Løse skud og noget om edderkopper i sengen…

01020304050607

Glimt fra den seneste tid – af aftensmad, frisk fisk, festmåltider, sofadaseri, kaffeslabberas, eftermiddagshygge og overvejelser omkring billedvæg ovenpå..

Og så tog min aften i går en drejning, jeg bliver nødt til at dele med jer…

Som jeg vist har nævnt en del gange efterhånden, så har det forandret mange ting for mig at blive mor – på godt og ondt. Andet ville også være mærkeligt ik?

For 6 år og 2 måneder siden ville jeg f.eks. få kuldegysninger, krumme tæerne helt ind under fødderne og kalde på nærmeste levende billede, hvis jeg så så meget som skyggen af en edderkop. Idrk, de små kryb har altid formået at sætte en skræk i livet på mig.. Det samme med slanger og lignende, og faktisk er jeg helt sikker på at det var en slange aka en giga hugorm, der satte min fødsel med William i gang, men det må vist være en historie I får en anden gang.. 🙂

Nå men altså, efter jeg er blevet mor er jeg blevet meget mere hårdhudet på nogle punkter. Også når det kommer til edderkopper.. Men når de ligger sig i min seng, ved siden af min hovedpude, erfarede jeg i går, at de stadig kan sende mine tæer helt ind under fødderne på 1/2 sekund og sende mit blod ned i knæene med styrtfart…

Jeg må erkende at jeg simpelthen er blevet for sløset med min soverutine. I går aftes var jeg død træt, mere end normalt, fordi min mave havde sendt mig til tælling. Jeg var egentlig lige ved at lægge mig i sengen uden at tænde noget som helst lys. Det skal man ikke gøre! For da jeg tændte lyset lå der en klam, stor, sort edderkop ved siden af min hovedpude. Og jeg havde altså nær puttet mig ind til den! Og så var det at jeg måtte kalde på Anders, så han kunne komme mig til undsætning. For mine fødder kunne ikke bevæge sig.. Selv mine øjne var frosset fast på den sorte skikkelse, jeg skulle ikke risikere at den forsvandt ud af syne… Men okay, han skal vel også indimellem have lov at føle sig som min ridder ik? 😉

For jeg var vist blevet lidt for god til at snuppe de små bæster selv, jeg vil nemlig helst ikke smitte mine drenge med min (forhenværende, åbenbart tilbagevendende) angst for kryb 😉

Nu går der nok et godt stykke tid, før jeg kommer til at kravle i seng igen, uden at tjekke sengen først..

Klap dig selv på skulderen..

Denne uge er mere end almindeligt hektisk, for Anders er væk hele ugen på kursus og jeg var også selv i København de første par dage af ugen, mens farmor og farfar tog over.

I går var en af de dage hvor jeg var bagud lige fra jeg stod ud af sengen. Kender I det?

Arbejde. Drøne af sted til to institutioner og samle drenge op. Videre hjem og sørge for at William kom i fodboldtøjet. Af sted til træning. Tæske rundt i en time på en græsmark med Sigurd imens. For at holde ham vågen.. Og være i nærheden af William. Handle ind. Sørge for aftensmad. Badetur. Tandbørstning. Godnatlæsning. Krammeri. Madpakkepakning og så endelig? et par timers daseri i sofahjørnet, inden jeg kunne tage mig sammen til at kravle op i seng

Men.. Jeg klarede det! Jeg følte mig lidt som superwoman da det hele var klaret, og jeg besluttede mig for at klappe mig selv lidt på skulderen. (undskyld Jantelov)

Da jeg hentede Sigurd i børnehaven løb han direkte ind i mine arme, holdt om mine kinder med sine små tykke beskidte hænder, kyssede mig utallige gange og kiggede mig dybt i øjnene inden han kastede armene om min hals. Og lige dér fik jeg al den styrke jeg havde brug for, for at komme igennem en hektisk eftermiddag og aften! 

Godt nok er jeg vant til at være en del alene med drengene, både i hverdagene og hver anden weekend, hvor min mand har vagt fredag, lørdag og søndag.

Men jeg synes bare at sådan en hel uge med extra-monster-mange to do?s trækker lidt ekstra tænder ud. Måske stresser jeg også lidt på forhånd fordi jeg ved at det er en hel uge, det skal jeg ikke kunne afvise.. 
Der er ikke rigtig noget pusterum på samme måde som andre uger, hvor min mand også kan tage nogle af ?pligterne?, men jeg forsøger virkelig at nyde når jeg så endelig kan sætte mig i sofaen om aftenen og se lidt (ligegyldigt) tv eller læse lidt.

Og jeg helt klar over at jeg ikke kan tillade mig at brokke mig! For jeg har jo selv valgt at sætte de to banditter i verden. Og jeg er for det meste ikke alene om det hele. Men det gør det jo ikke mindre hårdt når man er midt i det.. 
Men det er fedt på den anden side..

Det var egentlig derfor jeg i det hele taget fik inspiration til at skrive dette indlæg.

Fordi jeg gerne vil sende et klap af sted til alle jer mødre (og fædre selvfølgelig). Og et dobbeltklap til alle jer der står alene med det hele ? hver dag.

I er squ seje!

Så hvis ikke I husker at klappe jer selv på skulderen, så er det hermed gjort herfra J

Rigtig god (regnvåd) torsdag 

Hvis nu du kunne spørge om alt…

.. Hvad ville du så gerne vide?

Altså nu er det jo ikke fordi jeg tænker at jeg er et orakel der kan svare på alt mellem himmel og jord..
Men jeg synes det kunne være sjovt at høre hvad I kunne tænke Jer at vide – om mig (& bloggen) og sådan..

Her går jeg jo rundt og forsøger at skrive indlæg hver dag der omhandler min hverdag, gøren og laden og om det jeg forestiller mig kunne være interessant at læse om… For det meste er det mig der sætter dagsordenen her, men jeg kunne godt tænke mig at vende det lidt om og til det har jeg brug for Jeres hjælp..

Måske sidder du og brænder inde med et spørgsmål som du egentlig godt kunne tænke dig at spørge mig om..?
Jeg kan desværre ikke læse tanker, slet ikke igennem skærmen, så nu åbner jeg op for muligheden for at spørge mig om.. alt.. altså sådan mere eller mindre :o)
(Det er ikke fordi I ikke altid er velkomne til at stille spørgsmål, det gør I da heldigvis allerede, men det her er på en måde en udvidet version uden forudbestemt tema)

Giv lyd hvis der er noget du gerne vil vide mere om, blive klogere på, have uddybet, få et større indblik i.. you name it. Kommentarfeltet er dit
Forhåbentlig lader I Jeres nysgerrighed komme frit frem, jeg vil vente i spænding på at læse hvad I gerne vil vide noget/mere om og jeg vil forsøge at svare på det hele i et senere indlæg

Så altså, er der mon noget du er nysgerrig på? Så skyd..

Indendørs hygge

Hej mandag, er du nu her igen?

Selvom vi ikke har noget sne her er det godt nok koooldt i dag, uuhhh jeg har slet ikke lyst til at begive mig ud i det, men jeg har vist ikke noget valg..
Jeg varmer mig lige lidt på billeder fra weekenden der gik inden..

Fredag skød vi weekenden i gang med speltotto og banana-kind-a-split med hjemmelavet jordbær/brombær is til dessert.
Min søde mand har forkælet mig med en ny vidundermaskine, en Magimix fooooodprocessor, så nu skal der hakkes, blendes, blandes, shakes og piskes som aldrig før :o)
Allerede lørdag kom den i brug da jeg lavede lækre dadelkugler med masser af drys
Vi var også en tur hos fiskemanden hvor jeg besluttede at gå all in på fisk :o) Vi købte rødspættefileter til frokost og laks til aftensmad. Mmm det er heldigvis noget vi alle sætter pris på herhjemme
Om eftermiddagen sofahyggede vi med “Op” – den er bare så kær, dog temmelig sørgelig i starten og jeg må kæmpe en brav kamp med tårerne hver gang :o)
Jeg så filmen første gang i ’09 i en flyver på vej til Canada. Min første rejse alene af sted med arbejdet efter jeg var blevet mor, så filmen bringer mange minder med sig for mit vedkommende.
Det var første gang drengene så den, de morede sig vældigt over den :o)
Søndag opfyldte jeg Anders’ aftensmadsønske, bagte et speltbrød og serverede pariserbøffer

Og sådan gik endnu en weekend, uden man egentlig helt nåede at opdage det..
Håber I alle må få en god, ny uge!

En lille opfordring

Dem der følger med på instagram (@mormedmegetmere) så måske at jeg i går, pludseligt, var nødt til at køre min far på sygehuset til indlæggelse, så de forhåbentlig kan hjælpe ham tilbage til der hvor det er til at holde ud at være i sin krop..

Det er nok ikke gået manges næser forbi at der i denne uge er fokus på kræft / cancer på Tv2 og denne gang rammer det mig lige i solar plexus.. Jeg synes det er uhyggeligt at tænke på at hver 3. dansker har kræft HELT tæt inde på livet og mon ikke vi nærmest alle sammen er i berøring med det på den ene eller anden måde? Som pårørende, syg, bekendt eller via sit arbejde. Jeg tror ikke der er nogen der kan sige at de ikke kender nogen der har eller har haft kræft?

Min morfar døde af kræft for 10 år siden, min farmor har haft det, men vandt kampen. Min far kæmper lige nu….

Jeg kan næsten ikke holde ud at skrive dette indlæg for det sætter masser af tanker i gang og jeg har svært ved at se ud af øjnene for vand, men det går jo ikke væk hvis jeg fortrænger det..
Indimellem bruger jeg den mekanisme og så kan jeg “glemme” det for en stund. Og det er vel egentlig også godt nok.. Indimellem rusker virkeligheden i mig igen, som den f.eks. gjorde i går og så skal jeg ellers love for at realiteterne bliver serveret endnu en gang..

Når jeg ser på min far og alt det han er og skal igennem tænker jeg indimellem på om det mon bliver min tur på et tidspunkt.
Der er en vis portion arvelighed med i spillet og jeg skal derfor starte screening når jeg bliver omkring 50 da det var nogenlunde den alder mig far havde da det brød ud hos ham. Hvis altså jeg ikke får det inden.. Det skræmmer mig at tænke på at jeg måske skal igennem det samme..

At min far så virkelig har trukket nitten og først fik infektion indvendigt efter operationen og dernæst fik sat en kemopumpe på der var utæt med lang ventetid på en operationsgang og endnu en “operation” til følge, er bare så uheldigt som noget kan være og det har kostet ham mange kræfter som han godt kunne have brugt til meget andet..
Et halvt års kemo venter forude og her efter 1. omgang står det klart at det vist kommer til at trække tænder ud men jeg håber vi kan blive positivt overraskede..

I dag vil jeg ihvertfald opfordre alle der kan, og ikke endnu har gjort det, til at støtte Knæk Cancer på Tv2, stort eller småt, jeg er sikker på det gør en forskel..
Vi skal fa…. have knækket koden så kræft helt sikkert er noget man kommer over og ikke noget man dør af..!

Og så vil jeg ønske Jer alle en rigtig god weekend og som det sidste lige minde om at det er i morgen jeg trækker to heldige vindere her..

<3 <3 <3