Bagsiden af min medalje - som sygeplejestuderende

Demokratiets festdag skal fejres med manér…

313332 354370 273 279 297321326393 400388380

I går var sådan en slags festdag, der er værd at fejre med manér.

Jeg har altid interesseret mig for politik og elskede at have samfundsfag, så jeg har altid en smule sommerfugle i maven på valgdagen.
Jeg vil rigtig gerne fremhæve overfor drengene, at vi skal være glade for, at vi lever i et demokratisk land og de sidste par uger har vi snakket en del om alle de ansigter, der hænger rundt omkring i lygtepælene. Hvad de står for og hvad politik er og kan.
Desværre er vores valgsted ret striks med at lade dem komme med ind at stemme, især efter at de to store har nået skolealderen, så den del må de ikke længere være med til…

A var sød at køre ud til min farmor og tage hende med op at stemme. Hvert kryds tæller, og hun var meget taknemmelig for at komme af sted. Hvis min far havde været her, havde han gjort det, så den arv fik vi (og især min kære mand) løftet <3

Vi havde inviteret min mor, bror og svigerinde til valgflæsk. Mandag aften fik jeg bagt bunde og lavet mousser til et par dessertkager og tirsdag eftermiddag nåede jeg lige at pynte dem, inden jeg kastede mig over borddækning og aftenens menu. Jeg sætter nødigt kun flæsk på bordet, så jeg ville gerne liiiige nå at lave et par salater + det løse også 😉

Den ene valgkage var en brownie med kaffe- og hvid chokolademousse og små bærhjerter. Den anden var en lagkage med krydrede rødbedebunde, jordbær- og blåbærmousse og hvid chokolademousse på toppen. Og så et stort X i chokolade – selvfølgelig 🙂

Drengene nød at fejre – især på en helt almindelig tirsdag – og da de var lagt i seng, fulgte A og jeg med i valget på tv, indtil vi måtte kapitulere og gå i seng med trætte øjne.

I dag står der studiedag på skemaet for mit vedkommende. Det passer jo perfekt, når nu vejret er gråt og trist, og ikke indbyder til meget andet end at sidde indenfor og læse, med en kop varm kaffe i hånden 😉

Rigtig god (bagedyst)onsdag derude

 

P.S. Tusind tak for jeres søde og rørende kommentarer til mit indlæg fra i søndags <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagsiden af min medalje - som sygeplejestuderende