Weekendlykkeglimt – ny tradition, sne, morgenhygge og en syg lille mus

089005 078 fullsizeoutput_1005087 098 103 114 122 img_6420199 185 215 218

Fy for den, hvor går tiden hurtigt! Selvom drengene tæller ned til d. 24., så synes jeg nu, at tiden gerne må gå lidt langsommere. Synes slet ikke jeg når noget af alt det, jeg gerne vil (og skal). Og som jeg nævnte forleden, så spænder sygdom også ben for os…

W kom heldigvis på benene igen i løbet af lørdagen, men L blev ved med at få tilbagefald med feber on/off og nogle svære (vågne) nætter med meget hoste. På trods af feberforhindringer og snot, formåede vi alligevel at få det bedste ud af weekenden. Er faktisk overrasket over, hvor meget energi L trods alt kan have, når han sover dårligt om natten, og har feber, der kommer og går, som vinden blæser. Han nød helt at komme på (løbe)cykeltur-gåtur, omend det var pivkoldt. Så kan man heldigvis komme hjem og nyde et dejligt varmt bad bagefter 🙂

A var på vagt lørdag nat, så jeg var alene på skansen og rendte i pendulfart mellem soveværelset og L’s værelse indtil kl. 01.30, hvor han endelig faldt i søvn nogle timer…
Om morgenen hyggede drengene og jeg med morgenmad og sunde bananvafler (og kaffe!), mens A sov. Og, nå ja, så vågnede vi jo også op til sne, der selvfølgelig skulle udforskes. Drengene fik lavet en snemand, helt selv, og som bonus; røde kinder 🙂

Om eftermiddagen var det tid til vores nye tradition, som vi startede sidste år; at bage og dekorere honningkagehuse (som slet ikke indeholder honning…)
Drengene stornød at lege med glasur og krymmel – og at smage på det hele bagefter. Det er faktisk en virkelig hyggelig lille tradition, vi har fået skabt i vores egen lille familie 🙂 Så selvom min samvittighed skreg, at jeg burde læse læse læse, så valgte jeg alligevel at prioritere julehyggen lidt også….

Nu er mandagen allerede snart gået. Jeg skal vist tidligt i seng i aften – hvis jeg får lov…

God aften derude!

Lykkeglimt med jul på – og julekager i massevis…

011017
Rudolf med den røde tud….
028033006035051138133
Kanelkrans – lavet med udgangspunkt i denne opskrift
003009013107
Hostemus <3
116
Legegruppekage
120
Og bløde boller
121273
Smuk afslutning på 1. december
279007
Pebernøddefabrikken
165
Nedtællingen til jul…
014

En god portion lykkeglimt med juledrys er, hvad jeg har i ærmet til jer i dag – og kage. Kage i massevis 🙂

I sidste uge havde S sin legegruppe med hjemme – 3 drenge fra klassen. Det var første gang han skulle prøve det selv, efter at have været tilskuer til W’s i 3 år.
Han havde ønsket sig en kage med juletræer og bløde boller til. Jeg endte med at bage en chokoladekage og pifte den op med bananflødeskum og friske bær – og så en skov af marcipanjuletræer på toppen (der var virkelig hurtige at lave)
Opskriften på chokoladekage gemmer sig i øvrigt lige her og de bløde boller (med eller uden chokolade) gemmer sig her

A var på vagt både lørdag og søndag og jeg havde en massiv pensumliste, der skulle læses og derudover en opgave, der skulle skrives, så jeg var heldig at få hjælp af både min mor og A’s forældre og søster.
Lørdag formiddag mødtes jeg på biblioteket med en studiebuddy, til hyggesnak og opgaveopstart. Det er virkelig rart at have en at mødes med, selvom det er en individuel opgave. Om eftermiddagen sad jeg med hovedet i bøger og computer, for at så startet godt på opgaven. Om søndagen hyggede drengene og jeg med pebernøddebagning og snemandsspisning. Slet ikke nogen dum måde at afslutte en hård weekend på 🙂 – og så hjalp det lidt på mit manglende julehumør, som jeg skrev om i indlægget forleden

Hele sidste uge var L hjemme, fordi han hostede voldsomt meget. Bedst som vi regnede med, at han var godt ovenpå igen, og klar til en ny uge i vuggestuen, ringede de i går eftermiddags, at han havde feber. Come on altså, som om der ikke er rigeligt at se til i forvejen! Nu synes vi lige, vi havde gjort alt hvad vi kunne for at sikre, at hans immunforsvar havde fået en pause! Men som altid; sygdom er man ikke herre over!
Krydser virkelig fingre for, at det er det sidste sygdom, vi skal have overstået, inden julen for alvor banker på døren.

Nu må jeg hellere komme tilbage til min opgave, inden jeg skal af sted til ergonomiundervisning for første gang. Det skal nok blive spændende 🙂

Rigtig god december-tirsdag til jer!

P.S. Hvis du vil have lidt (mere) julekageinspiration med opskrifter til, har jeg samlet 15 af mine favoritter i dette indlæg

Jeg vil være en perfekt uperfekt rollemodel for mine børn!

Sponsoreret af Cartoon Network

058071

I dag vil jeg dele nogle af mine tanker med jer, i forhold til det at være en perfekt uperfekt rollemodel for sine børn… Noget jeg faktisk har gjort mig rigtig mange tanker om i årene løb….

Cartoon Network, som mange af jer måske allerede kender fra et hav af forskellige tegnefilm, har netop lanceret en ret sød video, der handler om, at børn har brug for ægte, uperfekte rollemodeller, som de kan genkende og spejle sig selv i. Så kan de nemlig være naturlige, spontane, kreative og fantasifulde – som de jo er!

Inden jeg fortsætter, synes jeg lige, I skal se videoen:

Da jeg viste videoen for drengene, poppede der mange sjove ideer og spørgsmål op hos dem. S ville gerne vide, om jeg nogensinde har tegnet på væggen, som han gjorde for noget tid siden. Og selvom jeg ikke var underlagt en løgndetektor, så svarede jeg ærligt, at det tror jeg også, jeg har gjort.
Hans øjne lyste op og så sagde han: ‘Så er jeg ikke det eneste barn, der har gjort det’.
Det fik mig til at tænke på vigtigheden af at huske at fortælle dem, at jeg godt kan forstå, hvorfor de ‘kommer til’ at gøre noget – så de ikke føler sig helt forkerte. Og så bagefter fortælle dem, at det ikke er okay – for det er jo også en del af forældre-jobbeskrivelsen.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville sætte (mine) ord på den nye video, var jeg ikke i tvivl. Jeg får nemlig ofte (søde) kommentarer, der går på, at jeg må være den perfekte mor, hustru osv. Men jeg vil virkelig gerne understege; det er jeg ikke – for ingen er perfekt!

Billeder på Instagram og her på bloggen er kun et lille udklip af helheden. Jeg samler på lykkestunder, fordi de giver mig energi til og mod på livet. Jeg forsøger at leve med en positiv indstilling til livet og forsøger at få øje på de fine ting, der omgiver mig (omend nogle af dem kan være godt gemt).
På Instagram og her deler jeg, for det meste, små og store lykkeglimt og rare stunder, fordi jeg tror på, at det er det vigtigste at have fokus på. Jeg får ikke energi af at dele (eller se på) sure underbukser, støv og skrigende unger. Men det er også en del af livet, det får bare ikke lov til at fylde.
Mine børn ser dog det hele – også det ‘uperfekte’ og upolerede… Jeg tror slet ikke de tænker på, at jeg er en perfekt mor. Jeg er ‘bare’ deres mor. Og de ville elske mig, uanset hvad jeg gjorde eller ikke gjorde. Det er jo det fantastiske ved børn! Men det er også et stort ansvar, vi som forældre dermed får!
Jeg elsker at forkæle dem, og gøre noget særligt ud af vores stunder sammen, men det er ikke noget de kræver. Jeg gør det, fordi jeg har lyst, og fordi det giver mig energi.

Selvom nogen måske tror det, så har jeg ingen intentioner om at være en perfekt mor. Jeg vil ‘bare’ gerne være en god, kærlig, nærværende mor, der kan være en god rollemodel for mine børn.
Når den ene af dem siger: ‘Det kan jeg ikke’, forsøger jeg at understege overfor ham, at han kan! Jeg viser ham, at jeg også gør nogle ting, der er svære og som jeg ikke har lyst til. For hvis han kan se, at jeg gør det, så håber jeg han lærer, at han også kan! Handlinger siger oftest så meget mere end ord…

Jeg kan ikke huske, at mine forældre nogen sinde satte ord på, at de ikke orkede eller havde lyst til at tage på arbejde (selvom de måske gjorde det…?) Men sjovt nok, så har jeg fra tid til anden tænkt på, at jeg skal huske at gøre det overfor mine børn. For de behøver ikke vokse op i den tro, at voksne aldrig har en dårlig dag eller altid synes, det er fedt at klare alle pligterne. For jeg synes det er helt okay at have en øv-dag eller skulle noget i skolen (eller på arbejde) som man ikke er særlig vild med. For sådan er livet. Jeg tror ikke på, at der er nogen der går gennem livet helt uden øv-følelse.
Så længe den ikke tager overhånd, så skal der også være plads til den.
Indimellem siger drengene, at de glæder sig til at blive voksne. Så kan de gøre lige det, der passer dem. Og jeg kan sagtens huske den følelse, fra da jeg selv var barn. Men jeg forsøger at fortælle dem, at det altså ikke er en dans på roser at være voksen, for selvom man må gøre det man vil, så kan man ikke altid gøre det. Og med voksenlivet følger også (sure) pligter. Uh, jeg ville ønske jeg kunne overbevise dem om, at de skal nyde at være børn!

Vores samfund er på mange måder ved at udvikle sig til et perfekt samfund, hvor alle skal se perfekte ud, være glade og ikke begå fejltagelser. Men det er, i min optik, et virkelig dårligt billede på virkeligheden. Mine drenge skal ikke vokse op med et billede af, at man skal være perfekt.
De skal have lov til at se kroppe, som de er skabt – med rynker, buler, ar og skæve tæer….
De skal vide, at det er okay, ikke at vide hvad man skal med resten af sit liv. At det er okay at sadle om undervejs. Og det er både A og jeg såmænd også fine billeder på…
Og så skal de fortsætte med at være bevidste om deres følelser. Både de gode og de svære. De skal have lov til at være både glade og sure og alt det indimellem. For alle de følelser rummer både A og jeg også.
Vi skal fortsætte med at kunne snakke om de svære ting, som sorgen over at mangle sin morfar eller frygten for det, der kan ske…

Selvom drengene er langt fra voksne endnu, så er der allerede mange ting, som A og jeg kan genkende fra os selv, i dem. Om vi vil det eller ej, bevidst og ubevidst, så påvirker vi jo, som forældre, vores børn 🙂

Og hvad vil jeg så egentlig sige med alt det her?
At det er vigtigt, at vi husker at være ærlige, ‘gennemsigtige’ og umiddelbare – især overfor vores børn. For ellers risikerer vi, at de føler sig forkerte. Fordi de ikke kan genkende deres følelser og tanker i andre. Man skal turde (og huske) at lade maskerne falde. Vise vejen og samtidig pakke dem ind i kærlighed undervejs. Så er jeg ret sikker på, at det ikke kan gå helt galt! 🙂
Og så kan man jo også lade dem spejle sig i skæve karakterer fra film og tegnefilm i ny og næ – for de har noget andet at byde på end os andre 😉

Drengene og jeg fik faktisk en virkelig fin samtale ud af at have set videoen og lege løgndetektor bagefter – det kan også anbefales 🙂

Viser du dine uperfekte sider overfor dine børn?

Juleglimt og decemberhygge – kom med indenfor…

161159 176 202 206 217 223 225 228 243 149203247 251 254 256

I fredags, da december og vinteren landede, var jeg klar til at vække drengene med julemusik fra højttaleren, grøn mælk til havregrynene (ja, nisseløjerne følger med – traditionen tro) og en julepyntet stue.
Aftenen forinden havde jeg haft travlt med at pynte op og pakke de sidste kalendergaver ind.

Da de stod op om morgenen, var det med julelys i øjnene, og da de stod og børstede tænder sammen efter morgenmaden, med nissehuerne trukket godt ned om ørerne, overhørte jeg S sige til W: ‘Ih, det er bare den hyggeligste dag!’ <3

Mit julehumør landede allerede engang i oktober, men da det jo var aaaalt for tidligt, sendte jeg det hen hvor sneen daler. Det har så resulteret i, at jeg slet ikke er i julehumør nu. Måske også fordi der er virkelig meget andet end jul i min kalender for tiden…?
Nu håber jeg, at drengene kan hjælpe mit julehumør frem fra skjul. Og at de mange juledimsedutter, som endnu engang er fundet frem fra kasserne, som en del af vores juletraditioner, kan gøre det sidste.
Det er nu ret hyggeligt at se på de broderede pakkekalendre, som jeg har brugt virkelig mange timer på at lave. Nu må jeg snart i gang med en til L også, så den kan være klar til næste år… I år får han lov at låne min gamle kalender, som min tante har lavet til mig (for mange år siden) 🙂

Der er stadig en del julepynt, der ikke er kommet på plads endnu, men der er trods alt kommet lidt op… Og julekager har vi sørme også fået bagt – mere om det en af de kommende dage 🙂

Håber I er kommet godt i gang med årets hyggeligste måned?

God aften ønskes I alle

Weekendlykkeglimt – introverttest, bogorm, nyudklækket fan, dansesko og julekickoff

fullsizeoutput_e7dfullsizeoutput_e77fullsizeoutput_e79fullsizeoutput_e7bfullsizeoutput_e80fullsizeoutput_e72fullsizeoutput_e70
Verdens bedste (og nemmeste) boller – opskriften er her
fullsizeoutput_ea1
De julede dansesko blev fundet frem…
012077
Julehygge for fuld musik <3
086095084
Opskriften på laktosefri æbleskiver med speltmel er her
115118125
Drengene havde bestilt varme hunde til aftensmad 🙂
126

Så nåede det alligevel at blive onsdag, inden weekendens lykkeglimt ramte bloggen.
Der er rigeligt at se til for tiden (as usual), men det er vel godt nok – vi keder os ikke ihvertfald. Omend jeg synes, weekenden startede lidt barskt ud, med 3 drenge der hostede om kap – og stadig gør det!

Fredag aften sov alle 3 drenge hos min mor, da A og jeg skulle til julefrokost på hans arbejde. Jeg ankom alene, da A var på vagt og først sluttede sig til selskabet en time inde i festen. Det var en anelse  angstprovokerende, for en introvert type som mig, men jeg klarede det 😉 Kendte heldigvis nogle stykker i selskabet, omend der også var en del ukendt ansigter…. (der sikkert også tænkte, hvem jeg mon hørte til 😉 )

Lørdag sov vi længe, inden vi hentede alle 3 drenge og fortsatte til badmintonstævne med W. Jeg synes, det er ret hyggeligt at tage til badmintonstævner og genopleve lidt fra min egen barndom/ungdom, omend det var en smule svært at koncentrere sig helt om W’s kampe, når L var med og allerhelst ville udforske hele hallen på nul komma dut 😉

Om aftenen havde W bestilt hasselback kartofler, såvs og bøffer, så det stod menuen (selvfølgelig) på. A skulle på nattevagt både lørdag og søndag nat, og da han kom hjem søndag morgen hoppede han under dynen, og imens formiddagshyggede jeg med drengene.

W er blevet virkelig opslugt af at læse Harry Potter og manglede kun nogle få sider, så han sad med snuden i bogen det første stykke tid. Uh, hvor kan jeg bare huske den følelse <3
Jeg synes, han er mega sej, at han selv læser ‘voksen’bøger. Han blev trods alt ‘kun’ 9 år i sommers og går i 3. klasse. Jeg kan høre på ham, at han forstå det, han læser, og jeg glæder mig virkelig over, at han har fået øjnene op for litteraturens verden. Han er blevet mega Harry Potter fan – jeg havde advaret ham på forhånd 😉 – og nu hvor vi har set den første film, er det ikke blevet mindre 😉
Nu er han godt i gang med bog nr. 2 og når han er (næsten) færdig med den, så skal vi se film nr. 2 sammen <3

Om eftermiddagen var W, S og A ude i hallen og træne badminton med min lillebror, og da de kom hjem igen, hyggede vi med juleklip og friskbagte æbleskiver. Inden A smuttede på nattevagt, var der hotdogs på menuen, denne gang efter ønske fra S 🙂

Nå, nu må jeg tilbage til pensumlæsning, anatomitest og legegruppeforberedelser til i eftermiddag – og nå ja, den hostende lille fyr ved siden af mig…

Rigtig god onsdag derude!

Older posts