Julen 2017 - juleglæde rimer på hjertesmerte

I 2018 skal….

img_1287

Det nye år er allerede godt i gang og jeg løber af sted og forsøger at følge med. Især eksamensforberedelser og opgaveskrivning fylder en hel del lige nu!
Når det nye år rammer, bliver jeg altid en kende sentimental og nostalgisk og funderer en hel del, både over det gamle år, der gik, og det nye, der venter.

Jeg tror ikke på nytårsforsæt, for jeg har ikke lyst til at skulle gå og holde regnskab, men jeg synes nu alligevel det kan være helt fint at sætte sig mål, udstikke en retning og have noget på to do listen, man gerne vil og kan glæde sig til. Måske endda sætte sig et par (svære) mål, der har en gulerod i enden, hvis de nås…

Desværre starter året ikke, som jeg havde håbet. Flere grene af familien er ramt af svær sygdom og det er ikke til at bære! Det er så urimeligt og tungt. Men på ulykkelig vis, kliché eller ej, minder det mig også om, at tiden er nu!

Jeg har lavet en ‘lille’ liste over året, der venter, så jeg ved, hvad jeg har at se frem til og glæde mig til… Lidt længere nede er der også et spørgsmål ti jer, samt en lille reminder.

I 2018 skal…

… jeg overleve januar, forhåbentlig, med eksamensforberedelser, vuggestueafsked, pensum, fødselsdagsplanlægning, klinik og hverdag on the side
… jeg bestå og afslutte et par semestre (åh, det håber jeg virkelig!)
… L starte i børnehave (om en måned, that is!!)
… blive meget, meget klogere og udvikle mig 😉
… jeg smøre en h…. masse madpakker
… jeg komme et år tættere på drømmen om at blive sygeplejerske
… jeg nyde en lang sommerferie med mine <3
… vi fejre den første runde fødselsdag for en af vores drenge. Dét er vildt!
… jeg rykke mine grænser og turde tro mere på mig selv
… jeg blive bedre til at strikke – måske endda strikke noget ‘rigtigt’ til mig selv eller drengene…
… vi forhåbentlig nyde en helt masse rare stunder sammen
… jeg fortsætte med at nyde de små øjeblikke
… jeg give plads til mit savn og min sorg
… jeg fortsat øve mig på at sige ‘pyt’
… vi til flere forskellige familiefester
… vi fejre 9 års bryllupsdag (dét er vildt)
… jeg kysse en masse – på min mand og mine børn
… jeg holde fast i at hylde de små ting og hverdagsstunder
… jeg prøve kræfter med tutor-jobbet. Det glæder jeg mig til, helt ydmygt og en anelse stolt
… vi ud at se de nye kunstværker i Skovsnogen, som vi var ellevilde med, da vi besøgte den første gang
… jeg slå mine folder på en sygehusafdeling for første gang, sådan for alvor
… jeg lave masser af mad
… jeg læse virkelig meget faglitteratur – og forhåbentlig lidt skønlitteratur også
… jeg bage kager i massevis
… jeg spise mindre kage (som om!)
… jeg gå masser af lange gåture med Saga
… jeg læse andet end kun faglitteratur
… vi nyde en lang, varm, dansk sommer (man har jo lov at håbe!)
… jeg drikke masser af kaffe
… jeg nyde de stille weekendmorgener med A
… jeg grine (meget) hver dag
… jeg nyde at der kommer motorvej hele vejen til studiet! = ekstra tid til studier eller familie! Juhu!
… vi måske få drømmen, om at holde jul et sneklædt sted, til at gå i opfyldelse….
… jeg blive bedre til at turde invitere nogen på en kop kaffe – nye venskaber skal jo starte et sted…
… vi huske at få drengene passet og lave noget, bare A og jeg <3
… vi forhåbentlig til gensynskoncert med det band, der spillede til vores bryllup
… jeg tænke på 3 ting, jeg er taknemmelig for, inden jeg lægger mig til at sove
… jeg forhåbentlig udvikle (flere) bekendtskaber og relationer på studiet
… jeg melde mig til Den store bagedyst (altså hvis mine drenge kunne bestemme…)

Og forhåbentlig en masse andre spændende, grænseoverskridende, udviklende, fantastiske, rare, nærværende ting, jeg ikke ved noget om endnu eller har glemt 🙂

Men hvad skal 2018 byde på her på bloggen? Kom endelig med ideer og feedback. Mere eller mindre af noget? Flere opskrifter, temafester eller indlæg om sygeplejestudiet/studielivet, der efterhånden optager meget af min tid? Byd gerne ind, det vil gøre mig glad at høre, hvad I sætter pris på at finde her hos mig.

God aften derude!

 

P.S. Hvis I skal nå at bestille en måneds gratis vitaminer, leveret direkte hjem til jer, så hop over til indlægget her (der indeholder reklame) – i morgen er sidste chance! 🙂

6 kommentarer

  • Louise

    Sikke et dejligt indlæg! Jeg synes bare, at du skal fortsætte med de hyggelige, hverdags- og festindlæg, du allerede laver. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Er glad hvis du kører videre, som du plejer – men mere bolighalløj til inspiration ville være et hit 🙂

    Godt nytår!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Jeg synes “bare”, du skal skrive om dét, du har lyst til. Fortsætte ret meget som nu. Det er jo drønhyggeligt herinde! 😊
    Pøjpøj med eksamen og klinik (og skriv, hvis du har brug for hjælp) – det skal nok gå fint! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Mere om studie og flere personlige indlæg, hvis jeg måtte bestemme. Tak for en dejlig blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Andersen

    Sikke en to-do liste. Og jeg som troede min var lang 🙂
    Jeg synes du skriver så nærværende og indlevende, bare fortsæt med det. Du giver mig ofte noget at tænke over og det er virkelig dejligt.
    Godt nytår til dig og dine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Got nytår og sikke en flot liste over ting to-do i 2018:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julen 2017 - juleglæde rimer på hjertesmerte