Efterårslykkeglimt med en snert af jul

Romsnegle – en sikker vinderNy strik fra min mor, der lyser op og luner på gråvejrsdageLys i mørket. Jeg elsker det lille Luciaoptog og glæder mig til at finde det frem hvert år. Det kan købes lige her (endda med rabat lige nu)Søndagstur til søenSkøre kugler til træetElsker mine wrap’s og bruger dem tit – mixet på kryds og tværsKjolen med fine blomster har jeg købt lige her og det fine Mumi vinterkrus har jeg købt her*PandekagehyggeEt lyserødt bageforsøgTil holdkampsholdet. Det gælder om at hygge sig med det, og jeg tager min holdlederrolle meget alvorligt 🙂Til nye projekterÅrets første æbleskiver

Midt i en hektisk tid, der på (alt for) mange måder sætter mit hjerte på prøve, bliver der også plads til rare ting. I dag er ordene ikke så mange, i stedet lader jeg billederne tale mest.

Det er efterhånden svært at blive ved med at undertrykke julestemningen, så vi har lukket lidt op for posen. Det klæder de mange mørke dage med lidt lys og varme.
Årets første æbleskiver er blevet stegt og ønskelisten over julekager er allerede lang. Jeg glæder mig til at få tid til at tage hul på julerierne, sådan for alvor. Der er dog lige en eksamen på fredag, der skal vinges af først.
På sin vis vil jeg gerne ‘bare’ have overstået ugen, så jeg kan få den eksamen ud af verden. Jeg er dog ikke ret stor fan af at skulle ‘overstå’ dagene. Jeg vil hellere nyde dem, så jeg forsøger at få det bedste ud af dem – på trods.

Lune striktrøjer er en fast hverdagsluksus, og jeg nyder dagligt de mange smukke striktrøjer, min mor har brugt timevis på at kreere til mig. De kan heldigvis mikses på kryds og tværs, så udtrykket er nyt hver dag.

Sæsonen for badmintonholdkampe er skudt i gang. Jeg er holdleder for W’s hold i år og forsøger, så godt jeg kan, at skabe de bedste rammer for hygge, sjov og flot fjer. Vi bruger efterhånden de fleste weekender – og ret mange hverdage – på badminton, på den ene eller den anden måde. Vi synes heldigvis, alle sammen, at det er både hyggeligt og givende.

Nu må jeg hellere se at komme i seng, så jeg kan være nogenlunde frisk til endnu en dag med forberedelse. Glæder mig over, at jeg har verdens bedste studiegruppe, så vi kan hjælpe hinanden godt igennem.

Rigtig god aften – og godnat

Opskriften på lækre, tynde pandekager er lige herGlimmergåsen strikes again – jeg kan simpelthen ikke lade være HyggetroldDen søde skiløber har jeg købt lige her Fjerbold udstikkeren har jeg købt her Luftige gulerodsbrud – opskriften er lige her  Æbleskivebagere – opskriften på æbleskiver er lige her

Når man har badminton på hjernen…

Det er svært at skjule, at vi har badminton på hjernen herhjemme. Drengene er bidt af en flyvsk fjerbold – og jeg glæder mig over, at vi kan dele det. Det, der også har været min store sportspassion, siden jeg var barn.
En stor bonus for den kuldskære (aka mig) er, at det foregår indendørs. Selvom hallerne til tider kan være iskolde, blæser det trods alt ikke en pelikan og siler ned i tykke stråler 😉

Mange af vores weekender går med badmintonstævner, og derudover træner drengene (mindst) 3 dage om ugen. L er også allerede smittet og vil gerne med til træning, så han kan øve sig i at ramme 🙂

Da W fyldte 11 år i juli, var han på badmintoncamp og væk hele ugen. Det var lidt hårdt for morhjertet, men vi havde lavet den aftale, at vi kom på besøg med fødselsdagskager til alle.
W havde på forhånd ønsket sig hvilke; En stor jordbærkage, som jeg pyntede som et fødselsdagsflag, og en mousselagkage med en badmintonbane, som den jeg lavede til S’s fødselsdagsfest i februar.
Begge kager var væk på et øjeblik. Sådan går det, når man stille kage foran sultne, svedige, hårdtarbejdende badmintonspillere 🙂

Sidste weekend var vi på farten til badmintonstævne hele weekenden. 12 timer lørdag og 12 timer søndag. Vi fik set masser af fantastisk fjer og drengene fik spillet mange, tætte og flotte kampe. Mandag var vi dog alle lidt slappe, så vi startede den nye uge langsomt, med eftermiddagskage og fejring af fine resultater!

Kagen var denne nemme banankage, pyntet med smørblomster, fjer og fjerbolde, lavet med en udstikker, jeg købte for noget tid siden lige her.

For et par weekender siden stod den på sprøde solbærsnitter, (selvfølgelig) også formet som fjerbolde. En slags optakt til søndagen, der stod på stævne. Sprøde snitter er altid et hit herhjemme, og som nogen af jer måske allerede ved, så elsker jeg at pimpe dem lidt ekstra 😉
Opskriften på hindbærsnitter er lige her og udstikkeren er købt her, som nævnt tidligere.

Denne weekend står også på kagebagning, men med nogle temmelig anderledes temaer. Der er et sneak peek på Instagram (@mormedmegetmere) nu. Resten skal jeg nok vise frem de kommende dage 🙂

Rigtig god weekend

Weekendlykkeglimt – Kagemagi, Mumi, sensommersol, Alfons Åberg, VM og velour

Et spiseligt Mumihus til søndagskaffen  Sprøde forårsruller med mere – opskriften er her Aftensmad og sensommeraftensol er en skøn kombi    Lørdagskage med L’s idol <3  Danmarksburgere og VM-semifinale i badminton på skærmen  Opskriften på flagboller er her Søndagskage og masser af magi  En time ved symaskinen – en velourblød idé, der måtte ud Grillede kyllingepølser, råstegte kartofler, to sprøde salater, ovnbagt blomkål (som drengene elsker) og lækre, sprøde flutes  Samme sol, en anden aften  Lækre, friskbagte madbrød – opskriften er her

Weekendlykkeglimt i massevis – med kagemagi, sensommersol, aftensmadshygge, blød velour, idoler og meget mere.

Vi nød weekenden for fuld skrue. Med sol i haven og maveforkælelse. Fredag skød vi fridagene i gang med sprøde forårsruller, nudelsalater og kold hvidvin i varmen fra solens stråler.

Lørdag var A på døgnvagt, så drengene og jeg var på slap line. De to store tog i biografen med mormor, og imens bagte L og jeg kage. En nem sandkage med masser af stikkelsbær, solbær og rabarber fra haven. Pyntet med hans store idol på toppen. Opskriften er i øvrigt lige her.

I stedet for at rydde op, snuppede jeg også en time ved symaskinen, i selskab med lidt velour. Sådan kan det gå, når der er en idé, der trænger sig på. Puden blev ikke helt, som jeg havde tænkt, men det er jo selvfølgelig kun mig, der ved, hvordan den skulle have været 😉
Om aftenen kom der Danmarksburgere på bordet, da vi skulle kippe med flaget for Anders Antonsen til VM i badminton.

Søndag formiddag brugte vi på at dase og hygge – og dekorere en ‘lille’ kage, der var sprunget ud af min fantasi. Et Mumihus, som drengene var helt vilde med. Både det udenpå og indeni.
Om eftermiddagen spiste vi kage og så VM-finale, der desværre ikke endte, som vi håbede. En uge med masser af flot badminton i tv var slut. Heldigvis kan jeg nu i stedet glæde mig til at se drengene spille de næste mange weekender <3

Nu er ugen allerede godt i gang, og den har budt på både fine og udfordrende stunder. Sådan som livet nu en gang er… Jeg håber, vi er ovre det værste, og går en håndfuld fantastiske dage i møde, inden en ny, ubrugt uge står klar.

Og inden jeg smutter igen, vil jeg lige sige tusind tak for den fine modtagelse af mit nye ‘forsøg’ her. Den slags er vist kommet for at blive 🙂

Rigtig god aften

 Herhjemme er Mumihuset bygget af vanille- og chokoladebunde, stikkelsbær- og solbærmousse

Lige nu tænker jeg på…

Jeg har, i noget tid, haft lyst til at starte på en ny føljeton på bloggen. Lidt som med mine (hverdags)lykkeglimt, men alligevel af en lidt anden karakter. Nemlig mere med ord om, hvad der fylder for tiden. I mine tanker. Det kan være både små og store ting. Lette og tunge emner. Ting, der undrer mig, eller som jeg støder på og hæfter mig ved.
Jeg ved ikke, om det giver mening ude hos jer, men nu prøver jeg 🙂

Det er måske egentlig også en form for ’10 ting, du ikke vidste om mig’, som er en vældig populær blogger-overskrift 😉
For det, jeg tænker på, fortæller selvfølgelig noget om mig… Jeg er temmelig tænksom, og har ofte brug for at skrive mine tanker ned, for at få dem ud af ‘systemet’. Det vil jeg så forsøge at gøre med (nogen af) dem her. Måske I endda har noget at byde ind med i forhold til dem. Så er I mere end velkomne 😉

Here goes – første kapitel af ‘Lige nu tænker jeg på’:

  • Hvornår man stopper op og snakker, når man møder en gammel bekendt på gaden. Kender I den tvivl? Jeg synes, det er så svært at vurdere, hvornår man ‘bare’ siger hej, og hvornår man ‘skal’ sige mere. Jeg er egentlig heller ikke særlig tryg ved smalltalk på den måde, så måske jeg tøver mere end andre med at sige mere end bare ‘Hej’… Forleden hilste jeg på én oppe i byen, som jeg ikke har set i en del år, men som jeg kendte rigtig godt – engang. Bagefter var jeg så meget i tvivl om, om jeg skulle være stoppet op…
  • At noget af det bedste ved de kommende sæsoner, efterår og vinter, er, at det er badmintonsæson! Jeg glæder mig nærmest lige så meget som drengene til at komme ud i hallerne, og bruge weekend efter weekend på stævner. Jeg synes, det er den mest fantastiske måde at være sammen på – om noget, som både de og jeg holder virkelig meget af <3
    At det koster spidsen af et jetjager, det tænker jeg egentlig ikke så meget over. Jeg bruger gerne penge (og tid) på noget, der både holder dem sunde, både fysisk og mentalt, som udvikler dem helt enormt, og som vi er sammen om. Det er vores hygge, i stedet for en tur i biffen eller cafébesøg.
  • At jeg i dag har været ude hos min farmor, for at mødes med en visitator fra kommunen i forhold til ældrebolig på et plejehjem. Hun er 92 og bor stadig selv, men hukommelsen driller (temmelig meget efterhånden) og det vil helt sikkert være rigtig godt for hende at komme videre.
    Efter mødet var jeg ret overbevist om, at hun stadig var for ‘god’, til at få bevilliget en plads. Men for lidt siden ringede visitatoren og sagde, at hun var blevet ‘godkendt’. Så nu ryger sagen (som altså er min farmor) videre i systemet.
    Sådan en flytning kommer helt sikkert til at kræve nogle kræfter, både for hende og os (og tid, ikke mindst). Hun har boet i sin lejlighed i mere end halvtreds år – og den er ikke lille…. Jeg har dog ingen idé om, hvor lang ventetiden er . Måske det slet ikke bliver aktuelt lige foreløbig.
    De sidste par uger har jeg været til flere forskellige møder derude. Først med en demens konsulent og nu med en visitator. Ret heldigt, at min lange sommerferie giver plads i kalenderen til sådan noget. For jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe hende. Men der følger også en masse hjertestik med, for jeg kan ikke lade være at tænke, at det skulle være min far, der var ‘boss’ på projektet i stedet for mig. Det var jo ham, der plejede at stå for sådan noget. På den anden side, så giver det mening, at jeg gør det – også for ham.
    Jeg kan også mærke, at de sidste par års sygeplejestudier bringer noget med sig. Mine øjne ser pludselig andre og flere ting – udover dem, mit hjerte ser <3
  • Hvor fedt det ville være, hvis alle hverdagsmorgener kunne være, som de har været de sidste par uger. Med god tid, lys, morgensol og mulighed for at cykle med drengene i skole og børnehave. Og bagefter have tid til at stoppe op og sludre med en fra L’s mødregruppe, som jeg ikke har snakket med længe. Og følges hjemad – og pludselig se på uret, at der er gået en time. Og bagefter glæde sig over, at man ikke kun sagde ‘Hej’…
  • At der nok ikke går mange uger, før mit julehumør indfinder sig. Sådan har det været de sidste par år. Som om mit indre ur har forskubbet sig. Og når vi så når til december, så er jeg totalt ovre det. Måske det kommer mig til gode i år, hvor december skal bruges som tilløb til ‘mini-bachelor’. Måske man bare skulle give los og før-jule lidt, selvom det, for mange andre, ville være totalt fy fy… 😉
  • At jeg er så ubeskriveligt heldig, at jeg har en mand, der også er mit anker. Der følger med mig til tandlæge for at sidde ved siden af mig, og give mig styrke til at overvinde min tandlægeskræk og få hevet en visdomstand ud. Jeg er meget, meget heldig <3
  • Skatteøen. Et af de mest betydningsfulde soundtracks fra min barndom. Det bringer så mange minder med sig, fra vores lille stue i Smørumnedre, hvor pladespilleren hakkede, når vi dansede for vildt til de mange fantastiske sange. Nu er der købt billetter til musicalen, så W også kan få den oplevelse. Han er netop gået i gang med at læse bogen. Og når drengene og jeg er ‘alene’ hjemme for tiden, smækker vi soundtracket på højttaleren og synger med. De har virkelig god musiksmag 😉
  • Om jeg virkelig kan være så heldig, at sommeren når at komme tilbage, inden jeg starter på studiet igen. Dét kunne være fedt. Et sidste skud solenergi, inden det for alvor begynder at gå mod mørkere tider…
  • At det er temmelig surrealistisk, at det er 5. semester, der venter forude. Egentlig glæder jeg mig til at komme i gang – så jeg kan komme videre. For min skyld måtte sommerferien godt være kortere, så man i sidste ende blev uddannet hurtigere. I stedet har jeg (selvfølgelig) forsøgt at nyde den lange ferie, og ser frem til at nyde den igen næste år. For sidste gang.
  • At jeg så et sted for nyligt, at man har 18 somre med sine børn. Rundt regnet. Og at jeg allerede har brugt 11 af dem sammen med W, 8 af dem med S og 4 af dem med L. Når man stiller det op på den måde, er det næsten ikke til at holde ud. Så det må jeg hellere lade være med at gøre 😉 På den anden side er det måske (endnu) en fin reminder om, at man skal huske at nyde!
  • Forældremøder. Vi har to styk coming up de næste par uger. Ikke min favoritting, men en vigtig ting.
  • At man skal nyde de små øjeblikke. En dag vil man se tilbage og opdage, at det var de store øjeblikke <3
  • Loppemarkeder. Og hvornår jeg kan finde tid til at komme af sted på et og få solgt godt og grundigt ud af alt det, vi ikke bruger længere. Jeg trænger til at få rydde op og gjort plads til – luft. Er træt af at flytte rundt på tusindvis af dimsedutter på drengenes værelser, der fylder, men som ikke bliver brugt.
  • Hvornår vi kan komme af sted på ferie igen. Mon ikke vi er mange, der har det sådan? At vi har lyst til at planlægge næste ferie, når den, vi lige har holdt, er ovre? Ikke mindst for at have noget at glæde sig til, når hverdagen buldrer…
  • Mad. Hvad jeg skal finde på at lave til aftensmad i løbet af weekenden. Og hvilke andre sjove spiselige indslag, jeg ellers kan komme på. Jeg har haft en kage i tankerne de sidste par uger (måske faktisk måneder) som jeg tror, jeg er nødt til at udleve meget snart. Måske i morgen…. Det næste halve års tid har vi ingen fødselsdage, der skal fejres, men så må vi finde på andre anledninger 😉
  • Hvordan jeg kan føle mig ‘god nok’. Det kræver flere uddybende ord, end der er plads til lige her, lige nu. Men det fylder en del i mine tanker for tiden. Jeg tænker over, hvordan jeg kan øve mig i at være god ved mig selv, i stedet for at slå mig selv oven i hovedet. Mere om det en anden god gang….

Nu vil jeg hoppe ud i solen, der endelig har fundet vej her til, sammen med drengene, der lige er kommet hjem. Og nyde, at weekenden ligger foran os, helt ubrugt og klar til at blive overdynget med alt det bedste, vi overhoved kan fylde på den <3

Rigtig god fredag og weekend derude!

Fødselsdags’børn’, anti-jantelov og stolthed til op over begge ører

 Fødselsdagskanelsnegle Et af fødselsdags’børnene’ – allerede 2 år (og ret nem at købe gaver til)  Forsinket fejring  Lagkage med masser af frugt – og en medalje på toppen Saga og (mumi)far som solbærsnitter  Efter kagefesten… Fødselsdagsmiddag i aftensolen  Pizza pizza pizza

I fredags var der to fødselsdags’børn’ herhjemme, der blev et år ældre. Saga fyldte 2 år og A blev – ja – lidt mere end det 😉

Fredag morgen leverede L og jeg kanelsnegle til A og hans kollegaer. Nogle timer senere kom han hjem fra vagt, og nåede lige at sove et par timer, inden vi drønede sydpå til DM i badminton med de to store. Der var derfor ikke meget fødselsdagsfejring, gavesus og lagkage over dagen. Saga var dog så forkælet, at hun fik sit største ønske opfyldt om morgenen 🙂

Efter en eftermiddag og aften med spændende, hårde, svære, tætte, svedige og nervepirrende badmintonkampe (og en hel del sejre) vendte vi næserne hjemad igen.
Kl 21.15 landede vi hjemme i køkkenet, hvor A blev fejret med gaver og et glas rødvin, og så var det ellers på hovedet i seng, så vi kunne være klar til en hel (lør)dag med badminton.
Godt nok var der ikke meget fejring over (fødsels)dagen – men drengene sørgede i det mindste for at levere god underholdning, og W kæmpede sig endda i semifinalen, efter to utroligt flotte 1/8 og 1/4 finaler. Det kan man måske godt kalde en ekstra fødselsdagsgave 🙂

Lørdag morgen drønede S, W og jeg af sted igen, mens A blev hjemme sammen med L.
Endnu en dag blev brugt sammen og nydt – med badminton, koncentration, samvær og gode snakke – og blev afsluttet med W i finalen! Dagens aller sidste kamp i hallen.
Efter en tæt og utroligt velspillet kamp, endte W med en sølvmedalje. En 2. plads til Danmarksmesterskaberne.
Og en stolt og meget rørt mor, der måtte blinke ekstra meget under medaljeoverrækkelsen.

Det har været helt fantastisk at følge hans udvikling det sidste år. Og at se ham kæmpe sig op, blandt 56 spillere fra hele Danmark, og ende på 2. pladsen i en utrolig flot finale – ja, det har været noget helt særligt for mig (og selvfølgelig også for ham). Jeg er stadig helt målløs, rørt og grædefærdig over det. Jeg synes, han er SÅ sej.

Og så elsker jeg også, at både W og S er blevet bidt af den samme sport, som jeg selv var grebet af og glad for, da jeg var barn og ung – og selvfølgelig stadig er, men ikke spiller fast længere. Det er en helt fantastisk følelse at have noget særligt at være fælles om – og at de også kan se det sjove i det, som jeg også var (og er) så optaget af.
Det indeholder også en ekstra dimension for mig og gør mit hjerte godt. Jeg føler, jeg giver dem noget af det, som min far også gav mig. Han har også kørt min bror og jeg rundt til utallige stævner og holdkampe, heppet på os, trænet os og interesseret sig for os – og den sport, der betød meget for ham også. Jeg bliver glad ved tanken om, at ‘traditionen’ bliver ført videre. Og hver eneste gang vi kører af sted sammen til stævne eller holdkamp, sender jeg ham en ekstra, kærlig tanke – og mærker hullet i hjertet, som livet byder mig at skulle leve videre med. Drengene nævner også ofte, at morfar ville have elsket at se dem spille – og da vi kørte hjem lørdag nævnte W også, at det måtte være morfar, der havde sat solen på, for at sende energi og solstråler vores vej og fejre det flotte resultat <3

Lørdag aften landede vi hjemme igen ved 19.30-tiden og så var der ikke andet at gøre, end at opfylde drengenes ønske om en tur forbi den gyldne måge og så hjem i seng. Og som W sagde, inden han lukkede øjnene, så var han ret glad for, at der var endnu en weekenddage tilbage, inden hverdagen kaldte igen.

Søndag morgen vågnede begge drenge med trætte, ømme kroppe, og vi andre med en smule søvnunderskud.
Det eneste rigtige var at gå i køkkenet og lave fødselsdagskager og så ellers lave så lidt som muligt 🙂
Jeg forsøgte at begrænse mig og endte med 3 forskellige fødselsdagskager. En mørdejstærte med stikkelsbær, blåbær og hindbær. Solbærsnitter formet som Saga og (mumi)far og en lagkage med masser af frugt og en medalje med teksten: ‘Den bedste…’. Så var der rig mulighed for, selv at slutte sætningen. Den bedste far – Den bedste Saga – Den bedste sølvmedaljevinder – Den bedste….

Om aftenen fejrede vi de to fødselarer med pizzaer i aftensolen og nød aftensolens stråler, der forsøgte at overtale os til at blive længere oppe, end vores trætte øjne egentlig havde lyst til 🙂

En helt igennem rar weekend, jeg kan leve længe på <3