Den første af en bunke…

027 022 005 008 026 029

Det bliver ikke til mange timers krea for tiden, men lidt har også ret, ik? 🙂

For en måneds tid siden bestilte vi en ny sofa, da halvdelen af den gamle er flyttet ovenpå, men sådan én må man vente (u)tålmodigt på, når den først bliver lavet, når man bestiller…

I mellemtiden har jeg sat mig for, at jeg vil nå at sy nye puder til den, så stuen starter helt på en frisk 😉
(Altså, jeg tager det som en virkelig god undskyldning for at kaste mig over (endnu) et kreaprojekt – selvom jeg vist har været lidt af en tidsoptimist 😉

Nå, men den første pude er færdig, og har fået lov at opholde sig i lænestolen, mens vi venter…

I uge 37 skulle sofaen gerne lande herhjemme, og vi glæder os helt ustyrligt. Lige nu sidder vi helt elendigt, i resterne af sofaen, og savner allerede at kunne smække fødderne op. Derudover ser stuen rimelig afpillet og tom ud.

En af farverne i puden matcher sofaens farve ret godt, og resten får lov at give et pift til stuen. Jeg kan nok ikke løbe fra, at farver gør mig glad. Især når vejret har besluttet sig for at være så gråt.
Det samme gælder for drengene. Hver gang jeg tager noget farverigt tøj på, så komplimenterer de det. Præcis samme reaktion får jeg, når de ser mine puder. Dét kan jeg ret godt li’, for det gør mig glad <3

Nu må jeg til at kigge på, hvilke farver, mønstre og former jeg skal sætte sammen til næste pude. Og håbe, at de næste par uger (de sidste par uger, gisp) efterlader lidt sytid.

Mon I kan gætte, hvilken farve sofa, vi har valgt? 🙂

 

Jeg har, for længe siden, lavet en patchwork DIY. Den kan læses lige her
Jeg er ret glad for at sy patchwork, for jeg synes det giver fin personlighed til hjemmet. Jeg kan godt lide at tænke på, at det kun er her hos os, lige præcis de puder bor…

Og i indlægget her kan du skimte, hvordan sofahjørnet så ud tidligere, med patchworkpuder i massevis 😉

Små glimt indefra – Vil I med indenfor?

069Shelfie
076Stadig en yndlingsvæg – se mere af den her
074
Left over fødselsdagspynt
065 061
En halv sofa og en bunke med billeder – uh, jeg glæder mig til at stuen bliver ‘god’ igen om 5 ugers tid
055 054 062 052 050
En lille souvenir fra vores tur til Den Gamle By
005
Soveværelse i stuen – ikke min favoritting, men vi overlevede, de uger det varede 😉
006
Et lille smugkig af stuen på 1. salen – og resten af sofaen, der nu mangler i stuen 🙂
010
Blå himmel og skyer – jeg kommer til at elske at ligge heroppe under de nye, store vinduer – uanset vejret
012003
Aftensol
178008
Morgensol
019

 Små glimt indefra – samlet sammen over den sidste måneds tid.

I plejer at synes godt om at blive inviteret indenfor herhjemme, så det får I mulighed for i dag 🙂

Mens drengene er af sted i skole og vuggestue, og A sover efter nattevagt, skal jeg i gang med alle de praktiske gøremål, der står i kø…
Og så venter jeg spændt på en pakke, der gerne skulle lande senere i dag – mere om den senere 😉
Måske jeg kommer til at vise indholdet frem i eftermiddag på Instagram @mormedmegetmere, så du kan evt. hoppe derover og få et lille sneak peek 😉

I morgen står der Formland i kalenderen. Jeg ser frem til et par timer med interiørguf og madlækkerier – et par timer, hvor jeg bare skal tulle rundt for mig selv og snuse.

Nå, nu må jeg hellere komme videre – jeg skal både have ryddet op, sorteret og bagt lækkerier til madpakkerne – sæt i gang!

God dag derude

Lyserøde lykkeglimt; pailletter, pink panter og hverdagsparty

071
På-tur-til-Ikea-outfit 😉
022
Friskbagt morgen – opskriften på grydebrød er her
013
Tak-for-lån-af-bil-og-trailer hapsere til A’s mormor (og os andre)
009
Opskriften på luksus træstammer er her – PRØV DEN!
009014
Stolte kavalerer fra haven pynter fint på morgenbordet <3
136152
Temmelig fræk type 🙂
073
Mumi <3
067
Fødselsdagsleftovers
264-text
Still my baby <3
(Billedvæggen er der mere om i dette indlæg – og kjolen kan købes her (reklamelink) – på udsalg)
052051
Arbejdsmand i nattøj – og senge i stuen (hrmpf)
003120
Nu uden glasskår i foden… En af dagens udfordringer
090069089
Put a cherry on it – forsinket bryllupsdagsgave fra A
215
Rester <3
251
Afskedsblomst

På sådan en – forhåbentlig – magisk mandag, er der lyserøde lykkeglimt på programmet. Det er temmelig gråt udenfor, så jeg drysser lidt med en af mine yndlingsfarver her i stedet og satser på, det kalder solen frem fra sit skjul.

Drengene er hentet hjem igen, fra sommerhusferie med farmor og farfar, og der er fart over feltet, som sædvanligt 😉

Bilen kom tilbage fra værksted i torsdags, sammen med en alt for stor regning, men nu kan den køre igen og det er egentlig rigtig rart!
Her hvor vi bor, vælter vi os ikke i offentlig transport – og bybusserne tager heller ikke lige en trailer med affald med bagpå – så det er godt med lidt bevægelsesfrihed igen.
Vi fejrede det med en tur til (og en alt for stor regning i) Ikea 😉

Hvis alt går planmæssigt (ha, hvornår har det gjort det, egentlig?) så bliver vi stort set færdige med vores husrenovering i denne uge – indendørs ihvertfald. Så er vi klar til at holde ferie meget snart, det glæder jeg mig til.

Jeg bliver altid bekræftet i, hvor meget jeg mistrives i rod, når vi laver om og renoverer, men jeg forsøger at visualisere det endelige resultat og bruge det som gulerod. Og nå ja, så forsøger jeg at tøjle mit ‘temperament’, så mit oprydnings-jeg ikke tager over og leger hvirvelvind. Det er jo i bund og grund også meget sjovere at lege så meget andet end det… 😉

Nu vil jeg hoppe ud på trampolinen med de 3 friske fyre, mens A ordner praktiske sager.

God mandag derude! Må I få en skøn én – med masser af glimmer og yndlingsfarver omkring jer 🙂

Kom med indenfor på L’s værelse #2

110229223227228233235236237240247067 071 076 081 239083 084 088 090 098 100 102 104 106 109 114 118

Som lovet forleden, ville jeg vise mere fra L’s værelse. Som billederne nok afslører, er det indrettet til leg i børnehøjde.

I det første indlæg fra hans værelse, var der vist ikke så meget smæk på farverne, men det er langt fra sådan hans værelse ser ud hele vejen rundt. Jeg synes, det er nærmest umuligt at farvekoordinere og farvestyre et børneværelse, for det holder højst et par timer, så er alt det farverige legetøj fundet frem igen – og helt ærligt, det er jo egentlig heller ikke mit værelse… 😉

Jeg forsøger dog at finde på systemer, så det er nemt at rydde op – også for små hænder – og derudover vælger jeg møbler, som jeg godt selv kan lide at se på eller som er praktiske.

Som billederne nok også afslører, så er vi vilde med bøger herhjemme og L har en del stående i sin reol. Mange af dem er gået i arv fra storebrødrene og bliver stadig brugt flittigt.

Mange af tingene på L’s værelse er faktisk ‘arvestykker’ fra W og S, men det er kun fedt, at tingene kan få lov at blive brugt igen og igen 😉
Patchworkmadrassen, som jeg syede (i hånden) til L’s kravlegård, har fået nyt liv som legemadras på gulvet. Jeg bliver stadig glad, når jeg kigger på den <3

Efter at have måttet undvære sit værelse i flere måneder, pga. den omfattende renovering, var der gensynsglæde for alle pengene, da jeg viste L værelset forleden – i helt ‘ny’ og opryddet stand. Der er allerede blevet leget mange lege derinde og det har været helt tydeligt, at han nyder at have fået sit værelse igen. Mange af tingene har han opdaget på ny og det er jo kun en bonus 😉

Hvis I har spørgsmål eller andet, så giv endelig lyd 😉

Rigtig god aften derude – her står den på fødsler på TV2 om lidt – med et glas rødvin i hånden og så tidligt i seng – det er temmelig udmattende at renovere – især når man støder på forhindringer igen og igen…

Når det hele er ét stort rod…

167
Hawaiiblomst – så er der da lidt, der minder om sommer….
169
Billedvæg in the making… Endelig 😉
174 177 020 022
Buket fra A – fordi der var noget at fejre <3
024
Med bronzehjerte…
027 031
Økohapsere, der samtidig pynter (så længe det varer – de er i høj kurs herhjemme) <3
034

… rundt omkring én, er det rart, at der er bare et par enkelte fikspunkter, hvor der er ryddet op

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind over alt det rod, der følger med sådan en tagudskiftning. Det har heller ikke ligefrem gjort det bedre, at vi har valgt at få sat ovenlys i samtlige værelser på 1. salen. Men – det bliver jo godt! Engang…

I mellemtiden forsøger jeg at holde bare lidt styr på stueetagen, så der stadig er et par steder, hvor der er rart at være.
Køkkenet er et af de steder… Og det nye hjørne i køkkenet er trods alt stadig brugbart og et sted vi nyder at samles <3

I stuen har vi endelig fået lavet et par huller i væggen. Nu har billederne også stået klar i en del måneder… Der mangler stadig noget hist og pist på væggen, men jeg nyder, at der i det mindste er kommet lidt op… Blandt andet det guldhjerte, jeg forærede A i fødselsdagsgave – fordi han er så god til det med hjerter – både mit og mange andres 😉

I weekenden, da min mor og jeg var på planteskole, snuppede jeg en hawaiiblomst med hjem. Jeg kunne simpelthen ikke modstå den – den var lige det der skulle til, for at hæve mit sommerhumør lidt 😉

Jeg glæder mig til at kunne vise lidt mere fra 1. salen, men der er et stykke vej endnu, før det hele stråler igen… 😉

Rigtig dejlig dag derude