Ambivalens og antiklimaks - er det normalt?

Lykkeglimt fra de ekstra fridage + en stor TAK!

fullsizeoutput_1d25
Ny cardigan fra min mors hånd – der passer perfekt til kølige forårsdage
fullsizeoutput_1d26 fullsizeoutput_1d27
Friskbagte hveder – det hører sig jo til! Måske jeg skulle bage dem lidt oftere 😉
Opskriften er her
fullsizeoutput_1d28 fullsizeoutput_1d2b fullsizeoutput_1c8a
Forårsblomster overalt – jeg er vild med det <3
Sandalerne har jeg købt her
fullsizeoutput_1d64
Issandwich – en perfekt måde at fejre solstråler på
Opskriften er her
fullsizeoutput_1d67
Grilltid
fullsizeoutput_1d40
A new day – another dress
Kjolen kan købes lige her
fullsizeoutput_1d2d
Morgenmad på en fridag <3
fullsizeoutput_1d2e fullsizeoutput_1d31
Til kaffe hos A’s fantastiske mormor og drengenes oldemor
fullsizeoutput_1d37
Tænk at være fyldt 90, og stadig kunne stille an med så fint et bord
fullsizeoutput_1d39
Når den forårskåde, knap så farveforskrækkede indtager køkkenet
Forklædet har jeg købt her – fordi det giver lidt ekstra krydderi på madlavningen
fullsizeoutput_1d3c
Forårsruller med masser af grønt (og helt uden friture) – sprøde og hapselækre
Opskriften er her
fullsizeoutput_1d3d

Ovenpå en omgang store og svære tanker, er det vist på sin plads med en omgang lykkeglimt fra en tiltrængt forlænget weekend – der skal jo være balance i tingene 😉

Men inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg sende en stor TAK til alle jer, der har skrevet kommentarer, mails og beskeder her og der! Det har været meget overvældende – på den gode måde. Og jeg kan konkludere, at jeg langt fra er den eneste, der har stået i det her dilemma.
Det har forstærket min tro på, at det hjælper at tage en dag ad gangen – lige nu ihvertfald.
Jeg synes kun, jeg ser glade opslag fra studerende, der synes, det er livets eliksir og én stor bekræftelse at møde ind i praktik hver dag. Men nu hvor jeg fik nedskrevet mine tanker, kan jeg læse, at der er mange derude, der kan genkende det, jeg kæmper med. Så TAK, fordi I tog jer tid til at læse med, skrive til mig og komme med gode råd.

I går var jeg af sted igen. Det var en rolig formiddag uden de store udfordringer. Men over middag blev jeg sendt ud over kanten og prøvede noget, som ikke er mange forundt i klinikken, og det gav mig en smule mere blod på tanden og gjorde mig et par centimeter højere. Endnu en oplevelse, der viste mig, at jeg – om ikke andet – kan mere, end jeg troede om mig selv. De næste uger vil jeg gemme på alle de små, gode oplevelser – dem kan ingen tage fra mig!

I dag har jeg studiedag, og arbejder med en praksisfortælling og en medicinopgave, der skal afleveres i morgen.
I eftermiddag skal vi fejre min farmors fødselsdag, og aftenen satser jeg på at bruge på sofaen – med A ved min side og et afsnit eller to af Designated Survivor.

Rigtig god tirsdag – og 1. maj – derude. Vildt at vi allerede er kommet til maj!

   

1 kommentar

  • Gitte

    At læse til sygeplejerske er det hårdeste jeg nogensinde har gjort – Jeg gjorde det også med 3 børn (de var 2,3 og 7 år da jeg startede, jeg selv 34) Flere gange tænkte jeg “hvornår bliver det rigtig godt?” Selv da jeg blev færdig uddannet (2014) og fik job på en sengeafdeling var jeg i tvivl (jeg nærmest hadede det 😓)Nu har jeg set og prøvet andre side af sygeplejen og jeg kan først nu sige, at det er det bedste jeg nogensinde har gjort! – jeg er endda tilbage på en sengeafdeling – medicinsk akutmodtagelse og jeg elsker det! Arbejdstiderne er det mest trælse nu …😊 Så kan kun sige det er ekstremt hårdt – men det lysner 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Ambivalens og antiklimaks - er det normalt?