Julebordet 2018 - Et Winter Wonderland uden sne

Lykkeglimt fra juleaften – solstråler, artige børn, hotdoghund og hygge

Julemand, kom an. Her bor kun artige drengeJulebordet er der masser af glimt af lige herTræet bliver nærstuderet‘Ej, se mor, en hotdogpølsehund’Eftermiddagsjuleaftenssol – helt eventyrligt fintDisneys juleshow og sofadas, mens de voksne ordnerOg så lige sidste afsnit af The Julekalender, som drengene har elsket at følge med iDet er jo kun juleaften én gang om året – og der var tilmed også hjemmelavet konfektDet skønne Luciaoptog lyser op i mørket (og kan købes lige her)

Lykkeglimt fra vores juleaften – inden julen bliver pakket helt væk i ca. 11 måneder.

Dagen var tilpas afslappet og rolig. A kom hjem fra døgnvagt om morgenen, og så startede vi langsomt ud ved bordet i køkkenet med snak og kaffe. Bagefter hentede vi drengene hos mormor, hvor de havde overnattet.

De fik brændt krudt af i haven, i eftermiddagssolskin, og set diverse julekalendre, inden min mor og bror kom. Min bror havde sin lille, næsten nye gravhund, Huxi, med. Han havde også fået en æresplads på juletræet – dog i en hæklet version. Så kan vi mindes dette års jul, når vi finder julepynten frem de næste mange år.

Drengene havde hjulpet med at pynte juletræet d. 22. og der var ikke sparet på pynt. Men det er nok egentlig også sådan det skal være herhjemme. For jeg (og vi) har efterhånden samlet en del sammen, der alt sammen har en historie eller et minde. Og som passer sammen med alt det andet, som enten er arvet eller er foræret af nogen, man kan sende en tanke, imens man pynter op eller kigger på træet de efterfølgende dage <3 Og så er det umuligt at vælge mellem det. Så er det bare at gå all in i stedet 😉

Menuen stod på både and, flæskesteg, hvide og brunede kartofler, hjemmelavet rødkål, franske kartofler og masser af såvs. Selvom jeg synes, det er noget af et ansvar at være ansvarlig for den sprøde svær og de karameliserede kartofler plus alt det andet samtidig, så er det også fedt at kunne byde til bords, når det er endt godt 😉 Sovsen ville ellers gerne skille, men jeg fik på forunderlig vis samlet den, og alt endte godt. En juleaften uden sovs er ikke sådan helt go’, vel….

Og under middagen blev det også hurtigt tydeligt, at drengene ikke har det som mig, da jeg var barn. De kunne nemlig sagtens spise noget – og især W stornød det og sagde flere gange ‘uhm, lækkert’ og ‘det smager så godt’. Han er simpelthen så kær – jeg tror ikke engang, han selv tænker over, at han mumler det, mens han spiser – han nyder bare <3

Risalamanden blev nydt på juleplatterne og i år var det S, der snuppede mandlen. Bagefter dansede vi om juletræet og pakkede gaver op til den store guldmedalje. L fik nærmest ikke andet end Lego, og inden aftenen var omme, kunne han bygge et tårn af kasserne, på højde med sig selv.

Nu er julepynten pakket væk for i år, og nytårsforberedelserne er så småt i gang.

Jeg kan se, at der er rigtig mange, der er i gang med at kigge på sidste års indlæg om 9 nemme, lækre nytårsdesserter, der kan laves i god tid, så det vil jeg lige tippe om, hvis I stadig er i gang med planlægningen, ligesom mig 🙂
Og hvis du kunne tænke dig lidt inspiration til enten nytårsbordet eller menuen, så kig eventuelt forbi indlægget fra sidste års nytårsaften her. Og skal der hjemmelavet, personlig kransekage på bordet, så har jeg et bud på en version lige her

Rigtig god aften!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julebordet 2018 - Et Winter Wonderland uden sne