Udklædning til fest og sjov - billige kostumer og en rabatkode!

Sådan en dag som i dag… Noget om meningen med livet

fullsizeoutput_1522fullsizeoutput_1521

For tiden funderer jeg ret meget over livet. Præcis så stort, som det lyder. Mange tanker rumsterer, og bliver ved med at poppe op. Måske fordi jeg nærmest dagligt bliver bedt om at forholde mig til sygdom, sygepleje og medmenneskelighed. Måske fordi flere omkring os er ramt af sygdom, med livet som indsats. Måske ‘bare’ fordi jeg er sådan én, der funderer meget – over både stort og småt…

For tiden er der især én ting, mine tanker kredser omkring. Jeg har svært ved at forstå, hvad livet egentlig er for en størrelse. Hvad er egentlig meningen med det hele?
Så meget har forandret sig de sidste par år, især i forbindelse med min fars sygdom og død. Jeg synes næsten ikke, der går en dag, hvor jeg ikke mærker livets skrøbelighed. En del af det følger med, alene fordi man bliver voksen, men jeg synes det er mere nu, end det har været tidligere.
Og selvom jeg godt ved, at man ikke kan leve hver dag, som var det den sidste, så får det mig alligevel til at tænke over, om jeg får det bedste ud af dagene. Om jeg mærker ‘nok’, at jeg lever.

Der er meget jeg ikke ved, men jeg ved dog, at jeg vil leve, til jeg dør!

Jer der har fulgt med længe, ved måske, at jeg forsøger at se lykken i hverdagene, i de små ting. Forsøger at stoppe lidt glimmer og magi ind ad selv de mindste sprækker. Selvom jeg forsøger at se lyst på tingene, kan jeg også have svært ved det indimellem. Svært ved at få øje på alt det fine.

For tiden bruger jeg mange tanker på at fundere over, hvad vi er her for. Sådan lidt eksistentiel undren. Hvad er meningen med livet?
Er det at stå op, og gøre det man plejer, gå i seng igen og gentage – igen og igen? Måske… Måske ikke… Meningen er måske (højst sandsynligt) forskellig fra person til person.
Er det at høre ens børn grine? At overkomme endnu en dag? At nyde endnu en solnedgang? At fylde maven med livretter? At bestå en eksamen? At få et kys af den, man elsker? At drikke et glas rødvin på en hverdag? At bo i det rigtige hus? At have mange penge på bankkontoen? At se verden? At have mange venner? At gøre noget, man ikke plejer at gøre? At få sine børn passet mange timer hver dag? At leve for at arbejde? At arbejde for at leve?
Der kan være store konflikter mellem hjerne og hjerte, når det kommer til, hvad der er fornuftigt og giver mening…
For mig giver det mening at være omgivet af dem, jeg holder af. Være sammen med min familie, forkæle dem og vide, at de er her for mig også. Det giver også mening for mig at blive klogere, og jeg slås ofte med mig selv, i forhold til at få tiden til at passe og blive fordelt ordentligt mellem bøger, studie, sjov og familie. For jeg kan faktisk rigtig godt lide at lære nyt og blive dygtigere. Men jeg har også brug for at lave noget andet, både alene og med dem, der bor i mit hjerte.

Selvom jeg tænker meget over det med livets mening, betyder det ikke, at jeg er trist. Slet ikke. Det er ikke en eksistentiel krise, jeg er havnet midt i. Jeg er opmærksom på mine tanker, og forsøger at finde ind til kernen. Forsøger at finde meningen – den højere mening med det hele. Det er en påmindelsen til mig selv om, at jeg skal huske at leve. Jeg er opmærksom på, hvordan jeg bruger tiden. Og mærker ofte sårbarheden over, at ingen ved, hvor længe vi er her. Det er squ vigtigt at forsøge at få det bedste ud af dagene – hvis I spørger mig.
Der går stadig ikke en dag, hvor jeg ikke mærker sorgen trykke for brystet. Hver dag betaler jeg prisen for at have elsket. Det er en del af min historie nu. Måske er det derfor, alle de store tanker fylder så meget. Måske er det sorgen, der har sat dem i gang. Måske er det fordi, jeg gerne vil forholde mig til det, jeg foretager mig, i stedet for at famle rundt i blinde.

Jeg vil gerne blive endnu bedre til, ikke at være kort for hovedet, når jeg er træt eller stresset. Øver mig stadig i at sige ‘pyt’. Jeg vil ikke bruge mine dage på at surmule eller være trist. Jeg vil være bedre til, ikke at være morgenmut (for jeg er virkelig en langsom starter og skal helst ikke sludre for meget den første time – hvilket er ret svært, når man har 3 drenge, der skal op og i gang 😉 ) Jeg øver mig og forsøger. Og accepterer, at jeg ikke kan alt altid. Jeg er også bare et menneske.

Der er mange, der spørger mig, hvordan jeg når alt det, jeg når. Og det er så svært at svare på. Måske sidder jeg mindre stille end andre…? Måske fordi jeg får energi af at drøne rundt og ‘gøre’. For andre giver det måske mening at sidde stille en time og se ud på sneen, der daler. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi er jo alle forskellige. Med årene er jeg måske blevet mere effektiv på nogle områder, og kan fx have gang i en del ting på samme tid, når jeg er i køkkenet. Jeg sidder sjældent og laver ingenting mere end 5 minutter ad gangen. Jeg forsøger at få læst og lavet studieopgaver, når tiden er til det og får ikke så ofte sovet en lang middagslur, som nogle af mine medstuderende uden børn ofte gør 😉
Men om lørdagen prioriterer jeg dog at sidde i sofaen med A, når drengene sover, og se Barnaby og drikke rødvin. Det er som en tur i opladeren for mig – og noget jeg glæder mig til hele ugen! (Og de lørdage, hvor han har nattevagt, er slet ikke værd at samle på 😉 )

Sådan en dag som i dag, har jeg

… været hjemme med L, mens A sov efter nattevagt, da L jo ikke længere går i vuggestue 
… brugt morgenen på at drikke kaffe og læse mikrobiologi, mens L sad ved siden af mig og så Gurli Gris
… været på formiddagsindkøb med L
… blundet på sofaen i 20 minutter
… serveret eftermiddagsfrugt for drengene, da de kom hjem
… klippet fødselsdagspynt til festen på lørdag
… nydt at grine med og betragte L, og se (sådan rigtigt se) hvor stor han er ved at blive
… udtænkt kager til festen, der passer til S’s udvalgte tema 🙂
… været ude at gå tur i sne- og solskinsvejr
… lavet aftensmad
… glædet mig over, at jeg havde muligheden for at hjælpe med at ‘passe’ L, servere eftermiddagsfrugt for drengene og gå en eftermiddagstur i snevejret
… grinet med og nydt at se drengene lave aftengymnastik på køkkengulvet
… selv lavet både mave-, arm- og rygøvelser, fordi drengene tvang mig til det 🙂
… fået læst godnathistorie af S, der øver sig i at læse

Det er de små ting, der gør forskellen, ik? <3

 

P.S. Jeg har tidligere delt mange af mine tanker ifht livet, døden og min fars kræftsygdom. De kan læses her

2 kommentarer

  • Ida

    Jeg er typen, der elsker at lave ingenting. Jeg kan sagtens sidde flere timer og kigge ud af vinduet. På en måde har jeg dyrket mindfulness hele mit liv uden at vide det 🙂 I “ingenting” mærker jeg mig selv og når jeg mærker mig selv, er jeg mere tilstede i livet, i mine relationer osv – det er meningen med livet for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Endnu et fint og tankevækkende indlæg fra dig. For nogle år siden var jeg et mørkt sted i livet, og jeg brugte en lille notesbog til at notere ting, jeg var taknemmelig for, citater og andet der indgød mig livsmod og modstandskraft. På en af siderne har jeg skrevet “livets fylde”, et udtryk, jeg samlede op et sted og fandt meningsfuld. Det er netop den slags ting, du nævner, der er med til at give livet fylde, rigdom og mening.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udklædning til fest og sjov - billige kostumer og en rabatkode!