Lad børnene stå for madlavningen! Her er mine tips og tricks…

Reklame for Kokkens Hverdagsmad


Jeg får rimelig ofte spørgsmål i forhold til, hvordan jeg inddrager drengene i madlavningen, så i dag vil jeg dele mine tips og tricks til at tage børnene med i køkkenet.

Jeg er stor fortaler for at tage børnene med i køkkenet og inddrage dem i madlavningen. Jeg synes, der er virkelig mange fordele ved det!
For det første er det en god mulighed for at være sammen, mens der bliver lavet noget praktisk. Hvis man kan lære sine børn, at det faktisk er sjovt (og ikke en kedelig pligt) at lave mad, har man gjort dem en stor tjeneste, synes jeg. For mad skal man jo have (og lave) resten af livet 😉

Det er også en god investering, så de kan klare sig selv. Det kræver lidt ekstra tid i starten, men det er godt givet ud. Og det går såmænd hurtigt og stødt fremad (de er så dejligt lærenemme, de kære pus), de bliver mere øvede og selvkørende og til sidst er det bare virkelig skønt at have et eller to ekstra sæt hænder til hjælp.
På den måde kan man også hjælpe dem, så de ikke er helt nybegyndere, hvis og når de engang står i et køkken i en anden sammenhæng, f.eks. på hyttetur, i skolekøkkenet eller på besøg hos familie eller venner.

Det kan også være en fin anledning til at lære at samarbejde, uddelegere opgaver eller modtage instrukser. Der er virkelig meget matematiktræning i det, ifht stege- og kogetider og mængder osv. At læse – og forstå – en opskrift kan i sig selv være svært.

For mig er der altså mange gode grunde til at involvere de små hænder i køkkentjansen.
Det er også et vigtigt våben i forhold til kræsenhed, fordi det skærper sanserne, og så vil jeg virkelig gerne opdrage mine 3 drenge til at kunne klare sig selv. Til at kunne lave mad selv, når de engang flytter hjemmefra og forhåbentlig også inden, så de kan blive ansvarlige for en maddag. Og gøre dem bevidste om, at de har et valg. At de måske (forhåbentlig, bare indimellem) vil gå i køkkenet i stedet for at vælge den lette (dyre og usunde) take away løsning.
Når vi er i køkkenet, er det desuden en god stund for os til at snakke om løst og fast undervejs og det sker ofte, at vi ender med at snakke om, hvor tingene kommer fra, om dyrevelfærd, økologi osv. Altså på børnesprog forstås 🙂

Men… jeg ved også godt, at det tager tid at lave alting fra bunden, og at det kan være ret svært at finde tiden til det, i en travl børnefamilie-hverdag. Det har derfor været en fornøjelse at kunne sætte drengene til at lave mad de sidste par uger.
Vi har nemlig haft måltidskassen fra Kokkens Hverdag klar på køl. Hverdagsretter, der er nemme at gå til. Og det er nu, jeg har fået valuta for den tid, jeg har haft investeret tidligere. For de har fra dag ét kunnet lave maden selv.
Men jeg tænker, at måltidskasserne også kan være en oplagt mulighed for at lære sine børn at lave mad, uden det behøver tage hele aftenen. Fordi det er nemt og overskueligt, for både store og små.

Her har jeg samlet mine tips til at have børn med i køkkenet: 

  • Involvér dem i processen – fra indkøb/planlægning til udførelse, servering og præsentation af menuen
  • Tag dem med på indkøb, så de får en forståelse for, hvad ting koster og hvor man finder de forskellige ting
  • Kig i kogebøger med dem. Det giver mange (nye) ideer og mod til at prøve nye retter, når de kan se det endelige resultat på forhånd
  • Lad dem skære, røre, skrælle, snitte, hælde op, måle af, klippe, vende, si, piske osv. – alt efter alder og kunnen
  • Hav køkkengrej der passer til børn; knive der ikke er for skarpe og som man holder godt om og evt også et forklæde, så det ikke gør noget, at man griser sig lidt til undervejs
  • Smag på det hele undervejs. Jeg oplever, at når mine drenge selv har været med til at lave maden, så spiser de det med fornøjelse. Også de grøntsager, de ellers plejer at vrænge på næsen af
  • Bland leg ind i madlavningen. Leg tvkøkken, klæd jer ud med kokkehuer og overskæg, sip kulørte drinks imens, snak til grøntsagerne – lad dem have det sjovt imens, så madlavning bliver en god oplevelse
  • Snak om de farer, der er i køkkenet, på en afdramatiseret måde, så de får forståelse for hvad de skal passe på, være opmærksomme på og holde sig fra
  • Snak om råvarerne undervejs. Hvad der er sundt og usundt, så de får en forståelse af, hvad der er godt at spise og hvad man skal holde igen med
  • Er du træt og kan mærke, at du har mest lyst til at gøre det selv, så vent med at invitere dem med, til en anden dag. Det skal gerne være en god oplevelse 🙂
  • Acceptér at de går lidt til og fra – alt efter alder og koncentrationsniveau
  • Brug lidt tid på at anrette maden pænt også. Man spiser også med øjnene
  • Snak om krydderier, de 5 grundsmage (surt, sødt, salt, bitter, umami) osv. undervejs og lad dem smage til
  • Hold styr på hygiejnen og sørg for at hænderne bliver vasket, især når der veksles mellem kød, grøntsager osv. Forklar hvorfor, så er det nemmere at forstå, hvorfor det er vigtigt 🙂
  • Ros kokken, både undervejs og bagefter – måske nok det vigtigste punkt. Motivation er alfa og omega 😉
  • Affind dig med, at det måske ikke lige bliver skåret eller formet, som du ville have gjort det – og at det kan grise lidt ekstra
  • De pligter vi andre kan synes, er lidt sure, synes mange børn faktisk er ret sjove; f.eks. at vaske op, sætte i opvaskemaskinen og dække bord. Så hvorfor ikke lade dem gøre det (og passe på med, ikke at smitte dem med vores åh-det-er-en-kedelig-tjans-følelse) ? 🙂
  • Og så er det nok meget godt at huske det gamle ordsprog; hvor der handles laves mad, der spildes… 😉

Hvis du har lyst til at tage børnene med i køkkenet uden at skulle starte helt fra bunden og bruge lang tid på det – i en i forvejen presset hverdag – så har du mulighed for at teste måltidskasserne fra Kokkens Hverdagsmad med rabat:

Brug koden Mormedmere20 – og få -20% på den første måltidskasse. Tilbuddet gælder resten af juni 2018 (og kan ikke kombineres med andre rabatter).

Vil du læse mere om måltidskasserne og vores anmeldelse af dem, så klik her

Rigtig god aften


Den stolte kok <3

Haps – smagsprøver undervejs 🙂

Pinselykkeglimt; forårskage, skovsnog, tårer, blomsterlykke og haveglæde

fullsizeoutput_21f8fullsizeoutput_21e9 fullsizeoutput_21eb
Rabarbersnurrer
fullsizeoutput_21ed
Frokost i solen
fullsizeoutput_21f0fullsizeoutput_221e
Pæretræet bugner i år <3
fullsizeoutput_21f9
Rabarbertærterester – opskriften på tærten er lige her
fullsizeoutput_21fd
Friskbagte rabarbersnurrer – ret lækre at hapse i solen 😉
fullsizeoutput_2205
I have a thing with pies 🙂 Opskriften på grov Quiche Lorraine er her
fullsizeoutput_2206
På tur ud i det blå
fullsizeoutput_2207fullsizeoutput_2209
Skovsnogen
fullsizeoutput_220afullsizeoutput_220efullsizeoutput_220ffullsizeoutput_2210fullsizeoutput_2211fullsizeoutput_2214
Nedfalden måne
fullsizeoutput_2215fullsizeoutput_2216fullsizeoutput_220cfullsizeoutput_220dfullsizeoutput_221bfullsizeoutput_2219
Post planteskolebesøg med min mor
fullsizeoutput_221cfullsizeoutput_221dfullsizeoutput_221f

Jeg synes virkelig at pinseweekenden fløj af sted, men når jeg ser tilbage på alle lykkeglimtene, kan jeg godt se, at vi alligevel nåede en del – og nød den i fulde drag 🙂

Vi benyttede os af det fine vejr alt det vi kunne, og brugte en del tid i haven.
Søndag spiste vi frokost hos min bror og svigerinde. Jeg havde en tærte med under armen, som et lille bidrag. Bagefter kørte vi på tur til Skovsnogen, som de ikke havde besøgt før. Jeg skrev et indlæg om det finurlige sted sidste år. Det kan ses lige her – der er meget mere info om, hvor det ligger osv 🙂

Mandag fik jeg en ret trist besked, der slog mig noget ud af kurs, så mit humør var dumt og tårerne sad i øjenkrogen hele dagen. Min mor og jeg kørte på planteskole for at shoppe lidt blomsterlykke, og eftermiddagen og aftenen brugte jeg sammen med drengene, mens A var til fodboldguldkamp. Heldigvis hjælper det på humøret at være omgivet af 3 energibomber – og endnu mere, at solen skinner på én 🙂

Nu er ugen allerede godt i gang. I dag har jeg overstået den praktiske del af den ‘eksamen’ jeg skal til på fredag. Jeg glæder mig helt vildt til det er overstået. Forhåbentlig kan jeg nyde weekenden med god samvittighed – lettet og flyvende!

Rigtig god aften derude

3 års fødselsdagsfest – med Gurli Gris tema

fullsizeoutput_20b9fullsizeoutput_20bb fullsizeoutput_20be fullsizeoutput_20bf fullsizeoutput_20c0 fullsizeoutput_20c1 fullsizeoutput_20c3 fullsizeoutput_20c4 fullsizeoutput_20c5 fullsizeoutput_20c7 fullsizeoutput_20c8 fullsizeoutput_20ca fullsizeoutput_20cffullsizeoutput_20c4 fullsizeoutput_20c5 fullsizeoutput_20c7 fullsizeoutput_20c8 fullsizeoutput_20ca fullsizeoutput_20cf fullsizeoutput_20d1 fullsizeoutput_20d2 fullsizeoutput_20d3 fullsizeoutput_20d6 fullsizeoutput_20d7fullsizeoutput_20d8fullsizeoutput_20d9fullsizeoutput_20db

3 års fødselsdagsfest med Gurli Gris tema – så er lykken altså gjort! Fødselsdagsbarnet havde (traditionen tro) valgt fødselsdagstemaet, og derefter gik min planlægning i gang, i et forsøg på at ramme plet 🙂

Jeg glædede mig vist lige så meget som drengene til at indbyde til fest. Det er jo ikke dem, der tvinger mig til at gå all in. Jeg kan bare ikke lade være. Jeg hygger mig gigantisk med at udtænke kager og pynt, og nyder at slå hjernen fra og stå i køkkenet og røre, piske og opfinde.
Kunne jeg leve af det, gjorde jeg det! Aftenen før fejring glæder jeg mig som et lille barn til juleaften! Kan næsten ikke vente med at skulle stå op og pynte kagerne færdig, og sætte det hele på bordet. Det er lidt magisk, når det hele står klar og det kun er gæsterne, der mangler 😉

Da L så bordet og kagerne efter sin middagslur, udbrød han helt spontant ‘Wow’, og gjorde mig blød om hjertet. Drengene betragtede det hele med store øjne og nysgerrige fingre, der ikke kunne lade være at mærke, røre og undersøge.

Vejret var perfekt til fejring – først i skyggen indenfor, og sidenhen i haven, med kølige bobler og fodboldspil på grønsværen.
Og da eftermiddagen var blevet til aften, var der tre trætte og glade drenge, der var klar til drømmeland.

Om halvanden måned skal W fejres og temaet fastlagt for længe siden. Det er heldigt, for så føles det ikke helt så tomt og ‘slut’ 😉 Nu kan jeg gå i gang med forberedelserne til den næste fejring 😉

Rigtig god dag derude!

 

P.S. Jeg arbejder på et indlæg, hvor jeg uddyber de forskellige kager, ideer til udsmykning og viser perlepladerne close up, så de evt. kan efterlignes 🙂 Stay tuned…

fullsizeoutput_20cb fullsizeoutput_20cd fullsizeoutput_20ce

3 års fødselsdag i solen – traditioner, gaver, fodbold og forberedelser…

fullsizeoutput_2083
Forberedelser til søndagens fødselsdagsfejring
fullsizeoutput_2071
Fødselsdagsforberedelser; gaveindpakning, vinsipning, tiramisurester og tebirkes
fullsizeoutput_2073
Morgenbordet
fullsizeoutput_2074
En af fødselsdagstraditionerne – friskbagte thebirkes.
Opskriften er her
fullsizeoutput_2075 fullsizeoutput_2076 fullsizeoutput_2077 fullsizeoutput_2078 fullsizeoutput_2079
Gaverne kom straks i brug – de to seje sværd har jeg købt lige her
fullsizeoutput_207a
Læring og leg i én – og drengene gik straks i gang 🙂
Det magnetiske puslespil med kroppen har jeg købt her
fullsizeoutput_207d

3 år <3
fullsizeoutput_2084fullsizeoutput_2085fullsizeoutput_2080
Fejringsmenuen – bestemt af fødselsdagsbarnet
Opskriften på burgerboller er her
fullsizeoutput_2081

I lørdags var der en lille lykkespire herhjemme, der blev et år ældre. Han har talt ned i lang tid og endelig kom dagen!
Som klichéen foreskriver, forstår jeg simpelthen ikke hvor tiden blev af!
På den anden side kan jeg næsten ikke huske længere, hvordan det var at have en lille bitte én på armen. Jeg synes efterhånden, det er længe siden, at alt det, der minder mig om at have (haft) en baby, er forsvundet… Han kan så mange ting selv efterhånden. Også hjulpet godt på vej af de to storebrødre, der er gode at kopiere og kigge efter. L er klart blevet større hurtigere, end de to andre…!
Måske er det også svært for hjertet på en anden måde, end med L’s storebrødre. Når nu han er yngste mus i flokken, er der mange ting, der er ‘for sidste gang’. Jeg har slet ikke travlt med, at de skal vokse op og blive helt deres egne… Jeg ville blot ønske, jeg havde mere tid til at nyde hvert sekund med dem…

Fredag aften, mens A var til ishockey VM og drengene slumrede i deres små senge, hyggede jeg mig med at forberede thebirkes og dække bordet til søndagens fejring.

Lørdag morgen vækkede vi L med morgensang og satte os derefter til bords og skød fødselsdagsdagen i gang med manér.
Flaget blev hejst i haven og gaverne blev taget i brug med det samme. Udover legetøj fik han også et par fodboldstøvler. Jubelen ville ingen ende tage, og heldigvis indbød vejret til, at de skulle testes med det samme.

Sikke en fantastisk dag at fejre fødselsdag – og så endda som en del af en miniferie. Ovenpå en temmelig hektisk og forfærdelig start på Kr. Himmelfartsferien, var det tiltrængt at give sig hen til alt det rare – det der betyder det hele <3

Dagen blev afsluttet med burgere og fritter og forventningens glæde, som sommerfugle i maven, for om søndagen var der inviteret til en helt særlig fest. Mere om det i næste indlæg – måske I allerede har luret temaet? 🙂

Rigtig dejlig mandag derude!

En slem forskrækkelse – når (mor)hjertet kommer på overarbejde

fullsizeoutput_1ed9fullsizeoutput_1ed7

I går fik vi os noget af en forskrækkelse. Bedst som jeg troede, jeg ikke havde flere kræfter tilbage – blev jeg klogere. Jeg synes ellers der har været rigeligt at slås med de sidste par uger. Både svære mindedage og ambivalente, frustrerende tanker.

Men…. I går, da jeg kørte hjem efter (endnu) en travl dag i klinik, drømte jeg om at bruge eftermiddagen på terrassen. Måske endda snuppe en morfar i solen, ingen A smuttede af sted til oldboyskamp og W skulle til ‘natminton’-overnatning med en kammerat.

Da jeg kørte ind i indkørslen, kom A ud af døren og jeg kunne med det samme se på hans blik, at noget var galt. Jeg sagde til ham, lidt i sjov, at han så så alvorlig ud, og han sagde, at det var han egentlig også. Han var lige blevet ringet op fra fritteren, at William var faldet et par meter ned og var landet på ryggen på en skarp kant og faldet videre ned på et betongulv. De havde tilkaldt en ambulance.
Jeg fik L og S ud i bilen, og så kørte vi ellers af sted for at forsøge at nå ud til ham, så jeg kunne køre med ham ind på sygehuset.

Da vi kommer derud, ligger han på det kolde betongulv og græder, mens der sidder to omkring ham og holder hans hoved og krop. Jeg går hen til ham og snakker med ham og forsøger at berolige ham. S bliver også meget påvirket af situationen, så mens A snakker med W, trækker jeg mig lidt tilbage sammen med ham, og snakker med ham om alt det, der sker.

De pakker W ind i en vacuummadras og kører ham ud i ambulancen. Det er lige på det tidspunkt, hvor alle forældre strømmer ind for at hente deres børn, så der er mange mennesker, lyde og larm.
På skadestuen ender vi med at vente i 5 timer, fordi der, næsten samtidigt med os, kommer en del ambulancer ind fra et færdselsuheld.

Mens vi er på stuen, kommer der 4 patienter ind og ud bag forhænget ved siden af os.
W er (selvfølgelig) meget påvirket af det hele. Først rigtig ked af, at han ikke kan komme til badmintonovernatning, som han havde glædet sig til i flere uger. Dernæst dukker der mange tanker og oplevelser op, fra da det skete. Piger der havde skreget, hans kammerater, der havde været kede af det og snakke hen over hovedet på ham, fordi det hele skal gå lidt stærkt.
Dernæst var der mange af de ting, der foregik omkring ham på skadestuen og bag forhænget, der var svære for ham at forstå.
Jeg brugte en del tid på at tale med ham om det hele, om og om igen. På en måde var det nogle meget intense timer, og han og jeg gik lidt i ét. Jeg tænkte ikke så meget på, hvad der videre skulle ske. Jeg var i nuet, sammen med W.
Han var mega sej til at holde hovedet koldt, også selvom han havde vildt ondt. Og faktisk – hvis jeg skal være lidt antijantelovsagtig – så overraskede jeg også mig selv. Positivt altså. Jeg holdt også hovedet koldt og var rolig. Jeg har aldrig prøvet at køre i ambulance før, og heller ikke prøvet noget så akut med en af drengene, så jeg anede ikke hvordan jeg ville reagere. Jeg har altid haft svært ved det, når de er kommet til skade (og bløder), men det er som om, sygeplejestudiet har rykket en del i forhold til det (allerede). Jeg har fået lidt mere hård hud 😉

Mens vi ventede på skadestuen, var der mange forældre, der skrev til A og mig for at høre til W, og det var meget rørende, at der var så mange, der tænkte på ham <3

Efter lang tids venten bliver W undersøgt af en læge, og da han er meget øm i og forslået på ryggen, vil de gerne have scannet ham for en sikkerheds skyld. Efter en tur i CT-scanneren kan de konstatere, at intet er brækket, men at der er en blodansamling langs rygsøjlen, svarende til der hvor han har ondt, og hvor der er en stor hudafskrabning.

Vi får lov at tage hjem kl. 21.30 og drøner direkte mod McD, for at købe aftensmad efter W’s ønske. Kl. 22 sidder vi ved middagsbordet og er drøntrætte. Vi skynder os at spise og hopper direkte på hoved i seng bagefter.
Jeg vidste, at jeg nok ville have svært ved at sove ovenpå sådan en omgang, men da jeg skulle sætte vækkeuret til kl. 5, var jeg nødt til at forsøge at få lidt søvn….

Det er utroligt, hvad kroppen kan – bedst som man tror, der ikke er mere at give af, så finder man (igen) ud af, at der er et reservebatteri, der tager over. Endnu en gang blev vi mindet om, at livet er skrøbeligt. Heldigvis slap vi alle med knubs. Nogle af os kun indeni, men W også udenpå…

Nu har jeg endelig weekend, efter en hektisk dag i den hvide uniform, og jeg satser på, at det bliver én, der lader batterierne op.
Der er en fødselsdag i sigte, der skal fejres både lørdag og søndag. Jeg glæder mig til at bruge dagen i morgen på at forberede og se en lille stolt fyr nyde dagene i fulde drag 🙂
Nu satser jeg på, vi undgår de helt store forhindringer det næste lange stykke tid. Synes egentlig vi har taget vores tørn…

Rigtig god aften derude

Older posts