Opskrift på lasagne med bechamelsauce – nem og børnevenlig

En nem, lækker og ikke mindst børnevenlig lasagne kan redde mange (travle) hverdage.
Jeg har aldrig fået delt min opskrift på lasagne med bechamelsauce, men det vil jeg lave om på i dag 🙂

Lasagne er måske nok både en klassiker og en ‘hellig’ ret i mange familier, og for nogen skal den laves på en helt bestemt måde. Jeg synes, det er en skøn ret, der indbyder til, at man sætter sit eget præg på den – hvis man har lyst. Og det kan gøres nemt ved at tilsætte forskellige krydderier eller grøntsager, alt efter årstid og/eller smag.
I min version er der tilføjet grøntsager, for det er sådan en nem måde at ‘smugle’ lidt ekstra grønt i drengene på 🙂 Og så plejer jeg også at servere en salat on the side.

Noget af det allerbedst ved lasagne, set med børnefamiliebriller, er, at den kan passe sig selv i ovnen, når først forarbejdet er gjort. Og så er der 45 minutter, man kan bruge, som man vil. Enten på at dække bord og lave salat, danse rundt i køkkenet eller måske læse (lektier) eller dase lidt på sofaen… 🙂

Hvis det skal være en knap så syndig udgave, kan bechamelsaucen undværes, men vi synes nu herhjemme, at det er prikken over i’et.
Som altid, er min version laktosefri og lavet med speltmel og økologiske råvarer, men det behøver den selvfølgelig ikke at være.

Da min mave (desværre) ikke tåler løg, er der hverken løg eller hvidløg i min version, men hvis det er noget I er glade for hjemme hos jer, kan det sagtens tilføjes til retten. I så fald ville jeg svitse finthakket løg sammen med kødet og tilsætte hvidløg sammen med resten af krydderierne.

Opskrift på lasagne med bechamelsauce – nem og børnevenlig

Rækker fint til 2 voksne og 3 børn – som regel bliver der lidt til overs, der nemt kan gemmes og varmes op en anden dag

Du skal bruge:

400 gr. hakket kød – enten oksekød eller kylling
Lidt olie til stegning
2 dåser hakkede tomater
3 store gulerødder
1 rød snackpeber
Salt, peber
1 tsk paprika
Evt. lidt chili eller stærk paprika, hvis den må smage af lidt mere
1/2 tsk stødt kanel
1/2 tsk spidskommen
3 spsk ketchup – hjemmelavet eller en anden god én
1 dl vand
2 dl (laktosefri) mælk
Fuldkornslasagneplader – hvor mange afhænger af størrelsen på fadet
1 kugle mozzarella (eller revet ost) som topping

Bechamelsauce:
15 gr (øko, laktosefri) smør
3 spsk med top speltmel eller hvedemel
2 dl mælk
Salt og peber
100 gr revet ost – jeg river et stykke af en god, mellemlagret ost – men andre slags ost kan også bruges, alt efter smag og behag

Sådan gør du: 

Først skal kødsaucen sættes over, så den kan nå at simre lidt:
Hæld lidt olie i en stor gryde og varm det op. Hæld det hakkede kød i gryden og steg det, til det er gennemstegt.
Hæld de hakkede tomater, krydderier, ketchup, fintsnittet rød peber og hakkede gulerødder ned i gryden og rør rundt. Tilsæt derefter vand og mælk og varm det hele igennem til det begynder at småkoge.

Lad det simre ved middel-høj varme, mens bechamelsaucen laves:
Smelt smørret i en mindre gryde. Når smørret er smeltet piskes melet i og det piskes sammen til en ensartet masse uden klumper. Pisk derefter mælken i lidt efter lidt og sørg for at piske godt hele tiden, så alle klumper forsvinder. Når al mælken er tilsat og massen er pisket ensartet bringes den i kog ved middel-høj varme. Når den begynder at tykne tilsættes salt og peber. Derefter tilsættes revet ost og røres sammen til det smelter.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft med en rist i midten af ovnen

Så er det tid til at samle lasagnen i et lasagnefad/ovnfast fad:
Om du vil have lasagneplader nederst eller starte med lidt sauce er en smagssag. Jeg plejer at tage lidt af væsken fra saucen og hælde ud over bunden af fadet. Dernæst tilpasser jeg pladerne, så de dækker bunden. Hæld et lag kødsauce ud over pladerne, så de er helt dækket. Fordel dernæst halvdelen af bechamelsaucen ovenpå og læg endnu et lag lasagneplader. Gentag en eller to gange, alt efter størrelsen på fadet og tykkelsen på kødsaucelaget. Jeg plejer at lave 3 lag af lasagneplader.

Til slut brækkes mozzarellakuglen i små stykker og fordeles på toppen af lasagnen.

Bag den i ovnen i ca. 40-45 minutter, til den er sprød ovenpå og pladerne er al dente 🙂

 

TIPS!

Lasagnen kan godt sprøjte lidt udover fadet, hvis det er godt fyldt, så det kan være en idé at sætte en bageplade med bagepapir ind under risten, så evt. overskydende lander på pladen og ikke i bunden af ovnen – så slipper man for at skulle gøre ovnen rent bagefter 😉

Gulerødderne kan enten hakkes fint, rives på et rivejern eller skæres i tynde skiver. Jeg selv foretrækker den sidste mulighed 🙂

Skal lasagnen have et twist – og smage af endnu mere – så hop over forbi opskriften på mexikansk lasagne lige her

Mere om Low Fodmap, irritabel tyktarm, mine tips & svar på spørgsmål…

oekologiske-lykkeglimt1

Allerførst vil jeg sige tusind tak til alle jer der læste med, kommenterede og likede det første indlæg, der tog hul på emnet omkring tarme (med eller) uden charme. Hvis du ikke har læst det endnu, kan du finde det lige her

Selvom det ikke rigtigt er noget man snakker om, de der tarme, er det alligevel rart at have fået taget hul på det. Det kan nemlig også forklare, hvorfor mange af mine opskrifter er lidt ‘anderledes’.
Jeg har allerede gang i flere indlæg om emnet, men inden jeg gør dem færdige, vil jeg lige hive fat i nogle af de spørgsmål og kommentarer, der kom efter første indlæg.

Jeg har efterhånden vænnet mig til at gå udenom en del madvarer, så meget at jeg slet ikke tænker over det mere. Jeg kan derfor have lidt svært ved at remse op, hvad der giver problemer. Jeg har efterhånden fået ret godt styr på, hvad jeg skal holde mig fra. Det er rart at være nået så langt, men det har også kostet mange tårer, tanker, smerter og år. Det er helt utroligt, hvad ens mave kan udsætte én for og hvor stor betydning den har for ens velbefindende. Tarme er ikke sådan at spøge med. Jeg kan desuden anbefale alle at læse bogen ‘Tarme med charme’ – også selvom man ikke lider af en tarm’sygdom’. I bund og grund har vi vist alle vores issues med den del af kroppen…

Tænk bare på de mange spædbørn, der døjer med maven det første lange stykke tid. Jeg kan stadig se det på mine drenge; det er ofte maven, der driller, når der er noget ‘galt’. Forstoppelse, diarré, luft i maven, knurren. Og maven er jo ovenikøbet så tricky, at den kan være irriteret, både helt konkret og når der er noget, der påvirker os psykisk. Tjo, mon ikke vi alle kender til at have en dårlig mave-dag…?

Mange af jer kommenterede på Low Fodmap diæten, som jeg omtalte i første indlæg, og jeg vil starte med at slå fast, at jeg ikke lever udelukkende efter dens ‘regler’. Da den kom på banen herhjemme, havde jeg allerede forsøgt at blive klog på min mave og tarm i flere år, så jeg var allerede ‘godt på vej’ til at lære min egen krop at kende. Jeg læste bøgerne og fandt ud af endnu flere ting, der hjalp mig, men at skulle leve 100% efter en diæt, resten af mit liv, ja bare tanken slog mig lidt ud.
Jeg er simpelthen så madglad, at tanken om aldrig at skulle spise det, det og det igen, var nærmest uudholdelig. Nogle vil måske tænke, at det ‘bare’ er mad. Men for mig giver mad livsglæde, som så meget andet. Derudover er jeg ret sikker på, at ihvertfald min hjerne er kodet til at tænke på det jeg ikke kan eller må spise. Det er nok også deraf mit mantra kommer; ‘Alt med måde’. Udelukker jeg noget helt, så går det først galt.

Jeg er ret overbevist om, at vores tarme er ‘unikke’. Selvom mange af os går under samme betegnelse, med lidelsen Irritabel tyktarm stemplet på maven, så er det forskelligt hvad vi kan spise og hvad vi ikke kan. Til en vis grænse ihvertfald. Så jeg har – desværre – inden facitliste, men måske mine erfaringer alligevel kan hjælpe på en eller anden måde.

Efter at have levet på en lidt mere striks diæt, baseret på Low Fodmap principperne, begyndte jeg langsomt at lukke lidt af det ‘forbudte’ ind igen. Og det virkede ret godt. Det var som om maven havde haft godt af en pause, den havde fået ro. Det medførte for mig, at jeg f.eks. godt kan spise rugbrød nu. Derudover spiser jeg, som nævnt en del gange tidligere, kun bagværk med speltmel. Indimellem ryger der en smule hvedemel indenbords, men det er meget sjældent, og i små mængder kan min mave godt håndtere det nu.

Derudover har jeg erfaret, at løg, forårsløg, porrer og hvidløg er totalt no go for mig. Slik af den kunstige slags, som det der sælges i farvestrålende poser, er også skidt. I stedet spiser jeg gerne lækker chokolade, hjemmelavede kager og desserter – så ved jeg, hvad der er i og kan på den måde også undgå de besværlige E-numre, der kun er til for at lave ballade i mit system.
Sukker i store mængder er generelt skidt, men jeg vil, som sagt, ikke være fanatisk og et liv uden et sødt punktum, ville for mig være meget gråt.

Inden W fik konstateret laktoseintolerans, spiste vi i forvejen laktosefrit på grund af min mave og det gør vi – selvfølgelig – stadig. Og det virker til at være rart for alle maver herhjemme.

Æbler, især i rå form og som juice, får min mave til at skrige. Desværre, for jeg ved næsten ikke noget bedre end et saftigt, sprødt æble. Bruger jeg dem i bagværk, kan det til gengæld godt fungere – i små doser. Heldigvis, for vi har to store æbletræer i haven, der er gode ved os hver sommer og det er svært at modstå…

Udover at holde mig fra forskellige madvarer, har det hjulpet mig at spise mælkesyrebakterier. Dét har virkelig gjort noget godt for min tarm. Det var ret hurtigt helt tydeligt, at det bragte maven i balance igen. Derudover spiser jeg Husk (selvom jeg aldrig har lært at holde af smagen) og tager også Magnesia piller.

Sig endelig til, hvis I har flere spørgsmål, ideer, erfaringer eller andet 🙂

Rigtig god aften

Noget om tarme uden charme

w-e-e-k-e-n-d151

Nu er jeg spændt på, om der overhoved er nogen, der gider læse dette indlæg. Alene overskriften siger; ‘Det indlæg MÅ jeg bare læse, ik?’ 😀

Jeg har i lang tid gået og taget tilløb til at skrive dette indlæg. Eller det første indlæg af flere, faktisk. For jeg har nemlig en hel del på hjerte, som jeg gerne vil tage lidt hul på og det fylder vist for meget til et enkelt indlæg 😉

Som jeg også har forsøgt, med andre af mine indlæg, så vil jeg gerne være medvirkende til at bryde tabuer, der huserer rundt omkring. Samtidig vil jeg også gerne give nogle af mine erfaringer videre, hvis der skulle være nogen derude, der kan bruge dem til noget…
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har taget hul på det noget før. Jeg har vist skrevet lidt om det hist og her, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at tage fat på emnet sådan ordentligt, en gang for alle. På den måde kan jeg også bedre synliggøre, hvorfor mange af mine opskrifter er skruet sammen, som de er.

Jeg håber, I vil tage godt imod det. Jeg har en smule svedige håndflader, for det er vel en eller anden form for at blotte sig (mere end normalt). Og hvis I er (meget) sarte, skal I måske ikke læse videre… 😉

I 2011, da jeg havde født S, begyndte min krop for alvor at drille. Udover en ordentlig omgang hormonraseri, vrøvlede den over stort set alt. Mit immunforsvar var ikke eksisterende og jeg ragede alt til mig og var konstant forkølet, havde mellemøre- og bihulebetændelse flere gange og sprang sågar min trommehinde så jeg var døv på det ene øre i lang tid efter. (Av, for dén det gør ondt, by the way)
Jeg brugte mange dage på sofaen, med kvalme, generel utilpashed, svimmelhed og mavesmerter. Det føltes som om min krop modarbejdede mig konstant, lidt som at have konstante tømmermænd, af den massive slags, og jeg fik det værre og værre. Jeg havde ingen appetit, fik kvalme når jeg spiste og tabte mig 6-8 kilo på meget kort tid. Gik rundt og rystede indeni og mistede lysten til at gå ud.

Efter flere lægekonsultationer, blodprøver osv. blev jeg sendt til kikkertundersøgelser på sygehuset, der blandt andet skulle udelukke kræft.
Det var en ret heftig periode i mit og vores liv, som stod på i over et år. Med mange bekymringer, udover at vi havde to små drenge, der ’krævede’ os. Derudover fyldte det selvfølgelig meget, ikke kun for mig, men for hele min familie, at jeg var hæmmet af min krop og pludselig ikke kunne noget som helst af det jeg plejede. Bekymringerne omkring, hvad det kunne være, var selvfølgelig også svære at rumme.

Undersøgelserne viste heldigvis, at det ikke var noget alvorligt, forstået på den måde, at det ikke var kræft, Crohns eller lignende.
Det viste sig, at jeg lider af ’Irritabel Tyktarm’. En lidelse, som kan påvirke kroppen på mange forskellige måder. Ikke kun maven. Men tarmsystemet er en stor del af os og der er utrolig mange nerver i dét system, så det er slet ikke så underligt, at det påvirker så meget, når det ikke fungerer.
Det var en lettelse at få en diagnose. Jeg havde i lang tid søgt efter et svar, som jeg kunne forholde mig til. Noget jeg kunne arbejde med. Så jeg kunne gøre noget. Men altså, bare navnet, ik? Det er jo ikke liiiige sådan en diagnose man går rundt og skilter med, vel?

Da jeg fik diagnosen, var det en ret ny betegnelse, i hvert fald i Dansk regi. Det var slet ikke noget, der overhoved blev omtalt i medierne. Min læge kendte nærmest ikke til det, vidste ikke hvad man skulle eller kunne gøre, eller hvad det indebar. Jeg blev tilbudt lykkepiller, fordi det er en sygdom, der kan påvirke det autonome nervesystem, men det takkede jeg – bestemt – nej til. Jeg vil helst undgå al slags medicin, hvis jeg kan.

Derfra startede min kamp med at finde viden om ’sygdommen’, finde ud af hvad der kunne hjælpe mig og begynde at få det godt igen. Min barsel med Sigurd var væk og jeg kæmpede samtidig med at holde mig oppe til at passe fuldtidsarbejde, to små drenge, familieliv, hverdag og alt det, der også fylder og kræver én.

De sidste år har været en lang rejse og kamp, for at finde ud af, hvad der hjælper mig. I mellemtiden er der kommet helt utroligt meget fokus på netop tarmlidelser og der går stort set ikke en uge, hvor jeg ikke støder på en artikel om emnet, i de aviser jeg læser.

Undervejs i min søgen efter svar, var jeg blandt andet forbi en diætist, jeg var blevet henvist til af min læge. Diætisten lagde ud med at fortælle mig, at hun egentlig ikke kunne hjælpe mig, fordi det var vidt forskellige hvad hver enkelt reagerede på. Da hun sagde det, var jeg grædefærdig. Jeg havde forestillet mig, at hun i det mindste ville kunne pege mig i en retning. Nævne nogle madvarer der var mere sandsynlige til at lave bøvl i mit system. Men nej, jeg måtte selv i gang med at forsøge.
Jeg fandt efterhånden ud af, hvilke madvarer der gik direkte i ’systemet’. Og efterhånden dukkede der flere og flere teorier og debatter op i medierne herhjemme. Blandt andet en retning, der går under navnet Low Fodmap.

Jeg har i første omgang ikke tænkt mig at udpensle hvad der præcis virker for mig eller hvad f.eks. Low Fodmap går ud på, men hvis det er noget I gerne vil høre mere om, er I altid velkomne til at skrive en kommentar eller skrive til mig. Jeg tager det selvfølgelig gerne op, hvis det er noget, der er interesse for.

Èn af de ting, der virker for mig, er at undgå hvedemel. Jeg bruger i stedet speltmel og det har gjort en stor forskel for mig og mit tarmsystem. Det er også derfor at stort set alle mine opskrifter er baseret på speltmel i stedet for hvedemel – jeg ved også, at I er en del derude, der har glæde af det og jeg tænker, det er fordi I har oplevet noget lignende mig..?
Løg og hvidløg er noget af det, der laver allermest rod i mit system. Og nu, hvor jeg aldrig spiser det, kan jeg mærke det med det samme, når jeg er ude et sted og kommer til at spise noget, hvor det er en del af retten. Jeg får giga mavesmerter og ender tilbage hvor jeg startede; på toilettet natten lang, med tynd mave.

Jeg er, som udgangspunkt, ikke tilhænger af at skære en masse fra kosten og blive fanatisk. Jeg elsker mad! Slet ikke, hvis der ikke er noget der indikerer, at man ikke kan tåle det. Jeg (og min familie) lever efter alt-med-måde princippet og det passer godt til os. Derudover blander jeg mig heller ikke i, hvad der fungerer for andre 😉

I mit næste indlæg omkring de der tarme uden charme, har jeg planer om at sætte lidt flere ord på det at måtte takke nej til lækker mad.

Nu har jeg i hvert fald åbnet lidt op for det, der fylder meget for mig. Faktisk hver eneste dag, stadigvæk. Selvom tarme er noget vi alle har, ligesom hjerter og hjerner os andet, vi er afhængige af, så er det bare slet ikke noget man snakker om. Og det skal det måske heller ikke være. Men på den anden side, så synes jeg det kan hjælpe at vide, at der er andre der (også) bøvler med tarmsystemet.

Som tidligere nævnt, er I meget velkomne til at stille spørgsmål. Det kan være lidt svært at gætte, hvis der er noget bestemt I gerne vil vide. Sig også meget gerne til, hvis der er emner, I godt kunne tænke jer, jeg tager op.
Jeg vil undlade at spørge jer, om I også lider af skide irriterende tarme, men I er selvfølgelig velkomne til at dele jeres erfaringer, hvis I har nogen 😉

Rigtig god weekend derude!

Psst! Vil du læse mere om tarme og få mine tips, kan du klikke her – og hvis du klikker her, kan du se hvad for noget mel, jeg anbefaler

Opskrift på belgiske bananvafler uden sukker og mel

189174 184 186 175

Lune belgiske bananvafler i eftermiddagssolen – dét er da hverdagsluksus, hva’? 🙂

Det bedste af det hele er, at det bringer smil og wow med sig og så er det ikke så syndigt, at man ikke kan nyde det på en hverdag…

Jeg har lavet dem på mit elskede alt-muligt-jern, hvor jeg har brugt pladerne til belgiske vafler, men hvis du ‘bare’ har et almindeligt vaffeljern, kan det også sagtens bruges.
Ellers kan jeg anbefale det her fra Tefal, som der lige nu er tilbud på (affiliatelink), som er en all time favorit herhjemme og bare virker hver gang! Både til vafler, panini, belgiske vafler og meget andet.

Nå, ikke mere snak, her kommer opskriften på de lækre vafler:

3 bananer
1/2 tsk vanillepulver
1/2 dl havregryn
2 æg
En lille sjat mælk (det kan også være rismælk, mandelmælk eller lignende)
2 spsk boghvedemel (eller andet mel, hvis du er okay med lidt gluten)

Pisk det hele sammen i en skål og bag vafler af det. Jeg fik ca. 6 belgiske vafler ud af en omgang dej.

Jeg serverede dem med yoghurt, hjemmelavet æblemos, hakkede mandler og æblestykker, men toppingen kan jo nærmest varieres i det uendelige 🙂

 

Nu jeg er her, får I også lige opskriften på smoothies, som jeg serverede i de her fine glas, som jeg har malet lågene på, så de er lige mig 🙂

2 (modne) bananer
Lidt vanillepulver
1 stor håndfuld frosne jordbær
1 håndfuld (frosne) blåbær
En sjat mælk eller saft fra en appelsin, til det har passende konsistens

Blend sammen i en blender eller med en håndmixer og servér med det samme

Opskrift på lækre, sunde majsvafler med chia

1-1 1-2 1-3 1-4 1-5 1-6

Sundhedsfanatismen når nye højder (hvert år) i januar, (min mening om det må jeg vist gemme til et andet indlæg 😉 ) så den første opskrift i det nye år må hellere være en sund én af slagsen ik? 🙂

I julegave fik jeg et nyt køkkenlegetøj, der blandt andet kan lave belgiske vafler. I juledagene blev den testet med vafler af den usunde slags og de var et stort hit.
Vafler er vel egentlig det nye sort indenfor madlavning og vi har også været fans længe herhjemme. Nu kan vi så også lave dem i andre forklædninger og det bliver de altså ikke dårligere af 🙂

I går lavede jeg lækre, sunde majsvafler med chiafrø til frokost og de var væk hurtigere end jeg kunne nå at blinke. Drengene var ellevilde, og jeg måtte ikke forlade køkkenet, før jeg havde lovet, at jeg ville lave nogen igen snart, til deres madpakker 🙂 Men helt ærligt; jeg gad virkelig også godt have sådan én med i min madpakke!

De er tilmed lette at lave, glutenfri, laktosefri og kan sagtens laves i forvejen.

I går samlede jeg dem i to varianter; en med røget laks og en med hjemmelavede kyllingefrikadeller i tynde skiver. Derudover var der revet gulerod og agurk, rød peber, cherrytomater og yoghurtdressing i. Uhm altså!
Den ville også fungere super godt som en klassisk club sandwich med kylling, bacon, salat, rødløg og karrydressing.

Opskriften rækker til 3 hele / 6 halve belgiske vafler

Du skal bruge: 

1 dl majsmel (jeg bruger fuldkornsmajsmel)
1 tsk. bagepulver
2 tsk. chiafrø (kan evt. erstattes af havregryn)
1 tsk. salt
1/2 tsk. karry
4 æg
1 dl (laktosefri) yoghurt naturel eller skyr

Sådan gør du: 

Hæld majsmel i en skål og sigt bagepulver i (så du slipper af med eventuelle klumper i bagepulveret)
Tilsæt de andre ingredienser og pisk massen sammen med et piskeris.
Lad dejen trække 10 minutter på køkkenbordet, så chiafrøene svulmer lidt op.
Tænd for vaffeljernet og varm det igennem.
Hvis det ikke er et slip-let jern, kan du evt. smøre lidt smagsneutral kokosolie eller anden olie på jernet inden du går i gang med at bage vaflerne.
Hæld dej på pladen. Pas på med at komme for meget dej på, så det flyder over når du lukker. Dejen hæver under bagningen og bliver en del højere.
Lad vaflen passe sig selv i jernet indtil den grønne lampe lyser. Tag vaflen ud og læg den på en rist, så den kan køle lidt af, uden at danne kondens under.

Saml vaflerne med det du synes er allermest lækkert og nyd 🙂

Tip! Hvis du ikke har et fancy vaffeljern der kan lave belgiske vafler kan du sagtens lave dem i et almindeligt vaffeljern i stedet.

Opskriften på sprøde speltvafler kan du finde lige her

 

Rigtig dejlig fredag og god weekend til jer alle!