Ny billedvæg og kæmpe rabat på plakater

Annonce for Poster Store

Jeg har været på jagt efter nye plakater til væggene herhjemme. Både til køkkenet og til at fortsætte billedvæggen over sofaen i stuen.
Jeg kan godt lide at lave billedvægge rundt omkring i huset. Jeg synes det tilfører personlighed og gør huset til ‘vores eget’. Især når jeg også kan mikse nyt og gammel.

Måske ikke så overraskende (for jer, der har fulgt med i mange år) er der landet en plakat med badminton på væggen. Den passer lige ind herhjemme – både i tema og farver 😉
En lidt mere drømmende plakat med solnedgangsskyer fandt også vej til væggen sammen med hapselækre macarons og et statement, der kan være godt at huske på i en travl hverdag. Jeg har fundet dem alle hos Poster Store, hvor jeg også plejer at shoppe rammer, for de har et fint udvalg til en god pris. Både rammerne i træ og guld er der fra og jeg har dem hængende flere steder rundt omkring i huset.

På væggen i køkkenalrummet er de nye plakater mikset med et yndlingsmaleri, et tryk, andre plakater i samme farveskala og en keramikfugl. Måske bliver billedvæggen udvidet, måske får den lov at være sådan her. Det vil tiden vise 😉

Jeg har fået lov til at give jer en rabatkode, hvis I også har lyst til at shoppe lidt nyt til væggene derhjemme. Udvalget hos Poster Store er kæmpe stort, så der skulle være noget for enhver smag 😉

Med rabatkoden mormedmere55 er der 55% rabat på alle plakater (dog ikke Selection)

Den er gyldig i 4 dage; d. 26. – 30. november 2021 – og der er fri fragt når man handler for mere end 299 kr.

 

Rigtig god weekend derude!

Plakat med badmintontema
Plakat med drømmende skyer eller lækre macarons
‘All we have is now’ – plakat med et vigtigt budskab

Nye yndlingsfarver på væggene – fordi farver gør glad

Reklame for Beckers

De sidste par uger er der sket en hel del herhjemme. Altså udover al hverdagstjuhej’et.
Vi har nærmest fået et helt nyt hus – på den nemme måde, der ikke indebærer hussalg, flyttekasser og nye (uvante) rammer.
Jeg har såmænd bare været i gang med pensler og maling, og sikke en forandring, det har givet! Og var man i tvivl før, så er det vist ret tydeligt nu, hvilke farver jeg holder særligt meget af 🙂

Jeg lavede en afstemning på Instagram, i forhold til hvilken farve, jeg skulle male væggen i stuen i. Overraskende nok (synes jeg), var der flest der stemte på den mørke, brændte orange, som S egentlig havde udset sig til sit værelse.
Da jeg fik nogle strøg på væggen, kunne jeg dog fornemme, at det ville blive for dystert til den ende af stuen.
Jeg var også lidt betænkelig i forhold til, at jeg gerne vil, at væggen skal kunne ‘matche’ de forskellige borddækninger, festligheder og sjov, som jeg dækker op til i løbet af året. Jeg valgte derfor at følge min egen mavefornemmelse, og male væggen i den fineste pudderrosa farve.

Efter første lag var jeg allerede temmelig begejstret for fornyelsen! Det gav så meget mere dybde i rummet at få farve på væggen. Jeg havde slet ikke forestillet mig, det ville gøre rummet så anderledes. Det både hygger og rammer spiseafdelingen ind.

Jeg fortsatte med pensler og rulle ude i gangen, hvor væggen fik en smuk blå farve, som drengene synes var ‘fed’! Det er et gennemgangsrum, hvor vi ikke som sådan opholder os, så jeg var ikke så ‘nervøs’ for at male med en mørk farve derude. Tværtimod synes jeg det giver en god, hyggelig ‘huleagtig’ effekt. Derudover kom to reoler op på væggen, der kan rumme både tegnegrej og studiebøger, så det er lige ved hånden. Det endte ret funky, og giver smukt modspil til de lyse vægge på badeværelset og i stuen.

Det er dog ikke kun stuen og gangen, der har fået farve. Jeg har været i gang en del steder, for jeg kunne slet ikke stoppe igen, da jeg først kom i gang. Jeg blev helt afhængig af den fine forandring, det gav, at svinge penslen et par timer. Drengene har også valgt nye farver til deres værelser, men så langt er jeg ikke kommet endnu. Måske december kan hjælpe på det, så jeg også kan vise det frem 🙂

Efter to husrenoveringer og en del forskellige vægfarver gennem årene, har jeg efterhånden malet en del. Og jeg blev virkelig positivt overrasket over Beckers maling, som jeg ikke har stiftet bekendtskab med før.
Det, jeg faldt for i første omgang, var, at deres maling er vandfortyndbar og miljøvenlig. Det betyder fx at den ikke lugter og dermed ikke får huset til at lugte nymalet i flere uger (det var nærmest væk efter en god udluftning undervejs) og så er de den malingsproducent i Norden, der har flest miljømærkede produkter, og de var også de første til at få svanemærket deres maling. Det betyder, at det både er bedre for miljøet og for dem, der maler (og bor i det).

Derudover er malingen virkelig drøj i brug! Jeg malede væggene med Mood Lasting Finish, der er en lækker, mat vægmaling, der er grunder og maling i én. Det vil sige, at der højst skal males 2 gange – også når man går fra mørk til lys vægfarve. Og så er tørretiden kort, så malerprojekter kan overstås på en dag. Virkelig et stort plus i min bog, for jeg hader at bo i ‘ombygningsrod’.

Med lækker maling, der er nemt at male med og som tørre hurtigt, er der ikke nogen undskyldning for at undgå farver på væggene 🙂 For det værste, der kan ske, er, at man bliver træt af farven, og så kan den heldigvis hurtigt males over igen. Det er også en noget nemmere (og billigere) løsning, hvis man ønsker forandring, end at skulle skifte alle møblerne  (eller huset) ud 😉

Der er i alt 18 lækre Mood farver i den nye serie og det samlede Mood farvekort kan ses lige her.

Jeg glæder mig til at vise jer resten af mine malerprojekter. Blandt andet har bryggerset fået den helt store tur også – mere kan jeg ikke afsløre nu – men meget snart 🙂

Rigtig god fredag og glædelig første jule-weekend!

 

Her er farvekoderne til mine første malerprojekter:
Væggen i stuen er malet med Mood Lasting Finish i farven 673 Pudderrosa og væggen i gangen er malet med Mood Lasting Finish i farven 745 Påfågelblå

Vil du med i køkkenet?

1k 2k 3kkokken1kokken2kokken1kokken2kokken3kokken4kokken5kokken7kokken8kokken9kokken10kokken11kokken12kokken13kokken14kokken15kokken17affiliatelinks

I er efterhånden en del, der har efterspurgt en rundtur herhjemme.
Det ønske vil jeg selvfølgelig gerne lytte til og derfor vil jeg, det næste stykke tid, vise jer lidt rundt hist og pist.

I dag er I inviteret indenfor i køkkenet – et af mine absolutte yndlingsrum herhjemme. Jeg bruger virkelig mange timer herude, både alene og med alle mine drenge omkring mig!
Køkkenet bærer vist også præg af at være et sted der bliver brugt. Indimellem kunne jeg ønske, at alting var gemt væk og der var helt ‘bart’, men det fungerer bare ikke at skulle hive alting frem og tilbage, hver eneste dag. Og egentlig kan jeg nok også ret godt lide, at man kan se, at køkkenet er i brug. Jeg har alting indenfor rækkevidde og det er rart.

Flere steder har vi åbne hylder, hvor alle de ting, vi bruger hver dag, står. Jeg kan godt lide at have dem lige ved hånden og derudover synes jeg, det er med til at gøre køkkenet til ‘vores’.
Det er næsten synd at gemme alting væk bag låger og i skuffer…

Køkkenet er på en måde husets knudepunkt. For at komme ind til resten af huset skal man igennem køkkenet, så udover at være et sted vi hygger er det også vores ‘banegård’. Jeg elsker, at jeg kan stå og ordne grøntsager ved vasken og kigge ud på vejen, se drengene komme hjem eller løbe på løbehjul udenfor og tage imod dem når de kommer hjem fra skole og fritidsaktiviteter, mens jeg er i gang med at lave mad.

De sidste par uger er der blevet flyttet lidt rundt herude. I takt med at vores familie vokser og vores behov og hverdag ændrer sig, så ændrer vores husbehov sig også. Jeg er stadig ved at lære huset at kende. Finde rytmer og opbygge ‘vaner’, og så må huset ændre sig med os.

Der er blevet flyttet rundt på vægreoler og lamper og der er kommet et lille kaffehjørne, der er gemt lidt væk bag et af højskabene.

Et af vores store ønsker, da vi skulle købe hus, var at finde et køkken, med plads til at vi kunne sidde sammen og spise derude. Inden vi flyttede ind, renoverede vi køkkenet. Selve køkkenet er fra Svane Køkkenet og selv her 3 år efter, elsker jeg det stadigvæk uforbeholdent!

Om eftermiddagen kan drengene sidde ved bordet og tegne, W kan læse højt eller lave lektier, A kan bladre i avisen mens L spiser en banan og jeg kan lave mad imens. På den måde kan vi være sammen, selvom der er ting der skal klares <3

De første 3 år af køkkenets levetid hang der flowerpots over bordene. Dem havde vi med fra vores gamle hus. Efter at have flyttet rundt på reoler m.m. har muligheder og ønsker ændret sig og en af mine lampedrømme er blevet opfyldt. Det var ‘love at first sight’ og nu hænger den og lyser smukt over mit arbejdshjørne, hvor jeg står hver dag og ælter brød, skærer grøntsager, vasker op, koger og steger.

Vores store, uundværlige tavle, som jeg lavede for efterhånden en del år siden, har fået en iøjnefaldende plads på den ene væg, men vi kan simpelthen ikke klare os uden den. Med A’s skiftende vagter, drengenes mange fritidsaktiviteter, legeaftaler osv. osv. er det skønt med overblik 5 uger frem i tiden. Også for drengene er det en stor hjælp, de elsker at kunne læse på tavlen hvad der skal ske og bruger den også ofte som nedtælling til noget ‘stort’, som f.eks. fødselsdag, bedsteforældrebesøg og andet skæg.
Du kan se mere til tavlen i dette indlæg, der også viser et noget anderledes køkken, end det jeg sidder i, i dag

Om morgenen står solen ind ad vinduet og lyser smukt op og sørger for en rar start på dagen. Jeg er vild med at kunne drikke min morgenkaffe i en solstråle, selv på en kold dag som i dag.

Hvis der er noget I gerne vil have uddybet på mine rundture, må I endelig bare spørge! Jeg kender jo det meste ind og ud, så måske jeg ikke lige kommer så godt omkring det hele 🙂

Rigtig dejlig solskinsdag

 

Produktinfo:
Lampen over køkkenbordet er fra Flos og hedder S1 // Skålen med frugt er fra Muuto // Minuturet, der er en and, er fra Alessi // Reolerne på væg og ved siden af tavlen er fra String Furniture // Lampen over spisebordet er en PH 5 fra Louis Poulsen // Vægopbevaringen hedder Uten Silo og er fra Vitra // Væguret er fra Karlsson // Kaffekopperne er Mumi krus fra Arabia

Tag over hovedet..

Det er efterhånden halvandet år siden vi overtog vores skønne hus og mange ting har allerede forandret sig, både små og store projekter er blevet gennemført og vi har hele tiden gang i et eller andet.
Da vi kiggede på hus var det vigtigt for os at finde et sted hvor vi kunne se os være og udvikle os mange år frem. Da vi trådte ind i huset første gang var vi ikke i tvivl! Her ville vi gerne bo, her var rammerne for vores drømme lige som vi kunne ønske os dem (og til at betale for menneskepenge).
De efterfølgende uger var vildt nervepirrende, for vi kunne kun købe huset hvis salget af vores rækkehus gik igennem og derudover var vi oppe imod andre interesserede, der også bød på ?vores? hus.
Da det hele endte lykkeligt og vi kunne begyndt at trække vejret igen, indtraf næste kapitel; drømmene.
Vores hus er hverken nybygget, perfekt eller præcis som vi ønsker os det (endnu). Men rammerne er der, og vi er godt på vej og nyder processen undervejs – heldigvis.
Og selvom både Anders og jeg indimellem joker med at det kunne være skønt at alting var som vi gerne ville have det, så vi ikke skal bruge tid og kræfter på at tænke boligforbedringer, så er vi nok bare i virkeligheden ikke særlig gode til at sidde stille ? og heller ikke særlig gode til at have det som vi altid har haft det (okay det er nok mest mig der må tage æren for det :o) host host)
Inden vi flyttede ind brugte vi nogle uger på at ændre  et par store ting. Nu tager vi løbende fat på nyt projekter. Når tiden og pengepungen kan følge med.
Som jeg har nævnt før, drømmer vi om at lægge nye gulve på 1. salen. En anden drøm er nye vinduer i underetagen. Begge drømme er efterhånden indenfor rækkevidde.
Heldigvis er jeg opdraget med viden om at ting tager tid ? og koster penge. Og egentlig synes jeg også at meget af glæden ved nye ting kommer fordi jeg/vi har sparet op og glædet os til at kunne opfylde en drøm.
Jeg er ikke specielt pjattet med udseendet på taget, det er sådan lidt øhm slidt. Det trænger til en ordentlig omgang balsam og måske lidt skælshampoo. Jeg ville elske et smukt sort tag der stod helt skarpt. På en måde er taget husets hår, og i mine øjne må det meget gerne se velplejet ud, men det kan være svært at holde manken velstriglet efter 30 år ? tro mig, jeg taler af personlig erfaring :o) haha
Helt fornuftspræget så trænger huset heller ikke til nyt tag, så det ville være helt galimatias at skifte det lige nu ? vi har heller ikke penge stående klar til dét projekt. Men vi ved at det på et tidspunkt vil blive nødvendigt at skifte toppen af huset. Og i den forbindelse vil vi meget gerne gøre andet og mere end blot at skifte taget. Jeg drømmer om at åbne op til kip ovenpå og lave kviste på begge sider, for der er faktisk en fænomenal udsigt deroppefra som vi slet ikke får nok glæde af lige nu. Og hvis jeg skal tage de økonomiske briller på, er jeg egentlig ret sikker på at sådan en investering kan betale sig ? måske ikke krone til krone ? men i hvert fald gøre en masse godt for huset, både mens vi bor i det og når vi engang skal sælge det igen.
Forhåbentlig bliver drømmen til virkelighed engang, i hvert fald giver det os en fantastisk følelse at drømme om det og glæde os til at det engang bliver virkelighed.
Hvilke boligdrømme render du mon rundt med, store som små?

Højt at flyve..

Forhåbentlig er der ikke nogen der skal falde ned her, men hvis det skulle ske, har vi nu sørget for at de lander blødere end før…
Der er rigeligt at bekymre sig om med to temmelig aktive drenge i huset, specielt efter denne omgang
Med hjælp fra farmor og farfar har vi fået fat på bløde fliser, så vi kan lade drengene lege i sandkassen uden at skulle være (alt for) bekymrede for baglæns saltomortaler..