En weekend sprængfyldt med alle drengenes favoritter – og lidt dårlig timing

Annonce for Landal GreenParks

Sidste weekend, da jeg havde bestået den første af semesterets prøver (mega YAY), trak vi stikket, pakkede bilen og kørte vestpå.
Nærmere bestemt til Landal Seawest ved Nørre Nebel.

Efter en uge med skoldkopper, skole, arbejde og klinik for mit vedkommende, var det tiltrængt med et pusterum, hvor vi kunne lade batterierne op sammen. Vi har set frem til turen de sidste måneder, og glædet os helt vildt. Det kan godt betale sig at planlægge sådan noget i god tid, for så har man det at se frem til og glæde sig til, og det betyder faktisk også noget – især når hverdagen napper lidt 🙂

Herunder er en dagbog fra vores weekendtur, og nederst i indlægget har jeg skrevet, hvad drengene synes om det hele, sammen med mine tanker, fordele og ulemper ift at booke sådan et ophold.

Fredag:

Da drengene fik fri fra skole kl. 14 skyndte de sig hjem og hoppede nærmest direkte ind i bilen, som vi havde nået at pakke inden.
Playlisten til turen var klar. Køreturen varede ca. en time og vi nød vist alle 5 at komme ned i gear undervejs, mens vi sang med på sangene og kiggede ud på landskabet, der drønede forbi. Vi kørte direkte mod vinden, men det tog vi os ikke af. Vi var på vej mod weekend – spændte og glade. Vi var klar til at fejre veloverstået ‘eksamen’ og at vi kunne sætte flueben ved L’s skoldkopper 🙂

Da vi ankom kl. 15.30 fik vi udleveret kode til huset og armbånd til alt det sjove, og bestilt bord i restauranten til om aftenen. Jeg fik i samme ombæring også booket både badminton- og bowlingbane til om lørdagen, så vi var sikre på, at kunne få pladser til det, som drengene havde set frem til i ugerne op til 🙂
Derefter kørte vi over til sommerhuset og fik båret vores pakkenelliker ind. Der var rimelig koldt i huset, så vi tændte op i brændeovnen og forsøgte at få gang i radiatorerne. Det lykkedes ikke rigtigt at få dem til at blive varme, så vi ringede til receptionen, og et øjeblik efter kom der to søde medarbejder, der fik kigget på sagerne og tilkaldt en elektriker, der fiksede det hurtigt.

Imens havde drengene travlt med at inspicere sommerhuset. Især hemsen var vældig populær.
Bagefter gik vi over i aktivitetscentret, hvor vi kiggede lidt mere på de forskellige områder og tilbud. Aftensmaden spiste vi tidligt, så vi kunne komme tilbage i sommerhuset til Disneysjov, fredagsslik og sofadaseri.
Drengene gik i seng med sommerfugle i maven, for de glædede sig helt vildt til at starte lørdagen med en tur i badeland.

Lørdag:

 Medbragt morgenmad i sommerhuset Inspektion af legepladsen, mens de tre andre var i badeland  Mandesnak  En lille pause inden frokost og tætpakket eftermiddagsprogram Først en times badminton  … mens L udforskede legelandet sammen med A … han nåede også lige at komme forbi og spille lidt med os Så videre til minigolf – som kunne klares indendørs. Mega smart, når nu vejret var temmelig vådt  … så videre til en times bowling, inden vi snuppede aftensmaden med over i sommerhuset Lørdagsslik, rødvin og Bezzerwizzer – mega hyggeligt!

Lørdag morgen vågnede både L og S nærmest samtidigt kl. 5.30. De var mega spændte på at komme i gang med dagen. De fik dog lov til at dase på sofaen til lidt børnetv en times tid, før vi andre var klar til at starte dagen 🙂

Vi spiste nem, medbragt morgenmad i sommerhuset og da klokken slog 9 var de to store klar til at angribe badelandet.
Desværre fik L skoldkopper ugen før vi skulle af sted, og selvom der var kommet skorpe på dem alle inden, turde vi ikke sende ham i badeland med sår, af frygt for der skulle gå infektion i dem.
I stedet gik han og jeg en tur i området sammen med Saga. Han er en kæmpe vandhund, men tog det faktisk (overraskende) pænt, at han ikke kunne komme med de andre. Heldigvis var legepladsen også ret sej og vi havde ikke problemer med at få tiden til at gå. Da vi havde leget en times tid gik vi over mod skoven og den gamle jernbane, inden vi vendte tilbage til sommerhuset for at tage en lille pause. Han var trods alt vågnet temmelig tidligt – og eftermiddagens program bød på mange sjove oplevelser.

Kl. 12 mødtes vi med de andre til frokost i brasseriet og bagefter var det tid til at klæde om og tæske hinanden rundt på badmintonbanen en times tid. Imens drønede L rundt i legelandet, der ligger i samme hal som badmintonbanerne.
Det var begyndt at regne og blæse op igen, så vi valgte at snuppe en omgang indendørs minigolf bagefter.

Kl. 16 havde vi booket en times bowling og så var dagens kræfter også ved at være brugt 🙂

Kl. 18 gik S og jeg over til restauranten for at hente take away, som vi tog med over i sommerhuset. En rigtig god løsning for os. Jeg skulle ikke bruge tid på at lave aftensmad, så mens vi ventede på at det blev lavet spillede vi et par runder Bezzerwizzer. Og så var det bare rart at kunne spise sammen i sommerhuset, i stedet for at skulle sidde i en restaurant med halvtrætte børn.
Da vi havde spist aftensmad slængede vi os på sofaen, spillede spillet færdigt og så Klipfiskerne, inden vi gik i seng.

Søndag:

 Morgenmad – med brød og snegle fra ‘købmanden’ i hovedbygningen  Flokken – foran ‘vores’ hus Spillerummet – hvor man også kan få tid til at gå (også uden at bruge penge) L synes det var sjovt at kigge på de mange maskiner Formiddagsmotion af den bedste slagsBesøg på banen – af maskotten Bollo Et blæsende besøg ved Vesterhavet, inden turen gik hjemad

Søndag morgen hentede A brød og snegle hos købmanden, mens jeg tog sengetøj af dynerne og pakkede de sidste ting.
Da vi havde spist morgenmad, pakkede vi bilen og kørte den over til hovedbygningen. Da vi havde checket ud, stod den på en times badminton, mens L endnu en gang drønede rundt i legelandet.
Bagefter fik de tre drenge lov til at fyre lidt mere krudt af sammen, før vi startede bilen og kørte mod Vesterhavet.
Der blæste en vild vind fra vest, men det var sjovt at se vandet med kæmpe bølger og det var en fin, frisk afslutning på en rar weekend.

Den ene dag havde taget den anden og inden vi fik set os om, var det tid til at vende næserne hjemad igen.
Drengene var temmelig kede af, at vi allerede skulle hjem igen søndag. De ville så gerne være blevet flere dage. Men det er jo i virkeligheden udelukkende en positiv ting 🙂

Drengene synes godt om badelandet, der havde tilpas meget forskelligt at byde på. Både de lidt vildere ting og bassiner, hvor man kunne lege og dykke.
Badmintonbanerne var også fine – men det er en god idé at bestille tid, for de er ret bookede.
Det store fællesområde i hovedbygningen er nyrenoveret og vildt fint. Med masser af lys og plads. Og samtidig er det ikke for stort. Det er til at overskue at finde rundt – især også når man ‘kun’ er 3, 8 og 10 år.
L godkendte ret hurtigt den store legeplads ved hovedbygningen og havde det været varmere, var han også hurtigt drønet over på den store hoppepude 🙂

Fordele ved sommerhusferie i Landal Seawest:

  • Eget køkken, så man har mulighed for selv at medbringe og lave mad
  • Masser af aktiviteter for store og små lige uden for døren
  • Mulighed for gåture i fin, anderledes og spændende natur
  • Ligger tæt på vandet, så Vesterhavet også kan nydes, hvis man har tid og lyst til det
  • En god restaurant med et velassorteret menukort – og helt rimelige priser!
  • Smilende og hjælpsomt personale
  • Flere gode legepladser rundt omkring på området
  • Velindrettede sommerhuse, hvor der er det, man skal bruge
  • Mulighed for at have hund (og andre kæledyr) med (i nogle af sommerhusene)
  • Mulighed for at vælge mellem ryger/ikke ryger sommerhus
  • Husene ligger ikke langt fra hovedbygningen, hvor badeland, bowling, minigolf, legeland, restaurant, snackbar m.m. er
  • Perfekt mulighed for at kombinere aktiv ferie og afslapning
  • Kreative værksteder med fx ansigtsmaling, skattejagt m.m.
  • Mulighed for wellness og fitness
  • Virkelig nemt at få hjælp, hvis noget ikke fungerer. Fx da radiatorerne ikke virkede. Der kom lynhurtigt nogen og fiksede problemet.
  • Mulighed for cykelture i området – man kan evt. tage sine egne cykler med bag på bilen
  • Jeg kan rigtig godt lide, at der er masser af sjov udenfor døren, som vi kan lave med drengene – og som vi ikke behøver køre af sted for at finde – og at vi også kan trække os tilbage og være os selv indimellem
  • Slutrengøring er med i prisen 🙂

Ulemper:

  • Husene ligger meget tæt, så der er ikke så meget afskærmning. Hvis man gerne vil holde ferie eller fri, hvor man er helt sig selv, kan jeg ikke anbefale en ferie i en feriepark – men så er man nok også på jagt efter noget helt andet uanset hvad 🙂
  • Hvis man gerne vil bo lige ned til Vesterhavet, er det ikke det rette sted
  • Det kan være svært at få sine børn med hjem igen 😉

 

Nu drømmer vi om at vende tilbage igen – næste gang uden skoldkopper, så L også kan få lov til at boltre sig i badelandet. Det gjorde så ondt i mit morhjerte, at han lige skulle blive ramt ugen inden, vi skulle af sted. Men sådan er det jo med sygdom. Det kommer aldrig belejligt. Heldigvis tog han det virkelig flot, og kunne sagtens få tiden til at gå på andre måder 🙂

Landal GreenParks har parker 5 steder i Danmark – og derudover også i flere andre lande syd for grænsen.
Hvis I vil læse mere om det hele, og evt. booke jeres eget ophold, kan I klikke her

Vinter(ferie)lykkeglimt – med solskin, farver, fastelavn og snackbar

Studiehjørnet  Saga forstår virkelig at nyde livet – og solen 🙂  Sløvsind <3  Fuld koncentration <3  Hygge inden badmintonstævne Flettede brød med persillepesto – haps. Opskriften på pesto og brød er her … og så lige en lille kage til  Kaffe, farver, mønstre, striber & uld – læs mere om mine sorbetcardigans her  Snackbar Bandit <3 Se, den har jeg lavet  … boller i min mave…. Dét er vi fans af herhjemme

Der var nu ikke meget vinterferie til mig, men drengene nød at have en uges fri. Og jeg nød, at de nød det.
Det hjalp også en hel del på ikke-ferie-humøret, at solen trods alt var gavmild og varm og fik én til at huske, at foråret venter lige om hjørnet.

Efter et par dage i sommerhus, tog jeg imod dem med kage og kys. Fredag havde jeg studiedag, og efter 3 dage ‘alene’ uden børn, var jeg godt med ift. læsningen. Derfor tillod jeg mig at holde fri og starte dagen med fastelavnsklip med alle 3, inden W og jeg drønede af sted til badmintonstævne.

Om lørdagen kørte vi snackbaren i stilling. Vi har efterhånden fået en tradition med, at vi holder festaften, med en kæmpe vogn fyldt med snacks, en gang om året. Det plejer at være når vi ser børneMGP, men i år har jeg fået billetter til showet, så vi besluttede os for at afslutte vinterferien med det i stedet.
Drengene elsker det – sjovt nok. Og det allerbedste ved det er, at de virkelig nyder det og sætter pris på det. Måske fordi det kun er noget der sker en gang imellem.
Vil du forresten se, hvordan vi plejer at fyre den af til MGP, så se med lige her

Vores grene til fastelavnspynt bliver langsomt mere og mere pimpede. Det må være fordelen ved, at vi er tyvstartet. Så når vi at få god, lang glæde af de mange små finurligheder. De har alle 3 været ret vilde med at klippe, tegne og forme små dyr og masker. Og jeg elsker, at de vil være med til noget kreativt, så det ikke altid er skærmene, der vinder. Det hjælper måske også på motivationen, at kreativiteten har et formål. Og de kan se, at det vi laver sammen, bliver ‘brugt’ og nydt…

Nu er den nye uge allerede mere end halvt brugt. Studiemæssigt er det en uge, jeg glæder mig til er overstået. Hvilket egentlig er lidt trist, men sådan må det være indimellem. Weekenden byder dog på rare stunder, som jeg glæder mig til. Så der er heldigvis en gulerod at se frem til.

God eftermiddag og lillefredag derude

Vær velkommen, nye år – og et tilbageblik på det gamle

Godt nytår derude. Håber, I kom godt ind i det nye år.

Egentlig er det måske nok lidt trist, ligefrem at glæde sig til at tage afsked med året, og få lov at starte på et nyt. Ikke desto mindre er det sådan, jeg har det.
Skulle man have forsøgt at vride mere glæde og godhed ud af året, hvis man sidder tilbage med den følelse, når året rinder ud? Tja, måske. Men indimellem gør livet det bare svært for én at bevare optimismen og positivismen hele tiden. Jeg synes ellers, jeg gør et ihærdigt forsøg på at ‘hænge mig” i de gode stunder, men det er bare ikke altid nok.
Og 2018 vil helt sikkert være et år, vi tænker tilbage på med blandede følelser. Jeg startede da også årets sidste dag, i går, med at græde af udmattethed og fortvivlelse. Fordi det hele bare lige var blevet for meget. Sådan kan jeg få det indimellem. Heldigvis sluttede jeg året af med et varmt smil, efter nogle hyggelige timer med spil, grin, god mad og tid til nydning.

Hvis jeg skal skære alle de hårde facts fra, om alt det, vi har kæmpet med i 2018 som død, sygdom og faglige udfordringer, så kunne vi jo godt tage at være glade for, at vi stadig er her, ikke er alvorligt syge og at vi har hinanden.
At årets modstand (endnu en gang) har gjort os stærkere. Selvom vi næsten ikke tænkte, det kunne være muligt at blive det. Vi har klaret os igennem mange små og store kriser sammen. Udefrakommende ting, som livet har forsøgt at teste os med. Og vi har bestået testene. Dét kunne vi måske godt tage at være ret stolte af!
Og ja, det hele kunne være endnu værre. Men sådan er det jo (næsten) altid. Det kan måske nok blive endnu mere sort, men nogle gange er sort slemt nok.

Når jeg kigger året igennem i glimt, som dem nedenfor, så har vi mange ting at være glade for, og tænke tilbage på med et smil. Oplevelser, der bestemt er værd at putte over i mindebogen. Især de første – næsten – 5 måneder, var skønne, farverige og fyldt med gode oplevelser. Derfra hobede udfordringerne sig op foran os, og vi blev slået ud af kurs igen og igen. Det er de benhårde facts, og når jeg ser tilbage nu, er det også med en smule stolthed. For vi står stadig oprejst, omend vi indimellem er nødt til at læne os op ad hinanden, for at kunne det. Men det er jo også netop dét, der er testen. Og heldigvis kan vi skiftes til at have gummiknæ.

Især L’s sorg er enormt svær, fordi døden er så ukonkret. Og fordi han slet ikke er sig selv. Der går ikke en dag, hvor vi ikke bliver mødt af den, på den ene eller anden måde. De fleste gange skjult i form af vredesudbrud eller ‘angst’ – men det kan man jo godt forstå, når én, man så flere gange om ugen, pludselig aldrig kommer mere. Angsten for at miste flere, af dem man holder af, må fylde så meget i det lille hjerte, at jeg næsten ikke kan bære det. Og når jeg selv er slidt, trist, ked og udmattet af livets skyggeside(r), kan det være svært at have overskud til at gentage sig selv utallige gange, være forstående og rolig. Men vi klarer det – sammen. Og ja, indimellem så træder jeg (også) ved siden af, og får ikke mødt ham ‘rigtigt’. Men jeg forsøger.
Og forhåbentlig hjælper de lysere tider, og tiden, i det hele taget, på det. ‘Det bliver lettere med tiden’ messer jeg ofte i mit hoved. Det bliver lettere med tiden.

Nu glæder jeg mig til at tage hul på et nyt år. Forhåbentlig et godt et. Et roligt et. Et med nye, spændende udfordringer, der giver energi og løfter. Et der har noget mindre behov for at teste os. Og som måske åbner nye muligheder, lyster, veje?

Herunder er der et lille tilbageblik på året, der gik, måned for måned:

Januar bød på afslutning i vuggestuen for L. En epoke i vores liv, der endte. Det var både glædeligt og også lidt trist. Endnu mere fordi vi ikke rigtigt havde en god mavefornemmelse, med det der videre skulle ske…
Det meste af måneden gik derudover med eksamensforberedelse og nervepirrende eksamen, der heldigvis endte ganske fint. Og så var vejret smukt og blev nydt i ‘baghaven’.

Februar blev nydt, med et nyt semester, der skulle indtages, og en 7 års fødselsdag, der skulle fejres. Blandt andet med en skolefest, med alt hvad der til hører. Og så var der også MGP-party i stuen, med snacks, islagkage, sang og glimmer. Ikke nogen dum måde at tage afsked med vinteren på 🙂

Marts er vist nok min yndlingsmåned – måske nok på en delt førsteplads med december. Det er måneden hvor både A og jeg fylder år – og nu også vores lille spirrevip, Saga. Så der er nærmest lagt i ovnen til en helt måneds festivitas, og det er lige mig 🙂
Udover at holde lyserød tøsefest fik vi også smovset forskellige påskelækkerier og smækre middage.

April bød på både varme og sne, og blev nydt med både påskefest, ferietur, påskefrokost og Harry Potter tyvstart slash generalprøve.

Maj startede solrigt og fint, omend det er en svær måned, der får hjertesorgen til at pible igen.
L’s 3 års fødselsdag blev fejret ad flere omgang, og især Gurli Gris festen vil nok blive husket længe 😉
Måneden sluttede desværre med noget af en udfordring, da A’s akillessene sprang, og de efterfølgende måneder blev alt andet end det, vi havde forestillet os og planlagt efter.

Juni bød på havedage, nydning, sommermad, Sankt Hans fest, afsked med mit kliniksted gennem 10 uger, sommerstrik og 9 års bryllupsdag. Og så lige en eksamen og et afsluttet semester, til at gå på sommerferie med.

Juli var en begivenhedsrig måned, der krævede sin kvinde! 😉
W fejrede sin første runde fødselsdag. Den helt store fest blev holdt i haven, med Harry Potter som omdrejningspunkt. Det var en virkelig god dag, som han (og vi) stadig snakker om og mindes.
L og jeg var på dyrskue og det varme vejr blev nydt i haven. Midt på måneden tog vi i sommerhus og fejrede 70 års fødselsdag, blandt andet med et kæmpe kagebord.
Derefter var det tid til at begive os sydpå, hele vejen til Sydfrankrig. Det tog enormt mange af mine kræfter at skulle køre bilen, når nu A var lænket til en kæmpe støvle. Men det var også en stor personlig sejr, som jeg vil huske tilbage på, når jeg (indimellem) mister troen på mig selv! Selve ferien var der heller ikke noget at sætte en finger på. L snakkede så sent som i går om, at han gerne ville tilbage til den store swimmingpool 🙂
Mine feriedagbøger, der indeholder både smil og tårer, kan læses her, her, her og her.

August bød på skolestart for de to ældste lykkespirer, mens jeg (heldigvis) stadig kunne nyde at have fri – og komme mig ovenpå den egentlig rimelig udmattende tur sydpå. Jeg var slet ikke forberedt på, at det ville dræne mig så meget for energi.
Måneden bød også på fine sommeraftener og alenetid med W, tur til Vesterhavet og fejring af min mors fødselsdag.

September startede roligt, med fejring af min mors pensionering, og W’s første badmintonmedalje (sådan helt rigtigt).
Den endte desværre med at tage en noget uventet og ubeskriveligt trist drejning. A’s far, drengenes farfar, min svigerfar, som vi, kun et par måneder forinden, havde fejret stor 70 års fødselsdag for, døde.
Samtidig kæmpede jeg selv en hel del med at finde mig til rette på mit kliniksted. Det var 8 virkelig hårde uger, som jeg egentlig ikke helt forstår, hvordan jeg kom igennem, men heldigvis kan man mere, end man selv tror.

September var med til at sætte 2018 på vores sorte liste over år, der trak tænder ud og som bliver svære at mindes. Og hvor livet endnu en gang lærte os, at man ikke skal tage noget for givet. Og selv her, på første dag i 2019, og længe fremover, vil det være med til at sætte dagsordenen for vores liv.

Oktober bød blandt andet på kagehygge, Halloweenuhygge, en fin tur sydpå til Femern og frisk luft i kinderne på springture i ‘baghaven’.

November blev måneden, hvor L sagde farvel til sine sutter.
Julestemningen blev kickstartet i Tivoli, på vores weekendtur til København med min mor.
Vi mødte drengenes nye firbenede ‘fætter’, Huxi, for første gang og så tyvstartede vi på julegodterne.
Ved udgangen af måneden ventede nye udfordringer på A, der medførte et nyt, bedre overblik i køkkenet.

December er stadig helt frisk i erindringen, og bestemt en måned, der er værd at mindes, på trods af den sorg, som sådan en måned også bringer med sig.
Vi har, alle 5, forsøgt at få det bedste ud af hver eneste dag og har grinet sammen utallige gange til The Julekalender, bagt og smagt småkager, dækket op og budt indenfor.
Sideløbende knoklede jeg med at gøre min eksamensopgave færdig, så jeg kunne nyde juleferien helt og aldeles! Det har været fantastisk – og tiltrængt <3

Nu venter et nyt, sprødt år – og jeg er spændt på, hvad vi kan få ud af det.

Godt nytår!

Alt det vi ikke nåede – det tager vi næste gang!

Reklame for Tysk Turist Information

Det er ikke kun kagerne, man skal komme for….  … der er også udfordringer for store og små … smukke solnedgange
… fine solopgange
… en af Tysklands største Adventure golfbaner… nærmest alle veje på øen er omgivet af træer, så det føles som at køre ned af fine, lange alleer
… og så er naturen skøn!

Vores 3 dage på Femern var alt for lidt. Godt nok nåede vi virkelig meget, som jeg har skrevet om lige her, men der var meget mere at udforske, som vi ikke nåede.

Vi så en del steder på vores ture rundt på øen, som vi gerne ville have nærstuderet, men enten var tiden i vejen eller også var årstiden, men de blev noteret ned, så vi kan huske dem til en anden gang. Jeg lister nogle af dem op herunder, til inspiration:

Fyrtårne – der er 5 stk og det ene af dem er offentligt. Dér ville jeg gerne have været oppe og se øen derfra

Vandfuglereservat – hvis man er vild med fugle og (mere) fin natur

Observationstårn – så man kan se naturen lidt mere fra oven

Undervandsverden – endda med hajer!

Stort badeland – med både udendørs og indendørs pools, strandbad, spa, sauna, fitness og meget mere

Soccer Golf – helt sikkert noget for drengene 🙂

Silo klatring – W var SÅ klar på at prøve det, men der var lukket, da vi var der, så vi er nødt til at vende tilbage igen 🙂 Det er vist en 4-årig der har rekorden som den yngste, der har nået toppen…! Så må vi se, om jeg har samlet mod til mig, til den tid…

Den vildeste vandpark, lige i nærheden af vores hotel – drengene synes det så kodylt fedt ud. De elsker også alt med vand

Fiskekutter-tur – måske ikke lige noget for den anti-søstærke mig, men A og W ville gerne have prøvet det

Derudover ved jeg, at Femern er kendt for al slags vandsport; kite surfing, wind surfing, sejlsport m.m. Og man kan også deltage i strandyoga og masser af festivals, der popper op hele året rundt. Fx var vi til dragefestival på stranden, mens vi var der.

Og så skal vi helt sikkert også tilbage og afprøve mange flere af de hyggelige cafeer og restauranter og et besøg mere på Galileo museet er også selvskrevet, for der var så meget, vi ikke nåede at udforske, som vi gerne ville.

På hjemmesiden her er der inspiration til både Femern og andre smutture til Nordtyskland. Jeg har allerede fundet inspiration til endnu flere steder, vi skal besøge. Det var jo så mega nemt at køre derned!

Men allerførst drømmer vi om at vende tilbage til Femern igen til foråret. For da vi besøgte Hofcafé Albertsdorf, det sidste stop inden vi kørte hjem igen, snakkede vi lidt med Annabell, der ejer det fantastiske sted, og hun fortalte, at der er så smukt om foråret, når alle markerne blomstrer gult – med det blå vand som baggrund. Dét kunne jeg godt tænke mig at opleve. Om måske til den tid kan vi så også prøve at cykle rundt på øen og måske endda kaste os ud i noget surfing af en slags 🙂
Og så inviterede hun mig tilmed med i køkkenet og bage kager, hvis vi kommer tilbage. Sådan en invitation vil jeg da nødigt lade gå forbi 😉

Juleferie på glatis – når nu traditionerne alligevel er vendt på hovedet

Reklame for Visit Norway

Der var en gang, hvor jeg aldrig – som i aldrig nogensinde – havde forestillet mig, jeg kunne finde på at overveje at holde jul andre steder end hjemme. Fordi jeg elsker jul – dansk jul. Med alle de traditioner, jeg er vokset op med, og som betyder så meget for mig. Og som jeg har glædet mig til at give videre til mine børn.

Der skete dog noget, for et par år siden, da min far døde. Mange ting blev vendt op og ned i mit hjerte. Pludselig blev nogle følelser, minder og traditioner meget forstærket og vigtige mens andre ting gled i baggrunden og føles pludselig som bagateller. Mine juleaftener, som jeg har elsket, nydt og glædet mig til i så mange år, bliver aldrig det samme igen – nogensinde.

De sidste par år har jeg ikke mærket min julepassion. Jeg har haft svært ved at finde ind til magien. Og jeg tror såmænd ikke det er fordi jeg er blevet ‘voksen’. Jeg tror, det er fordi der mangler et stykke af mit hjerte. Jeg skal ikke prøve at lave julen, som den var engang, for det kan jeg ikke. Det føles på en måde forkert at forsøge at fortsætte, som tidligere. For det er ikke muligt. Engang var det min far, der stod for julemenuen. Nu er det mig. Jeg skal på en eller anden måde have fundet ind til noget andet i julen. Have lavet nogle nye traditioner. Og nu hvor vi også har mistet A’s far, er det hele vendt på hovedet endnu en gang og alle boldene (og egentlig også mange af traditionerne) er kastet op i luften og skal gribes igen med hænderne på ryggen…

De sidste år har mit største juleønske været at fejre hvid jul med dem, jeg elsker allermest. Fordi sne er noget af det, der skubber allermest til min julefølelse. Hvis det stod til mig, kunne vi endda droppe gaverne, og i stedet nyde god mad og hygge! (For drengenes skyld vil jeg dog lade være med at indføre drastiske ændringer). Men hvid jul i Danmark er svært at skaffe…

For et par år siden opstod ideen derfor om, at vi skulle holde kombineret ski- og juleferie i Norge. Da jeg foreslog det for A, var han med på den idé fra starten. Han er nemlig slet ikke en julegris som jeg (plejer at være), men derimod rigtig meget en skibums!
Jeg har kun prøvet at stå på ski én gang, en uge med efterskolen i 10. klasse. A er vokset op med skiferier mere eller mindre hver vinter, og drømmer om at give det videre til vores drenge.

Jeg er den kuldskær type, der fryser bare jeg tænker på sne, men de sidste par år har jeg ikke kunnet få tanken ud af hovedet om at holde juleferie i Norge, hvor der vel nærmest er sne-garanti! Jeg gad SÅ godt nyde julen med udsigt til et sneklædt, smukt landskab i en hytte med ild i pejsen og god mad i ovnen. Og kalde alle mine elskede til bords, til hjemmelavet mad, og nyde synet af deres røde kinder og store appetit, efter en dag på ski 🙂
Måske vi skulle se at gøre alvor af det?

Vi har været på sommerferie i Norge 2 gange med drengene, og de snakker stadig om de ferier ofte. Det er så nemt at rejse til Norge. Det tager en halv dag og så er man ellers landet og klar til at holde ferie!
Da jeg spurgte dem, om de kunne tænke sig at holde jul i Norge, kom der med det samme glædeshyl ud af mundene på dem. De var endda klar til at ‘opgive’ store julegaver for at vi i stedet kunne tage på skiferie – det havde jeg faktisk ikke troet 🙂
Måske det skulle være vores nye juletradition…

Men så er det næste spørgsmål, hvor vi i så fald skal se efter jule/skihytte?
Jeg ved, at det er børnevenligt at (lære at) stå på ski i Norge. Og der er masser af muligheder for skiskole m.m.
Der er i det hele taget mange fine steder at stå på ski i Norge, fx Hemsedal, Hovden og Trysil, som er nogle af de steder, jeg har hørt godt om. Og her fra hvor vi bor, er det temmelig nemt (og hurtigt) at køre til færgen og sejle nordpå.

Jeg har fundet en god side lige her, hvor der både er forslag til destinationer, gode skiråd, forklaringer på de forskellige muligheder og skiformer, som alpint og langrend, og ideer til, hvad man kan lave udover at stå på ski.

Men jeg vil også lige høre jer, for I plejer at være fantastisk gode til at hjælpe:
Er der nogen af jer, der har været på ski- og/eller juleferie i Norge? Kender I til gode områder, hoteller, hytter? Eller har I andre tips til skiferie i Norge?
Håber, I sidder klar med gode tips og råd, så vi kan komme i gang med vores videre undersøgelser, planlægning og overvejelser 🙂

Rigtig god aften!


Min juleferiedrøm i kageformat; En hytte med udsigt til snelandskab, juletræer og ro