Påskefrokost 2021 – hygge, grin, forårsfornemmelser og lækkerier i vores lille boble

Så gik der et godt stykke tid uden nyt her på bloggen. Det er nu ikke fordi der ikke har været noget at berette om. Tværtimod. Der har bare været nok at se til ‘derude i virkeligheden’.
Mange har efterspurgt indlæg her og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Det er altid dejligt at vide, at noget er savnet 🙂 Jeg vil forsøge at finde tiden til at opdatere indimellem, for jeg savner det også selv. Der bliver dog stadig lagt lidt af hvert ud på min Instagram – @mormedmegetmere.

I lørdags, inden sneen farvede haven hvid (hvor blev foråret lige af?), holdt vi en lille påskefrokost herhjemme. Efter et par travle arbejdsdage var det endelig vores tid til at sidde stille og nyde, hygge, grine, spise, slubre kolde øl og nyde solen i haven. Præcis som sidste år, da vi kun vidste meget lidt om alt det, der ventede os, fik jeg stablet lidt af hvert på benene, vi kunne mæske os i.

Min mor havde lavet karrysild efter den traditionelle familieopskrift (og det er, selvfølgelig, verdens bedste 😉 ).
Jeg havde lavet blinis med creme fraiche, laks og rogn, bagt rugbrød, minitærter med tigerrejer, lagkagesandwich med kylling og æggesalat, vandbakkelser med kyllingesalat, tarteletter med hjemmelavet fyld, en grov Quiche Lorraine tærte og masser af snackgrønt.

Efter en times pause på terrassen, i solen, med fodboldspillende drenge på græs, fik vi ost, søde vandbakkelser og påskegodter.
Kl. 18 gik vi en tur i den fineste aftensol, der stadig lunede, og endte derefter omkring bordet igen til snacks, kolde drinks og mere snak <3

En helt igennem rar dag med tiltrængt batteriopladning.

Håber, I andre har nydt påsken. Drengene og jeg skal have det bedste ud af den sidste påskefridag, mens A drøner rundt på arbejdet og knokler lidt for os andre 😉

 De smukke lyserøde tallerkner er købt her, den blå er købt her og de smukke, farvede krystalglas kan købes her Syltetøjsglas fungerer perfekt til påskeblomsterpynt  

Påskefrokost – bare os. Og noget om to fluer med et smæk…

 Blinis med rejer og rogn Majspandekager med salat, smøreost, persillepesto og kyllingTarteletter – selvfølgelig <3 Drengenes yndlingsmad Majspandekager med salat, smøreost, persillepesto og røget laks Minitærter med kylling eller rejer Sprøde rugbrødstærter med leverpostej, bacon og mormors hjemmesyltede rødbeder

I lørdags holdt vi påskefrokost herhjemme. Bare os – men det skulle ikke gå ud over udvalget. I stedet sikrede det os bare aftensmaden også. Sådan en slags ‘to fluer med et smæk’. Og rester som disse er der vist ingen, der klager over 🙂

Drengene havde glædet sig til årets påskefrokost i flere dage – ja, måske nærmere i flere uger. I disse tider er det begrænset, hvor meget der er at se frem til, så jeg synes at årets påskefrokost skulle have hele armen! Og så må vi tage revanche igen senere. For der er vist ingen af lækkerierne fra påskebordet, der ikke kan spises uanset årstid og anledning 😉

Traditionen tro var der tarteletter og friskbagt rugbrød med mormors karrysild. Hjerteblinis med rejer, creme fraiche og rogn og sprøde minitærter. Og så forsøgte jeg mig med et nyt indslag; sprøde rugbrødsbunde med leverpostej, sprød bacon og mormors rødbeder. De var et hit!

Havde vi været flere omkring bordet, havde jeg nok også serveret flere forskellige slags pålæg med dertilhørende tilbehør til rugbrødet. Det har vi til gode til en anden gang. Jeg synes, det var ‘vigtigere’ at lave lidt mad med spræl, end at fylde maverne med rugbrødsmadder, som vi ofte får.

Herunder er der links til de forskellige opskrifter:
Hjemmebagt rugbrød uden surdej // Blinis // Persillepesto // Majspandekager // Tarteletfyld // Minitærter

Jeg overvejer, om opskriften på sprøde rugbrødstærtebunde også skal på bloggen… Har efterhånden lavet dem nogle gange og de bliver altid spist lynhurtigt 🙂 Det er også ved at være noget tid siden, jeg sidst delte en opskrift med jer.

Nu vil jeg lukke computeren og hoppe ud i solen sammen med drengene. I morgen starter S i skole igen og fredag er det W’s tur, så det er med at nyde denne sidste hjemmeskoledag, med alt hvad der til hører.

God eftermiddag derude!

Påskelykkeglimt fra en anderledes påskeferie

Håndmadder Cherry on top <3  Små fugle til eftermiddagshyggen … og en lille, glad pipunge <3Haps – påskesolen fik os til at gøre det. Issandwich holder altid!Lidt påskekrea nåede vi også at hygge os med Hellere en fugl i hånden, end….  Lag på lag – når forårsvinden stadig bider lidtStjerneskud Morgenhygge Kyllingeburgere til alle mine kyllinger <3
Med pulled chicken, der gør sig fantastisk godt i burgereChewy, sprøde fuglereder til dessert – med stikkelsbær, flødeskum, chokoladegrene og påskeæg En påskehare-kanin-kat til aftensmad – tror aldrig drengene bliver trætte af lagkagesandwich 🙂Skål

Påskeferien i år blev noget anderledes end planlagt. Sådan er det nok også for mange af jer. Vi skulle have været på forlænget weekend i København med mormor, men sådan blev det altså ikke…
I stedet har vi brugt dagene på at nyde det skønne solskinsvejr og smovse lækkerier. Og nyde at vi havde pause fra hjemmeskolen, selvfølgelig 🙂

Vi ville gerne have haft samlet en masse omkring bordet til påskekage, påskefrokost eller måske en lækker brunch. Men sådan skulle det ikke være. Drengene har egentlig taget det rigtig fint. Forsøgt at få det bedste ud af det. Er gode til at lege sammen, hoppe på trampolinen, tage med på cykelture og spille spil sammen. Jovist, de kan da også have deres ‘ture’, men de er hurtigt klaret. Sådan er det – brødre <3

Jeg har haft en større skriftlig opgave hængende over hovedet, som jeg har forsøgt at skrive lidt på indimellem. Den har medvirket til konstant dårlig samvittighed. Det har de jo en tendens til at gøre… Men jeg synes ikke, det skulle gå ud over drengene. Så jeg har også forsøgte at lægge det fra mig og holde fri – og bruge tid på at lave sjov. Og forkæle dem <3
Med kyllinge-kyllingeburgere, lagkagesandwich, sprøde marengsreder, pimpede håndmadder, issandwich, bløde fugle, morgenbord, påskefrokost og meget andet. Det har været skønt at lade kreativiteten få frit løb i køkkenet indimellem. Mit fristed.

Nu venter der en ny hverdag igen fra i morgen. Men inden da skal vi nyde den sidste påskedag til fulde.

Rigtig glædelig 2. påskedag derude. Må den bringe solskin og hjertevarme med sig

 Forpremiere på årets påskefrokost 🙂  Flettede spinatflutes med persillepesto og masser af ost – flutene tager udgangspunkt i denne opskrift Det smager lidt af sommer <3De blødeste, lækreste snegle <3

Påskelykkeglimt #2 – grin, sommer, smovseri, lykke og søde unger

 Påskefrokost – bare os 5  Vandmelontapas – et kæmpe hit herhjemme. Opskriften er her Opskriften på nemt og hurtigt tarteletfyld er her Påske’fri’ var ikke ren afslapning for alleNyvasket sengetøj, tørret i forårsvinden <3 Kyllingeburgers og kold kartoffelsalat Når W er fotografTænksom elsklingSpiselige legoklodserHåndtegn og mormorstrik <3Første gang i trafikskolen – det var stortBaby Blue Eyes <3Formiddagsbesøg hos Olde på plejehjemmetNyt projekt på pindene3 grinebidereAftensmad på terrassen – iført bare ben og godt humør – sommerstemning en masse!

Inden påskeferien er langt væk i erindringen, vil jeg dele et tilbageblik på 2. del af vores ferie.
1. del kan (gen)ses lige her

Drengene og jeg havde en del dage ‘for os selv’, da A var på døgnvagt mere eller mindre hver anden dag og derudover skulle indhente søvn, når han havde fri.
Onsdag, da vi alle var samlet, nød vi en lækker påskefrokost sammen og brugte derudover dagen i haven, i det fine solskinsvejr.

Fredag drønede drengene og jeg til Legoland og brugte heeeele dagen dernede. Selvom L har været der for et par år siden, var det nærmest som det første besøg for ham. Han kunne ikke selv huske, at han havde været der før. Han stornød at køre i tog, safaribiler, flyve i flyvemaskiner og sejle en tur med mig. S fik prøvet køreskolen for første gang, og for ham var det dagens højdepunkt.

På ferieprogrammet var også planteskolebesøg, besøg hos min mormor på plejehjemmet, is i lange baner og solnydning i haven.
Om søndagen spiste vi aftensmad på terrassen i bare arme og ben og det var langt fra koldt. Det var helt sommerligt, mildt og fantastisk skønt. Og så sørgede L for grineflip en masse – han er simpelthen så sjov og han nyder, at han kan få sine storebrødre til at græde af grin <3

Selvom vi manglede A meget af ferien – og jeg indimellem godt kunne synes, at det var lidt hårdt arbejde at være alene med drengene så meget af tiden – så var påskeferien så rar, at jeg var helt trist over, at den fik en ende. Jeg kunne godt have snuppet en uge eller 4 mere på den måde.

At denne uge, siden i tirsdags, ikke lige har været min uge, har heller ikke pyntet på det. Jeg håber, at weekenden kan rette op på det, så jeg kan møde mandagen med opladede batterier. Der venter nemlig rigeligt med nervepirrende ting på den anden side af weekenden, som kommer til at kræve alle mine kræfter…

Rigtig god weekend derude

Opskrift på brød til lagkage sandwich

Lagkage til aftensmad? Ja, hvorfor ik?
I påsken fik jeg afprøvet en idé til en ny opskrift. Det gik, som jeg havde håbet. Vi endte derfor med at spise lagkage til aftensmad hos min mor, en af de dage hvor A var på vagt 🙂

Brødet til lagkagen, som vel egentlig også kan kaldes en sandwich, blev luftigt og lækkert. Jeg delte det i 3 og fyldte det med hjemmelavet æggesalat. Det gik rent hjem hos drengene og de blev hurtigt enige om, at vi snart må have det til frokost eller aftensmad igen.
Vi snakkede også om, hvilke forskellige ting, der kunne være lækkert at fylde i. Vi er ret enige om, at det også kunne være lækkert med hønsesalat, røget laks og rejer, leverpostej og rødkål eller måske roastbeef, pickles og ristede løg.

Det kunne også godt gå hen at blive en sikker vinder, når vi skal have gæster til frokost og det skal være noget andet end rugbrødsmadder.

Opskriften på et brød til en lagkage sandwich kommer herunder.
Min version er (som altid) med laktosefri mælk og smør og med speltmel, men den kan sikkert også bages med hvede- og grahamsmel – og selvfølgelig med almindeligt smør og mælk.

Du skal bruge: 

25 gr. (laktosefri) smør
2 dl (laktosefri) mælk
1 tsk groft flagesalt
25 gr gær
50 gr groft speltmel
250 g speltmel

Springform eller kagering Ø20 cm – jeg bruger denne

Sådan gør du: 

Smelt smørret og bland det med mælken i en skål. Tjek at det er fingervarmt og opløs gæren i blandingen. Tilsæt salt og det grove mel og rør rundt. Tilsæt derefter speltmelet lidt efter lidt, mens du rører/ælter det sammen. Jeg bruger k-spaden på min røremaskine.
Ælt dejen til den er ensartet og slipper skålens kanter. Dæk dejen til og lad den hæve i 45 minutter.
Smør en form med smør og sæt den på en bageplade med bagepapir – bruger du en bagering, kan du klipse bagepapiret fast i bunden.
Når dejen er hævet til dobbelt størrelse skrabes dejen forsigtigt over i formen. Tag lidt vand på fingrene og fordel forsigtigt dejen ud i formen. Den må gerne være lidt højere langs siden end på midten. Så hæver den mere ens op.
Dæk formen til og lad brødet hæve igen i 45 minutter.
Tænd ovnen på 190 grader (ikke varmluft) og bag brødet i ca. 20 minutter, til det er gennembagt.
Flyt det over på en rist og løsn forsigtigt formen med det samme – evt med en kniv. Fjern formen og læg et viskestykke over brødet. På den måde undgår man, at det bliver (for) sprødt.

Når brødet er afkølet kan det skæres over i 3 lige store dele, og fyldes med lige præcis det, man synes bedst om 🙂

Til min æggesalat brugte jeg 6 æg, mayonnaise, creme fraiche, salt, peber, karry og lidt paprika. Derudover skrællede jeg en agurk, og skar den i tynde skiver, som jeg lagde ovenpå hvert lag æggesalat, inden jeg lagde endnu en bund på.
Kagen pyntede jeg med flødeost, vendt med salt, peber og finthakket dild og sprøjtet ud i roser og små tutter, præcis som hvis det var en rigtig lagkage 🙂
Tyllen, jeg bruger til roserne, er magen til denne

Sandwichen opbevarede jeg på køl, til vi skulle spise den. Jeg tænker, den er allerbedst samme dag, men der var en lille rest tilbage, som A fik til frokost dagen efter. Den røg også hurtigt ned 😉

 

Rigtig god eftermiddag – og glædelig 2. påskedag!