Årets påskefrokost - mad i lange baner og påskekager

Opskrift på spinatvafler / spinatblinis med fuldkorn

027334022042043029419 387 340

I dag vil jeg dele min opskrift på spinatvafler / spinatblinis med fuldkorn med jer.

Vafler er virkelig blevet en ‘ting’, både til morgenmad, frokost, aftensmad, brunch, i madpakken, som hotdogbrød eller snack – og jeg forstår det godt!
De kan varieres i det uendelige, er hurtige at lave, kan laves både med og uden sukker og mel, kan proppes med grøntsager og spises på et utal af måder 🙂

Når vi ikke spiser majsvafler, rugbrødsvafler, gulerodsvafler, speltvafler eller bananvafler, så spiser vi den her grønne variant, der er proppet med spinat – på den børnevenlige (og voksenvenlige) måde! Det er virkelig en smart måde at få grøntsager på, hvis du spørger mig – og så er de tilmed både glutenfri, laktosefri og sukkerfri 🙂

Jeg laver dem både som vafler, i vaffeljernet, og som blinis, på en blinispande. Begge dele fungerer upåklageligt. Alt efter humør, og tid på dagen, spiser vi dem med fisk, creme fraiche og grønt eller som ‘søde’ vafler, med yoghurt eller skyr, friske bær, bananer og hjemmelavet bærcoulis.

De er vildt nemme at lave. og en rigtig god kilde til både spinat og fuldkorn.

Opskriften giver ca. 4-6 vafler eller 12-18 blinis

Du skal bruge: 

3 (øko) æg
1 dl (laktosefri) yoghurt
100 gr havregryn
75 gr (øko) skyllede spinatblade
Et drys salt
1/2 tsk bagepulver

Sådan gør du: 

Hæld spinatbladene op i en stor skål og dæk dem med vand. Lad dem stå nogle minutter, mens resten af ingredienserne hældes op i en skål. Skyl derefter bladene og put dem i skålen. Blend det hele sammen med en stavblender, og blend det godt sammen i ca. 30 sekunders tid, så dejen bliver helt ensartet.

Varm et vaffeljern eller en blinispande op og fordel dejen på det. Har det ikke slip-let belægning, så smelt en smule smør eller smør lidt olie på inden. Bag vafler eller blinis et par minutter, til de er gyldne og gennembagte.

Lad dem afkøle på en rist og servér dem med det, I har lyst til 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets påskefrokost - mad i lange baner og påskekager