Når min mor fylder år… (og et par ord om sorg)

009013 017 021
Salat med vandmelon, spinat, majs, saltede mandler, mozzarella g balsamico
022 025
Salat med rucola, honningmelon, jordbær, ærter, fersken og friskkværnet peber
029 049 053 067 068 072 080 … så skal hun fejres. For det fortjener hun.

I onsdags var det min mors fødselsdag, så jeg havde dedikeret dagen til madforberedelser og kagebagning. Det er jo med at udnytte, at jeg har tid til den slags lige nu 😉

Om eftermiddagen, da jeg havde hentet alle drengene, og min mor var kommet hjem fra arbejde, tog vi om til hende med en kagekone, der hurtigt blev parteret, inden jeg kastede mig over madlavningen (igen) 🙂

A kom fra vagt samtidig med at min bror og svigerinde kom fra arbejde, og så var vi klar til at samles om bordet alle 8.

Aftenens menu stod på øko oksemørbrad, råstegte kartoffelskiver, majskolber, 3 slags salat og min favoritsauce, kogt på rødvin og kærlighed i min. 3 timer 😉

Til dessert havde jeg lavet tiramisu og et nyt kageforsøg; snaskede browniebunde med stikkelsbær- og hindbærmousse, chokoladeglasur og friske bær. Øj, den var læææækker! Mon ikke opskriften fortjener at komme på bloggen? 😉

Selvom jeg forsøgte at gøre dagen fin og rar, var vemodigheden, sorgen og savnet svært at undertrykke.
Godt nok er det 2. gang, vi fejrer min mor uden min far, men jeg har slet ikke vænnet mig til det. Jeg synes faktisk, det gør mindst lige så ondt, som sidste år – selvom mange har fortalt mig, at det første år, dét er det sværeste. Det kan jeg ikke helt genkende.
Måske fordi det først nu – langsomt – er begyndt at synke ind, at han er væk – sådan rigtigt.

Lige for tiden kæmper jeg helt enormt meget med savnet og sorgen, og har virkelig svært ved at rumme den. Jeg har hørt, at sorgen bliver til savn, men der er jeg ikke endnu.
Jeg tænker over, hvad det er, der har ‘udløst’ den enorme sorg, der nærmest er blusset op igen, men jeg er blevet enig med mig selv om, at der nok ikke er et svar på det. Det er bare sådan, det er.
Jeg forsøger at være i det, lade mig selv være i det, lade sorgen ramme mig, men det er svært. Livet går lidt for stærkt for tiden, til, at jeg kan give den plads. Det er dumt, jeg ved det. Jeg har lyst til at sætte tusind ord på alt det, der skærer indeni, men ikke nu.

For jeg vil gerne mindes min mors fødselsdag som en god dag – og det var det. En aften sammen med dem, jeg holder allermest af, med god mad, rødvin og hygge. Sådan som min far også ville have elsket det.
Og mens jeg stod i køkkenet hos min mor, hørte jeg min fars ord og små kommentarer i hjertet. Han ville have elsket den fødselsdagsmenu. Og da W kom ind fra legepladsen og sagde ‘Uhm, det dufter skønt’, mens han kiggede med store øjne ned i gryder og fade, så blev jeg rørt og tænkte, at han er præcis som sin morfar <3
Da jeg trak kødnålene ud af stegen, kunne jeg høre ham sige, med et smil på læben: ‘Nu er det så rigtig godt at have tal på, hvor mange kødnåle man skal have ud igen’ 🙂
Og helt ubevidst kunne jeg høre mig selv sige ting til de andre, som han kunne have fundet på at sige. Ingen tvivl om, at han har sat et markant aftryk <3

‘God ferie’- og forsinket fødselsdagsfejring

013
Mini oreos – opskriften er her
016357-text 374-text 435467-text479-text572
Bruschetta af friskbagt grydebrød, mozzarella og rødt på toppen
576579
Farverigt madorgie
585588600607611616620
Mazarinlignende bund med stikkelsbærmousse og mini oreos
621
Brownie med hindbærmousse, skildpaddeskum og mini træstammer <3
627636
Jordbærkagen! Altid en favorit – opskriften er her
658665617671672674
Jeg er temmelig vild med min mors udsigt!
684703

Årh manner, i går var en fantastisk dag – lige til gemmebogen <3

Årets (eneste) sommerdag blev nydt til fulde, med masser af god mad, kager på stribe, fødselsdag, familie, hygge, kærlighed og naturforkælelse.

Om formiddagen var A og jeg ude hos min farmor, for at holde møde med en demenskoordinator. Det føles rart at kunne hjælpe hende, især nu hvor min far ikke er her til at klare de ting <3

Bagefter spiste vi frokost med drengene og besluttede os for at drøne ned til søen og hoppe i – nogle af os ihvertfald. Jeg ved ikke hvor drengene har deres vandhundegener fra – det er ikke fra mig ihvertfald – men vandet var faktisk skønt og slet ikke så koldt som jeg havde frygtet 😉

Bagefter lagde jeg sidste hånd på en stribe fødselsdagskager. Jeg havde spurgt min svigerinde til fødselsdagskageønsker, og da jeg simpelthen ikke kunne vælge mellem dem, måtte jeg jo bage lidt forskelligt 🙂

Aftenen gik med grillmiddag på terrassen, forsinket fødselsdagsfejring og ‘god-sommerferie’ønskning, da min mor, bror og svigerinde kører på ferie i morgen, og så går det lige et par uger, før vi ses igen.
Drengene blev og overnattede hos mormor, så A og jeg gik hjem hånd i hånd, med Saga pænt ved siden af, og nød den smukke afslutning på en fin dag <3

I dag har A vagt, så jeg er alene med de 3 (4) banditter, men det er nu også okay. Nu sover L lur og jeg vil begynde at flytte ind i de nye skabe i vores nye soveværelse imens drengene spiller lidt fodbold i haven 🙂

Rigtig dejlig (sommer)dag til jer alle!

Opskrift: Oreo chokoladekiks med speltmel (laktosefri)

123 125 129 135

Hjemmelavede oreos er en virkelig god idé – om det så er som eftermiddagsforkælelse, på kagebordet eller noget tredje, så går de rent hjem!
Sprøde bunde med fløjlsblød smørcreme, der både knaser og smelter på tungen. En version uden dikkedarer, og meget mere naturlig end den supermarkedet lokker med, og som samtidig er hurtig og let at lave…

Mums altså! Fødselsdagsbarnet var ellevild med dem til sin kagefest for et par uger siden, og da temaet for fødselsdagsfesten var flødeskum og smør i rigelige mængder, passede de perfekt ind 😉

De er temmelig nemme at lave, og kan sagtens laves dagen i forvejen, så det er bare med at komme i gang. Jeg er helt sikker på, de også vil være et hit som weekendkage til kaffen eller måske som en lille aftensnack, når der skal lidt ekstra til 😉

Min version er med speltmel – hvorfor, kan du læse mere om her – men speltmelet kan sagtens erstattes af hvedemel.

Opskriften giver ca. 20-30 stykker, alt efter hvor tykke, du laver dem

Du skal bruge:

Til bundene:
150 gr. sigtet speltmel
75 gr. flormelis
30 gr. kakaopulver
1/2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. bagepulver
Et lille drys salt
135 gr. (laktosefri, øko) smør

Til smørcremen:
75 gr. blødt (laktosefrit, øko) smør
150 gr. flormelis
Et lille drys salt
1/2 tsk. vanillepulver
Evt. lidt lime- eller citronsaft

Sådan gør du: 

Først skal bundene laves:
Bland alle de tørre ingredienser. Ælt det sammen med smørret, der er skåret i tern. Dejen må endelig ikke æltes mere end højst nødvendigt, den skal bare lige samle sig.
Form dejen til en pølse (tykkelsen svarer til størrelsen på dine oreos) og læg den på køl 1 times tid.

Tænd ovnen på 170 grader varmluft.

Skær 3-4 mm tykke skiver af kagepølsen og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag bundene ca. 12-15 minutter alt efter størrelse, ovn og tykkelse.

Lad dem køle af på en rist

Pisk alle ingredienser til smørcremen sammen.
Put smørcremen op i en sprøjtepose, evt. med en stjerneformet tyl.
Fordel smørcreme på halvdelen af bundene og saml dem med en anden bund.

Læg de færdige oreos på et fad, i en skål eller kagedåse og sæt dem på køl, til de skal nydes.

TIPS!
Det er en god idé at lave dem i god tid, så smørcremen kan sætte sig på køl, inden de skal nydes – evt. med en god kop kaffe on the side 😉
De vil også gøre sig godt i miniformat, som pynt på en cupcake eller lignende

 

Som altid, vil det gøre mig rigtig glad, hvis du vil dele det med mig, hvis du afprøver nogle af mine opskrifter. Tag mig endelig på Instagram @mormedmegetmere eller skriv en kommentar her!
God fornøjelse og rigtig dejlig weekend derude!

198 208 230

Opskriften på brownie med stikkelsbærmousse (kagen til venstre for oreos’ne på billedet ovenfor) er allerede på bloggen lige her

Tanker om det med børn og mobiler…

085-text 089-text

I søndags fyldte W 9 år… (Gisp)

Det eneste han ønskede sig, var en mobiltelefon…

Vel egentlig forståeligt nok, når mange af hans klassekammerater har en allerede. Men… Jeg synes godt nok det var en stor beslutning, om han skulle have sit ønske opfyldt eller ej – for det kan jo ikke gøres om. Har han først fået en mobiltelefon, så er der ingen vej tilbage…

Jeg har det faktisk virkelig ambivalent med det…

På den ene side, så synes jeg, det er rart at tænke på, at jeg nemmere vil kunne få fat på ham eller høre fra ham, når han er kommet godt frem, hvis han selv skal til noget.

På den anden side, så er jeg slet ikke klar til, at det er sådan han skal til at kommunikere. At han skal til at snuse til den kæmpe store digitale verden, med alt det, der venter derude, af både godt og skidt.

Da vi ikke har nogen fastnettelefon, er det efterhånden ved at være nødvendigt med en ekstra mobil, så han kan få fat i os, når han (snart) skal til at være lidt alene hjemme.

Derfor kom A og jeg frem til, at vi ville give ham en mobil i fødselsdagsgave og opfylde hans største ønske – men en mobil som er ’vores allesammens’. Som har en fast plads herhjemme, og som ikke skal med i skole. Som vi kan give ham med, hvis han skal noget, hvor den ’passer ind’.

De sidste par dage har han luftet Saga selv, og dér har det været smart at kunne sende en mobil med ham, hvis nu der skulle ’ske noget’.

Han vil rigtig gerne kunne skrive med sine venner, og jeg tænker, det er fint nok at være i nærheden, når han starter på det, for det er trods alt en helt anden måde at kommunikere på, end når de er sammen. Der har tidligere været et par små-misforståelser, når de har skrevet sammen via de spil, de spiller på iPads. Åh ja, fagre nye verden – også for os forældre! 😉

Allerhelst ville jeg gerne have ventet et år mere, inden han fik en mobil. Da han, på sin fødselsdag endda, for to år siden fik konstateret laktoseintolerans, mærkede han på egen krop, hvordan det er at være anderledes. Og selvom jeg støtter ham, og forsøger at gøre det til ‘no big deal’, så har jeg erfaret, at det for en 8-9 årig bare kan være virkelig svært, ikke at være som alle de andre, alle ens venner. Det kan gøre ondt i sådan et lille hjerte. Så måske var det også med til at skubbe til min/vores beslutning. At han skulle have en mobil ligesom ‘alle de andre’, så han ikke også var anderledes på det punkt… (ikke dermed sagt, at jeg synes alle skal være ens – overhoved ikke! Det er mest på de her punkter, hvor man f.eks. ikke kan spise det samme som de andre til fødselsdage osv. at jeg har mærket, at det kan være svært og noget han tænker over – bare lige for at få det på plads 😉 )

Vi har til at begynde med deaktivere safari på den, så han ikke kan google og finde ting og sager på nettet. Og derudover har vi købt et børnemobilabonnement, der hjælper os med at holde styr på forbrug osv. Og så må vi tage den der fra…
Og så har vi snakket med ham om, at han ikke må give sit nummer til nogen, han ikke kender. Og at han i det hele taget skal tænke nøje over, hvem han giver det til.

Da han åbnene gaven i søndags, blev han helt utroligt glad. Hans øjne strålede og de første par beskeder fra mormor, farmor, farfar, fastre og morbror tikkede hurtigt ind og gjorde ham ekstra glad. Han læser sms’er helt uden problemer og svarer lystigt. Selvom jeg også er ret skeptisk over denne nye ‘mobilkultur’, så tror jeg på, at den trods alt er med til at styrke hans læsning og stavning – og måske også lærer ham noget om, hvordan man læser ‘hverdagssprog’, så han ikke kun møder det skrevne sprog fra bøger, hvor man oftest skriver anderledes….

Nu skal han til at have ansvar for en dyr mobil (han fik dog A’s gamle, men det er stadig en værdifuld ting) og det er i sig selv en ting, der skal læres. Den må ikke bare blive væk eller ligges alle mulige (og umulige) steder.

Som jeg sagde til ham, da han havde fået mobilen, og om aftenen spurgte til, om han måtte have den med i ferie-fritter: Jeg sagde, at han skulle huske på, at det også er nyt for A og jeg at have et barn med en mobil. Vi skal også lige lære, hvordan man gør og hvad man kan og må. Vi skal også lige vænne os til det, og med tiden kan reglerne sagtens ændre sig, i forhold til hvordan de er nu, men vi må tage det lidt hen ad vejen. Og det virkede som om han forstod, at han også lige kunne vende det om i hovedet, og tænke på, at det også er nyt for os. Og at vi faktisk heller ikke aner noget om det – endnu.

De sidste 4 dage – nu med mobil 😉 – er gået rigtig fint. Den ligger fint her i stuen, når han er hjemme og også når han sover og så bliver den tjekket i ny og næ. Indimellem spørger han, om han må skrive til mormor, farmor osv. Han vil gerne lige fortælle dem, at han har luftet Saga selv osv. 🙂
I går, da han var blevet præsenteret for sit helt nye værelse, optog han en lille video og sendte rundt til sin familie – fordi han var så stolt af sit nye værelse. Og det synes jeg faktisk er helt okay. Lige på det punkt, forsøger jeg blot at imødekomme al den teknologi, der er blevet opfundet siden ‘jeg var barn’. Jeg synes jo også det er skønt at dele med andre, så hvorfor skulle han ikke også synes det 😉
Så må det være min opgave som forælder at finde balancen, så det ikke tager overhånd…

Hvilke tanker har I gjort jer omkring børn og mobiler?

Og apropos W’s nye værelse, så er jeg nødt til at stikke af igen, for der står flere renoverings/indretningsprojekter og venter, inden vi for alvor kan skyde ferien i gang. Drengene har sommerferie fra i eftermiddag, så vi har travlt 😉

Rigtig god fredag derude

9 år – før og efter kagefest

003 004 012 021 030
En fast fødselsdagstradition – opskriften på koldthævede thebirkes er her
034
N I 050
Slut med ikke at kunne finde sit håndklæde 🙂
052 055-text 339 341 345 346
Hottere – fødselsdagsbarnets ønske
349

Som lovet i går, ville jeg vise lidt mere fra W’s 9 års fødselsdag – alt det der skete før og efter den store kagefest, der fik lov at få et indlæg helt for sig selv 🙂

Dagen startede med vækning med fødselsdagssang og morgenbord med friskbagt grydebrød og thebirkes.
Og gavebunker som aldrig før. W var helt benovet. Han er nærmest vokset ud af sin garderobe over night, så vi benyttede chancen til at forære ham lidt nyt – han skulle have det under alle omstændigheder…

Efter en dejlig formiddag med leg og kagebageri og en eftermiddag i smovseriets tegn stod aftenens menu på hjemmelavede hotdogs med pynt og pimp.

Da W og S lagde hovederne på puderne lidt i ni, var de mætte, trætte og glade – præcis sådan som man skal have det oven på en skøn fødselsdag <3

Nu er der under et år til W’s første runde fødselsdag. Det er helt vildt! Godt sådan et år går virkelig langsomt…! (ironi kan forekomme)

God aften derude

P.S. Jeg bliver altid så nostalgisk, når drengene fylder år, så I får lige et glimt af ham, fra dengang han var lillebitte og helt ny (og giga nuser)
Dengang vidste jeg ikke, at han var startskuddet til det vildeste, mest surrealistiske jeg (måske) nogensinde kommer til at opleve og præstere – altså udover dét at blive mor. Det har jeg skrevet mere om i dette indlæg

williams-foerste-dage-2-019

Older posts