Min historie med mobning #2

I dag følger fortsættelsen på 1. indlæg om min barndom og ungdom med mobning. Du kan læse første del af historien lige her I 7.-8. klasse, efter klasserne var blevet blandet på ny og mixet med elever fra en anden skole, begyndte mine klassekammerater for alvor at gå til hal bal, drikke sig fulde og ryge cigaretter. Det var jeg slet ikke klar til… Da jeg har fødselsdag i marts, og tidligt ’skoleparat’, var jeg en årgang yngre end de fleste af mine skolekammerater. Selvom jeg måske var moden på mange punkter, var der også nogle ting, der ikke sagde mig så meget… Mens mine klassekammerater stod i buskene og røg, havde jeg travlt med at passe mit arbejde; at...

Min historie med mobning #1

I dag vil jeg tage hul på første indlæg om min barndom – med mobning som følgesvend. Jeg har taget tilløb i lang tid – hvorfor ved jeg ikke helt. Måske fordi det er en anelse uoverskueligt at få så meget ned på skrift. Men samtidig ved jeg, at det er god terapi. Og da mange af jer har ønsket at høre mere om det, vil jeg gerne forsøge at sætte ord på. Jeg håber, I vil tage godt imod det. Det er på en måde lidt, som at lægge sit hjerte frem til offentligt skue, men jeg håber, min historie – om ikke andet – kan være med til at fortælle, at man godt kan komme (nogenlunde) hel ud...

Dagen før dagen – med en engel og en djævel på skulderen

Love iPhone cover – købt her (reklamelink) Leopard sleeve til mac’en – købt her (reklamelink) Nå, så er nedtællingen for alvor ved at nå sin ende! I morgen sker det… Første dag i resten af mit liv… Tak for jeres søde og opmuntrende ord de sidste par uger, både her og på Instagram (@mormedmegetmere) De betyder mere, end I måske lige aner. Det er virkelig rart at have et lille heppekor, jeg kan minde mig selv om, når nerverne går i selvsving 😉 Dagen i dag er nemlig gået med at lytte til små diskussioner mellem englen og djævelen på min skulder (ja, præcis som i en Anders And tegnefilm, hvor de sidder og mundhugges). De kan slet ikke blive...

Jeg har sagt op!…

Nå, ja, der er faktisk noget jeg gerne vil fortælle jer. Noget som jeg egentlig har haft lyst til at fortælle i et stykke tid… Fordi det har påvirket mig de sidste uger og nok også været skyld i, at mit immunforsvar har skabt sig og raget alt muligt til sig! Sagen er den, at jeg har sagt op! Jer, der har fulgt med længe, ved måske nok, at jeg startede på et nyt arbejde sidste år i august. Det, jeg troede, var drømmejobbet… Jeg har været med til at skabe et kreativt univers og en webshop, med alt hvad der til hører. Helt i tråd med min kærlighed til kreativitet! Jeg har brugt virkelig meget af min tid på...

Hverdagslykkeglimt fra ugen der gik…

Restemad blev tryllet om…. Kødsauce blev til chili con carne-ish Grovboller blev til burgerboller 🙂 Fandt Mickey sådan her… Know the feeling… Lidt sådan jeg også har det for tiden…. To kærligheder, der er ret stolte af deres krea-ferieprojekt Aftensol, der afslører, at huset stadig er angrebet af stillads… Når det skal være nemt, hurtigt og sundt… Opskriften er her Det skal være skidt, før det kan blive godt…. Ik? Ugen der gik, i små glimt… En opsamling på alt det, der skete, både her på bloggen og ‘udenfor’ 🙂 En uge, der startede skønt, med kærlighedsfejring og fridage. Opskriften på verdens bedste boller kom endelig på bloggen, og kan findes lige her. Er der mon nogen af jer, der...

Foran kameraet… Noget om kjoler, guld og udsalg

Indeholder reklamelinks Allerførst vil jeg starte med at sige tusind tak for jeres søde kommentarer, mails og hjerter til mine indlæg i går og i forgårs. Det betyder virkelig meget for mig! Apropos det, jeg nævnte i indlægget i går, om at blive bedre til at elske sig selv, er jeg foran kameraet i dag. Fordi jeg øver mig på at se alt det gode, i stedet for at fokusere på det, jeg ikke synes om… Modeblogger bliver jeg nok aldrig, jeg er ‘bare mig’… Men kan jeg være med til at støtte op om et ‘normal-billede’ af, hvordan vi kvinder ser (og skal se) ud, så øver jeg mig gerne i at stå foran kameraet… 😉 Kjolen, som jeg har...

Noget om at være introvert…

Mange, der kun møder mig ganske kort eller i ‘professionel’ sammenhæng, vil måske ikke gætte på, at jeg er introvert. Når andre skal sætte ord på mig, nævner de ofte ord som stærk, selvsikker og udadvendt… Ord som jeg aldrig selv ville bruge om mig selv. Men – jeg er godt klar over, at det er sådan jeg (ofte) fremstår. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv, det er noget jeg kæmper for og med hver dag… Når jeg træder ind i et lokale, med mange mennesker jeg ikke kender, eller kun kender sporadisk, så har jeg allermest lyst til at kravle ned i et musehul eller forvandle mig til en sommerfugl og flyve hen på skulderen...

I syv sind – hvornår er man gammel nok?

Indlægget er sponsoreret Jeg hørte forleden et radioprogram, hvor én havde skrevet ind, om hun skulle give sin søn på 8 år en mobil og jeg fik pludselig store ører, for det er præcis det dilemma A og jeg står i. Skal W have en mobil? Der er allerede flere i hans klasse, der har en og på sidste forældremøde var det endnu en gang oppe at vende. Som i så mange andre sammenhænge, sker der tit det i en klasse, at en fjer bliver til fem høns. Og information kan hurtigt komme til at blive forelagt lidt usandt, hjemme ved spisebordet – f.eks. kan det hurtigt komme til at lyde som om, at ens barn er den eneste, der...

Noget om lejrskole og hjertestik

I morges, midt i klistret havregryn, mælkesjusser, d-vitamindråber, bollebagning, oprydning, bleskift, taskepakning, morgenforvirring og ny-uge-forberedelser, mærkede jeg små hjertestik. Fordi jeg stod overfor at skulle sende W af sted på 3 dages lejrskole. Og allerede med det samme han var ude ad døren savnede jeg ham! Normalt kan han (selvfølgelig) sagtens tage i skole, uden jeg står med en tåre i øjenkrogen og et hjerte der stikker, men der ved jeg jo også, at jeg ser ham igen senere. (Altså, den der mor-bekymring, at der skal ske ham noget vil nok altid være der, men den får ikke lov at fylde) Jeg ved, at jeg skal høre om hans dag, læse godnathistorie for ham og give ham et godnatkram. Det hjælper...