Opskrift på kyllingekarbonader med grønærter - laktosefri og med spelt

Kom med indenfor i drengenes multirum på 1. salen

Indeholder reklamelinks

 Perler og tegnegrej Min mors gamle bamse  Udsigten fra L’s værelse…
… hvor der også er blevet rykket lidt rundt
Reolen er fra Hay og kan købes her

I lang tid har jeg gået og overvejet, hvordan jeg kunne forbedre udnyttelsen af rummet på 1. salen, som drengene deler, og som ligger mellem deres værelser. Rummet fungerer som multirum/legerum – og computerrum/spillerum, når der bliver givet grønt lys til den slags – og bliver stort set brugt hver dag 🙂

Jeg ville gerne have lavet plads til mere opbevaring, men det var samtidig også vigtigt, at der var plads til sofa, tv, spillemaskiner m.m. Og så skulle der også stadig være gulvplads til leg, togbaner osv.

Jeg endte med at flytte de 3 String reoler, der førhen stod under trappen, op bag ved sofaen. Nu er al kreagrejet, tegneremedierne, brætspillene, perlerne, opgavebøgerne, dimserne og dutterne samlet ét sted og indenfor rækkevidde. Så er det både nemt, overskueligt og hurtigt at finde frem og pakke væk igen 😉 Det er ret fedt.

Skabene, der før stod bag sofaen, har nu fået plads på modsatte side og rummer både tv, brætspil, PlayStation, bøger og andet godt. Og reolen, der også stod i multirummet før, er flyttet ind på L’s værelse og huser nu maskiner i massevis. Helt perfekt.

Jeg er i det hele taget helt vild med rummet, og endnu mere efter vi fik sat de store vinduer i, da vi renoverede taget. Jeg elsker både lyset, udsigten og varmen, som vinduerne giver. Og selv på grå regnvejrsdage er det virkelig hyggeligt at ligge på sofaen deroppe og lytte til regnens trommen på ruderne.
Det er også ren luksus at have et rum hvor drengene kan rode, lege og spille, uden vi behøver blive blandet (alt for meget) ind i det. Det nyder de vist også – og vi er heldigvis altid velkomne deroppe 😉
Og så slipper jeg (vi) for at rydde op hver dag og pakke en god leg væk – det må gerne blive stående til næste dag, for det er ikke i vejen 🙂

Hvis du har lyst til at se flere glimt indefra kan du klikke lige her

Rigtig god lille-fredag! (Juhuu – 2 dage til weekend. Jeg tæller timer!)

2 kommentarer

  • Katja Astrup

    Hold nu op det er blevet et fantastisk rum 🙌🏻
    Skønt at man ikke skal rydde alting op, hver gang det er sengetid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    super super fedt – har I tænkt på et skrivebord eller aflangt bord uden vinduerne de kunne sidde og tegne ved? det hele ser meget flot ud

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på kyllingekarbonader med grønærter - laktosefri og med spelt