Kræft update – Når morfar er syg

Selvom der for det meste er fokus på alt det skønne og rare i livet her på bloggen, afspejler den også mit liv, og som de fleste nok ved er livet ikke altid lutter lagkage. Heldigvis kunne jeg fristes til at sige, for hvordan skulle man ellers kunne sætte pris på alt det gode, hvis der ingen nuancer er i livet? Sidste år slog et af livets mest gigantiske og frygtelige lyn ned, lige midt i lykken. Som jeg før har nævnt, skænkede jeg ikke døden mange tanker før jeg blev mor. Så fik jeg to guldklumper og mærkede øjeblikkeligt livets skrøbelighed på en helt anden og meget skræmmende måde. Indimellem kan jeg få åndenød ved tanken om at livet...

Min historie med livmoderhalskræft – en stemme i HPV debatten

For en uges tid siden faldt jeg over et billede på Instagram af en, jeg kunne genkende som mor til 2 piger på L’s stue i vuggestuen. Dengang kendte jeg hende ikke, udover jeg vidste, hun hedder Tine. På hendes Instagramkonto kunne jeg hurtigt læse mig frem til, at hun et par uger forinden havde fået konstateret livmoderhalskræft. Det berørte mig dybt. Det var lige omkring årsdagen for min fars død, som i forvejen bragte så mange minder med sig, om sorg, kræft, livet og sygdom. Da jeg mødte hende i vuggestuen den efterfølgende eftermiddag, tog jeg mod til mig og henvendte mig til hende. Mest af alt for at sige, at jeg var ked af at opdage, det hun stod...

Til morfar i himlen

I tirsdags var vi til lysposeceremoni og knæk cancer arrangement sammen med drengene. En rørende eftermiddag/aften på mange måder. Jeg mødte vores gamle nabo, der viste mig sin pose, der indikerede, at hun kæmper lige nu. Selvom jeg godt ved, at mange er ramt af kræft, både direkte og indirekte, så bliver det alligevel meget mere smerteligt konkret til sådan et arrangement. Som det første da vi kom, købte vi lysposer, som drengene dekorerede. W gik straks i gang og helt uden at spørge, fik han skrevet en fin tekst, der gik lige i hjertet (og tårekanalerne) på mig. Jeg ved, at han savner morfar og tænker på ham meget ofte og det blev i hvert fald også bekræftet, lige dér...

Lyserøde lykkeglimt; pailletter, pink panter og hverdagsparty

På-tur-til-Ikea-outfit 😉 Friskbagt morgen – opskriften på grydebrød er her Tak-for-lån-af-bil-og-trailer hapsere til A’s mormor (og os andre) Opskriften på luksus træstammer er her – PRØV DEN! Stolte kavalerer fra haven pynter fint på morgenbordet <3 Temmelig fræk type 🙂 Mumi <3 Fødselsdagsleftovers Still my baby <3 (Billedvæggen er der mere om i dette indlæg – og kjolen kan købes her (reklamelink) – på udsalg) Arbejdsmand i nattøj – og senge i stuen (hrmpf) Nu uden glasskår i foden… En af dagens udfordringer Put a cherry on it – forsinket bryllupsdagsgave fra A Rester <3 Afskedsblomst På sådan en – forhåbentlig – magisk mandag, er der lyserøde lykkeglimt på programmet. Det er temmelig gråt udenfor, så jeg drysser lidt med en af mine...

Jeg har sagt op!…

Nå, ja, der er faktisk noget jeg gerne vil fortælle jer. Noget som jeg egentlig har haft lyst til at fortælle i et stykke tid… Fordi det har påvirket mig de sidste uger og nok også været skyld i, at mit immunforsvar har skabt sig og raget alt muligt til sig! Sagen er den, at jeg har sagt op! Jer, der har fulgt med længe, ved måske nok, at jeg startede på et nyt arbejde sidste år i august. Det, jeg troede, var drømmejobbet… Jeg har været med til at skabe et kreativt univers og en webshop, med alt hvad der til hører. Helt i tråd med min kærlighed til kreativitet! Jeg har brugt virkelig meget af min tid på...

Min historie med mobning #2

I dag følger fortsættelsen på 1. indlæg om min barndom og ungdom med mobning. Du kan læse første del af historien lige her I 7.-8. klasse, efter klasserne var blevet blandet på ny og mixet med elever fra en anden skole, begyndte mine klassekammerater for alvor at gå til hal bal, drikke sig fulde og ryge cigaretter. Det var jeg slet ikke klar til… Da jeg har fødselsdag i marts, og tidligt ’skoleparat’, var jeg en årgang yngre end de fleste af mine skolekammerater. Selvom jeg måske var moden på mange punkter, var der også nogle ting, der ikke sagde mig så meget… Mens mine klassekammerater stod i buskene og røg, havde jeg travlt med at passe mit arbejde; at...

30.05.17 – dagbog fra en dag i mit liv….

En sød læser skrev en rigtig fin mail til mig i morges, at hun godt kunne tænke sig at høre lidt mere om min hverdag, og hvordan jeg får det hele til at gå op i en højere enhed med børn, hus, fuldtidsjob osv. Da jeg har fået 4 lignende forespørgsler de sidste uger, tænker jeg at forsøge mig med et indlæg fra min dag – indimellem ihvertfald… En slags dags-dagbog, fra en tilfældig og helt almindelig, ualmindelig dag i mit liv…… Så må vi se om mit liv er spændende nok at læse om, eller om I hellere vil slippe 😉 Bliv endelig ved med at komme med feedback og ideer til indlæg. Det gør mig virkelig glad <3...

Én ulykke kommer sjældent alene…. En weekend vi ikke behøver gentage…!

På papiret kan en forlænget Kr. Himmelfartsferie, med 4 dages fri i fuld sol, kun være godt, ik? Jeg var bare lige lidt for kæk, da jeg skrev om L’s feber forleden og håbede, at han ville holde det for sig selv… Det var nemlig ikke kun feber, han sendte videre…. Med en halv times mellemrum, lørdag morgen, blev både A og jeg ramt af den værste omgang maveinfluenza. Shiiit mand, det er en dårlig kombi, når man lige har fået en hvalp i huset og L var frisk igen og klar på spilopper. Derudover skrev min mor, at S også var vågnet om natten med opkast og diarré og at hun også var skidt. Pludselig kom W virkelig på...

Når dagene er tunge og livet er ambivalent

I går var sådan en årsdag, jeg gerne havde været foruden. En mærkelig mærkedag, jeg helst vil glemme. Og egentlig bare fortrænge, hvad der skete for et år siden… I søndags ’fejrede’ vi min fars fødselsdag. I går mindedes vi hans dødsdag. Dagen efter han fyldte 61 år, blev dagen, vi sad hos ham og tog afsked. Vanvittigt ambivalent, at jeg dagen inden havde besøgt ham, ønsket ham tillykke og sagt ’Vi ses i morgen’. Søndag, da jeg kom med drengene og en kagemand, blev jeg stoppet af en sygeplejerske, der sagde, at de nok ikke skulle gå med ind. Lige dér slog lynet ned i mig, jeg vil aldrig glemme det chok, der plantede sig i mig og jeg...

90 år skal fejres med manér

Når man ikke lige kan vente med at gå i gang, til gæsterne er kommet 🙂 Verdens bedste jordbærkage <3 – opskriften er her Lagkage hører en fødselsdag til Kagemanden blev til et stort tal i dagens anledning – opskriften er her Chokoladeroulade med banan – opskriften er her Brownie med skildpaddemousse og friske bær – opskriften er her Tiramisu – opskriften er her Pavlovakrans med friske bær i massevis – opskriften er her Kokosmakroner – opskriften er her En smuk afslutning på en fin og festlig dag I morgen, d. 1. maj, fylder min farmor 90 år. I lørdags tog vi forskud på fødselsdagen og fejrede hende med pomp og pragt, god mad, solstrejf, kageorgie og grin. Vi var...

Midt i magien – dag #2

Wow – bare wow! Vi er landet på det rette tidspunkt 🙂 Vores hotel… When in France… Besøg til morgenmaden Efter det møde snakkede L ikke om andet en ‘mice’ aka Mickey Mouse Morgensol <3 Frokost i de fineste omgivelser Haps Når der er kagebuffet… På vej mod park nr. 2 Fra Frankrig til Hollywood på et øjeblik Disney parade Det var magisk og medrivende for både små og store Gotta love Toy Story <3 Fin og gennemført restaurant – som alt andet Se lige de vinduer! Endnu en magisk dag ventede for fødderne af os, bogstaveligt talt. At bo på 4. sal, med udsigt ud over pladsen foran indgangen til Disneyland var underholdende og fint. Med morgensol ind ad...

Forårstungsind – når sorgen blusser op

Forår er lig med lysere dage, børn der slippes på græs, barnelatter, udeliv, lyserøde solnedgange, mildere temperaturer og solskin, der sender varme ned til os, sætter spirer på spring og bringer fornyet energi og glæde med sig…. Den virkning plejer det også at have på mig… Sådan har det desværre ikke været i år… De sidste par uger er mit hjerte begyndt at bløde igen… Det er som om, sorgen er blusset op igen. Som om foråret har revet plasteret af. Jeg kan ikke mærke, præcis hvad der har gjort det, men jeg kan alligevel fornemme, at solens stråler håner mig mere end de hjælper. De smukke forårsdage minder mig om samme tid sidste år. I stedet for duften af...

Da jeg fandt en knude i mit bryst…

Hele denne uge har været virkelig uvirkelig på mange måder. Udover at L har været syg og sørget for et gevaldigt søvnunderskud, så har jeg været i en slags boble. Apropos mit indlæg fra i morges, så er jeg nu længere i processen og har brug for at sætte lidt ord på alt det der har rumsteret og som garanteret også har gjort, at jeg har været anderledes, end jeg plejer, de sidste dage… I mandags mærkede jeg en knude i mit bryst. En lille hård ært. Jeg slog det først lidt hen. Havde egentlig ikke lyst til at tænke videre over det. Tænkte at jeg lige ville give det en dag og så se om den stadig var der.....

Sorg og savn – når hjertet (stadig) bløder…

Det meste af det, der fylder her på bloggen, er lykkestunder og smilehuller, men livet byder også på knubs og skrammer, der skal sættes plaster på og bearbejdes, så der kan blive plads til dem i hjertets rygsæk. I dag er det 9 måneder siden jeg sad hos min far, da han tog sit sidste åndedrag. Alene det at skrive det, river i mit hjerte og får tårerne til at løbe ned ad mine kinder. Når jeg tænker over det faktum, at han er væk, kan jeg – stadig – ikke rumme sorgen. Jeg har stadigvæk så meget der er uforløst. Så mange sår på sjæl og hjerte, der stadig bløder. Er 9 måneder lang tid? Det er det, når...

6 år – Mickey Mouse fødselsdag

Hvorfor stoppe efter én fødselsdagsfest, når man kan holde to? En perfekt anledning til at finde på flere kager, ik? 🙂 S nød at blive fejret på sin rigtige fødselsdag i fredags og i går gik jeg i køkkenet igen, for at gøre klar til endnu en fejring. Om eftermiddagen blev stuen fyldt med hurrasmilende familiemedlemmer, med gaver under armen, kaffetørstige og kagesultne maver. S havde ønsket sig Mickey Mouse fest og jeg synes faktisk det var et lidt svært tema. Hvorfor, ved jeg egentlig ikke. Måske det spillede ind, at jeg ikke havde særlig meget forberedelsestid. De sidste ugers sygdom har virkelig tæret på kræfterne, så der har ikke været meget tilovers til festplanlægning, når arbejdsdagen var klaret. Jeg havde...

Guide: Sådan spiser du en flødebolle

Udvælg én fra æsken Start med at undersøge objektet Kig over på dine brødre og affotografér hvordan de bærer sig ad. Følg godt med, det går stærkt Tag en bid og smil forsigtigt men selvsikkert til dem, der sidder på den anden side af bordet. Se ud, som om du er øvet flødebollespiser… Tag en bid, men undgå at få flødebollen op i næsen… Gnav dig vej ind til skummet… Tjek at skummet har den rette, ensartede konsistens Sørg for at få masser af væske undervejs – hold helst på glasset med samtlige fingre Spis noget af skummet med fingrene – på den måde sikrer du, at skummet kommer godt op under neglene Tjek undervejs, om du nu har fået smurt alle...

Boligglimt: Det nye badeværelse #1

Som lovet, vil jeg i dag vise lidt glimt fra vores nye badeværelse. Det er ikke helt færdigt endnu, men nu får I lov at kigge lidt indenfor – ihvertfald i den ene ende, som er taget i brug og fungerer som den skal 😉 Jeg er fuldstændig forelsket i rummet – beklager Jantelov. Rummet er blevet lidt som jeg havde håbet, selvom det var lidt svært at forestille sig inden. Som nævnt tidligere, har vi lagt to rum sammen. Det gamle badeværelse og den ‘fine’ entre. I stedet for den gamle hoveddør, er der nu et stort vinduesparti, som morgensolen skinner ind ad, selvom ruden er frostet. Jeg er vild med at stå der om morgenen og børste tænder,...

Vores drømmeferie top 5 – den fortæller egentlig en del om én?

Indlægget er sponsoreret Billederne er fra vores (fantastiske) sommerferietur til Norge sidste år Efter 2 uger med hoste, feber og snot, er jeg for alvor begyndt at kigge langt efter solen, foråret, sommeren. Drømmer mig væk til ferie, god tid og børnelatter. Før vi fik børn, var vi meget bedre til at være impulsive – når det kommer til rejser altså. (Vi forsøger, stadig at være det til en vis grad 😉 ) Nu kan jeg bedst lide, at jeg i forvejen ved en god del om rejsen. Måske også fordi jeg kan mærke, at det hjælper drengene, at være forberedte, så vi kan snakke om det på forhånd. Vise lidt billeder fra det sted vi skal hen osv. Det...

Noget om tarme uden charme

Nu er jeg spændt på, om der overhoved er nogen, der gider læse dette indlæg. Alene overskriften siger; ‘Det indlæg MÅ jeg bare læse, ik?’ 😀 Jeg har i lang tid gået og taget tilløb til at skrive dette indlæg. Eller det første indlæg af flere, faktisk. For jeg har nemlig en hel del på hjerte, som jeg gerne vil tage lidt hul på og det fylder vist for meget til et enkelt indlæg 😉 Som jeg også har forsøgt, med andre af mine indlæg, så vil jeg gerne være medvirkende til at bryde tabuer, der huserer rundt omkring. Samtidig vil jeg også gerne give nogle af mine erfaringer videre, hvis der skulle være nogen derude, der kan bruge dem...

En ydmyg opfordring – hjælp mig med at hjælpe

Som mange af jer allerede ved, så har jeg haft kræft tæt inde på livet de sidste 3,5 år. Så tæt som man måske kan have det, uden selv at være ramt af det. I maj mistede jeg min far til den barske sygdom. Dagen inden han døde, blev han 61 år. Det var alt for tidligt! Jeg var med ham mange skridt af vejen. Kørte ham til strålebehandlinger, sad med ham i venteværelset, var med til de svære samtaler og de lette, når noget havde virket. Jeg led med ham og græd, både på hans, mine egne og mine drenges vegne. Jeg sad ved ham, holdt ham i hånden, da han trak vejret for sidste gang. Der går ikke...

Opskrift på fish ‘n’ chips

Herhjemme får vi helst fisk et par gange om ugen, men jeg synes det kan være svært at blive ved at finde på spændende, nye retter med fisk. Hvis jeg har travlt, ender vi ofte med ovnbagt laks, friskstegte, sprøde rødspættefileter eller hjemmelavede fiskefrikadeller. En af de nyeste fiskefavoritter herhjemme er fish ‘n’ chips. Sprøde fiskestykker med hjemmelavede pommes frites og dyppelse. Dét er et hit! På nul komma fem er der røget 1 kilo fisk indenbords, så det må siges at være (endnu) en vinder, når jeg skal have drengene til at spise fisk 😉 Det er endda ret nemt og enkelt at lave, og derfor også en favorit i min køkken-madplans-planlægning. Jeg laver fiskehapserne af torskeryg, fordi det...

Skal jeg se sorgen i øjnene?

For nogle uger siden kom der en invitation i postkassen hos min mor. Sådan en invitation, man helst ville være foruden, groft sagt. Ikke at tanken bag ikke er sød. Jeg ville bare helst, at omstændigheden, der gør at den er sendt, aldrig var hændt… Invitationen er fra Hospice. En invitation til mindegudstjeneste, for dem der er døde derude det sidste halve år. Jeg kan end ikke læse invitationen, uden at tårerne triller ned ad kinderne. Jeg bliver ramt af massiv ambivalens. Min far nåede at være på Hospice i 4 dage før han døde. 4 dage, der bød på ulideligt mange hjertestik. Der var så meget godt i, at han kom derud og så meget sorg forbundet med det også....

Klaustrofobisk sorg

De sidste uger har mest af alt budt på feriegrin og gode oplevelser, men for mig har det ikke været lutter lykke. Det har det i brudstykker, heldigvis for det, men jeg har også brugt meget energi på at lade mit hjerte skrige, fordi jeg tror på, det er den eneste vej ud af sorgen. Så sorgen kan blive til savn – engang. De fleste sommerindlæg har vist alle de gode stunder, for det er heldigvis dem der er flest af, men for mig er det også lidt skævt, kun at vise alt det gode, for det afspejler ikke hvordan jeg har det indeni. Når nu bloggen er et billede af mig, så må der også et tungt indlæg til indmellem…...

Feriedagbog fra Kristiansand dag #5 – sommerferie i Norge

Indlægget er sponsoreret Åh nej, vi er allerede nået til sidste dag på denne fantastiske ferie. I eftermiddag skal vi rejse hjem igen. Godt vi har indtil kl. 15 til at fornøje os i Dyreparken! Fredag d. 8. juli 2016 Kl. 6.45 Vækkeuret vækker os igen i dag. Sent i seng og tidligt op, sådan må det være, når der er så meget der skal ses, opleves, smages, nydes, prøves. I dag skal vi blandt andet i badeland, så det kan ikke betale sig at bruge tid på bad. Vi kommer alle i tøjet og får pakket de sidste ting sammen. A går ned i bilen med taskerne. Kl. 8 kommer sørøverskibet ind i byen igen og drengene går ned...

8 år, baby!

Yndlings thebirkes <3 Opskriften er her Marengslagkage med bær i massevis <3 Opskriften er her Sjovt at pynte op med og se på den gamle guirlande, der er sket meget <3 I dag har været en virkelig skøn dag med masser af smil, solskin og grin. Sådan en dag, der gemmer sig i hjertet og bliver der, og som man kan tære lidt på, når kræfterne er ved at slippe op for en stund. I dag er også sådan en dag, der graver hul i hjertet. Hvor savnet af min far er svært at bære. W gik i seng med det største smil. Han har haft den mest fantastiske dag. Hans store ønsker om en ny cykel og et ur...

Velkommen i vores nye, grønne oase!

Reklame // Indlægget er sponsoreret  De seneste uger har jeg tilbragt alle frie timer i haven, med en pensel i hånden og et (koncentreret) smil om munden. Pinotex har givet mig udfordringen at slippe kreativiteten løs og skabe et uderum, ved hjælp af genbrug, upcycling, knofedt og maling. Efter få sekunder var min hjerne godt i gang med at skabe ideer og så blev kunsten at begrænse dem, snarere end at komme på dem 😉 Jeg er ovenud tilfreds med resultatet, der ikke har kostet særlig mange penge, men som til gengæld har krævet lidt tid, kræfter og fingersnilde. Allerførst vil jeg fortælle lidt om mine overordnede ideer og tanker bag projektet og længere nede vil jeg gå i detaljer med...

Glade grise med krølle på halen – er det pengene værd at købe økokød?

INDLÆGGET ER SPONSORERET I søndags pakkede vi drengene på bagsædet og kørte på Sofari. Solen skinnede og drengene var ivrige efter at gå på opdagelse. Vi gik en lang tur ud over markerne og så de mange smågrise og søer dase, lege og bygge reder. Vi snakkede om deres krøller på halen og så helt små, nyfødte pattegrise, med nusersøde tryner, der lå hos deres mor og tog verden ind i små bidder. Drengene og jeg blev ret hurtigt enige om, at vi gerne ville have sådan én med hjem i lommen A fortalte historier fra da han var barn og hjalp en landmand med at passe frilandsgrise. Drengene spurgte nysgerrigt ind til alt det de hørte og så og grinede...

Savn

I dag er det 2 uger siden jeg holdt min far i hånden, da han tog sit sidste åndedrag og alting blev forandret for altid. I mange henseender er 14 dage lang tid. Lige nu føles hver dag som et splitsekund. Jeg er gået i stå, selvom dagene tager mig med. Jeg kan ikke forstå at verden bare kan fortsætte. Jeg har stadig ikke forstået, at han er væk. At jeg aldrig skal have et knus af ham igen… Jeg har lyst til, og brug for, at græde hele tiden. Men jeg er løbet tør for tårer. Min hjerne er  i tomgang. Selv små spørgsmål skal den tænke over længe. Den kan ikke rigtig reagere. Selvom jeg ikke tænker på...

Tak, er kun et fattigt ord

Tak, af hjertet tak, for alle jeres hilsner, kommentarer, sms’er, mails, kram, nus, blomster til og al jeres omsorg for mig og min familie. Det varmer og rører mig og betyder mere end I (måske) aner. Sorgen er altoverskyggende lige nu, jeg er ved siden af mig selv. Mandag var første dag i et helt nyt liv og det kommer til at tage lang tid og mange kræfter at lære at leve med at være amputeret. Lige nu er der utrolig mange praktiske ting, der fylder dagene ud. Men i selv de korteste pauser finder sorgen og tårerne vej og kræfterne bliver hurtigt brugt op, igen og igen. Heldigvis har vi hinanden; min lille familie, min mor, bror og svigerinde. Og...

Er det bedst, hvis det forbliver tabuer?

De sidste uger, har jeg set debatten om død og sorg og de tabuer, der er forbundet med det, poppe op flere forskellige steder i medierne. Sådan lidt pudsigt på en måde, når det også er det, der fylder allermest hos mig lige nu og som jeg efterhånden også har skrevet en del om her… Jeg er fuldstændig enig i det der er fokus på; at det ikke skal være tabu at snakke om død og sorg. For det er kærlighedens pris! Og fuldstændig uundgåeligt, det rammer os alle sammen, på et eller andet tidspunkt, få eller mange gange. Forhåbentlig byder livet på langt flest smil og glade stunder, men hvor der er (stor) kærlighed er der også (stor) sorg....

For et år siden….

… var min mave kuglerund og fuld af kærlighed og cirkelspark og ret meget i vejen for lagkagen 🙂 Min far blev 60 år og fejret med manér. På lørdag bliver min far et år ældre. Det bliver desværre ikke til en fødselsdagsfest for fuld skrue i denne omgang, omend jeg synes han har fortjent det. Præcis som for et år siden, var jeg for et par uger siden overbevist om, at han slet ikke ville nå at blive et år ældre, men han kæmper alt han har lært (og mere til) og er så mega, ubeskriveligt sej, så nu er det håb vakt til live igen. I går stod jeg på sygehuset ved min fars seng, med min mor...

Sorg

I lang tid har døden leget gemmeleg med os. Vi har ventet på og frygtet hvornår den ville finde os. Nu brænder tampen. Mit hjerte er frosset, maven er forvandlet til en hvirvelvind, mine øjne svier, mine hænder er kolde, der sidder en konstant klump i halsen, en evig tåre på kinden, min krop dirrer. Jeg føler afmagt i højeste potens. Spørgsmålene står i kø. Jeg ved ikke hvor jeg skal finde svarene. Hvordan skal jeg kunne undvære min far? Hvordan skal jeg kunne blive klar til det? Hvornår vågner jeg fra det her mareridt? Jeg synes det er så uretfærdigt, at alt det her sker, det er ikke tiden til det her nu! Hvordan skal jeg (kunne) fortælle mine drenge,...

På egne ben

Når man har 2 storebrødre, der viser vejen, så er det selvskrevet, at man ikke kan hvile på laurbærrene… Det synes L ihvertfald. De to store begyndte at gå selv lige omkring deres 1 års fødselsdag. L er allerede startet… Han har taget tilløb i lang tid. I weekenden tog han tilløb til, stortrænede og er blevet mere og mere modig for hver time. Nu står og går han selv 5-10 skridt. At han så kan finde overskud til at storhvine, smile og smutte med øjnene samtidigt, er helt fantastisk. Vi stornyder det allesammen! Og hviner med ham, jubler og glædes. Jeg kan se på ham, hvor fantastisk han synes det er, at have knækket gå-koden og så glemmer jeg min...

Ugen der gik og min plan for i dag…

Lidt glimt fra ugen der gik <3 Den har budt på en del rutschebaneture rent følelsesmæssigt, jeg synes dælme ikke det er nemt at være pårørende midt i kræfthelvede! Det grå vejr og regn i van(d)vittige mængder hjælper ikke ligefrem på optimismen, jeg krydser fingre for at der snart kommer lidt solstråler forbi. Det er så mærkeligt at være fanget i et spind af uklarhed. Halve beskeder og forskellige tolkninger. Ustillede spørgsmål, man alligevel ønsker svar på. Tanker der bliver hængende, sætninger der får lov at flyve.. Ord, der ikke er nok. Selvom jeg har lyst til at lade tiden stå stille, så går livet videre. Der er stadig madpakker, lektier, aftensmad og putterutiner der skal klares og, for nogen,...

Hjertevarmere

Jeg vil starte den nye uge med en omgang hjertevarmere. Det har været en begivenhedsrig uge, på godt og ondt. Store beslutninger er blevet truffet, W har kæmpet med sygdom, kræften har bidt fra sig og vist sit grimmeste fjæs og vi har sagt på gensyn til en masse skønne mennesker. I torsdags holdt vi afslutning for S i verdens bedste børnehave. I dag har han haft første dag i en ny institution, der hvor W går i fritter (og skole), hvor han skal i skole næste år og hvor L skal starte i vuggestue om (under) en måned. D har været en svær beslutning at skulle flytte ham, men han er klar til det nu, og helt ærligt, så...

Om håb og det der er værre….

Solnedgangen i går aftes… Aldrig den samme, men smuk hver eneste dag! I dag skal jeg et smut til Aarhus med mine forældre, min far skal til sygehustjek og bagefter skal vi hygge med lækker frokost i byen. Det glæder jeg mig til. Imens vil jeg dele lidt (dybe) tanker med jer, for de rumsterer i mig og jeg har brug for at få dem skriblet ned. I er mange der er søde at spørge til min far, også på IG, tusind tak for det, det varmer utrolig meget! Jeg har ikke skrevet så meget om kræften, siden updaten 2. januar, hvor vi startede året med et chok, men i dag kommer der lidt nyt til… Det er snart 3...

Mit livs vildeste bedrift(er) – det er altså ikke en røverhistorie!

Som nævnt i min fødselsberetning, så skete der noget ret vildt, lige efter min 3. fødsel, som jeg lovede at vende tilbage til. Det fortjener på en måde sin egen plads og sine egne ord. Når du læser det, vil du nok tænke, at det er noget af en røverhistorie, men den er altså god nok! 🙂 I 2008, da jeg var gravid med W, skød de ham til at veje ca. 3500 gr. Selv da jeg kom ind med veer, var de overbeviste om, at han ihvertfald vejede allerhøjst 3700 gr. De kunne dog godt se, da han kom ud, at han nok nærmere vejede over 4 kg. Da han blev lagt på (digital)vægten viste den 4070 gr. En...

Min fødselsberetning – som 3. gangs fødende

På fredag er L 9 måneder gammel! På søndag, d. 14. februar, har han været 39+5 uger inde i maven & 39+5 uger udenfor maven Jeg kan slet ikke følge med. Forleden takkede vi ja til vuggestueplads og de sidste 3 måneder af min barsel kommer også til at flyve af sted, lige om lidt skal vi fejre hans 1 års fødselsdag! Jeg er endnu mere klar over og opmærksom på det denne gang; at hvert eneste øjeblik aldrig vender tilbage og selvom jeg forsøger at nyde, nyde, nyde, så føles det stadig som om tiden snyder mig. I er mange der har spurgt til fødslen og jeg har lovet at komme med min fødselsberetning. Nu hvor tiden nærmer sig,...

Noget om (frustrerende) skole/hjem samtaler…

Egentlig vil jeg helst ikke diskutere den ‘nye’ skolereform, for ærligt, så ved jeg ikke nok om det, til at kunne diskutere den på et ordentligt, fagligt grundlag. W begyndte i skole, da den nye reform var trådt i kraft, og vi har derfor heller ikke oplevet hvordan skolen fungerede før reformen, så vi har ikke som sådan noget at sammenligne med… Men… Jeg er alligevel nødt til lige at få lidt luft for min frustration og forundring.. Og lufte mine tanker. I går var A og jeg af sted med W til den første ‘rigtige’ skole/hjemsamtale. Noget helt andet end den vi var til, sidste år, i 0. klasse. Jeg var spændt på at høre noget, for det er...

Weekendglimt

Som mandagstraditionen foreskriver, er der masser af weekendglimt at scrolle ned over i dag… Men først vil jeg lige sige tak for alle jeres fine strikke-‘instruktioner’, det var dejligt med lidt starthjælp! De sidste dages vintervejr har egentlig understreget min sindsstemning ret godt.. Tåge, lige dér foran én, med lyse stunder, smukke lysglimt og skrøbelige iskrystaller under fødderne. Det er ikke for tøsedrenge at være midt i et kræfthelvede igen, hver dag byder på nye informationer og tanker – og nej, det er sikkert heller ikke særlig opløftende at læse om, men det er nu engang en del af virkeligheden – for mig i al fald… Som en del af Mission Fed (Mor)Far Op, lavede jeg flæskesteg med hele griseriet...

Lykkeglimt

Midt i dette vakuum, det er at vente på det videre kræftforløb for min far, har vi trods alt nydt weekenden alt det vi kunne. Vi har taget os tid, lavet ingenting, daset, leget, spist, smovset varm kakao og popcorn til en omgang forsinket x-faktor (jeg synes stadig det er lidt vildt at have så store børn nu, at de også vil se sådan noget 🙂 ), købt fisk på torvet, fået røde næser i kulden, nydt solens stråler, leget med balloner og vand og så har jeg ladet mig friste til nye libertyindkøb, til nye patchworkprojekter, fra min yndlings-liberty-shop på Etsy (aff.link) I går havde A vagt, men drengene og jeg hyggede med second breakfast, gåtur i frostvejr, dessertrester fra i...

Tåge

Billederne er fra gåtur med drengene og min mor i går Godt nytår derude. Håber I kom rigtig godt ind i det nye år Mit 2015 endte slet, slet ikke som forventet. 2016 kom helt skævt fra start. Min far fik konstateret kræft (igen) d. 30. Blev indlagt og opereret akut det meste af dagen d. 31. På et splitsekund blev mit hjerte vendt på vrangen. Heldigvis gik operationen så godt som den kunne og de 50% risiko for at miste førligheden blev hængende som tomme ord i luften, gudskelov. Nu venter næste kapitel. At han skal komme sig efter indgrebet og dernæst, hvad der så skal ske. Vi står tilbage med en helt masse spørgsmål, der endnu må forblive...

Da verden gik i stå, igen….

I går aftes da jeg sad og redigerede weekendens billeder til en forsinket mandagsupdate, havde jeg ingen anelse om, hvad der ville ramme mig lige rundt om hjørnet. Havde forestillet mig et indlæg der skulle emme af hygge, fortælle om en skøn weekend med god tid, morgenmadsslabberas, biblioteksbesøg, vanillekrans-bagning, babybule der allerede er i vejen i køkkenet, pizza, 2-retters forkælelsesfredagsmenu, øko-glad-gris flæskestegsmiddag, læsning og gåtur med røde kinder. Men… Da min mor ringede kl. 19.46 og indledte samtalen med “Er du alene?”, vidste jeg godt, hun ikke ringede for at hyggesnakke! Min mave frøs til is, al blodet landede i tæerne, verden gik i stå. Den snigende frygt, jeg har gået med den sidste uge, blev til virkelighed. Min far...

Om mig

Mor Med Mere er en personlig hverdagsblog om alt det der rører sig hos mig. Bag ord og billeder gemmer jeg mig, Pernille, der er mor til 3 lækre basser; W fra ’08, S fra ’11 og L fra ’15. Og så er jeg kone til ham, der gør mig stolt hver dag Børn, kærlighed, madlavning, fester, inspiration, opskrifter, kage, kreative projekter, ingenting og alting, bolig, interiør, shopping, familieliv, tanker, natur og meget mere… Alt sammen set gennem min linse, tilsat ord og finurligheder Jeg forsøger, så vidt muligt, at have en positiv tilgang til livet og det vil du (forhåbentlig) også kunne mærke, når du læser med her hos mig. Tak fordi du kiggede forbi, du er mere end...

Med krydsede fingre..

I dag får I hygge/stemningsbilleder fra sidste uge, for det er dejligt at tænke på noget rart en dag som i dag.. I går kørte jeg mine forældre til overnatning på Aarhus sygehus. I dag skal min kære far gennemgå en stor operation, der kommer til at sætte sit aftryk lang tid frem, på godt og ondt. Et skridt i kræft-kampen, forhåbentlig i den rigtige retning.. Jeg tager turen til Aarhus igen i dag. Min mor og jeg skal forsøge at få tiden til at gå, og tankerne lidt på afveje, med en lille bytur. Operationen er sat til at tage mellem 2 og 8 timer, så vi har lidt tid der skal bruges, inden vi igen kan sige hej...

Pårørende

Før jeg blev mor skænkede jeg ikke døden mange tanker. På en måde kan man måske sige at jeg følte mig udødelig… Det gør jeg ikke længere. De seneste år er jeg blevet meget mere bevidst om det, både fordi jeg selv har været syg og fordi jeg nu ser skrøbeligheden i livet på en måde jeg ikke gjorde før. Jeg har forsøgt at se det som en positiv påmindelse om at man skal værdsætte det man har og nyde både store og små ting livet byder på! For godt og vel 10 år siden mistede jeg min morfar til kræften. Min farmor har sidenhen overvundet den, selvom jeg må være ærlig og sige at jeg tænkte, da hun fik...