Mine favoritter + et søndagsfif: -20% på forårs- og sommertøj!

På tur til drengenes drømmeland – Segways, gravkøer, udfordringer, teknik og timevis af sjov

Annonce for Universe

fullsizeoutput_1d01fullsizeoutput_1cce
3 bagsædebanditter, helt klar på en sjov og udfordrende dag <3
fullsizeoutput_1ccf
Klar – parat – start
fullsizeoutput_1cd2 fullsizeoutput_1cd3 fullsizeoutput_1cd7
Højt at flyve – tættere på himlen
fullsizeoutput_1cd9
W er altid klar på udfordringer <3fullsizeoutput_1cd5
fullsizeoutput_1cda
Tænk at få lov at styre sin helt egen, vaskeægte gravko!
fullsizeoutput_1cdc fullsizeoutput_1cdd
En drengedrøm – for drenge (og piger) i alle aldre 😉 fullsizeoutput_1cdf fullsizeoutput_1ce1 fullsizeoutput_1ce2 fullsizeoutput_1ce4
Middagslur og et lille hvil i skyggen
fullsizeoutput_1ce6fullsizeoutput_1ce7fullsizeoutput_1ce8
W står på toppen af en storby og er klar til at gå planken ud – hvis han tør…!
fullsizeoutput_1ce9fullsizeoutput_1ceb
Segways er vejen frem
fullsizeoutput_1cec
… og elbiler 😉

I lørdags var vi på noget af en eventyrlig tur. Efter en (alt for) hektisk uge, besluttede vi os for at pakke drengene på bagsædet og køre sydpå. Efter et par timers hygge i bilen, landede vi ved Universe på Als. En oplevelsespark med masser af udfordringer, teknik og videnskab. En park hvor man kan have det sjovt og lære noget samtidigt – og forkæle øjnene med masser af smukke blomster, til os der sætter pris på sådan noget 🙂

De mange oplevelser er fordelt over et stort område, og der er virkelig mange forskellige aktiviteter at give sig i kast med.
Vi havde bestilt smukt forårsvejr på forhånd, og brugte derfor det meste af dagen udenfor. Vi vidste dog, at hvis vejrguderne besluttede sig for at overhøre os, så var vejret knap så afgørende for en god oplevelse, for der er også mange indendørs aktiviteter at kaste sig over.

W gik straks mod det kæmpe store klatrestativ og A var lige bag ham 🙂 Mens L, S og jeg nød en solstråle på græsset, gav de sig i kast med de 3 niveauer. W har arvet sin fars adventure-gen og er altid mega sej til at kaste sig ud i nye ting og er ikke bange for udfordringer. Jeg misunder ham det og glædes over det, helt ind i hjertekulen.

Bagefter fortsatte udforskningen af parken. Vi var inde i det store blå ‘tårn’, der udenpå er dækket af rindende vand, og som indeni byder på både tordenvejr, lyn, iskold snegrotte og en varm vulkan, man kan få lov at gå på.
Tilbage i solen tog W og A en tur på Segways og bagefter kørte W og S i elbiler. Man skal være 4 år for at styre dem, så L måtte til stor ærgrelse sidde over. (Han snakker stadig om, at når han bliver stor (og tager 4 fingre frem) så siger manden, at han må køre i bilerne <3 )

Mens L snuppede en tiltrængt powernap i skyggen sammen med mig, var de 3 store inde at se show om universet; månen, planeterne og solen.
L’s vel nok største drøm gik i opfyldelse; at styre sin helt egen gravko! Og jeg opdagede, at det ikke kun er små drenge, der drømmer om det. Også drenge på 7, 9 og 37 år kan få smil op til begge ører og stjerner i øjnene, når den mulighed byder sig 🙂

Frokosten blev indtaget på en af restauranterne. Vi sad i solen og nød det gode vejr, men brugte ikke lang tid på at spise, for vi kunne godt se, at vi måtte videre, hvis vi skulle nå at opleve det meste 😉
Bagefter gik vi ind i en af bygningerne, hvor vi prøvede Virtual Reality briller og oplevede et 5D show.

Efter en tur i Ball Factory, der er en kæmpe hal fyldt med forskellige bold-maskiner af alverdens slags, var det på tide at blive kølet lidt ned med en is. Drengene legede på den store legeplads, der lå sammen med ishuset og fik både rutschet, klatret og leget med vand.

Vi var der fra parken åbnede kl. 10, til de smed os ud kl. 17. Vi kunne sagtens have brugt flere timer, for vi nåede ikke engang at opleve det hele, så vi lavede vores billetter om til sæsonkort, så vi kan komme igen. Måske sammen med min bror, der helt sikkert også vil synes, det er en spændende park at udforske.

Det var en virkelig fantastisk dag – for både store og små. Sådan en dag, der lader batterierne op (og gør én træt på den helt rigtige måde). Sådan en dag, der giver energi og gode minder på kontoen. Og dem kan man jo aldrig få for mange af <3
Både W og S drømte om de mange oplevelser om natten. Da jeg spurgte dem, kunne de ikke rigtig bestemme sig for, hvad der havde været sjovest. Men både gravkøerne, klatrestativet, Segways og VR-brillerne stod højt på listen. Og jeg kender ikke andre steder, hvor alle de ønsker kan gå i opfyldelse, så mon ikke vi snart må derned igen 😉

Herunder har jeg samlet lidt praktisk info omkring Universe:

  • Det er muligt at låne en trækvogn, så man ikke behøver slæbe rundt på madpakker, unger, overtøj osv.
  • Der er aktiviteter for alle aldre.
  • Der er flere forskellige restauranter, hvor man kan købe mad og is. Der er også mulighed for at medbringe sin egen madpakke.
  • Selvom vi var på besøg på en lørdag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, var der på ingen måder proppet i parken og det var faktisk et kæmpe stort plus. Jeg får altid lidt klaustrofobi, når man skal gå rundt som sild i en tynde og vente i kø halvdelen af tiden.
  • Der er forskellige workshops, fx en hvor man kan bygge sin egen raket og forsøge at sætte dagsrekorden. Der er også forskellige arrangementer i løbet af året, som alle kan ses på Universe’s hjemmeside
  • Omgivelserne er så fine og velholdte, og de er i sig selv en oplevelse
  • Både omgivelserne og de mange forskellige legepladser rundt omkring i parken indbyder til mange timers leg
  • Er vejret dårligt, er der rig mulighed for at trække indenfor og udforske i tørvejr
  • Personalet er topmotiverede for at give én en god oplevelse
  • Toiletforholdene er fine (hvis man går op i sådan noget 😉 )
  • Turen til Universe på Als er utrolig smuk, så selvom det ligger lidt ‘for sig selv’ er køreturen også en del af oplevelsen

I kan i det hele taget læse meget mere om Universe lige her
Og hvis I har spørgsmål til noget af det, så sig endelig til, så skal jeg forsøge at svare så godt jeg kan 🙂

Herunder er der flere billeder fra vores dag:

fullsizeoutput_1cedfullsizeoutput_1cf0fullsizeoutput_1cf2
Masser af vandleg
fullsizeoutput_1cf5fullsizeoutput_1ce3
Fineste omgivelser
fullsizeoutput_1cf7fullsizeoutput_1cf9
Rigeligt med muligheder for at regne den ud
fullsizeoutput_1cfafullsizeoutput_1cfcfullsizeoutput_1cfd
Masser af hyggelige steder at slå sig ned – også i regnvejr
fullsizeoutput_1cfefullsizeoutput_1cff

2 kommentarer

  • Rutsje

    Hvis man kun har et barn, der lige er blevet 2 år, er det så stadig noget, eller vil du anbefale at vente et år? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard

    Velkommen til Als. Universe er et skønt sted for store og små. Og hvis man er interesseret i Danfoss’ histore er Mads Clausen Museet en rigtig god ide at kigge nærmere på. Det ligger for enden af “Bittens have” og er super spændende. Nu bor jeg jo her og begge mine forældre har arbejdet i mange år på Danfoss ,så måske er historen mere spændnede for mig … og ellers kan jeg varmt anbefale den blå kuble,hvor man kan opleve flere forskellige vejrsystemer. Min yngste datter var mest optaget af at stå midt i lyn og torden haha.
    Venlig hilsen Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine favoritter + et søndagsfif: -20% på forårs- og sommertøj!