Kræft update – Når morfar er syg

Selvom der for det meste er fokus på alt det skønne og rare i livet her på bloggen, afspejler den også mit liv, og som de fleste nok ved er livet ikke altid lutter lagkage. Heldigvis kunne jeg fristes til at sige, for hvordan skulle man ellers kunne sætte pris på alt det gode, hvis der ingen nuancer er i livet? Sidste år slog et af livets mest gigantiske og frygtelige lyn ned, lige midt i lykken. Som jeg før har nævnt, skænkede jeg ikke døden mange tanker før jeg blev mor. Så fik jeg to guldklumper og mærkede øjeblikkeligt livets skrøbelighed på en helt anden og meget skræmmende måde. Indimellem kan jeg få åndenød ved tanken om at livet...

Lykkeglimt fra ugen, der gik – fletterier, fisk, forår og farverig strik

Når jeg trænger til at lufte hovedet, går jeg i køkkenet og leger med maden…Forsøg med flettede ostebrødLaks og alt muligt andet godt… Og et brød, der blev en (stor) succesNyeste kunstværk fra min mors hånd … Som passer perfekt til vinterforårsvejret  Bamseboller … og Chocolate Chip Cookies  Vild med eftermiddagsstunder sammen med de her 3 (og deres far, selvfølgelig, når han er hjemme til det) Reklame – Søndag og tid til at smage ny, lækker kaffe fra Ønsk, der er både økologisk og bæredygtig (modtaget i gave)Cardiganen hedder Honning Cardigan og er designet af Lene Holme Samsøe – farven valgte jeg med inspiration fra navnet 🙂  Fejring – fordi vi alle 5 endelig er samlet igen En omgang lykkeglimt fra weekenden plus...

Min historie med livmoderhalskræft – en stemme i HPV debatten

For en uges tid siden faldt jeg over et billede på Instagram af en, jeg kunne genkende som mor til 2 piger på L’s stue i vuggestuen. Dengang kendte jeg hende ikke, udover jeg vidste, hun hedder Tine. På hendes Instagramkonto kunne jeg hurtigt læse mig frem til, at hun et par uger forinden havde fået konstateret livmoderhalskræft. Det berørte mig dybt. Det var lige omkring årsdagen for min fars død, som i forvejen bragte så mange minder med sig, om sorg, kræft, livet og sygdom. Da jeg mødte hende i vuggestuen den efterfølgende eftermiddag, tog jeg mod til mig og henvendte mig til hende. Mest af alt for at sige, at jeg var ked af at opdage, det hun stod...

Til morfar i himlen

I tirsdags var vi til lysposeceremoni og knæk cancer arrangement sammen med drengene. En rørende eftermiddag/aften på mange måder. Jeg mødte vores gamle nabo, der viste mig sin pose, der indikerede, at hun kæmper lige nu. Selvom jeg godt ved, at mange er ramt af kræft, både direkte og indirekte, så bliver det alligevel meget mere smerteligt konkret til sådan et arrangement. Som det første da vi kom, købte vi lysposer, som drengene dekorerede. W gik straks i gang og helt uden at spørge, fik han skrevet en fin tekst, der gik lige i hjertet (og tårekanalerne) på mig. Jeg ved, at han savner morfar og tænker på ham meget ofte og det blev i hvert fald også bekræftet, lige dér...

6. semester som sygeplejestuderende – når intet bliver, som man tænkte, troede og håbede

I onsdags græd jeg. Midt i madlavningen. Jeg fik en mail med indbygget mavepuster, der tog den sidste gejst fra mig. Fik mit bæger til at flyde over. Hvis jeg havde skrevet det her indlæg for et par dage siden, havde det nok været en del anderledes. Jeg har brugt de sidste par dage på at lande og acceptere. Jage de negative tanker på flugt. Græde og opbygge ny fightervilje. Det er næsten lykkedes – håber jeg. Jeg kunne måske lade være med at sætte ord på det hele her, men jeg gør det alligevel. Fordi det hjælper mig på vej. Får mig til at reflektere yderligere. Og fordi jeg gerne vil have det at se tilbage på – engang....