Alt det vi ikke nåede – det tager vi næste gang!

Reklame for Tysk Turist Information

Det er ikke kun kagerne, man skal komme for….  … der er også udfordringer for store og små … smukke solnedgange
… fine solopgange
… en af Tysklands største Adventure golfbaner… nærmest alle veje på øen er omgivet af træer, så det føles som at køre ned af fine, lange alleer
… og så er naturen skøn!

Vores 3 dage på Femern var alt for lidt. Godt nok nåede vi virkelig meget, som jeg har skrevet om lige her, men der var meget mere at udforske, som vi ikke nåede.

Vi så en del steder på vores ture rundt på øen, som vi gerne ville have nærstuderet, men enten var tiden i vejen eller også var årstiden, men de blev noteret ned, så vi kan huske dem til en anden gang. Jeg lister nogle af dem op herunder, til inspiration:

Fyrtårne – der er 5 stk og det ene af dem er offentligt. Dér ville jeg gerne have været oppe og se øen derfra

Vandfuglereservat – hvis man er vild med fugle og (mere) fin natur

Observationstårn – så man kan se naturen lidt mere fra oven

Undervandsverden – endda med hajer!

Stort badeland – med både udendørs og indendørs pools, strandbad, spa, sauna, fitness og meget mere

Soccer Golf – helt sikkert noget for drengene 🙂

Silo klatring – W var SÅ klar på at prøve det, men der var lukket, da vi var der, så vi er nødt til at vende tilbage igen 🙂 Det er vist en 4-årig der har rekorden som den yngste, der har nået toppen…! Så må vi se, om jeg har samlet mod til mig, til den tid…

Den vildeste vandpark, lige i nærheden af vores hotel – drengene synes det så kodylt fedt ud. De elsker også alt med vand

Fiskekutter-tur – måske ikke lige noget for den anti-søstærke mig, men A og W ville gerne have prøvet det

Derudover ved jeg, at Femern er kendt for al slags vandsport; kite surfing, wind surfing, sejlsport m.m. Og man kan også deltage i strandyoga og masser af festivals, der popper op hele året rundt. Fx var vi til dragefestival på stranden, mens vi var der.

Og så skal vi helt sikkert også tilbage og afprøve mange flere af de hyggelige cafeer og restauranter og et besøg mere på Galileo museet er også selvskrevet, for der var så meget, vi ikke nåede at udforske, som vi gerne ville.

På hjemmesiden her er der inspiration til både Femern og andre smutture til Nordtyskland. Jeg har allerede fundet inspiration til endnu flere steder, vi skal besøge. Det var jo så mega nemt at køre derned!

Men allerførst drømmer vi om at vende tilbage til Femern igen til foråret. For da vi besøgte Hofcafé Albertsdorf, det sidste stop inden vi kørte hjem igen, snakkede vi lidt med Annabell, der ejer det fantastiske sted, og hun fortalte, at der er så smukt om foråret, når alle markerne blomstrer gult – med det blå vand som baggrund. Dét kunne jeg godt tænke mig at opleve. Om måske til den tid kan vi så også prøve at cykle rundt på øen og måske endda kaste os ud i noget surfing af en slags 🙂
Og så inviterede hun mig tilmed med i køkkenet og bage kager, hvis vi kommer tilbage. Sådan en invitation vil jeg da nødigt lade gå forbi 😉

Juleferie på glatis – når nu traditionerne alligevel er vendt på hovedet

Reklame for Visit Norway

Der var en gang, hvor jeg aldrig – som i aldrig nogensinde – havde forestillet mig, jeg kunne finde på at overveje at holde jul andre steder end hjemme. Fordi jeg elsker jul – dansk jul. Med alle de traditioner, jeg er vokset op med, og som betyder så meget for mig. Og som jeg har glædet mig til at give videre til mine børn.

Der skete dog noget, for et par år siden, da min far døde. Mange ting blev vendt op og ned i mit hjerte. Pludselig blev nogle følelser, minder og traditioner meget forstærket og vigtige mens andre ting gled i baggrunden og føles pludselig som bagateller. Mine juleaftener, som jeg har elsket, nydt og glædet mig til i så mange år, bliver aldrig det samme igen – nogensinde.

De sidste par år har jeg ikke mærket min julepassion. Jeg har haft svært ved at finde ind til magien. Og jeg tror såmænd ikke det er fordi jeg er blevet ‘voksen’. Jeg tror, det er fordi der mangler et stykke af mit hjerte. Jeg skal ikke prøve at lave julen, som den var engang, for det kan jeg ikke. Det føles på en måde forkert at forsøge at fortsætte, som tidligere. For det er ikke muligt. Engang var det min far, der stod for julemenuen. Nu er det mig. Jeg skal på en eller anden måde have fundet ind til noget andet i julen. Have lavet nogle nye traditioner. Og nu hvor vi også har mistet A’s far, er det hele vendt på hovedet endnu en gang og alle boldene (og egentlig også mange af traditionerne) er kastet op i luften og skal gribes igen med hænderne på ryggen…

De sidste år har mit største juleønske været at fejre hvid jul med dem, jeg elsker allermest. Fordi sne er noget af det, der skubber allermest til min julefølelse. Hvis det stod til mig, kunne vi endda droppe gaverne, og i stedet nyde god mad og hygge! (For drengenes skyld vil jeg dog lade være med at indføre drastiske ændringer). Men hvid jul i Danmark er svært at skaffe…

For et par år siden opstod ideen derfor om, at vi skulle holde kombineret ski- og juleferie i Norge. Da jeg foreslog det for A, var han med på den idé fra starten. Han er nemlig slet ikke en julegris som jeg (plejer at være), men derimod rigtig meget en skibums!
Jeg har kun prøvet at stå på ski én gang, en uge med efterskolen i 10. klasse. A er vokset op med skiferier mere eller mindre hver vinter, og drømmer om at give det videre til vores drenge.

Jeg er den kuldskær type, der fryser bare jeg tænker på sne, men de sidste par år har jeg ikke kunnet få tanken ud af hovedet om at holde juleferie i Norge, hvor der vel nærmest er sne-garanti! Jeg gad SÅ godt nyde julen med udsigt til et sneklædt, smukt landskab i en hytte med ild i pejsen og god mad i ovnen. Og kalde alle mine elskede til bords, til hjemmelavet mad, og nyde synet af deres røde kinder og store appetit, efter en dag på ski 🙂
Måske vi skulle se at gøre alvor af det?

Vi har været på sommerferie i Norge 2 gange med drengene, og de snakker stadig om de ferier ofte. Det er så nemt at rejse til Norge. Det tager en halv dag og så er man ellers landet og klar til at holde ferie!
Da jeg spurgte dem, om de kunne tænke sig at holde jul i Norge, kom der med det samme glædeshyl ud af mundene på dem. De var endda klar til at ‘opgive’ store julegaver for at vi i stedet kunne tage på skiferie – det havde jeg faktisk ikke troet 🙂
Måske det skulle være vores nye juletradition…

Men så er det næste spørgsmål, hvor vi i så fald skal se efter jule/skihytte?
Jeg ved, at det er børnevenligt at (lære at) stå på ski i Norge. Og der er masser af muligheder for skiskole m.m.
Der er i det hele taget mange fine steder at stå på ski i Norge, fx Hemsedal, Hovden og Trysil, som er nogle af de steder, jeg har hørt godt om. Og her fra hvor vi bor, er det temmelig nemt (og hurtigt) at køre til færgen og sejle nordpå.

Jeg har fundet en god side lige her, hvor der både er forslag til destinationer, gode skiråd, forklaringer på de forskellige muligheder og skiformer, som alpint og langrend, og ideer til, hvad man kan lave udover at stå på ski.

Men jeg vil også lige høre jer, for I plejer at være fantastisk gode til at hjælpe:
Er der nogen af jer, der har været på ski- og/eller juleferie i Norge? Kender I til gode områder, hoteller, hytter? Eller har I andre tips til skiferie i Norge?
Håber, I sidder klar med gode tips og råd, så vi kan komme i gang med vores videre undersøgelser, planlægning og overvejelser 🙂

Rigtig god aften!


Min juleferiedrøm i kageformat; En hytte med udsigt til snelandskab, juletræer og ro

Rejsedagbog: Kom med på Ein Smuttur til Tyskland

Reklame for Tysk Turist Information

 Så er broen til Femern i sigte!3 forventningsfulde drenge på bagsædet – klar til efterårsferie! Velankommet til vores hotel – der ligger lige i strandkanten 10 minutter på langs og så af sted mod nye oplevelser Fuld koncentration – først dekoreres der glas…  … og så skal de sandblæsesKreativitet avler kageappetit, så vi gik over gaden til store stykker lagkage og varm kakao  Mens vi slår maver går vi på besøg i en u-båd  Uanset hvor øjet hviler er der pænt!  U-både er fedt!  Solnedgang på havnen – ferieroen er ved at sænke sig

I dag vil jeg dele min rejsedagbog med jer, fra vores efterårsferiesmuttur til Tyskland – til Tysklands måske nok smukkeste ø, Femern.

Det var kun de 3 yngste herhjemme, der havde vaskeægte efterårsferie i år, men da weekenden endelig var inden for rækkevidde, tog vi af sted på en miniferie-smuttur, for at komme ned i gear og være sammen, bare os 5. Det var virkelig tiltrængt efter nogle hårde måneder.
Når jeg rigtigt skal holde ferie og lade op, er det godt for mig at komme lidt væk hjemmefra. Ellers kommer jeg til at gå og lave praktiske ting derhjemme i stedet for at nyde, hvile, hygge og dase. Jeg synes også det giver så meget god, fornyet energi at se noget andet, noget nyt. Opleve lidt af verden uden at skulle bruge mange timer på transport og ventetid. Det var derfor helt perfekt for os med en køretur på knap 3,5 timer. Det er jo ikke meget længere end en smuttur til København herfra hvor vi har sat rødder. Og så slipper vi endda også for at betale broafgift tur/retur. Fra grænsen er der kun ca 1,5 times kørsel til man lander på Femern.

Egentlig har jeg aldrig rigtig tænkt over, at Femern var et sted at holde ferie. Da jeg var barn, og boede på Sjælland, var det ‘en by’ man skulle forbi, når man kom af færgen fra Rødby – og et sted hvor man kunne grænseshoppe, inden man skulle hjem igen.
Heldigvis er jeg nu blevet klogere, og er faktisk endt med at blive en smule ø-forelsket. Der er bare pænt alle vegne – selv i efterårsblæsevejr og mildt solskin! Og så er det faktisk også billigt at holde ferie i Tyskland, fx når man går ud at spiser på restaurant eller skal have et stort stykke lækker kage på en café (som fx koster 2,5 euro for et stort stykke)

Nedenfor er vores rejsedagbog, der fortæller om alt det vi nåede på (kun) et par dage (for hold da op, hvor kan man egentlig nå virkelig meget, når det hele er samlet indenfor kort afstand) – og nederst i indlægget har jeg skrevet adresser på de mange steder, vi besøgte, til inspiration 🙂

Rejsedagbog fra Ein Smuttur til Femern:

Dag 1:
Vi kørte hjemmefra kl. 8.30, med kurs sydpå. Knap et par timer senere var vi ved grænsen og derfra 1 1/2 time mere, så stod vi på udkigspunktet og kiggede på broen, der skulle bringe os det sidste stykke vej til Femern. Vi ankom til solskin og smuk natur og startede med at køre til byen Burg, for at lede efter lidt hurtig frokost inden vi kunne checke ind på hotellet kl. 14.

Derefter kørte vi til Strandhotel Bene, der nærmest ligger lige i vandkanten. Vi blev installeret i en hotellejlighed med to soveværelser og et badeværelse. Ret perfekt, så drengene kan blive puttet sammen om aftenen uden A og jeg behøver at gå på listefødder derefter, for ikke at vække dem 🙂
Efter et hurtigt hvil kørte vi af sted mod havnen, hvor vi ville forsøge os med at dekorere og sandblæse glas. Drengene gik meget op i det og syntes, det var sjovt at prøve at sandblæse glassene, selvom det var svært og krævede fuld koncentration 🙂

Bagefter trængte vi til at lade kaloriebatterierne lidt op, så vi gik over gaden til Café Kontor, hvor vi fik store lækre lagkagestykker, varm kakao og kaffe.
Da vores sukkerdepoter var godt fyldte gik vi tilbage til havnen, for at komme på besøg i en stor u-båd. Noget drengene havde set meget frem til.
U-båden levede til fulde op til deres forventninger. De var meget benovede over, hvor mange knapper, dimser og dutter der var overalt. Og ret forargede over at se toilettet, der fik dem til at udbryde, at de ihvertfald aldrig skulle arbejde på en u-båd 🙂
På det tilhørende museum kunne vi læse, at u-båden faktisk var i brug helt frem til 2003.

Da museet lukkede kl. 18 nød vi solnedgangen på havnen, inden vi kørte af sted mod den anden side af øen for at spise lækre burgere på Quintings. En lille, hyggelig burgerbar, hvor bollerne er friskbagte, fritterne hjemmelavede og kødet lokalt. På vejen dertil holdt vi ind for at nyde den lyserøde himmel.
Bagefter var vi alle 5 ved at være godt trætte efter en dag med mange spændende og sjove indtryk, så vi kørte tilbage til hotellet.

Solopgang foran hotelletMorgenvandring i den fineste skov med havudsigtAdventure Golf i de smukkeste efterårsomgivelserTungen lige i mundenDrengene var ellevilde med Adventure Golf – så mange sjove (og udfordrende) banerPuttgardenFrokost på den hyggeligste café, i en af de ældste bygninger i BurgS var så vild med cafeen, og at vi havde vores eget legerum ved siden af bordet, at han skrev en seddel til ‘manden bag disken’Café TraubeTænk at sidde der og nyde sommersolen med en kold øl eller et glas rosé i håndenDragefestival på stranden ved vores hotel – set fra havnen, hvor u-båden liggerDrager i massevis – L troede først at vi skulle se på levende drager med ild ud af munden, så han blev glad, da han så, hvad det var vi mente 🙂Hotellet med solnedgang i vinduernePizza og is – lige noget for drengene

Dag 2:

Lørdag morgen stod vi op ved 7-tiden, for hvem vil spilde tiden på at sove, når der venter en hel ø foran ens fødder? 🙂
På vej til morgenmad nød vi solopgangen og da vi var blevet mætte og klædt varmt på til en blæsende dag, kørte vi til Katharinenhof, hvor strand og skov nærmest går i ét. Drengene kastede sten i vandet og legede fangeleg mellem træerne.

Kl. 10 kørte vi videre til Adventure Golf lige rundt om hjørnet. Ja, alting ligger næsten lige rundt om hjørnet på Femern. Øen føles både stor og lille. Der var kort til alting og vi lærte hurtigt vejene at kende, men selvom der var mange biler i byerne og også mange mennesker, følte vi, at vi havde stederne for os selv.
Vi spillede golf i et par timer. Der var 18 huller med forskellige sværhedsgrader og køller, der passede i størrelserne til os alle. Det var virkelig sjovt! Forskellen på det her og minigolf er, at banerne er større og man skal gå på dem, for at spille. Og midt på golfbanen lå der tilmed en legeplads, som L benyttede sig af, når han blev lidt træt af at vente på os andre 🙂

Efter et par blæsende timer på golfbanen, var vi ved at være sultne, så vi kørte til Burg og fandt den hyggeligste café, Café Traube, hvor vi fik bord ved siden af et lille legerum, som drengene hyggede sig med, mens vi ventede på maden. Efter både frokost, kage, kaffe og varm kakao gik vi en tur i den gamle bydel af Burg, inden vi kørte tilbage til hotellet, for at tage del i den store dragefestival på stranden.

Da vi kom ned på stranden var der drager overalt. Hen langs strandstien var der masser af boder med mad, is, slik, drager og tivoliboder og L og W snuppede en tur i en minikarrusel. Da solen var gået ned, startede der et stort lysshow på stranden, der både indeholdt drager, fyrværker, musik og lyskegler. Det var ret særligt at stå der i mørket og kigge op mod himlen og høre drengenes ‘wow’ og ‘nøj’, mens vi holdt i hånden <3

Da showet var ovre kl. 20, kørte vi ind til byen for at få noget aftensmad. Vi endte på en italiensk restaurant, hvor vi smovsede pizzaer og is til dessert. Selvom klokken efterhånden var ved at være mange, og vi havde været tidligt oppe, var drengene i fantastisk humør og nød aftenen 🙂

 Morgenbordet  Kæmpekryb  Guldgraver  Hvor er det nu hvad skal være?Man skal ikke tro på alt hvad man ser…
Kage til frokost <3Farvel og tak for denne gang

Dag 3:

Sidste miniferiedag. Men heldigvis med masser af sjov på programmet, inden vi vender snuden hjemad.

Efter en god gang morgenmad pakkede vi bilen, checkede ud og kørte mod Burg, for at besøge Galileo Wissenswelt. Vi startede i den første del af museet, hvor der er fokus på naturvidenskab, dinosaurer, sten, lava, biller, kroppen og sådan noget. Vi kiggede på jordkloder, prøve en jordskælvssimulator, kiggede i stetoskoper, studerede skeletter, samlede kroppen og gravede efter guld og ædelstene.

I den anden del af museet prøvede vi alverdens dingenoter, dimser, dutter og maskiner. Det var simpelthen SÅ sjovt! Drengene var virkelig optagede af det og lærte virkelig meget på den legende måde. Vi kunne have brugt hele dagen der! Der var både en afdeling indenfor og en afdeling udenfor. Vejret var lunt og vi sluttede besøget af udendørs, med at prøve maskinerne derude og lege med vand.

Da klokken var blevet næsten 13.30 var vi nødt til at begynde at overveje at skulle hjemad. På vejen mod broen og fastlandet, kørte vi forbi et stort landsted med café og lækre kager i hobetal. Drengene var lette at overtale til kage til frokost, så vi sad i gårdhaven i den lune efterårssol og nød de lækre kager, og bagefter brugte drengene den sidste portion energi i den store have, hvor der er plads til leg og sjov. Det var lidt som at være på besøg hos nogen. Sådan en fin, rolig stemning, omend cafeen var ret populær, og der var mange forbi for at købe kager (to stay or to go) og kaffe. Jeg fik ikke mindre lyst til at forfølge min drøm efter det besøg 🙂

Da klokken var blevet 15.30 satte vi os i bilen og drønede mod Jylland igen. Klokken 19.15 landede vi hjemme ved hoveddøren igen, lige i tide til at få pakket bilen ud, smurt madpakker til hverdagen og puttet drengene i seng. Tænk, at man kan bruge næsten en hel dag på ferie og være hjemme til sædvanlig sengetid. Det synes jeg simpelthen er fedt!
Og vi har allerede aftalt, at vi snart må gøre det igen 🙂

Tak, fordi du kiggede med i min rejsedagbog 🙂

 

Herunder er adresser på de steder, vi besøgte, og hotellet vi boede på – i kronologisk rækkefølge:

Strandhotel Bene, Am Südstrand 17, 23769 Fehmarn OT Burgtiefe
Glass Creative Workshop, Burgstaaken 50, 23769 Fehmarn
Cafe Kontor, Burgstaaken 57, 23769 Fehmarn
U-bådsmuseet, Burgstaaken 89, 23769 Fehmarn
Restaurant Quintings, Am Hafen 2, 23769 Fehmarn, Orth

Parkplatz Steilküste Katharinenhof, 23769 Fehmarn
Adventure Golf Fehmarn, Haus nr. 39, 23769 Fehmarn, OT Meeschendorf
Café Traube, Ohrtstrasse 9-11, 23769 Burg auf Fehmarn
Italiensk restaurant Doppeleiche, Breite Strasse 32, 23769 Burg auf Fehmarn

Galileo Wissenswelt, Mummendorfer Weg 11b, 23769 Burg auf Fehmarn
Hofcafé Albertsdorf, Albertsdorf 13, 23769 Fehmarn OT Albertsdorf

Undervejs på turen snakkede vi med drengene om, at Femern, om området omkring, engang for mange år siden faktisk var dansk. Det synes de var ret spændende 🙂
Hvis I vil læse mere om Schleswig-Holstein, som Femern er en del af, kan jeg anbefale denne side

Feriedagbog: Hjemtur, tårer, en ny yndlingsby, sårbarhed og lettelse

Indlægget indeholder reklame

En (død) sommerfugl skal der også være tid til at kigge nærmere på midt i morgenvirvaretSidste morgenmad på terrassenSmuk morgen at tage afskedReklame for mobilcovers.dk: Uundværligt gejl på bagsædet. iPads og ørebøffer, så A og jeg kan høre musik, mens de tre banditter bliver underholdt på bagsædet. Høretelefonerne er købt lige herKlar til afgang <3Frokostpause – drengene fik lov at udpege stedetNår verdens bedste far har overskud til at give en ridetur til en træt lille fyr <3
Sennepsbutik i DijonAftensol

D. 28. juli 2018

Kære feriedagbog!

Så er dagen – allerede – kommet, hvor turen går hjemad igen.
Havde vi vidst på forhånd, at A ikke ville kunne køre til og fra Sydfrankrig, havde vi nok gjort mange ting anderledes, men sådan er der jo så meget…
Morgenen er gået med at pakke de sidste ting ned, rydde de sidste ting op, smide affald ud, tage sengetøjet af sengene og spise morgenmad. Kl. 9 skal vi overdrage nøglerne og så er vores franske eventyr slut – for denne gang ihvertfald.

Min mor, bror og svigerinde har lovet at tage sig af nøgleoverdragelsen, så vi kan få et lille forspring, og kl. 8.30 sidder vi alle 5 klar i bilen og triller ned af den stejle indkørsel. Der er ingen vej tilbage. Næsten 2000 km skal overvindes endnu en gang.

I modsætning til turen herned, der gik over Østrig, Schweiz og Italien, går turen hjemad gennem Tyskland. Vores første mål er Dijon. Byen hvor – dam da da dam – dijonsennep blev opfundet 😉 Der er ca 7 timers kørsel og ifølge GPS’en er vi fremme ca. kl. 15 – uden pauser (og kø) medregnet. Så skulle der forhåbentlig også gerne være tid til at nå at se lidt af byen inden vi skal i seng.

Efter en del timer på motorvejen, både gennem Frankrig og i Tyskland, og desværre også med kø undervejs, holder vi frokostpause. Vi trænger til at strække benene og få lidt frisk luft, omend det er virkelig lummert udenfor.
Vi mangler et par timers kørsel eller 3, og håber, det kommer til at gå nemt. GPS’en siger nu, at vi er fremme ca. kl. 16. Det skulle helst ikke blive meget senere…

Vi når desværre ikke langt, før vi løber ind i endnu en kø. Uret tikker af sted, men GPS’ens forventede ankomsttidspunkt tikker i stedet i den forkerte retning.  Efterhånden er min tålmodighed ved at slippe op. Da vi lander i endnu en kø, der ser ud til at vare for evigt, ifølge Google Maps, er jeg ved at kaste håndklædet i ringen. Efter en uges afslapning er det et overvældende antiklimaks og så lidt ferie-rart!
Jeg har allermest lyst til at køre ind og finde et sted at være. Men vi har et mål, vi skal mødes med de andre og hotellet er booket.
Drengene klarer det heldigvis virkelig sejt på bagsædet, omend de indimellem også giver udtryk for en smule frustration. Da vi har holdt i kø i over 1 1/2 time, nærmest uden at bevæge os, og GPS’en nu fortæller os, at vi først er fremme ved 19-tiden, begynder tårerne at trille ned ad mine kinder. Jeg har heldigvis store solbriller på, så jeg kan skjule min frustration for drengene. De ser film på iPads’ne og A ser fodboldkamp på sin telefon, mens han aer mig på armen.
Min mor, bror og svigerinde har været heldige at undgå så meget kø og er ankommet til hotellet. Da klokken er 18.30 og vi stadig er et godt stykke fra Dijon, skriver vi til de andre, at de bare skal gå ud at spise og ikke vente på os. Det sidste jeg har lyst til lige nu, er, at skulle skynde mig at komme frem, kaste vores ting ind på et hotelværelse og gå ud for at finde et sted at spise. Jeg vil allerhelst bare i seng.

Vi ankommer til hotellet kl. 19.30. Parkeringshuset ligger et stykke fra hotellet, men drengene er søde til at hjælpe med at bære og har heldigvis også energi til at gå 🙂
Da vi er blevet installeret på værelset går vi ud i byen for at finde et sted, hvor vi kan finde noget nemt at spise. L er ved at være træt, på trods af en hel dag på bagsædet, men verdens bedste far giver en ridetur, og så kvikker han lidt op igen.
Alle butikkerne er lukkede nu, men vi finder noget nemt at spise, og sætter os på en bænk med fin udsigt til gamle bygninger og aftensolen, der er ved at forsvinde foran os. Ingen af os har egentlig appetit til det helt store, men efterhånden som vi får spist lidt, bliver appetitten større.

Vi går tilbage til hotellet. Klokken er nu ved at være 21. Vi er trætte. A og jeg snakker om, hvordan vi skal gribe det an i morgen. Jeg synes, det er enormt trættende at køre i tæt trafik og har på ingen måde lyst til at bruge hele dagen på at holde i kø igen, så vi ender med at beslutte, at vi vil stå op kl 5 og køre af sted, inden motorvejene igen er fyldt med biler og feriefolk.

De to store bliver puttet hos mormor og L tonser rundt i vores seng. Et øjeblik tænker jeg, at vi aldrig får ham til at sove, men efter lidt tid falder han mere og mere til ro, og da A og jeg slukker lyset og lægger os ved siden af ham, går der ikke længe før hans åndedræt falder til ro, og han er på vej til drømmeland. Jeg ligger og lytter til hans små, fine lyde. Der går længere og længere mellem, at han sutter på sutten.
Jeg kan høre larm ude fra gangen. En stor flok mennesker kommer hjem til deres hotelværelser og snakker højlydt med hinanden. Nogle råber endda til hinanden, selvom klokken er tæt på 23. Bare de nu ikke vækker den lille fyr.
Tårerne triller ned på puden. Den ene tager den anden med sig – trætheds-, frustrations-, uoverskueligheds- og udmattelsestårer.
Jeg kan slet ikke overskue, at der stadig er langt hjem, og at jeg er den eneste, der kan gøre noget ved det. I aften græder jeg mig selv i søvn.

 Velfortjente is Smukkeste gade i MünsterTungt men åh så hyggeligtForfriskninger

D. 29. juli 2018

Klokken 4.30 ringer vækkeuret, og det er tid til at stå op og komme videre. Komme tættere på målet. Tage tyren ved hornene.
A og jeg trisser rundt og taget tøj på og børster tænder og da vi er klar til at gå, vækker vi L og får ham i tøjet. Kl. 5 står vi klar foran mormors hotelværelse og de to store kommer ud. Trætte men ved godt mod. Vi lister ned af trappen til receptionen og afleverer nøglen og går op mod parkeringskælderen.
Inden vi når ud på motorvejen, sover de 3 bagsæderyttere. Jeg drejer ind på en tankstation og køber to kopper kaffe og fortsætter af sted i mørket, forbi lastbiler i massevis.

Jeg mærker ikke trætheden, i stedet er jeg lettet over, at trafikken er let og motorvejene frie. Vi får hurtigt barberet nogle kilometer af og da drengene vågner igen, holder vi ind på en tankstation og køber morgenmad. GPS’en fortæller os, at vi er fremme ved 13-tiden og det holder den fast i, som formiddagen går. Det føles virkelig rart.
Da vi er en times tid fra Münster, vores næste mål, holder vi frokost- og legepause. Drengene får brugt lidt energi på et klatrestativ, mens A og jeg nyder roen et øjeblik.

Ved 13.30 tiden ankommer vi til hotellet, der ligger inde midt i byen, lige overfor banegården. Vi er spændte på, om vi kan få lov at få hotelværelset allerede, for vi trænger efterhånden alle til at ligge lidt ned. Ingen af drengene har sovet middagslur på bagsædet undervejs. Værelset er heldigvis klar til os, og mens drengene ser lidt (tysk) tegnefilm, blunder A og jeg på sengen.
Der er stadig et par timer til, at min mor, bror og svigerinde er her, så jeg tager et hurtigt, koldt bad og så går vi på opdagelse i byen – på jagt efter is til de 3 allerbedste rejsemakkere, der passer bagsædet på flotteste vis!

Jeg ved stort set ingenting om Münster, udover at jeg har læst, at det er en by med virkelig mange studerende.
Vi når ikke at gå langt, før jeg kan mærke en spirende forelskelse i maven. Uanset hvor mit øje kigger hen, er der smukke gamle bygninger, kirker og skulpturer. Byen summer af liv, og på stort set alle gadehjørner sidder der unge mennesker udenfor cafeerne og drikker kaffe eller øl.
Vi finder et sted at købe lækre, italienske is til drengene og mens de spiser dem, går vi videre gennem byens gader. Da vi har gået et godt stykke tid begynder L’s ben at blive bløde og jeg er nødt til at bære ham lidt. Han har sprunget sin middagslur over, så lunten er ikke så lang længere. Da han hænger på min mave, som en kænguruunge, kan jeg mærke, at han bliver tungere og tungere, og pludselig siger drengene, at han er faldet i søvn <3 Jeg bærer ham hele vejen tilbage til hotelværelset, mens jeg forsøger ikke at tænke på mine stakkels arme, der er ved at syre til. Jeg forsøger i stedet at nyde, at han, på trods af bump og gadelarm, kan finde tryghed i at hænge på mig og sove <3

Da vi kommer tilbage på hotellet er min mor, bror og svigerinde næsten lige ankommet. Vi er alle tørstige, så vi går i baren og drikker sodavand og øl og snakker om, hvor vi skal spise aftensmad. Vi beslutter os for at gå op i byen igen og finde et sted på vejen.

Mens vi venter på at maden bliver serveret, går S, L og jeg en tur i kvarteret. Vi kommer blandt andet fordi en fantastisk kirke og ser byen støbt i bronze. Lavet til blinde, så de kan mærke, hvordan byen ser ud. Ret fint!

Bagefter går min bror, svigerinde og mor videre ud for at se mere af byen, mens vi andre vender snuderne mod hotelværelset.
Da drengene er installeret på værelset, går jeg over på banegården, der viser sig at være kæmpestor, med masser af butikker og supermarkeder, for at købe en dessertis til drengene og lidt til turen hjem i nat. A og jeg har nemlig besluttet os for at stå op kl. 02.30 og fortsætte turen hjemad, så vi er sikre på at undgå morgentrafikken ved Hamborg. Jeg har brug for at få det sidste af turen overstået på bedste vis.

Da drengene har spist deres is, bliver de puttet, 3 på stribe, i den ene seng, og A og jeg falder omkuld i den anden. Det er svært at falde i søvn, for vi har fået et værelse, der vender ud mod banegården og en virkelig trafikeret vej, men det lykkes til sidst.

D. 30. juli 2018

Kl. 02.30 ringer vækkeuret og vi står op lige så stille. Vi vækker de to store, der selv hopper i tøjet og sidder stille på sengekanten. Da vi vækker L bliver han ked af det, og vi skynder os at få ham i tøjet, inden vi når at vække hele hotellet. Vi suser gennem receptionen, afleverer nøglen og får installeret bagage og drenge i bilen.

Det sidste af hjemturen skal overstås. Vi kan snart se målet forude.

Drengene falder hurtigt i søvn igen og det samme gør A, så jeg forsøger at få det bedste ud af freden, og nyder at vejene er lige og uden masser af trafik.
På et tidspunkt kan jeg se en bil i bakspejlet, der kører i det yderste spor og blinker med det lange lys, igen og igen. Den kører stærkt! Jeg kører i det midterste spor, da der er mange lastbiler i det inderste, og da bilen passerer mig, i et sving på motorvejen, er det som om, vores bil bliver løftet op og flyttet 1/2 meter til siden. Den overhaler os i et sving og det har føreren tilsyneladende svært ved at styre, for lige da den er forbi os, trækker den halvvejs ind foran os. Havde jeg kørt bare en smule stærkere, var vi kørt sammen. Jeg er dybt rystet og bliver endnu en gang mindet om, hvor lidt der skal til, før det kan ende helt galt. Jeg bliver vred over, at nogen tillader sig at køre så hovedløst vanvittigt og sætte, ikke kun deres eget, men også andre menneskers liv på spil! Jeg synes, det er så overvældende et ansvar, at køre med så meget guld i bilen. For selvom jeg bruger alle mine sanser og al min energi på at koncentrere mig om min kørsel, kan jeg ikke hamle op med andres hovedløse måde at køre på. Godt vi snart er hjemme igen…

Tidligt om morgenen lander vi ved grænsen, og vi lovede drengene i går, at hvis vi kørte om natten, så skulle vi grænseshoppe lidt på hjemvejen. De ferielommepenge, de havde med, har de stort set ikke haft nogle muligheder for at bruge, så de har fået lov at fyre nogen af dem af her. Det synes vi ærlig talt, de har fortjent.
Da vi har handlet, holder vi ind og køber lidt morgenmad og kaffe, som vi hælder ned, mens bilen ruller videre nordpå.

Motorvejen i Danmark er stort ryddet for biler, sammenlignet med dem i Tyskland, og det sidste stykke hjem går nemt. Vi lander i indkørslen lidt i 10, og jeg bliver straks ramt af en enorm lettelse. Jeg føler mig faktisk helt høj, og glemmer for en stund, at jeg egentlig burde være helt udmattet og træt. Drengene er friske, efter en del timers søvn på bagsædet, så mens de sofadaser til en film, forsøger A og jeg at blunde lidt. Efter 1 time bliver jeg rastløs og står op igen, og begynder at pakke ud og sætter en vask over. Og så kører vi af sted for at hente Saga hjem igen, så vi kan få familien samlet og nyde, at vi er hjemme igen og at turen, trods alt, gik godt <3
Og jeg kan ranke ryggen lidt og huske mig selv på, at jeg kan mere, end jeg selv tror! Men om jeg gør det igen? I don’t think so!

 

Hvis du vil læse de foregående feriedagbøger, kan du finde del 1 her, del 2 her og del 3 her

Rigtig god fredag og weekend derude!

Feriedagbog: De sidste dage i Sydfrankrig

Indeholder reklame


Ice ice baby
‘Må jeg smage din is, så må du smage min?’

Pizza with a (pool)view

D. 25. juli 2018

Kære feriedagbog

I dag har vi badet, spist is, badet, badet og spist is – sådan cirka 🙂
Og så har nogle af os været på en lille afstikker: I formiddags lod vi nemlig A være alene hjemme med de 3 vildbasser (på egen opfordring), mens vi andre kørte ned ad bjerget, og gik på shopping et par timer.
På vejen op til sommerhuset, i lørdags, havde jeg nemlig set et shoppingcenter, som viste sig at være gigantisk, da vi først kom derned. Der kunne vi godt have brugt en hel dag, men det er vores bankkonti nok ikke enige i 😉

I eftermiddags forsøgte jeg at lave pizzadej med tørgær, som jeg har ledt længe efter i supermarkedet hernede. Der endte med at komme pizzaer ud af ovnen, og de kunne også spises, men jeg synes ikke de blev så gode som derhjemme. Derimod var udsigten, mens vi spiste dem, meget bedre 😉

Aftenen er gået med Bezzerwizzer og vin på terrassen, sammen med de 2 store lykkespirer, der har nydt ‘voksentid’ og drinks, mens L sov tungt og dejligt i sin seng indenfor (væk fra alle myggene, der vist forsøger at transformere mig til ét stort myggestik)


Morgenfriske typer <3
Antibes – en fin, gammel by

… med fyldte strande
… lystbådehavn
… og vanvittigt vilde yachts (sådan nogen med egen helikopter, tjenere og sådan!)
Fuld koncentration <3
Et kig hen ad vejen – jeg kører og A fotograferer 😉

Og så tilbage i poolen

3 livsnydere <3

Skål!

Reklame – Uundværlig gimmick, når der skal holdes poolparty; Bluetooth højttaler, der fylder ingenting, men som kan spille højt og med fantastisk lyd!
Den kan købes lige her

På aftenvandring i baghaven

Udsigten fra baghaven

Pludselig slog vejret om og regnvejret kom forbi

D. 26. juli 2018

Kære feriedagbog

Pyh, den ene dag tager den anden, og inden vi får set os om, skal taskerne pakkes igen. Vi har derfor besluttet at tage på tur i dag, så vi kommer lidt ud og får set lidt mere af området, inden vi skal hjem igen 🙂
Turen går til Antibes og ja, det er mig, der skal forsøge at køre os derned – jeg satser på lige, brede veje og ingen trafik 😉

Antibes viste sig at være en fin gammel by. Det er ikke så nemt for A at komme rundt i de skæve gader med krykker, så vi gik ikke så langt, som vi ellers ville have gjort, men vi fik både set torvet, lystbådehavnen og det store overdækkede madmarked.
Vi ville egentlig have været på torsdagsmarked, men var ikke opmærksomme på at det lukkede allerede kl. 13, så vi nåede kun lige at se boderne lukke ned. Øv.
Frokosten indtog vi på det store torv, hvor restauranterne lå på stribe. Det var noget nær 40 grader til frokosttid, så det var en varm fornøjelse, og virkelig skønt at kunne køre hjem til poolen og blive afkølet.

Drengene har glædet sig i mange uger til at skulle holde poolparty med musik og kulørte drinks, så højttaleren blev fundet frem, playlisten på telefonen blev sat i spil, snacksne linet op, de kolde drikkevarer shaket og så var der ellers barhygge og poolsjov for alle pengene 🙂

Om aftenen slog vejret om og luften blev kølig. Det var faktisk helt rart efter mange dage (og nætter) med varme. Heldigvis er en stor del af terrassen overdækket, så vi kunne stadig glæde drengene med bål og svitsede skumfiduser og nyde solnedgangens skær i poolen.


Feriehumøret
Liiiige et par sting mere – patchwork i solskin er toppen!
Siesta
Nogen syr patchwork, andre øver ord (helt frivilligt) – SÅ hyggeligt
Reklame – Mit nye cover passer perfekt ind i det sydfranske 🙂
Det kan købes lige her
Ferieessentials

D. 27. juli 2018

Kære feriedagbog

Gisp! I dag er det feriens sidste dag – i morgen vender vi næserne mod nord, og de knap 2000 km, jeg overvandt på vej ned, venter igen foran mine fødder – so to speak. Den her dag skal nydes til fulde! Og så slipper jeg nok heller ikke for at skulle pakke lidt, for vi vil gerne af sted i ordentlig tid i morgen…

Efter at have siddet på poolkanten, og nydt formiddagssolens stråler, til lyden af drengenes grin og plasken i vandet, går jeg ind for at få pakket lidt sammen, så det ikke hænger over hovedet på mig hele dagen. Det er nok meget godt at få (noget af det) overstået, så det ikke skal hænge over hovedet på mig hele dagen.
Mens jeg går og pakker, og fundere over hvordan en uge mon kan gå så hurtigt, kan jeg høre drengene grine og pjatte nede i haven. Det er det perfekte pakke-akkompagnement og jeg ville ønske, vi kunne blive en uge mere.

Eftermiddagen går med badning, skyggehygge, en smule oprydning og lidt daseri. Drengene snupper en sidste tur i poolen og hænger badetøjet til tørre for sidste gang i det franske.
Da vi har spist aftensmad pakker vi bilerne (næsten) færdige, og da L er puttet, spiller vi kongespil på græsplænen til det er så mørkt, at vi ikke længere kan ramme – og så er det vist også ved at være tid til at smutte i seng og lade batterierne op til en lang køredag i morgen….

 

Denne feriedagbog er en fortsættelse af 2 tidligere. De kan læses her: Feriedagbog nr. 1 her og feriedagbog nr. 2 her
Afslutningen på vores ferie kan læses i 4. indlæg, der kommer meget snart – stay tuned 😉