Lykkeglimt; hverdagsmad, jordbærtyve, Barbie og favoritretter

065Langbenet skønhed <3
002 004
Efter-feber middagslur i fars seng <3
005
Alt-godt-fra-køleskabet tapas
008
En af de bedste måder at bruge halvtrist brød på <3
020 029
Salat med hjertesalat, jordbær, blåbær, blomme, vandmelon, agurk, peber og balsamico
012 043
Pickles – opskriften er her
046
Pariserbøf med hjemmelavet pickles og friskbagt speltbrød – en af drengenes absolutte favoritretter
009
015
3 på skovjordbærrov
016088-text
2 af de sødeste isspisere, jeg kender
092018022
Barndomsminder, som drengene morede sig gevaldigt med. Måske jeg alligevel skal beholde det 😉
030034
Pizza pizza pizza – for evigt en yndlings – opskriften på sprød pizzabund er her
052
Tøm køleskabet menu
048041038

Lige for tiden er der en del udfordringer, der skal bekæmpes og løses og det føles lidt, som om de hober sig op, men jeg forsøger at jage dem væk og bekæmpe dem med gode stunder og minder 🙂

Her er en samling lykkeglimt fra det sidste stykke tid. Da jeg kiggede de sidste ugers billedmapper igennem, kunne jeg hurtigt se, at der heldigvis er mange gode sager at tænke på og være glad for! Hurra for dem <3

Nu står weekenden for døren og vi skal gense de to store drenge i morgen, efter 5 dage i sommerhus med farmor og farfar. Vores husrenoveringsprojekt er (ufrivilligt) sat på standby til på mandag, så nu napper vi en weekend med afslapning og totalhygge – og det er nok også godt nok! 😉

Nu vil jeg smutte ud i regnen (hvor kom den lige fra?) og handle lidt ind, sammen med min mor, inden jeg hopper i køkkenet og laver aftensmad til mine 2 <3

Jeg er i gang med at forberede flere glimt, ord og opskrifter til jer, de skulle gerne blive klar til de kommende dage. Bloggen har også lidt lidt under vores byggerenoveringshalløj, men det skal der rettes op på nu (forhåbentlig er der nogle af jer, der stadig kigger forbi, selvom det er ferietid) 😉

Rigtig god fredag og weekend til jer alle!

Forfulgt af uheld…? (og noget om en tur i Den gamle by)

097095 099104 105 106125130134
Hotter
141
Sig Jolly til din cola
160157151150143161173174176189162193
Hvis man skulle mangle lidt inspiration…
194198199

Årh manner, godt jeg ikke vidste hvad dagen ville bringe, da jeg åbnene øjnene i morges. Så tror jeg, jeg var blevet liggende. Jeg troede ellers vi havde været igennem vores stime af uheld – i ved det med at ‘et uheld kommer sjældent alene’…

Startede morgenen med at vågne fra et virkelig forfærdeligt mareridt om min far – sådan et mareridt hvor jeg græd som pisket i søvne, og som tog lang tid at vågne ordentligt fra. Måske blev mareridtet plantet i min underbevidstehed i går, da jeg fandt et håndskrevet kort fra ham, da jeg ryddede op på S’s værelse…

I dag havde vi planlagt en fridag fra renovering af 1. salen og fået min mor til at passe L, så vi kunne have de to store ‘for os selv’, inden de tager i sommerhus med farmor og farfar i næste uge.
Da vi kun har en halv sofa tilbage i stuen, havde vi besluttet at køre til Aarhus for at se på sofa og kombinere det med en hyggelig tur i Den gamle by. Det er mange år siden A og jeg har været der sidst og vi kunne begge godt tænke os at opleve den nye 70’er udstilling og se den sammen med drengene.

Da morgenen startede lige rigeligt vådt, besluttede vi os for at drøne forbi Ikea på vejen ind til byen, for at samle et par småting op. Derefter kørte vi videre mod Bolia, for at se på sofaer derinde. Da A er på vej til at tage sidste meter i sin parallelparkering går bilen ud. Og derefter kan den ikke startes igen. Gisp!

Efter et par timers venten, hvor drengene og jeg ser på sofaer med et halvt øje, mens A snakker med Falck mekanikeren, finder vi ud af, at bilen ikke kan komme med os hjem. Den skal køres hjem på en ladvogn. Manner, jeg frygter allerede den store regning fra værkstedet. Men altså, kan vi glæde os over noget, må det være, at vi endelig får brugt det vejhjælpsabonnement, vi betaler ret mange penge for hver måned.

For at det ikke skal være løgn, så falder hælen af min sko, mens vi går rundt og ser på sofaer og jeg tænker dér, om det er en ny stime af uheld, der er startet… I så fald håber jeg, at to var nok i denne omgang…

For at turen ikke skal være næsten spildt, beslutter vi os for at blive og få min bror til at hente os senere.
Derefter går vi op til Den gamle by og bruger et par timer på at spise lidt hurtig frokost ved pølsevognen og se på udstillingerne. Især 70’er udstillingen var vi helt forgabte i – som billederne nok også afslører 😉

Da vi slet ikke nåede at se alt det vi gerne ville, besluttede vi os for at ombytte vores indgangsbilletter til et årskort, så vi kan komme igen alt det vi har lyst til. Jeg har også en drøm om at opleve jul i Den gamle by 😉

Inde i mit hoved havde jeg forestillet mig en super hyggelig dag med de to store, hvor vi fik shoppet ny sofa, spist lækker frokost på en skøn café i solskin og nydt at have ‘al tid i verden’ i Den gamle by. Men… sådan skulle det ikke lige være, men sådan er livet jo også…

Nu er vi landet herhjemme igen – uden en bil. Vi har spist rubbere til aftensmad og drengene er puttet. Jeg er dødtræt, synes altid det drøner helt vildt, når der sker noget (stort og) uventet på den måde. Nu må vi vente til på mandag med at høre, hvor stor en operation bilen skal igennem, før den er god igen.

Nu vil jeg sætte mig forsigtigt i den halve sofa (og krydse fingre for, at den ikke braser sammen 😉 ) og så håbe på en god nats søvn lidt senere, uden afbrydelser og ubehagelige mareridt…

God aften derude

Forlænget weekend i Syd Norge – Dyreparken og Kristiansand #2

234231
En snu ræv…
255
‘Her – du må gerne få en tår’
273
Præcis sådan det føles at være i Dyreparken 🙂
291306
Behind the scenes i Hakkebakkeskoven filmstudio – med klatremus som guide
307308
Værkstedet – fuldstændig fantastisk og fascinerende at se, hvordan de har lavet filmen
316319
Så mange bittesmå detaljer!
320321324328336

Indlægget markeres som reklame, da vi var inviteret på tur

Som I nok vil opdage, når I bladrer indlægget igennem, så var der en grund til, at jeg delte indlægget fra vores tur til Syd Norge op i to…
Der er temmelig mange glimt, jeg gerne vil dele 😉
Fik du ikke set første indlæg, kan det læses lige her

Efter en skøn formiddag i Dyreparken og Kardemommeby, skulle vi på besøg i Hakkebakkeskoven Filmstudio – en ny forlystelse, der er åbnet i Dyreparken i år.

Med klatremus som guide blev vi ledt gennem flere forskellige ’scener’ fra filmen, hvor vi blev meget klogere på, hvordan filmen er blevet til! Manner, jeg har den dybeste respekt for det hold, der har lavet filmen! Filmen er en stop motion film, hvilket betyder, at den er lavet af masser af billeder. Som regel ca. 24 billeder i sekundet, hvor figurerne rykkes en smule fra billede til billede!
Sikke en tålmodighed man skal have, for at lave sådan en film!

Her er nogle facts om filmen, som imponerede mig helt vildt:

Det tager 3 måneder at lave 1 dukke
De optog 2 minutters film på en uge
Der blev taget mere end 100.000 billeder til filmen
Det tog 3 år at lave filmen

377
På togtur rundt i Hakkebakkeskoven
383386389
Med skuespil og sang undervejs
400
En helt fortryllende oplevelse, som drengene (og vi) var tryllebundet af hele vejen

Derefter var vi på togtur gennem Hakkebakkeskoven. En oplevelse, der virkelig kan anbefales. Med dygtige skuespillere, god musik og masser af grin og indlevelse. Det er svært at gengive, hvor fed en oplevelse det er. Det skal bare prøves!

411
Når man har købt en ny ven for sine lommepenge
414
Abra Havn på afstand
429
Se lige en gennemført sørøverby!
433
To hjælpsomme brødre, der holder styr på mindstemand <3
434

Efter en helt fantastisk dag i Dyreparken, gik vi tilbage til Abra Havn, hvor vi spiste aftensmad, og gik en tur rundt i sørøverbyen, inden drengene blev puttet og A og jeg kunne sidde at nyde et glas rødvin, inden vi selv gik kolde 😉

003
Morgensol og legeplads i de fineste omgivelser
017
Solen skinner og regnen er blevet væk! Aaahhh
039052
Endnu en tur rundt i Kardemomme By – vi var nødt til at vende tilbage der til, især nu når solen var kommet
054055058065
Kardemommeloven – helt enig 🙂
068072086105
I mit næste liv vil jeg bo i Kardemomme By –  se bare hvor glad det gør én 😉
129137138153159167175
Frokost, inden vi takker af for denne gang – og siger på gensyn <3
180-text187
BLÅ himmel!
190

Efter morgenmad mandag pakkede vi bilen og hoppede ind i Dyreparken igen. Drengene ville gerne prøve kælkene igen og jeg ville gerne forbi Kardemomme By endnu en gang – fordi der er SÅ fint i solskin.

Regnen havde fået dryppet af om søndagen og solen skinnede skønt og varmede dejligt. Efter et par timer med grin og leg, snuppede vi en bænk og spiste lidt hurtig frokost, inden vi sagde ‘på gensyn’ til Dyreparken og kørte mod Kristiansand.

197
Kondi-typerne – landet i Kristiansand
203211219221232239246
Vi måtte også lige forbi vores yndlings-udkigspunkt, inden vi vendte næsen mod færgen
268
Det blæste helt vildt om mandagen, så jeg var temmelig nervøs for sejlturen hjem, men forsøgte, ikke at tænke på det…
269
Færgen der bringer dårlige minder frem….
272

Kristiansand er et besøg værd, at inden vi skulle være ved færgen 15.30 brugte vi et par timer på at lege på en legeplads ved lystbådehavnen og smutte en tur op til udkigspunktet, hvor der er den skønneste udsigt over by og vand.

Vinden var temmelig strid, så jeg brugte en del energi på at berolige mig selv inden sejlturen. Jeg er bare ikke vild med at sejle!
Heldigvis endte det med at gå så fint, så fint. Vi havde endnu en gang plads i buffetrestauranten ‘Catch me if you can’, og mens drengene smovsede og spillede iPad med blandt andet Nana’s søde drenge, snakkede jeg med Nana og glemte helt at blive søsyg 😉
Det hjalp nok også, at vi havde medvind, så bølgerne føltes anderledes, end på vejen over.

3,5 time senere landede vi i Danmark igen og efter et par timers kørsel var vi tilbage, hvor vi kom fra. Ret nemt, må man sige!
Vi drømmer allerede om at vende tilbage til Syd Norge igen næste år. Vi har mange ting på vores ønskeseddel, vi gerne vil op at opleve og se udover Dyreparken. Der er så meget smuk natur og så mange steder, der er værd at besøge. Og så kan 3,5 times sejltur ikke holde os tilbage 😉

Hvis I har lyst til at læse tips og tricks til et besøg i Syd Norge og Dyreparken, kan I læse meget mere i dette indlæg, som jeg skrev sidste år (hvor der også er et hav af glimt med skønne minder og en lille (bitte) L med de fineste krøller 😉 )

Rigtig dejlig fredag og weekend derude!

Forlænget weekend i Syd Norge – Dyreparken og Abra Havn #1

056-text
3 banditter klar til sjov og spas
254
Nye kondi’er måtte der til…
024-text
Alfons var også med på tur…
middagslur-med-udsigt
Middagslur med udsigt
031
Virkelig smuk indsejling, som vi sad i første parket til <3
040068
Landet midt i sørøverbyen – gensynsglæden var stor!
072 073
Vi mødte en lille ven på vejen til Dyreparken…cirkus-jesper-2
Cirkus Jesper – røveren fra Kardemommeby, der får sin drøm opfyldt om at blive cirkusdirektør!
Verdens bedste cirkus – uden tvivl.
cirkus-jesper
Så sjovt – både for store og små. Og dygtige artister!
l-i-cirkus-jesper
Fuldstændig opslugt af cirkusforestillingen <3
084

Da vi var inviteret på tur, markeres indlægget som reklame

Kom med på forlænget weekend i Syd Norge – til Dyreparken og Abra Havn – lige her!

Som nogen af jer måske allerede har set på Instagram (@mormedmegetmere), så var mine 4 drenge og jeg på smuttur til Norge i weekenden, fra lørdag til mandag.
Som altid, gik jeg amok med kameraet, fordi der var virkelig meget, der var værd at forevige, så jeg har delt vores tur op i to indlæg.
Her er første del 😉

Drengene havde glædet sig i flere uger og det havde A og jeg såmænd også. Vi var vildt spændte på at vende tilbage til Dyreparken og Abra Havn, som vi også besøgte sidste sommer. Et helt igennem fantastisk sted, der virkelig tog os med storm for et år siden, så vi var spændte på, hvordan det ville være at komme tilbage der til!
(Jeg kan allerede afsløre nu, at det var mindst lige så eventyrligt som sidst – og denne gang også for L, der ikke forstod så meget af det hele for et år siden)

Lørdag morgen pakkede vi drengene på bagsædet og drønede af sted mod Hirtshals, hvor vi skulle med færgen 12.30. Halvvejs på vejen kom vi til at snakke om L’s sko, og opdagede på den måde, at de lå hjemme i gangen. Årh manner, et øjebliks panik!
Da jeg også havde opdaget, at L’s laktasepiller (mod laktoseintolerans) ikke lå i bilen, som jeg troede, skulle vi også finde et apotek på vejen.

Vi endte heldigvis med at være i god tid, så vi kunne nå ind forbi Hirtshals, drøne ind på nærmeste apotek og videre til sportsbutikken og hive de første de bedste kondi’er ned fra hylden – Sko- og pillekrise afværget! 😉

Om bord på Color Line færgen fik vi plads på første række i ‘Catch me if you can’ buffetrestauranten og mens drengene kastede sig over maden, nød jeg udsigten og forsøgte at tænke på alt andet end søsyge. Der var rimelig meget modvind, og man kunne godt mærke bølgerne slå mod skibet, men vi klarede den uden massiv søsyge denne gang, og glædede os ekstra meget over, at det ikke var Fjordline, vi sejlede med, som sidste år 😉

Fra vi kørte af færgen, til vi landede i Abra Havn ved Dyreparken, gik der ikke meget mere end 20 minutter. Det er super nemt at køre derud og ret fedt, at man ikke skal køre længere, med 3 forventningsfulde banditter på bagsædet.
Vi tjekkede ind på vores sørøverværelse og gik derefter mod Dyreparken, for at spise lidt aftensmad med de andre bloggere og deres familier, der også var inviteret med, og derefter ned til Cirkus Jesper – verdens bedste cirkus, hvis du spørger drengene og mig!
Bagefter var Dyreparken lukket og vi gik tilbage til Abra Havn og hoppede tidligt til køjs, så vi var friske til endnu en spændende dag…

101
Bliver hentet til morgenmad af vaskeægte sørøvere
102
Abra Havn og det forladte skib (der er en virkelig sjov legeplads)
111-text
På vej til morgenmad – med skib og syngende sørøvere
114 116
Vender tilbage til Abra Havn som ægte sørøver – med klap for øjet og guldmønt i hånden
118 119
En lille mus der nyder udsigten fra skibet <3

Søndag morgen blev vi vækket af sørøvere, der indtog Abra Havn med skib, kanonskud og sang. Efter en forestilling på torvet gik vi om bord og sejlede til Dyreparken, hvor vi var til vaskeægte sørøvermorgenmad, med rottesuppe, piratvafler og andet godt.
På turen tilbage til Abra Havn med skibet, var vi på skattejagt, og fandt en skat med guldmønter, som drengene fik del i.

Efter et hurtigt besøg indenom vores sørøverkahyt, gik vi mod Dyreparken igen – klar til en dag med oplevelser i massevis.

043
Frække ræve kan også køre jeep
056-text
Togtur rundt i Afrika
067
Løvernes konge
069
Fuld fart frem – der er meget der skal ses, prøves og nydes
080094
Vores ferielift i miniformat
095108
Italiensk buffet til frokost
120
Sjov og spas i de fineste omgivelser
137-text
3 på eventyr <3
106156
Kardemomme By <3
161173186
Så er der styr på dem – L rejste sig dog op og klemte sig ud mellem tremmerne – helt køligt 😀
216-text220
Solskin mellem bygerne
221345
Ildebrand i tårnet
356
Wit Wiu – loooove is in the air – selv Tante Sofie kan blive blød i knæene
360364

De første par timer i Dyreparken gik med Afrikabesøg og savanneview, hvor vi fik set på masser af dyr, sejlet i træstammer (vandrutsjebane) og kørt i tog.

Derefter gik vi gennem Dyreparken, hvor drengene blandt andet kørte i små biler, sejlede med minifærge og kørte på slæder gennem trætoppene. S fandt pludselig modet frem og prøvede både vandrutsjebane og slæder, selvom de indebar bakker og hvin. Det var ret sejt!
Han sagde til mig: ‘Mor, jeg siger til mig selv; S, du er snart skoledreng, du kan godt og så kan jeg lige pludselig!’ <3
Og bagefter var han Så stolt og helt høj over at have gjort det (og mit moderhjerte smeltede igen og igen, og stak lidt ved tanken om, hvor store de efterhånden er…)

Efter frokost og en middagslur til L, gik vi ned til Kardemomme By, som er og bliver mit favoritområde i Dyreparken. Måske fordi det giver mig følelsen af at træde lige ind i et af mine bedste barndomsminder.
Jeg sender altid min far en ekstra, kærlig tanke, når jeg tænker på Kardemomme By, og mindes de gode stunder, vi havde, da jeg var barn, på Bellevue Teatret.

Drengene er også vokset op med historien, både på bog og cd, og er også helt vilde med universet og kender alle karaktererne og sangene, så selvom de laver teater og synger på norsk, er de helt med på, hvad der foregår.

Desværre var vejret ikke særlig godt om søndagen, der var en del regnbyger og en kold vind, men det betød også, at vi havde parken næsten for os selv. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, vel? 😉

Eftermiddagen bød på endnu flere spændende oplevelser, blandt andet behind the scenes i Hakkebakkeskoven, men mere om det i næste indlæg, sammen med en masse andet godt.

Indtil vi ses her igen – god dag derude! 😉

Min historie med mobning #2

023

I dag følger fortsættelsen på 1. indlæg om min barndom og ungdom med mobning. Du kan læse første del af historien lige her


I 7.-8. klasse, efter klasserne var blevet blandet på ny og mixet med elever fra en anden skole, begyndte mine klassekammerater for alvor at gå til hal bal, drikke sig fulde og ryge cigaretter. Det var jeg slet ikke klar til…

Da jeg har fødselsdag i marts, og tidligt ’skoleparat’, var jeg en årgang yngre end de fleste af mine skolekammerater. Selvom jeg måske var moden på mange punkter, var der også nogle ting, der ikke sagde mig så meget…

Mens mine klassekammerater stod i buskene og røg, havde jeg travlt med at passe mit arbejde; at gå med aviser og reklamer 6 dage om ugen. Ikke én gang har mine forældre hjulpet mig – jeg kunne og ville selv. Cyklede rundt med 101 aviser, i al slags vejr, bundtede reklamer og slæbte dem efter jernhesten i min vogn, frem og tilbage, hver lørdag morgen. Imens de festede, tjente jeg mine egne penge.

Derudover var jeg babysitter om aftenen, lavede mine lektier, var en del af skolepatruljen, der hjalp skolebørn over vejen om morgenen, og brugte min fritid sammen med mine forældre og bror. Udover ‘københavneren’ gik jeg også under (øge)navnet ’stræberen’… Som i navneopfindernes øjne var negativt ladet, men som jeg egentlig tog som et kompliment 😉
Jeg kan huske, at mange af mine klassekammerater var uforstående overfor, at jeg havde lyst til at bruge så meget tid med min familie… I deres øjne var jeg dødkedelig, det vidste jeg også godt dengang. Men jeg havde heller ikke lyst til at tvinge mig selv ud i busken med en cigaret og en liter vodka….

Da det begyndte at gå op for mine klassekammerater, at jeg havde penge til at købe de ting, de drømte om, var der flere og flere, der gerne ville være venner med mig. Så kunne jeg få lov at købe mig til deres venskab, ved at låne dem mit tøj, mine sko osv.
Efter så mange år med mobning og holden-udenfor, var det fristende at hoppe på den. Jeg tror også, jeg allerførst kom til at sige ja et par gange, for derefter at fortryde det helt vildt. Derefter havde jeg, af en eller anden grund, modet til at sige fra. Stå fast..

Jeg har altid haft en evne til at tro på mig selv – selvom jeg ikke gør det… Jeg har aldrig haft nogen veninder ‘at gå på toilettet med’ – som mange af mine klassekammerater, der ingenting kunne gøre selv – jeg klarede det selv. Tog alene af sted, mødte selv op, gik selv på shopping, gjorde det jeg skulle – selv.
Jeg har aldrig haft brug for at blive bekræftet af andre, når det ikke har været ægte. Så hellere være mig selv…
Jeg blev for øvrigt heller ikke inviteret med til forfesterne, så ville jeg til hal-bal, var det på egen hånd… 😉

Heldigvis har jeg haft det sådan! For ellers ville der være mange i mit liv, der kunne have fået mit til at gøre hvad som helst…

Nogle af drengene i klassen begyndte sågar at synes, at jeg var lidt interessant. Hende der turde sige fra.. Hende ‘københavneren’. Hende der ikke lå i hækken og brækkede sig hver fredag og lørdag. Da vi kom til 9. klasse var det faktisk efterhånden okay at gå i klassen. Jeg følte mig mere accepteret, som om jeg havde bevist mit værd og havde ret til en plads, på niveau med alle de andre. Måske havde de andre fundet ud af, at de ikke sådan lige kunne hyle mig ud af den… De kunne lige så godt affinde sig med, at jeg var der også…
Jeg tror dog aldrig, jeg vil huske tilbage på min folkeskoletid som noget rart. Der var lige et par år midt i, der var gode, men alle de dårlige overskygger dem desværre ret meget.

Nu hvor jeg selv har fået et skolebarn og snart har et mere, har jeg mærket mørket fra min egen folkeskoletid trænge sig på. Jeg håber så inderligt, de ikke skal opleve og slås med det, jeg har skullet. Og jeg håber også, at jeg ikke kommer til at ’smitte dem’ med min angst. Jeg vil hellere lære dem at tro på sig selv, at turde sige fra, at behandle alle ordentligt og give plads til forskelligheder.

I 10. klasse kom jeg på efterskole, og det er det første år fra min barndom/undgom, jeg husker tilbage på med glæde. Men det var også det mest fantastiske år! Jeg kunne være mig selv og blev accepteret, som den jeg var. Jeg tænker stadig ofte på det år og bliver glad helt ned i knæene!

Efter efterskolen flyttede jeg med min familie til en ny by, da min far endnu en gang var blevet headhuntet. Dagen efter vi flyttede, startede jeg i gymnasiet, der skulle vise sig at være endnu en prøvelse. Endnu en gang var jeg hende der ikke kendte nogen. Og det slog mig helt ud igen…

Efter at have slæbt mig igennem 1.g, uden rigtig at have fundet mig til rette og fundet nogen jeg kunne have et fællesskab med, besluttede jeg, i starten af 2.g, at droppe ud. Det er den første (kæmpe)store beslutning, jeg selv har truffet i mit liv. Jeg snakkede med mine forældre om det, men det var mig selv, der skulle træffe beslutningen. Der mærkede jeg for alvor, hvad det vil sige at blive voksen. Det var en vanvittigt hård periode i mit liv.
Jeg ville jo virkelig gerne have en uddannelse, og gøre noget med mit liv, men det var som om fortiden spændte ben for mig. Sammenholdt med følelsen af en altoverskyggende ensomhed.

Derefter havde jeg nogle måneder, hvor jeg ikke gik i skole, men arbejdede i stedet. Jeg var fast besluttet på at skulle forsøge igen, blot på HF i stedet, men ventetiden testede mig – endnu en gang. Min viljefasthed og tro på mig selv blev sat på prøve. Jeg havde allermest lyst til at rejse væk. Men hvorhen? Min familie har altid været det vigtigste holdepunkt for mig. Tanken om at skulle flytte væk fra dem og være helt alene, skræmte mig også.

I løbet af tiden på gym havde jeg fået et arbejde, med virkelig gode kollegaer. Vi havde det drønsjovt, når vi var på arbejde og jeg fandt ud af, at jeg faktisk var virkelig god til det og blev respekteret blandt mine kollegaer. Vi respekterede hinanden og forstod at gøre brug af hinandens styrker i stedet for at fokusere på hinandens svagheder!
Vi betjente rigtig mange mennesker hver dag og havde en fest, så det føltes mere som sjov end arbejde, selvom vi altid havde travlt og leveret rigtig gode resultater. Det var et arbejde, hvor rigtig mange af byens borgere kom forbi, så vi var ‘kendte’ ansigter, når vi gik rundt i byen, og også da vi begyndte at gå på disko-dasko.
Jeg havde 4 virkelig gode år der, hvor jeg fik venner, jeg stadig snakker med i dag.

Efter at have flyttet studie og landet i en god klasse, med både helt unge og lidt ældre, fik jeg venner, der faktisk var noget værd, og som ville mig og efter to gode år fik jeg min studenterhue. Og midt i det hele mødte jeg A, som endte med at være skyld i, at jeg blev hængende 😉

And the rest is history… 😉


Det er efterhånden længe siden, jeg afsluttede mit folkeskole’eventyr’. Jeg tænkte dengang, midt i det hele, at jeg glædede mig til at blive voksen, så jeg kunne slippe for mobning. Jeg blev klogere… 😉

Jeg lader ikke mange komme helt ind i hjertet, men kommer man derind, kan man være sikker på, at man har en plads der for altid.

At modtage komplimenter er virkelig svært for mig. Jeg har svært ved at tro på, at det er velment og ægte. At det ikke bare er noget nogen siger, for at gøre mig til grin. Få mig til at tro på komplimentet, for derefter at grine mig lige op i ansigtet og sige ‘Ha, troede du selv på, at jeg mente det!’. Det er en del af det, jeg bærer på i min rygsæk.

Med årene er jeg blevet meget klogere på mig selv og hvorfor jeg har det, som jeg har det. Jeg forsøger at arbejde med det, for de s… mobbere skal da ikke have magt over mig resten af mit liv!
Men… det er hårdt arbejde. Indimellem for hårdt. Og så falder jeg i…
Heldigvis er jeg omgivet af kærlighed, som hjælper mig og ved hvorfor jeg gør, som jeg gør.

Mange har gennem årene opfattet mig som snobbet. I bund og grund er jeg bare usikker på mig selv. Usikker på, om jeg er god nok. Om jeg har lige så meget ret til at være her, som andre.
Når jeg kommer ind i et rum smyger jeg mig op ad væggen mere end jeg går ind midt i det hele. Jeg føler aldrig, at jeg har lige så meget ret til at blive set, som alle andre. Kun når jeg er sammen med de mennesker, jeg stoler på og holder af.

Bevares, jeg er også en pige, der tør sige sin mening og stå op for det, jeg mener. På HF var jeg sågar elevrådsformand og holdt dimissionstale foran hele skolen, da vi afsluttede vores uddannelse. Hvor modet til de ting kommer fra, ved jeg ærlig talt ikke… Mit selvværd og min selvtillid kan ihvertfald ligge på et meget lille sted…

Jeg har bemærket, at der for tiden er en bølge af selvtillidsboost(ere), der skyller ind over de sociale medier. Især på Instagram, synes jeg, der er mange der er begyndt at sætte fokus på det at elske sig selv – uanset hvad. At vi alle har ‘fejl og mangler’ og at det polerede billede skal undertrykkes og det sande i stedet skal have plads.

For at understøtte min egen proces, om at finde ind til mig selv og lære at tro på mig selv, har jeg lyst til at hoppe med på vognen. Jeg bliver helt vildt inspireret af at se andre, der hviler i sig selv!
Jeg er virkelig god til at tale ned til mit spejlbillede. Jeg ser alle fejlene i stedet for at fokusere på de gode ting. Jeg ser mig selv med forkerte briller og jeg kan ikke sætte mig ind i, hvordan andre ser mig. De øjne, der kigger på mig, som ikke har den samme rygsæk på som jeg har. Jeg skælder mit spejlbillede ud, præcis som mine mobbere gjorde…

Jeg vil gerne blive bedre til at holde af mig selv. På en måde, selvom det måske kan lyde skørt, har jeg lyst til at kaste mig selv ud på dybt vand og stille mig selv mere foran kameraet. For at vænne mig til at se mig selv. Øve mig i at kigge efter de gode ting, i stedet for at skælde mig selv ud. Blive bedre til at tage imod et kompliment. Forsøge at lære min hjerne, at det er okay, jeg ikke ligner en supermodel. At det er okay at være ‘almindelig’.

Jeg vil gerne lære at se mig selv, som A ser mig <3

Der er en sang, som Danser Med Drenge synger, som har fulgt mig i mange år efterhånden. Teksten rammer mig lige i hjertet, så jeg synes, jeg ville dele den med jer, som afslutning på de her to indlæg om mobning.

Jeg har stadig meget på hjerte, så dette var vist kun begyndelsen, men nu har jeg ihvertfald et par indlæg at referere til, i forhold til hvad jeg bærer rundt på i min rygsæk ;(

Tak, fordi du havde lyst til at læse med <3

P.S. Hvis du har noget, du gerne vil spørge om eller vide, så tøv ikke med at skrive!


De kigger dig an
uden at du mærker det
og hvis du ikke er lissom dem
så får du det svært

Så taler de dig bag om ryggen
de gi’r dig ingen fred
men du kan bare:

Læn dig tilbage
de ka’ sige hvad de vil
de skal jo ha’ noget at tale om
Spil dit eget spil
gør hvad dit hjerte vil
ingen ved bedre end dig selv

Der er folk, der har udnævnt sig selv
til at hjælpe os andre
og de ved altid hvordan
man skal leve sit liv

Og hvis du træder lidt ved siden af
begår en lille fejl
så må du bare:

Læn dig tilbage
lad dem sige hvad de vil
de skal jo ha’ noget at tale om
Men spil dit eget spil
gør hvad dit hjerte vil
ingen ved bedre end dig selv

Older posts