Ugens lykkeglimt + tip om 15% på masser af bageudstyr

Søndagssolskinstur, noget om istid + en vinder!

Reklame for Paw Sko

Sikke et fantastisk efterårssolskinsvejr vi har haft i dag! Det kaldte unægteligt på en tur ud i det blå.
Vi besluttede os for at se nærmere på Danmarks 2. største sten – der ellers ikke ser ud af så meget. Men nu skal man jo som bekendt ikke skue hunden på hårene 😉 Det er kun toppen af isbjerget, der stikker op. Og historien om, at den engang er drevet hertil fra Norge, under den næstsidste istid, fascinerede drengene. Pludselig blev det, de har hørt om i historietimerne, ret virkeligt 🙂

Som nogle af jer måske kan spotte på billederne, havde drengene deres nye sko og støvler på, som jeg også har vist frem i indlægget her. De har virkelig vist sig at være helt rigtige. Det var godt, vi fik gode råd og vejledning og blev enige til sidst, så vi fik valgt nogen, der kan holde til vind og vejr og drengeleg!
Og jeg fik såmænd også indviet mine nye, bløde, lune støvler i dag. Og jeg kan allerede konkludere, at de bliver et vinterhit, for jeg er vildt kuldskær – så de her med lammeskindsfor er vejen frem for mig 😉

Vi gik både i vådt græs, klatrede på sten, hoppede op og ned og ramte såmænd også vandpytter i forbifarten – heldigvis kunne skoene holde til det hele og mere til 🙂 Der er ikke noget værre end at skulle sige ‘pas nu på dine fine sko’ og begrænse drengenes gode leg på grund af det.

De er også selv helt vildt glade for deres nye fodtøj, hvilket kun gør alting nemmere. L nyder, at han selv kan tage skoene af og på (og det gør vi voksne selvfølgelig også). Og med det her efterårsvejr, der er temmelig lunefuldt, er det ret godt at vide, at de kan tåle både snavs, vand, blæst og (drenge)leg.

Inden jeg lukker og slukker ovenpå en fantastisk fin søndag, mangler jeg lige at afsløre, hvem vinderen af et gavekort til Paw Sko på 1000 kr er.
Vinderen er tilfældigt udtrukket og er Ida
Jeg sender dig en mail om et øjeblik 🙂

Tak til alle, der havde lyst til at være med! Og tak for jeres (ærlige) historier om skoindkøb. Det hjælper en smule at høre, at det ikke kun er her hos os, det kan være noget af en opgave 🙂
Jeg ville ønske jeg kunne overraske jer alle sammen med et gavekort til nye efterårssko eller vinterstøvler.
I stedet vil jeg slutte af med at anbefale jer at tage forbi Paw Sko, hvis I skal have hjælp og vejledning til valg af sko til børnene eller jer selv. Og hvis I mangler inspiration til børnesko eller vil læse om Paw Sko’s 30 dages tilfredshedsgaranti, kan jeg anbefale jer at kigge børnemagasinet igennem

Rigtig god aften

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens lykkeglimt + tip om 15% på masser af bageudstyr