Punktum – 1. semester som sygeplejestuderende

I går satte jeg punktum på 1. semester som sygeplejerskestuderende…

Efter en januar med massiv eksamenslæsning, repetition og udenadslære kom dagen, hvor det hele skulle stå sin prøve til eksamen!
En eksamen, der både bestod af en praktisk procedure og efterfølgende eksamination i fagene fra 1. semester, med udgangspunkt i en patient; anatomi/fysiologi, biokemi, mikrobiologi, kommunikation, farmakologi, sygepleje, sygdomslære og folkesundhedsvidenskab. Et massivt pensum!

Den sidste uges tid har jeg haft vildt svært ved at sove om natten, tankerne har kværnet rundt og når jeg har givet mig selv lov til at holde fri et øjeblik, har jeg haft dårlig samvittighed og tvivlen på mig selv har kradset i overfladen igen og igen. Det ene øjeblik følte jeg mig godt tilpas i al den nye viden, det næste følte jeg, jeg havde glemt det hele.

Jeg er dybt taknemmelig over at have fundet en (læse)makker i klassen, der virkelig er og har været guld værd! Uden hende tror jeg slet ikke, jeg havde fået så meget ekstra til at sætte sig fast på nethinden, på så kort tid! Vi har brugt virkelig mange timer sammen på biblioteket. I onsdags brugte vi 9 timer herhjemme, med bøger, noter (i massevis) på væggen, kanelsnegle, kaffe (i spandevis), grin og anatomikort. Tiden fløj af sted, der blev knoklet – men på den rare måde <3

Som altid, når jeg går til eksamen, trak jeg det, jeg mindst havde lyst til at komme op i, så da eksamen var ovre, og jeg ventede udenfor døren mens de voterede, mærkede jeg nervøsiteten blusse op igen. Jeg havde svært ved helt at mærke, hvordan jeg synes det var gået. Det viste sig, at det næsten ikke kunne være gået bedre, så jeg blev helt blød i knæene, og på et par sekunder gik jeg fra at være anspændt og nervøs, til at være helt varm, lettet og glad indeni. Der blev sat et fint punktum på flere ugers (måneders) hårdt arbejde!

I går var jeg til min svigermors fødselsdag om aftenen, med gigantisk hovedpine og en underlig uro i kroppen. Lidt som dengang jeg spillede badminton, og gennemlevede kampen i hovedet igen og igen bagefter. Jeg blev ved med at spille sekvenser fra eksamen om og om igen… Og på trods af massiv træthed sov jeg elendigt i nat…

For et par dage siden synes jeg, at 2. semester var virkelig langt væk. Der var et stort bjerg foran mig, der skulle bestiges, før jeg kunne se derhen. Men nu føles det godt nok vildt, at der kun er et par dage, til det går løs igen! Nu må jeg hellere se at få købt bøger…

Jeg synes lige det var mig, der gjorde klar til 1. skoledag – og på torsdag står jeg, som tutor, og tager imod et nyt hold, som en spændt 2. semester studerende. Det er helt vildt.
1/7 af studiet er klaret – det kan ingen nogensinde tage fra mig <3
Jeg er spændt på, hvad næste semester har at byde på – sådan udover 9 ugers teori, 10 ugers klinik og en eksamen 😉

Men nu vil jeg lige nyde friheden for en stund. Jeg skal vist lige forstå det helt – at det er klaret, overstået og endte godt…
Det er helt mærkeligt, ikke at have dårlig samvittighed, men også virkelig rart! Lur mig, om ikke det går over igen snart… 😉

Rigtig god weekend derude!