Lykkeglimt fra ugen der gik

Opskrift på påskepavlova med friske bær og påskeæg – en lækker og frisk påskedessert

513527 517 512 510 508

I fredags fejrede vi weekenden med en hyggelig middag, og til en vaskeægte fejringsmiddag hører selvfølgelig dessert 😉
Valget faldt på en sprød, sej, let, frisk og chewy pavlova, for det er altid et hit hos både store og små herhjemme. I anledning af den forestående påskeferie, fik den form som små reder, der blev proppet med flødeskum, friske bær og påskeæg i form af chokoladeovertrukne mandler.

Det gode ved en pavlova er, at den er super let at lave, og kan gøres fin og personlig på nul komma dut. Og så kan den varieres på mange lækre måder, alt efter hvad man tilsætter af smag og pynt.
Og så er den tilmed glutenfri og kan også sagtens laves i en laktosefri variant!
Den smager bedst, når den er friskbagt – ihvertfald den dag, den er bagt. Så er den nemlig lækkert sprød udenpå og sej og chewy indeni! Jeg anbefaler også, at man først pynter den kort tid inden den skal spises. Så suger marengsen nemlig ikke fugt til sig og bliver blød af ‘fyldet’ – det gør den i øvrigt også, hvis den sættes i køleskabet, så det er fint at opbevare den på køkkenbordet, til den skal bruges.

Her kommer opskriften på 1 pavlova påskekrans:

Du skal bruge:

150 gr. flormelis
1/2 tsk eddike
4 æggehvider

1/4 l (laktosefri) piskefløde
Bær
Små påskeæg
Evt. små chokoladegrene eller andet, der giver et fint påskepift 😉
Et lille drys flormelis, gennem en sigte, er også altid godt

Sådan gør du: 

Pisk hvider, eddike og halvdelen af flormelis til det er stift. Tilsæt det sidste flormelis og pisk igen til det er stift. Pisk videre nogle minutter, til massen er blank og temmelig luftig.

Put massen i en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjt massen ud på en bageplade med bagepapir, f.eks. i en krans af små reder.
Bag kransen i ovnen (ikke varmluft) ved 150 grader i 35-40 minutter, til den er svagt gylden udenpå, men sej og lækker indeni
Sluk ovnen og lad marengsen blive i ovnen med ovnlågen på klem, til den er afkølet

Når marengsen er afkølet, eller lige inden den skal serveres, pyntes den fint, fx med flødeskum, påskeæg og bær

Og så er det ellers bare at nyde!
Er der rester (tror jeg nu ikke 😉 ) så opbevar dem i køleskabet i en lufttæt beholder

Hvis du vil se flere af mine pavlovaversioner, så klik her. Og lige her er der en opskrift på en pavlovabund med marcipan, nødder og chokolade. Den kan også anbefales! 😉

God aften derude

464533534

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykkeglimt fra ugen der gik