Køkkenglimt og nye lækkerier til køkkenet

348Nye hylder i køkkenet, så flere af de vigtige sager kan være indenfor rækkevidde 🙂
361 363Nyt gulvtæppe i køkkenet – blødt og også praktisk – hvilket jo er vigtigt, når det skal ligge i køkkenet – det er lavet af genanvendt polyester og kan nemt vaskes i vaskemaskinen, det kan tilmed tåle at blive brugt udendørs – jeg har købt det her
336En hylde med yndlingssager
327 316 310Morgensol i køkkenet – elsker at stå op til det <3
332121Bagehjørnet – som nærmest er i brug hver dag, på den ene eller anden måde
3233 på stribe – Utzon pendlen i messing har jeg købt her og den lille glaslampe med marmor har jeg købt her
367Saga fik ret hurtigt ejerfornemmelser over det nye tæppe… 😉
140Krydderurter og andre grønheder – samlet i en kasse, der pynter i vindueskarmen. Kassen kan købes her i flere forskellige farver og størrelser
135Den hjemmelavede frugtkurve – som jeg har vist frem tidligere, lige her 124 321308

I dag kommer I med en tur i køkkenet. Der er nemlig sket lidt af hvert derude på det seneste. Små ting, der alligevel gør en stor forskel, på den ene eller anden måde. Køkkenet er på min top to over rum herhjemme og det er vigtigt for mig, at det er både pænt og praktisk, for jeg bruger mange timer derude hver uge og det er også der vi samles til de fleste måltider.

Der er kommet et par nye lamper op over spisebordet, som jeg længe har ønsket mig. Og billedet med Svanemor, som jeg forærede mig selv efter veloverstået 1. semester eksamen, har også fået plads på den lyserøde væg. Så kan jeg nyde det mange gange i løbet af en dag 🙂

A har sat nye hylder op over køkkenbordet, der kan rumme flere af de ting, jeg gerne vil have indenfor rækkevidde, når der er gang i køkkenet 😉
De er hurtigt lavet – af træhylder og hyldeknægte fra byggemarkedet.
Jeg har også købt et nyt gulvtæppe til køkkenet. Jeg har været på udkig efter et i lang tid. Et der var større end det, jeg havde, men det er ikke så nemt at finde et, der både er pænt og praktisk. Men nu er det endelig lykkedes.

Og hvorfor i det hele taget have et gulvtæppe i køkkenet?
Fordi det er virkelig rart for fødder og ryg at stå på noget, der ikke er helt så hårdt som et (træ)gulv. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at jeg bruger mange timer i køkkenet hver uge. Og jeg kan tydeligt mærke, at det har betydning at have gulvtæppe under fødderne.
Saga er overbevist om, at det er købt for hendes skyld, så når jeg skal i gang med madlavningen, skal jeg enten sende hende væk, eller passe på ikke at falde over hende 🙂

Til vindueskarmen har jeg købt en plantekasse, så jeg har styr på alle krydderurterne. Jeg kan godt lide, at de er samlet. Det giver et mere roligt udtryk, og så er det nemt at vande dem og løfte kassen ud på bordet, når der skal plukkes og ‘nurses’ om dem 😉

For mig handler det om alle de små detaljer i køkkenet, helt ned til den fine brødpose, som gør det hele lidt mere lækkert.

Nu vil jeg gå i køkkenet og lave aftensmaden færdig, og pynte den islagkage, jeg har lavet til dessert. Den skal have et helt bestemt tema, som passer til aftenens sofahygge med W. Mon ikke jeg viser den frem på IG (@mormedmegetmere) senere – og også her, på et tidspunkt 🙂

Rigtig god lørdag aften derude

1 kommentar

  • Ida

    Flot! Jeg har tænkt på åbne hylder, men samler de egentlig ikke meget støv? Hvor tit tørrer du af?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påskeferie i sommerhus - fødselsdagsfejring, Lego House, snevejr og pizzabar