Mine juleønsker 2017

julegaveonsker-2017

Altså udover fred på jord og ingen alvorlig sygdom og sådan….

Der er både praktiske sager og selvforkælelse på juleønskelisten i år.
Lidt til at holde varmen med og noget til at få pulsen op med i køkkenet. Lidt af det ene og lidt af det andet, det ville ikke være dårligt….
Og overraskelsesgaver, som jeg slet ikke anede, at jeg ønskede mig, er også altid velkommen.
Jeg laver efterhånden kun ønskeseddel fordi jeg bliver bedt om at aflevere én hist og pist, og så fordi en del har skrevet til mig og spurgt, om ikke jeg vil dele mine juleønsker med jer her 😉

Jeg ønsker mig også et nyt æggeur, men det skal være både smart og pænt på én gang. Er der nogen af jer, der kender sådan et, så tip mig gerne om det, så det kan komme på ønskesedlen 🙂

Rigtig god mandag derude

Her er links til alle sagerne:

Silikoneform halvkugler
Nilens Jord foundation
Varme, vamsede hjemmesko
Afkølingsrist til brød og kager
Sorte ankelstøvler
Tørbørste fra Karmameju
Kirsebær ørering
Knivholder til væggen
Chokoladeform diamant
Ravioliform kvadratisk
Kay Bojesen skiløber
Strikkede karklude
Uldplaid i fint blåt/lyserødt mønster
Quiz om sygdomslære
Basisbog i sygepleje

 

Juleglimt og decemberhygge – kom med indenfor…

161159 176 202 206 217 223 225 228 243 149203247 251 254 256

I fredags, da december og vinteren landede, var jeg klar til at vække drengene med julemusik fra højttaleren, grøn mælk til havregrynene (ja, nisseløjerne følger med – traditionen tro) og en julepyntet stue.
Aftenen forinden havde jeg haft travlt med at pynte op og pakke de sidste kalendergaver ind.

Da de stod op om morgenen, var det med julelys i øjnene, og da de stod og børstede tænder sammen efter morgenmaden, med nissehuerne trukket godt ned om ørerne, overhørte jeg S sige til W: ‘Ih, det er bare den hyggeligste dag!’ <3

Mit julehumør landede allerede engang i oktober, men da det jo var aaaalt for tidligt, sendte jeg det hen hvor sneen daler. Det har så resulteret i, at jeg slet ikke er i julehumør nu. Måske også fordi der er virkelig meget andet end jul i min kalender for tiden…?
Nu håber jeg, at drengene kan hjælpe mit julehumør frem fra skjul. Og at de mange juledimsedutter, som endnu engang er fundet frem fra kasserne, som en del af vores juletraditioner, kan gøre det sidste.
Det er nu ret hyggeligt at se på de broderede pakkekalendre, som jeg har brugt virkelig mange timer på at lave. Nu må jeg snart i gang med en til L også, så den kan være klar til næste år… I år får han lov at låne min gamle kalender, som min tante har lavet til mig (for mange år siden) 🙂

Der er stadig en del julepynt, der ikke er kommet på plads endnu, men der er trods alt kommet lidt op… Og julekager har vi sørme også fået bagt – mere om det en af de kommende dage 🙂

Håber I er kommet godt i gang med årets hyggeligste måned?

God aften ønskes I alle

Tanker om det med børn og mobiler…

085-text 089-text

I søndags fyldte W 9 år… (Gisp)

Det eneste han ønskede sig, var en mobiltelefon…

Vel egentlig forståeligt nok, når mange af hans klassekammerater har en allerede. Men… Jeg synes godt nok det var en stor beslutning, om han skulle have sit ønske opfyldt eller ej – for det kan jo ikke gøres om. Har han først fået en mobiltelefon, så er der ingen vej tilbage…

Jeg har det faktisk virkelig ambivalent med det…

På den ene side, så synes jeg, det er rart at tænke på, at jeg nemmere vil kunne få fat på ham eller høre fra ham, når han er kommet godt frem, hvis han selv skal til noget.

På den anden side, så er jeg slet ikke klar til, at det er sådan han skal til at kommunikere. At han skal til at snuse til den kæmpe store digitale verden, med alt det, der venter derude, af både godt og skidt.

Da vi ikke har nogen fastnettelefon, er det efterhånden ved at være nødvendigt med en ekstra mobil, så han kan få fat i os, når han (snart) skal til at være lidt alene hjemme.

Derfor kom A og jeg frem til, at vi ville give ham en mobil i fødselsdagsgave og opfylde hans største ønske – men en mobil som er ’vores allesammens’. Som har en fast plads herhjemme, og som ikke skal med i skole. Som vi kan give ham med, hvis han skal noget, hvor den ’passer ind’.

De sidste par dage har han luftet Saga selv, og dér har det været smart at kunne sende en mobil med ham, hvis nu der skulle ’ske noget’.

Han vil rigtig gerne kunne skrive med sine venner, og jeg tænker, det er fint nok at være i nærheden, når han starter på det, for det er trods alt en helt anden måde at kommunikere på, end når de er sammen. Der har tidligere været et par små-misforståelser, når de har skrevet sammen via de spil, de spiller på iPads. Åh ja, fagre nye verden – også for os forældre! 😉

Allerhelst ville jeg gerne have ventet et år mere, inden han fik en mobil. Da han, på sin fødselsdag endda, for to år siden fik konstateret laktoseintolerans, mærkede han på egen krop, hvordan det er at være anderledes. Og selvom jeg støtter ham, og forsøger at gøre det til ‘no big deal’, så har jeg erfaret, at det for en 8-9 årig bare kan være virkelig svært, ikke at være som alle de andre, alle ens venner. Det kan gøre ondt i sådan et lille hjerte. Så måske var det også med til at skubbe til min/vores beslutning. At han skulle have en mobil ligesom ‘alle de andre’, så han ikke også var anderledes på det punkt… (ikke dermed sagt, at jeg synes alle skal være ens – overhoved ikke! Det er mest på de her punkter, hvor man f.eks. ikke kan spise det samme som de andre til fødselsdage osv. at jeg har mærket, at det kan være svært og noget han tænker over – bare lige for at få det på plads 😉 )

Vi har til at begynde med deaktivere safari på den, så han ikke kan google og finde ting og sager på nettet. Og derudover har vi købt et børnemobilabonnement, der hjælper os med at holde styr på forbrug osv. Og så må vi tage den der fra…
Og så har vi snakket med ham om, at han ikke må give sit nummer til nogen, han ikke kender. Og at han i det hele taget skal tænke nøje over, hvem han giver det til.

Da han åbnene gaven i søndags, blev han helt utroligt glad. Hans øjne strålede og de første par beskeder fra mormor, farmor, farfar, fastre og morbror tikkede hurtigt ind og gjorde ham ekstra glad. Han læser sms’er helt uden problemer og svarer lystigt. Selvom jeg også er ret skeptisk over denne nye ‘mobilkultur’, så tror jeg på, at den trods alt er med til at styrke hans læsning og stavning – og måske også lærer ham noget om, hvordan man læser ‘hverdagssprog’, så han ikke kun møder det skrevne sprog fra bøger, hvor man oftest skriver anderledes….

Nu skal han til at have ansvar for en dyr mobil (han fik dog A’s gamle, men det er stadig en værdifuld ting) og det er i sig selv en ting, der skal læres. Den må ikke bare blive væk eller ligges alle mulige (og umulige) steder.

Som jeg sagde til ham, da han havde fået mobilen, og om aftenen spurgte til, om han måtte have den med i ferie-fritter: Jeg sagde, at han skulle huske på, at det også er nyt for A og jeg at have et barn med en mobil. Vi skal også lige lære, hvordan man gør og hvad man kan og må. Vi skal også lige vænne os til det, og med tiden kan reglerne sagtens ændre sig, i forhold til hvordan de er nu, men vi må tage det lidt hen ad vejen. Og det virkede som om han forstod, at han også lige kunne vende det om i hovedet, og tænke på, at det også er nyt for os. Og at vi faktisk heller ikke aner noget om det – endnu.

De sidste 4 dage – nu med mobil 😉 – er gået rigtig fint. Den ligger fint her i stuen, når han er hjemme og også når han sover og så bliver den tjekket i ny og næ. Indimellem spørger han, om han må skrive til mormor, farmor osv. Han vil gerne lige fortælle dem, at han har luftet Saga selv osv. 🙂
I går, da han var blevet præsenteret for sit helt nye værelse, optog han en lille video og sendte rundt til sin familie – fordi han var så stolt af sit nye værelse. Og det synes jeg faktisk er helt okay. Lige på det punkt, forsøger jeg blot at imødekomme al den teknologi, der er blevet opfundet siden ‘jeg var barn’. Jeg synes jo også det er skønt at dele med andre, så hvorfor skulle han ikke også synes det 😉
Så må det være min opgave som forælder at finde balancen, så det ikke tager overhånd…

Hvilke tanker har I gjort jer omkring børn og mobiler?

Og apropos W’s nye værelse, så er jeg nødt til at stikke af igen, for der står flere renoverings/indretningsprojekter og venter, inden vi for alvor kan skyde ferien i gang. Drengene har sommerferie fra i eftermiddag, så vi har travlt 😉

Rigtig god fredag derude

14 gaveideer til Fars dag

Indeholder reklamelinks

collage-fars-dag

1. Plakat med bøffer / ko  // 2. Far plakat  // 3. Fejebakke og kost  // 4. Guitar skærebræt  // 5. Salt og peber sæt // 6. Pænt bælte i skind // 7. Lækre glas til f.eks. whiskey eller G&T’s // 8. Mikkellers bog om øl    // 9. Lækkert vækkeur / bordur // 10. T-shirt fra Lyle & Scott  // 11. Kreafunk trådløs højttaler  // 12. Plakat med ok hånd // 13. Krydderiblanding til kød // 14. Vinreol til 24 flasker

På næste mandag, d. 5. juni, er det både Fars dag, Grundlovsdag og 2. pinsedag! Ja, såmænd et helt kinderæg af overraskelser, samlet på én dag – og tilmed en fridag for de fleste af os 🙂

Jeg kunne egentlig vove den påstand, at det er fars dag hver dag herhjemme, men så plat vil jeg alligevel lade være at være 😀

Jeg synes dog, det er en hyggelig anledning til at forkæle A lidt ekstra. Bare fordi…
Jeg tænker, vi skal hygge os med lækker morgenmad – og måske en lille gave også er på sin plads…
Han har trods alt kæmpet ret sejt med et brækket kraveben, og alle følgerne deraf, samt frustrationerne over, ikke at kunne gøre eller lave noget.

De mange mærkedage, der efterhånden rammer os i løbet af året, kan man have mange holdninger til. Jeg vælger egentlig at være sådan lidt la-la omkring det. Jeg synes, det er helt fint at lade sig rive med – og også helt fint at overhøre dem.
Men helt ærligt – en anledning til at fejre hinanden er da ikke så dum? Om man så vælger at gøre det på en fastlagt dag, eller en hvilken som helst anden – så længe man husker at gøre det indimellem, ik?

Ovenover har jeg samlet lidt ideer til små Fars dags gaver – hvis I skulle have lyst til at kaste jer ud i Fars dags fejringen ligesom os 🙂

Kom gerne med flere og andre ideer til gode Fars dags gaver – jeg har ikke lagt mig endeligt fast på noget endnu, udover denne t-shirt (som han skulle have uanset hvad 🙂 ) så flere og andre ideer er meget velkomne 🙂

Rigtig god eftermiddag derude

Godt kørende

Indeholder reklamelink

039 041 046 055 059

Når man har to storebrødre man kan arve legetøj fra, mangler man ikke ligefrem noget…
Men indimellem kan det alligevel være rigtig sjovt at få noget nyt. Der er også kommet virkelig mange fine ting på hylderne, siden de var små, som kan friste 🙂

L er helt vild med at bruge sin krop og meget optaget af alt på hjul…

Derfor havde vi besluttet at forære ham den fine budcykel / Christianiacykel fra PlanToys, der udover at være virkelig pæn at se på, også er lavet af gode materialer, med omtanke for miljøet. Derudover er den gedigen og kan den holde til at blive brugt udenfor, hvilket vi synes, er et stort plus.
Den er nem for ham at cykle på, da de to hjul foran sørger for stabilitet og er derfor et godt alternativ til løbecyklen (som han også gerne drøner rundt på). Og så kan man tegne på siderne med kridt 🙂

Så snart solen antyder et strejf, vil drengene gerne ud i haven eller på vejen for at cykle og nu kan L tage sin nye budcykel med derud. Indenfor kan han køre med den uden cykelhjelm, men udenfor får han ikke lov til det, uden at have den på 😉

Han er helt tosset med at køre rundt med sine bamser, sutter, nusseklude og legemad og smiler stort imens <3

Vi købte cyklen her – fordi der altid er fantastisk service og virkelig hurtig levering!

Det var blot et lille fødselsdagsgavetip her fra!

Rigtig god eftermiddag derude!