PåskeKAGEfrokost – en god anledning til at bage…

075
Fuglereder aka kokosmakroner – opskriften er her
072
Små bærtærter med blåbær, hindbær og stikkelsbær – opskriften er her
067 065
Årets første jordbærtærte – med økojordbær, der faktisk smagte af jordbær. Opskriften er her
063
Hindbærsnitter med abrikosmarmelade – i dagens gule påskeanledning – opskriften er her
Udstikkeren med hånden har jeg linket til i dette indlæg
061 057
Et stort påskeæg – eller bare en meget rund kagemand… Opskriften er her
053 051 048 044

I søndags var A på vagt, men det afholdt ikke os andre fra at gå påskeamok 🙂

Ved 11 tiden fik drengene og jeg den idé at holde påskeKAGEfrokost (uh, det er farligt at lægge planer på sulten mave 😉 )
Mens L sov middagslur og drengene hyggede sig med Labyrint spil, gik jeg i køkkenet og fik frembragt lidt af hvert – der skulle jo være yndlingskager til alle kagemaverne…

Bagefter smovsede vi til den store guldmedalje – det er jo kun påske en gang om året 😉

Som jeg har nævnt før, går vi ikke så meget op i påsken hjemme hos os, men enhver anledning til at bage kage(r) og pimpe dem anderledes, bliver altid modtaget med kyshånd 😉

Min mor, bror og svigerinde indvilgede i at komme forbi og udrydde noget af det med (for) os. En spontan påskeKAGEfrokost kan anbefales 😉

Vi kunne (heldigvis) ikke spise det hele, så hjemme i køleskabet venter resterne på mig, efter en dag tilbage på arbejde – det er slet ikke så dumt endda…

Rigtig god ‘mandag’ derude 🙂

Vores drømmeferie top 5 – den fortæller egentlig en del om én?

Indlægget er sponsoreret398 349 316

Billederne er fra vores (fantastiske) sommerferietur til Norge sidste år

Efter 2 uger med hoste, feber og snot, er jeg for alvor begyndt at kigge langt efter solen, foråret, sommeren. Drømmer mig væk til ferie, god tid og børnelatter.

Før vi fik børn, var vi meget bedre til at være impulsive – når det kommer til rejser altså. (Vi forsøger, stadig at være det til en vis grad 😉 )
Nu kan jeg bedst lide, at jeg i forvejen ved en god del om rejsen. Måske også fordi jeg kan mærke, at det hjælper drengene, at være forberedte, så vi kan snakke om det på forhånd. Vise lidt billeder fra det sted vi skal hen osv. Det giver dem ro, så de ikke har 1000 billeder i hovedet, men ved lidt om, hvad der venter os.

Måske vi kan vende tilbage til det rejse-impulsive igen, når de er blevet større, men indtil da, har A og jeg det fint med, at der skal planlægges lidt på forhånd.

For os er det derfor oplagt at tage på Ferie for Alle messen i Mch Messecenter Herning i uge 8, 24.-26. februar.
Hér er der nemlig ikke andet end eksperter på stribe, der står klar til at vejlede og rådgive, så den ferie man får bestilt, lever op til forventningerne og bliver som man ønsker – og holder sig indenfor budgettet, ej at forglemme.
At rejse er jo for de fleste af os en investering, så jeg synes det er rart at gøre et godt forarbejde og vide, at pengene er givet godt ud, til det man allerhelst vil.

På messen, der er Skandinaviens største, er der masser af rejseinspiration, endda opdelt i 5 kategorier, så det er nemt og overskueligt; Danmark, Udland, Golf, Camping og Udeliv. Og så er der et stort legeland, hvor børnene kan boltre sig, mens der snakkes ‘voksensnak’, planlægges og drømmes.

I morges, ved morgenbordet, spurgte jeg mine 4 drenge, hvor de drømmer om at vi skal rejse hen, og ud fra det, er her vores top 5:

  • Skiferie
  • Australien / New Zealand
  • Japan
  • USA
  • Grønland

En blandet landhandel af varmt og koldt verden over, men det synes jeg kun er skønt. Og sjovt at blive bekræftet i, at ingen af os nødvendigvis drømmer om flad-ud-ferie på en strand. Både A og jeg er vokset op med aktive ferier med vores familier og det lader til, at vores drenge har arvet vores oplevelsesgen, der gerne skal plejes, når vi rejser ud.

Sådan en top 5 drømmerejseliste siger egentlig en del om én, hva? 🙂

Vi kan såmænd godt lide at slappe lidt af, når vi holder ferie, men ikke for længe ad gangen 😉 Det får man nu heller ikke lov til, når man rejser med børn, vel? 😀

Alle 5 drømmerejsemål er drømme, jeg tænker sagtens kunne gå i opfyldelse. Men skulle vi tage på vores livs rundrejse i Australien og New Zealand, ville jeg klart vælge at søge rådgivning og vejledning inden, så jeg hjemmefra kan være helt sikker på, at vi har styr på sagerne og får set det, der er værd at se og ved det, der er værd at vide, når man rejser i fjerne lande.

Hvis du vil læse mere om Ferie for Alle, kan du klikke lige her. Der er f.eks. mere end 120 rejseforedrag, der er værd at se nærmere på.

Hvor drømmer du dig hen?
Hvor kan du anbefale os, at vores rejse skal gå hen til sommer?
Kom gerne med ideer og tips, så vi har noget at overveje, inden vi står på messen og skal beslutte os 😉

Rigtig god fredag og weekend

Det der camping… Min dom…

226 235

Nå, jeg har jo lovet at komme med min camping’dom’ og nu har jeg endelig haft tid til at sætte lidt ord på det hele 🙂
Du kan læse om vores sommerferie-campingeventyr, som var vores første møde med dén ferieform som familie, her

Vi var heldige med vejret den første dag. Solen skinnede på os, indtil træerne var i vejen og A var sej til at rejse forteltet alene, mens drengene og jeg fordrev tiden på legepladsen. Det er ikke så nemt at have hænderne fri, med en lille, ret så nysgerrig, 14 mdr gammel fyr, der allerhelst bare vil stikke af 🙂

Vi gjorde os mange erfaringer, både gode og mindre gode, allerede de første par dage. Men sådan er det nok, når der er meget nyt og meget at lære…

Vi havde en rigtig god uge, vi nød at have fri og at tage dagene som de kom og finde på, hen ad vejen.

Meeen, jeg er nok ikke sådan helt overbevist om ferieformen. Jeg tror ikke jeg er den fødte campist og jeg bliver det vist heller ikke….

Det er nu ikke fordi det er slemt at være på camping, slet ikke. Men det har bare heller ikke vundet mit hjerte.
Jeg synes der er mange ting der er ret besværlige, men det afhænger selvfølgelig også af, hvad man gerne vil, når man er på ferie og hvilke ting man sætter pris på.

Jeg vil f.eks. gerne have tid til at afprøve nye sager i køkkenet og det er nok ikke lige på campingferie man skal det… Jeg fik dog bagt boller i fælleskøkkenet tre morgener, af dej der havde fået lov at stå i forteltet natten over, og de blev gode. Så langt, så godt 😉 Men jeg synes det er lidt noget rod at skulle rende op i et køkken om morgenen og ikke vide om der overhoved er en ledig ovn… Og stå deroppe med søvn i øjnene og morgenhår der stritter i alle retninger og hilse på en masse andre, der dukker op i nattøj og morgenånde.

Nu er det ikke fordi jeg vil generalisere, jeg har garanteret også meget at lære endnu. Det her er udelukkende min oplevelse af campinglivet, som vi nåede at opleve det på den uge vi var af sted. Jeg forsøgte virkelig at se positivt på det hele og vende alting til noget godt, men det var bare ikke alting, der helt endte med at få den rette nuance af lyserødt, omend jeg prøvede…. Men himlen gjorde dog, til sidst 😉

Optur

  • at være tæt sammen konstant, alle 5
  • man lærer at leve sparsomt og mere primitivt
  • der er muligvis masser af børn at lege med. Så heldige var vi dog ikke, der hvor vi var. Jeg tror måske nok at campingpladsen, især den første, var for stor, hvis det giver mening?
  • man er tvunget til massevis af frisk luft
  • at bo 2 meter fra vandkanten. Især 2. campingplads var fuldstændig fantastisk (men nok ikke så rar at bo på, når det blæser…)
  • at man kan få mulighed for at se flere forskellige dele af f.eks. Danmark, hvis man gider flytte sig (og telt og vogn) undervejs
  • drengene var super gode til at være med og lande, der hvor vi slog os ned

Nedtur

  • at være tæt sammen konstant, alle 5 😉
  • at L bestemmer hvornår vi alle skal op om morgenen
  • at sidde på toilettet med 12 andre…
  • at skulle gå af sted i mørke (og kulde), når man er træt og bare gerne vil i seng, for at børste tænder og tisse af…
  • at man ikke bare lige kan klare opvasken
  • at have en dreng, der har virkelig svært ved toiletforholdene
  • at skulle begrænse sig i sine kulinariske udfoldelser
  • at skulle planlægge skiftehold, når der skal vaskes op eller bades
  • at man er virkelig tæt på en masse fremmede. Jeg oplevede f.eks. et ret grænseoverskridende skænderi mellem en mor og en lille pige
  • at hele campingvognen bevæger sig når det blæser
  • at den ikke er lydisoleret og man derfor nemt kan høre, når ens naboer er stået op eller omvendt
  • at sidde i forteltet om aftenen, med dynen om sig, og fryyyyse (ja, jeg er mega kuldskær)

Så altså; jeg er ikke afskrækket fuldstændig, men jeg havde heller ikke den der ‘aha, nu forstår jeg hvorfor folk er så vilde med det dér camping’. Måske regnen spillede ind på det hele, men på den anden side, så er det jo en del af campinglivet, ihvertfald hvis man camperer i Danmark…

Måske det også vil være anderledes, hvis vi prøver igen om et par år, når L er blevet dét ældre. På den anden side, så får drengene nok også en alder, hvor det ikke er super fedt at bo så tæt med sine forældre..
Både A og jeg synes det var ret afslappende at køre med en campingvogn bagpå, fordi det fik én ned i tempo. Men med 3 utålmodige drenge på bagsædet, kunne vi indimellem godt ønske, at man kunne speede lidt op og kommer frem lidt hurtigere 😉 På den anden side er det da ret smart, at man kan holde ind og sætte sig om i vognen og spise og hvile lidt.

Jeg synes det var helt vildt tidskrævende, at vi skulle lave skiftehold, for at få ordnet de ting der nu engang skal gøres. F.eks. hvis A skulle op og vaske op. Så blev jeg tilbage med drengene (mest L) og havde et øje på ham hele tiden. Hvis vi havde boet i f.eks. et sommerhus, så kunne jeg sagtens have vasket op (eller fyldt i opvaskemaskinen haha) mens jeg havde et øje på L, så A kunne børste tænder eller gå i bad imens. Jeg synes der gik meget tid med at skiftes til at gå op og ordne det der nu engang skal ordnes….

Åh ja, tiden må vise, om vi smutter på camping igen en anden gang… Vi har jo en hel vinter til at beslutte os for, hvad næste sommer skal bringe 😉
Men som det ser ud nu, så er vi nok mere til sommerhus-feriehytte stilen 😉 Vi fik vist lidt campingstress, men altså; vi havde en god ferie!

Hvad er jeres forhold til camping?

Sommer potpourri

127006307380 opskrift brownie med chokoladecreme og bær 009 pavlova krans friske bær031050046241519 473 349 marengslagkage med friske bær 019

Selvom det har været agurketid, også i blogverdenen, henover sommeren, så har jeg alligevel fået delt lidt af hvert hér.

Nu er hverdagen efterhånden godt i gang for de fleste igen og jeg tænkte derfor, at jeg ville lave en slags sommer opsamling, hvis du har holdt ferie – også fra bloglæsning m.m. Herunder er et sammendrag af nogle af sommerens indlæg. Måske nogle af dem kunne være værd for dig at kigge nærmere på… 🙂

Henover sommeren har jeg blandt andet delt massevis af glimt fra vores fantastisk fortryllende Norgestur, der startede noget værre, end vi lige havde regnet med… Du finder alle indlæggene lige her.
Vi har fejret Ws 8 års fødselsdag, spist pavlova i nye klæder og rykket om på 3-4 værelser herhjemme, som jeg har vist lidt glimt fra her.

Vi har været på camping for første gang og det har jeg skrevet om både her og her. Og så har jeg sendt et par virtuelle postkort af sted fra Assens og Odense.

Jeg har forsøgt at sætte ord på den klaustrofobiske sorg, som har haft brug for plads, midt i ferielykken.

Og så er det sørme også blevet til et par opskrifter; her er opskriften på spelt churros med softice, endnu en opskrift på grydebrød er lige her og opskriften på giga lækker brownie med chokolademousse og bær er her

I denne uge har jeg vist glimt fra fødselsdagsfejringsommerhushygge og inspiration til efterårsgarderoben, som måske – men forhåbentlig ikke – kommer før end kalenderen vil…

Nu vil jeg smutte af sted på arbejde. Endnu en spændende dag venter.

Rigtig dejlig torsdag – jeg synes det er helt vildt, at det snart er weekendtid igen. Nøj, hvor går tiden hurtigt, når man har det sjovt, men det vidste jeg (heldigvis) i forvejen 😉

 

 

P.S. Du kan også følge med i mit (og vores) almindelige, ualmindelige liv på Snap Mormedmegetmere og på Instagram @mormedmegetmere

Postkort fra Odense – i H.C. Andersens fodspor

456 457 463 471 475 476 478 483 484 495 497 502 506

Vores campingeventyr på Fyn ledte os en tur til Odense. En by vi kun har haft udforsket gange lidt, men som vi havde en idé om, rummede masser af eventyr og gode oplevelser.

W har haft en del om eventyr i 1. klasse, så det virkede også som en skøn sløjfe at binde, at tage til H. C. Andersens by.
Formiddagen brugte drengene på togmuseum, mens L og jeg gik en tur i byen (og shoppede lidt også ssshhhh 😉 )
Vi mødtes til frokost, i solskin og sandaler, juhuu. Dansk sommer, det er simpelthen noget af det bedste, ik?

Bagefter gik vi en tur rundt i Odense, i H. C. Andersens fodspor. Godt nok gik vi turen baglæns, men skidt, den var magisk alligevel. Vi havde downloadet en app, der kunne holde os opdateret på de forskellige historier fra byen og var både forbi hans hus, der hvor hans mormor havde siddet i fængsel fordi hun fik børn udenfor ægteskab, så stedet hvor hans mor arbejdede som vaskekone og endte i parken, hvor vi så eventyr og skuespil. Drengene var ret optagede af det hele, både historierne på vejen rundt i gaderne, de gamle bygninger og eventyrparaden. L klappede også lystigt med og smilede over hele femøren 🙂

Odense er en virkelig hyggelig by, der har ret meget at byde på, både for store og små. Vi har allerede aftalt at vende tilbage igen engang, for der er efter sigende også en ret fin zoologisk have i Odense, som vi måtte nøjes med at køre forbi. Og så er der også et H. C. Andersen museum og et legested lige ved siden af, hvor vi kunne have brugt meget længere tid.

Vi afsluttede turen med en is i solen, inden vi kørte tilbage til campingvognen og en aften med madlavning, nydning og rødvin 🙂
En virkelig skøn dag, der går lige i hjertet <3