Julelykkeglimt – hjemmelavede gaver, pynt, kager og spiseligt strik

 Julegodter En julet kage med sprød vandbakkelse, kirsebærsyltetøj og vanilleskum Risalamande – altid et hit <3Når man ikke kan finde den perfekte juletrøje, må man lave den selv…    Vinterpyntede kirsebærsnitterSøde dyr under juletræet i år‘Tjener, der er en isbjørn i min kakao’Hjemmelavet julepynt til julebordet – se meget mere af julebordet lige her Eftermiddagshygge En spiselig striktrøjeKlar, parat, juletræsangrebHjemmelavede pakkekalendergaver til drengeneEn strikket hue og bløde Luciaboller til eftermiddagshyggenGlimmer på…

Endnu en omgang julelykkeglimt, her midt mellem jul og nytår.
December er fløjet af sted, og har mest af alt været fyldt med studietravlhed og juleafslutninger det ene og det andet sted.
Juleferien ventede kærkomment for enden af det hele, og først et par dage inde i den, landede julefreden, sådan for alvor.
Måske egentlig først efter juleaften, mærkede jeg den, sådan rigtigt…

Også i år var der nogle hjemmelavede gaver under træet og i pakkekalendrene. Både en patchworkpude til min mor og badmintontrøjer til drengene. Jeg synes, det er skønt at kunne glæde andre med noget unikt og personligt. Jeg endte også med at lave en en juletshirt til mig selv. Bare fordi 🙂

Drengene mente, vi skulle have kage med til badmintonafslutning. Jeg bagte en banankage, der rammer rimelig bredt og pyntede den med en badmintonspillende nøddeknækker.
Til eftermiddagshyggen har vi nydt både en strikket hue, sprøde strikkede trøjer og vanter, Dalaheste, Luciaboller og en lækker walesstang formet som en julekrans.

Årets sidste julekage er bagt, og vi begynder så småt at se frem mod det nye år. Det gamle har dog stadig lidt dage endnu, der skal nydes. Og så er vi klar til at indtage det nye årti med pomp og pragt.

Jeg håber, I har nydt julen?
Rigtig god eftermiddag derude

 En banankage til badmintonafslutning i klubben  Luciaboller – opskriften er her (og smager også skønt resten af året 😉 )  Santa BabyEn hjemmelavet julegave til min mor – i hendes yndlingsfarver Endnu en hjemmelavet gave til drengene. Når nu man ikke kan købe badmintontrøjer i butikkerne 🙂 Dims til julebordet  Opskriften på vandbakkelseskage er her

Årets pakkekalendre – med et (genbrugs)twist

Nedtælling til jul

Julen er traditionernes tid. Og vi har efterhånden skabt en del herhjemme, der er helt vores egne. Jeg elsker det!
En af dem er at finde de broderede pakkekalendre frem og hænge dem op, der hvor de plejer at hænge.

Kalenderen med dyrene lavede jeg til S for år tilbage. Fordi han var – og er – vild med dyr. W’s er endnu ældre og er med robotter.
Der er allerede mange juleminder gemt i dem, og jeg er ret sikker på, at drengene holder mindst lige så meget af dem, som jeg gør.
Jeg har ikke fået broderet en til L endnu, men jeg må snart tage mig sammen og komme i gang. Målet må være, at den er klar til næste jul. Jeg skal bare lige have besluttet mig for, hvordan den skal se ud… Indtil videre har han fået en baglomme i S’s, så der er to daglige gaver i hans i år.

I år har jeg et ønske om at spare på gavepapiret og jeg besluttede mig derfor for at sy små poser af stofrester. Intet nyt blev købt til det. Det hele er lavet ud af det, jeg havde på lager.
På et par timer fik jeg syet 24 x 2 poser. Jeg er lige ved at tro, det ikke tog meget længere tid, end at skulle pakke dem alle sammen ind på almindelig vis. Og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg kan have kalendergaverne klar på et øjeblik 🙂

Nu hænger de fint på væggen og pynter, og hjælper os med at tælle ned til den store, magiske aften.

I poserne gemmer sig små forkælelsesting. Nogle dage en figenstang eller et stykke chokolade. Andre dage et par julestrømper eller en skumfidus. Drengene sætter pris på en lille overraskelse og nyder at have det at se frem til hver eftermiddag. Herhjemme har vi nemlig aldrig pakket kalendergaver op om morgenen. Så slipper vi nemlig alle for, at de små nisser vågner 4.30 hver morgen af bare spænding 😉

S’s poser er syet i lyserøde og grønne nuancer, fordi det er farver, han elsker.
W’s poser er i blå og grøn-brune farver, som er farver, han holder af.

Jeg overvejer at overføre ideen til julegaverne også, men tiden må vise, om jeg når det. Ihvertfald vil jeg overveje, hvordan og med hvad, jeg pakker dem ind.

Håber, I er kommet godt ind i december?
Rigtig god aften

Fødselsdagsfejring for en helt særlig én

I fredags var det min mors fødselsdag og det skulle fejres med blomster, gaver, lækker mad, kager og gæster.

Gaverne var både af den hjemmelavede og købte slags. Dagene forinden satte jeg slutspurten ind, og nåede at sy en patchworkpude færdig. I blå farver, som er og bliver min mors yndlingsfarve.
Nu hvor min mor strikker så mange fine sager til mig, synes jeg, det var på sin plads at forære hende noget håndlavet også. For mig er der så meget kærlighed i at forære noget, der er brugt (mange) timer på, og som er lavet specielt til modtageren <3

Om aftenen var der fest hos hende. Vi blev 12 i alt, og jeg havde tilbudt at købe ind og forberede maden. Min bror stod for oksemørbraden, som han tilberedte i sin sous vide, så den kunne tygges med øjenbrynene.

Flere har, på Instagram, spurgt til, hvad der var i salaterne. Jeg tænker derfor, jeg vil nævne det her også:
I den hjerteformede skål: Hjertesalat, nektariner, saltede mandler, mango, hindbær og avocado.
I den firkantede skål: Kogte rødbeder, brombær, jordbær, agurk, feta og rugbrødcroutoner.
I den hvide, runde skål: Melonsalat, med 3 slags melon, persille og mozzarella.
I den lille hvide, runde skål: Cherryblommetomater, agurk, rød peber, oliven, balsamico.
Derudover var der kartoffelsalat, coleslaw, flutes og majskolber.

Til dessert havde min mor ønsket sig pavlova og brownie med mousse. Det blev til en pavlova i to lag, med masser af flødeskum og friske bær. Og en brownielagkage med 3 browniebunde, stikkelsbær- og jordbærmousse, pakket ind i smør og blomster.

Udover at forære en hjemmelavet gave, lavede jeg også en masse papirsblomster, der fik lov at pynte udenpå pakken. Og sjovt nok endte det med at matche mit outfit 🙂

Det var en virkelig hyggelig og fin aften, præcis som en god fødselsdagsfejring skal være <3

P. S. I indlægget her har jeg tippet om de to steder, hvor jeg oftest køber libertystof til mine puder

 Den købte gave – Den smukke tallerken kan købes lige her (endda med rabat)

Mine materielle fødselsdagsønsker

Blå karaffel eller vase – fordi jeg elsker den farve <3
Mascara fra Nilens Jord – The one and only 🙂
Quooker i messing – den ville bare gøre så mange ting meget nemmere OG pynte gevaldigt i mit køkken
Taske i lyst skind til alle mine mor-sager
Gulvtæppe – det smukkeste, jeg længe har set. Det ville klæde sofahjørnet
Rosa og gyldne champagneskåle – de kunne jo også være fine til lækre desserter 🙂
Brødkurv i forårsfin lyseblå farve
Sofabord i eg
Ostehøvl der ligefrem pynter på bordet
Ternet kjole med flæse
Aflang tallerken – til kager og andet godt
Flora middagstallerken med rhododendron. Forår til bordet
See by Chloe skuldertaske
Forgyldt ring med skjold – der er ret cool
Hylde til køkkenet – med rum til alle mulige fine ting; tallerkner, skåle, glas og meget andet

Set i det store billede, så mangler jeg ikke noget. Bestemt ikke. Jeg har 3 dejlige drenge med min drømmemand. Hus, bil, hund og et liv uden alvorlig sygdom tæt på – lige nu ihvertfald, og dét sætter jeg virkelig stor pris på. Hver dag!
Jeg forsøger også at se mit lille liv som en del af det store billede, og tænker miljø, økologi og bæredygtighed ind, hvor jeg synes, det er muligt.
Men jeg er også bare mig. Der drømmer om ting, der glitrer og pynter på hverdagen.

Så selvom jeg mest af alt ønsker mig et godt helbred, og alt godt for dem, jeg holder af, så har jeg også et par materialistiske ønsker til min fødselsdag, der venter lige rundt om hjørnet.

Jeg har samlet dem her, fordi I plejer at synes, det er sjovt at se, hvad jeg ønsker mig. Måske som inspiration…

Nu vil jeg nyde eftermiddagen og det fantastiske vejr. Omend det bliver med en lille syg fyr ved min side.

Rigtig god tirsdag derude!

I god tid – for en gangs skyld

Reklame for Flying Tiger Copenhagen

Der er ikke mange positive ting at sige om den eksamensperiode, jeg befinder mig i lige nu! Altså lige bortset fra at den giver behov for overspringshandlinger. Det har nemlig betydet, at jeg for en gangs skyld er færdig med drengenes pakkekalendere – allerede. Flere uger før tid!

I sidste uge tog jeg på shoppetur, da vi havde spist aftensmad. 1,5 time for mig selv, hvor jeg tullede rundt i Flying Tiger Copenhagen og nøje udvalgte kalendergaverne, en for en.

Al pynten og gavepapiret købte jeg samtidig. Det er så rart at kunne købe det hele ét sted. Og så har jeg også svært ved at stå for Flying Tiger Copenhagens skøre, skæve, farverige univers, der taler til mit indre barn 🙂
Jeg elsker at pynte pakkerne, både med piberensere, papir, julekugler, små figurer, sukkerstokke osv. Det tager nogle ekstra minutter, men når nu man skal se på pakkekalenderen i en hel del dage, er det godt givet ud, synes jeg. Og så kan de små figurer og julekugler pynte videre på det lille juletræ, vi plejer at have stående i stuen i december.

De sidste par dage og aftener har jeg så fået pakket gaverne ind, når jeg har haft brug for en pause fra medicinregningen. 24 x 3 pakker tager sin tid, men jeg hygger mig med det, og har endda smuglyttet til julemusik (og spist æbleskiver) imens 😉

Det er en tradition herhjemme, at drengene får en pakkekalender hver. Sådan har det altid været. Fordi jeg elsker jul og gerne vil dele juleglæden med drengene. Ikke fordi de behøver at få masser af gaver for at mærke juleglæden. Men da jeg var barn fik vi også en lille ting hver dag, og det er stadig sådan noget jeg kan mærke i julehjertet. For mig skal december være noget særligt, og det er traditionerne med til at sørge for, at den bliver.

Som nogen af jer måske også kan huske fra tidligere år, så har W og S deres helt egne kalenderophæng, som jeg har broderet til dem.
Jeg har dog ikke nået at lave en til L endnu (hvilket jeg egentlig er lidt ked af, men altså, tiden er bare ikke til det lige nu) så jeg har i stedet været kreativ på anden (hurtigere) vis, og lavet en anden løsning til ham, der faktisk tog overraskende kort tid.

L’s ophæng er i år et gavetræ, lavet af to gamle plader, der stod og samlede støv i skuret. Med lidt hjælp fra min søde mand fik jeg skåret dem ud i juletræsform og derefter hamrede jeg 24 i pladen og hængte gaverne på. Vupti 🙂 Nu skal jeg bare finde ud af, hvor det skal stå, men det er heldigvis nemt at flytte rundt med 🙂

Vi har den aftale herhjemme, at vi først pakker gaverne op om eftermiddagen. På den måde undgår vi at drengene vågner alt for tidligt af bare spænding. Det fungerer heldigvis fint 😉

Hvis du vil se indholdet af deres kalenderpakker, kan du se dem herunder. Jeg gik efter, at der både skulle være lidt sødt, sjovt, spændende, lærerigt, udfordrende, praktisk, hyggeligt, skørt og rart.
De får ikke det samme, for de er vant til, at der er forskel, fordi de netop hverken er ens eller lige gamle 🙂
I stedet har jeg forsøgt at vælge nogle ting til dem hver, som jeg er ret sikker på, de vil blive glade for og kan bruge til noget. Og også ting som de kan bruge sammen – det er næsten de bedste.

 Sjove briller, lommelygte, malebog, solcellejuletræ, solbriller, kortspil, hue, vanter, hjemmesko, lidt sødt til ganen, fin juledåse, snebolde og andet godt  Bingo, rensdyrbriller, snebolde, hjemmesko, regnslag, sneugle, kagedåse, julenedtæller, bordtennissæt, solbrilleetui, badmintonbolde-viskelæder og meget mere  Bustelt, bilnøgler, udklædning, kaleidoskop, malegrej, kortholder, biler, klatremænd, vandtryllebog, LED-dinosaur, strømper og andre skægge sager