Glædelig Luciadag - med Luciaboller og honningkager

Juleroulade og søde isbjørne i den varme kakao

I går var jeg alene med drengene, mens A var på døgnvagt. Formiddagen gik med daseri, oprydning, læsning og en frisk gåtur i det kolde vintervejr. Efter frokost kom drengene og jeg til at snakke om, at vi godt kunne bruge en kage til eftermiddagshyggen. Da tiden ikke var til at skulle bruge lang tid på at bage, faldt valget på en roulade. Det er altid en sikker vinder herhjemme.

I anledning af julen endte jeg med at forklæde den som træstamme – præcis som sidste år. Til stor jubel og glæde 🙂
Og mens jeg rørte i den varme mælk, lavede jeg nogle små isbjørne, til at pynte i flødeskummet. De er ‘bare’ lavet af store og små skumfiduser med lidt smeltet chokolade som øjne og snude.

Bagefter cyklede de to store til overnatning hos mormor, mens L og jeg nød lidt alenetid – sammen.

Opskriften på juleroulade aka Bûche de Noël gemmer sig lige her. I stedet for bananer smurte jeg bunden med kirsebærsyltetøj og flødeskum. Det smagte lækkert, friskt og julet.

Håber, I alle har haft en herlig juleweekend.
Glædelig 3. søndag i advent derude!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig Luciadag - med Luciaboller og honningkager