødvinssauce, der havde simret i 5 timer og derudover 3 salater; en tomatsalat med feta, en rødbedesalat med agurk, feta, blåbær og ananaskirsebær og en broccolisalat.
Drengene havde ønsket, at vi skulle have islagkage til dessert, og det passede ret godt som det søde punktum. Endnu mere, når nu det var iselskere, der var inviteret med til bords 🙂
Da vi havde spist os mætte, gav vi os i kast med spil og hygge, og inden vi fik set os om, var det tid til at poppe midnatschampagnen og sætte kransekagen på bordet.
Efter skålerier og et kæmpe stort (gratis) fyrværkerishow udenfor, spillede vi videre, mens vi spiste hotdogs (som er endnu en nytårstradition herhjemme). Da klokken havde slået 2, var det tid til at krybe til køjs, så vi også kunne få lidt ud af den første dag i det nye år 🙂
Og heldigvis kan vi nu glæde os over, at tiden med helt små børn, der vågner kl. 5.30 d. 1. januar – nærmest når man selv lige er faldet i søvn – er ovre. Dét er virkelig værd at nyde (og fejre), for manner, jeg har hadet 1.januar de sidste mange år. Den har bare været knaldhård at komme igennem, synes jeg. Hvad vi fik dagen til at gå med, vil jeg dog gemme til et andet indlæg.
Hvis du har lyst til at se et tilbageblik på 2018, og læse nogle af mine tanker om året, der gik, og det nye, der venter, kan du kigge forbi lige her
Godt nytår derude. Håber, I kom godt ind i det nye år.
Egentlig er det måske nok lidt trist, ligefrem at glæde sig til at tage afsked med året, og få lov at starte på et nyt. Ikke desto mindre er det sådan, jeg har det.
Skulle man have forsøgt at vride mere glæde og godhed ud af året, hvis man sidder tilbage med den følelse, når året rinder ud? Tja, måske. Men indimellem gør livet det bare svært for én at bevare optimismen og positivismen hele tiden. Jeg synes ellers, jeg gør et ihærdigt forsøg på at ‘hænge mig” i de gode stunder, men det er bare ikke altid nok.
Og 2018 vil helt sikkert være et år, vi tænker tilbage på med blandede følelser. Jeg startede da også årets sidste dag, i går, med at græde af udmattethed og fortvivlelse. Fordi det hele bare lige var blevet for meget. Sådan kan jeg få det indimellem. Heldigvis sluttede jeg året af med et varmt smil, efter nogle hyggelige timer med spil, grin, god mad og tid til nydning.
Hvis jeg skal skære alle de hårde facts fra, om alt det, vi har kæmpet med i 2018 som død, sygdom og faglige udfordringer, så kunne vi jo godt tage at være glade for, at vi stadig er her, ikke er alvorligt syge og at vi har hinanden.
At årets modstand (endnu en gang) har gjort os stærkere. Selvom vi næsten ikke tænkte, det kunne være muligt at blive det. Vi har klaret os igennem mange små og store kriser sammen. Udefrakommende ting, som livet har forsøgt at teste os med. Og vi har bestået testene. Dét kunne vi måske godt tage at være ret stolte af!
Og ja, det hele kunne være endnu værre. Men sådan er det jo (næsten) altid. Det kan måske nok blive endnu mere sort, men nogle gange er sort slemt nok.
Når jeg kigger året igennem i glimt, som dem nedenfor, så har vi mange ting at være glade for, og tænke tilbage på med et smil. Oplevelser, der bestemt er værd at putte over i mindebogen. Især de første – næsten – 5 måneder, var skønne, farverige og fyldt med gode oplevelser. Derfra hobede udfordringerne sig op foran os, og vi blev slået ud af kurs igen og igen. Det er de benhårde facts, og når jeg ser tilbage nu, er det også med en smule stolthed. For vi står stadig oprejst, omend vi indimellem er nødt til at læne os op ad hinanden, for at kunne det. Men det er jo også netop dét, der er testen. Og heldigvis kan vi skiftes til at have gummiknæ.
Især L’s sorg er enormt svær, fordi døden er så ukonkret. Og fordi han slet ikke er sig selv. Der går ikke en dag, hvor vi ikke bliver mødt af den, på den ene eller anden måde. De fleste gange skjult i form af vredesudbrud eller ‘angst’ – men det kan man jo godt forstå, når én, man så flere gange om ugen, pludselig aldrig kommer mere. Angsten for at miste flere, af dem man holder af, må fylde så meget i det lille hjerte, at jeg næsten ikke kan bære det. Og når jeg selv er slidt, trist, ked og udmattet af livets skyggeside(r), kan det være svært at have overskud til at gentage sig selv utallige gange, være forstående og rolig. Men vi klarer det – sammen. Og ja, indimellem så træder jeg (også) ved siden af, og får ikke mødt ham ‘rigtigt’. Men jeg forsøger.
Og forhåbentlig hjælper de lysere tider, og tiden, i det hele taget, på det. ‘Det bliver lettere med tiden’ messer jeg ofte i mit hoved. Det bliver lettere med tiden.
Nu glæder jeg mig til at tage hul på et nyt år. Forhåbentlig et godt et. Et roligt et. Et med nye, spændende udfordringer, der giver energi og løfter. Et der har noget mindre behov for at teste os. Og som måske åbner nye muligheder, lyster, veje?
Herunder er der et lille tilbageblik på året, der gik, måned for måned:
Januar bød på afslutning i vuggestuen for L. En epoke i vores liv, der endte. Det var både glædeligt og også lidt trist. Endnu mere fordi vi ikke rigtigt havde en god mavefornemmelse, med det der videre skulle ske…
Det meste af måneden gik derudover med eksamensforberedelse og nervepirrende eksamen, der heldigvis endte ganske fint. Og så var vejret smukt og blev nydt i ‘baghaven’.
Februar blev nydt, med et nyt semester, der skulle indtages, og en 7 års fødselsdag, der skulle fejres. Blandt andet med en skolefest, med alt hvad der til hører. Og så var der også MGP-party i stuen, med snacks, islagkage, sang og glimmer. Ikke nogen dum måde at tage afsked med vinteren på 🙂
Marts er vist nok min yndlingsmåned – måske nok på en delt førsteplads med december. Det er måneden hvor både A og jeg fylder år – og nu også vores lille spirrevip, Saga. Så der er nærmest lagt i ovnen til en helt måneds festivitas, og det er lige mig 🙂
Udover at holde lyserød tøsefest fik vi også smovset forskellige påskelækkerier og smækre middage.
April bød på både varme og sne, og blev nydt med både påskefest, ferietur, påskefrokost og Harry Potter tyvstart slash generalprøve.
Maj startede solrigt og fint, omend det er en svær måned, der får hjertesorgen til at pible igen.
L’s 3 års fødselsdag blev fejret ad flere omgang, og især Gurli Gris festen vil nok blive husket længe 😉
Måneden sluttede desværre med noget af en udfordring, da A’s akillessene sprang, og de efterfølgende måneder blev alt andet end det, vi havde forestillet os og planlagt efter.
Juni bød på havedage, nydning, sommermad, Sankt Hans fest, afsked med mit kliniksted gennem 10 uger, sommerstrik og 9 års bryllupsdag. Og så lige en eksamen og et afsluttet semester, til at gå på sommerferie med.
Juli var en begivenhedsrig måned, der krævede sin kvinde! 😉
W fejrede sin første runde fødselsdag. Den helt store fest blev holdt i haven, med Harry Potter som omdrejningspunkt. Det var en virkelig god dag, som han (og vi) stadig snakker om og mindes.
L og jeg var på dyrskue og det varme vejr blev nydt i haven. Midt på måneden tog vi i sommerhus og fejrede 70 års fødselsdag, blandt andet med et kæmpe kagebord.
Derefter var det tid til at begive os sydpå, hele vejen til Sydfrankrig. Det tog enormt mange af mine kræfter at skulle køre bilen, når nu A var lænket til en kæmpe støvle. Men det var også en stor personlig sejr, som jeg vil huske tilbage på, når jeg (indimellem) mister troen på mig selv! Selve ferien var der heller ikke noget at sætte en finger på. L snakkede så sent som i går om, at han gerne ville tilbage til den store swimmingpool 🙂
Mine feriedagbøger, der indeholder både smil og tårer, kan læses her, her, her og her.
August bød på skolestart for de to ældste lykkespirer, mens jeg (heldigvis) stadig kunne nyde at have fri – og komme mig ovenpå den egentlig rimelig udmattende tur sydpå. Jeg var slet ikke forberedt på, at det ville dræne mig så meget for energi.
Måneden bød også på fine sommeraftener og alenetid med W, tur til Vesterhavet og fejring af min mors fødselsdag.
September startede roligt, med fejring af min mors pensionering, og W’s første badmintonmedalje (sådan helt rigtigt).
Den endte desværre med at tage en noget uventet og ubeskriveligt trist drejning. A’s far, drengenes farfar, min svigerfar, som vi, kun et par måneder forinden, havde fejret stor 70 års fødselsdag for, døde.
Samtidig kæmpede jeg selv en hel del med at finde mig til rette på mit kliniksted. Det var 8 virkelig hårde uger, som jeg egentlig ikke helt forstår, hvordan jeg kom igennem, men heldigvis kan man mere, end man selv tror.
September var med til at sætte 2018 på vores sorte liste over år, der trak tænder ud og som bliver svære at mindes. Og hvor livet endnu en gang lærte os, at man ikke skal tage noget for givet. Og selv her, på første dag i 2019, og længe fremover, vil det være med til at sætte dagsordenen for vores liv.
Oktober bød blandt andet på kagehygge, Halloweenuhygge, en fin tur sydpå til Femern og frisk luft i kinderne på springture i ‘baghaven’.
November blev måneden, hvor L sagde farvel til sine sutter.
Julestemningen blev kickstartet i Tivoli, på vores weekendtur til København med min mor.
Vi mødte drengenes nye firbenede ‘fætter’, Huxi, for første gang og så tyvstartede vi på julegodterne.
Ved udgangen af måneden ventede nye udfordringer på A, der medførte et nyt, bedre overblik i køkkenet.
December er stadig helt frisk i erindringen, og bestemt en måned, der er værd at mindes, på trods af den sorg, som sådan en måned også bringer med sig.
Vi har, alle 5, forsøgt at få det bedste ud af hver eneste dag og har grinet sammen utallige gange til The Julekalender, bagt og smagt småkager, dækket op og budt indenfor.
Sideløbende knoklede jeg med at gøre min eksamensopgave færdig, så jeg kunne nyde juleferien helt og aldeles! Det har været fantastisk – og tiltrængt <3
Nu venter et nyt, sprødt år – og jeg er spændt på, hvad vi kan få ud af det.
Den rustfarvede dug i hør har jeg købt her
De smukke vandglas med bobler har jeg købt her*. Glassene, som jeg har brugt til orkideerne, er her fra
Det lilla vandglas med bobler har jeg købt her*
