Weekendlykkeglimt – solskin, sommerknæ, is, pandekager og regnbuemad
Simpelt men godt 🙂
Resultatet når L låner kameraet <3
En (næsten) hel lørdag – bare ham og mig <3
Vafler til aftensmad
Opskriften på spinatvafler er lige her
…. og pandekager til dessert – slurp
Opskriften på tynde (laktosefri) pandekager med spelt er lige her
Min fine, nyvaskede bordherre
Gensynsglæde
Søndagsmadder i skyggen
Sommerknæ – når løbehjulet løber løbsk
Regnbue til aftensmad
Opskriften på majspandekager er lige her
Godnathistorietid – L elsker at læse den samme bog, som jeg holdt så meget af, da jeg var lille <3
Sikke en farverig weekend… En weekend med sol og sommer, is, hygge og kram. Og virkelig mange pandekager af forskellig slags 🙂
Lørdag formiddag cyklede drengene med mormor hjem, efter vi havde handlet ind og spist is inde i byen. L snuppede en middagslur og derefter havde vi hele eftermiddagen og aftenen alene – bare ham og mig. At vurdere ud fra, hvor meget han snakkede, nød han alenetiden lige så meget som mig. Han bestemte menuen og det gjorde han godt. Vafler til aftensmad og pandekager til dessert. Dét er da slet ikke dumt 🙂
I dag har vi brugt dagen i solen. På terrassen, først med kaffe og trampolinspring og sidenhen med madder i skyggen. S og en håndfuld af hans fodboldbuddies mødtes til en fodboldkamp på grønsværen og vi andre gik med for hyggens skyld. Inden A cyklede af sted på nattevagt, spiste vi aftensmad sammen udenfor. Hvilken luksus! Weekendvejret må virkelig gerne blive hængende, det gør så godt – og det har jeg virkelig brug for!
Den kommende uge bliver svær og tung – det ved jeg allerede. Men forhåbentlig kan jeg starte den med en god nats søvn i bagagen. Mere om det en af dagene….
Rigtig god nye uge til jer
Ingen kommentarer endnu