Vinderen af et weekendophold i Skallerup Seaside Resort

Opskrift: Små grove grøntsagstærter – gode i madpakken

062 063 071079
Der kom en lille nysgerrig fyr forbi…084
… Der var sulten 🙂
085
066

Skolen er godt i gang igen, og om lidt over en uge, er det også min tur til at indtage skolebænken, med alt hvad dertil hører af lektier, opgaver, for lidt tid – og madpakker, ej at forglemme!

Den sidste uges tid har jeg været i gang med at eksperimentere lidt i køkkenet. Egentlig har jeg ikke noget imod en simpel rugbrødsmad i madpakken, men indrømmet, det kan godt blive lidt kedeligt, hvis det er det eneste, den består af… Det ved jeg også drengene synes, så jeg må hellere forsøge at trylle lidt andet frem også – ihvertfald indimellem 😉

Når vi har travlt til hverdag, laver jeg ofte en madtærte til aftensmad. Det er nemt, hurtigt og lækkert – både drengene og os voksne synes godt om det. Og så er det både en super god måde at tømme køleskabet på, og dermed undgå madspild, og samtidig en eminent måde at nå i mål med dagens anbefalede grøntsagsindtag 🙂

De små madpakketærter tager udgangspunkt i min redningstærte opskrift. De er nemme at lave og kan indeholde lige dét man har lyst til eller har i køleskabet.

Og så smager de også helt fint, når de er blevet kolde – hvilket jo er meget praktisk, når de skal med i madpakken 😉

 

Opskriften giver ca. 10 små tærter

Du skal bruge:

1 dl fuldkornsmajsmel
1 dl groft speltmel
1 dl sigtet speltmel + 2 spsk
1/4 tsk salt
1/2 dl olivenolie
1 dl koldt vand

3 æg
1 dl mælk (evt. laktosefri)
Salt, peber, paprika, chili
Grøntsager efter smag, f.eks.
1/2 squash
1/2 rød snackpeber
3-4 cherrytomater
Skinke eller kylling kan også sagtens tilsættes, hvis du gerne vil have lidt kød i også 🙂

Lidt revet parmesan

Lidt smør eller olie til formen
En stor muffinsform eller 10 små, gerne i metal

Sådan gør du: 

Først skal tærtedejen laves:
Hæld melet i en skål og bland det sammen med saltet. Rør olivenolie og vand i. Hvis dejen er meget våd tilsættes 1-2 spsk sigtet speltmel ekstra, indtil den kan røres sammen med skeen til en ensartet dej.
Sæt dejen i køleskabet ca. 30 minutter, mens fyldet laves

Tænd ovnen på 200 grader varmluft

Skær grøntsager i små stykker og tomaterne i både. Riv parmesanen fint

Pisk æg og mælk sammen i en skål, sammen med krydderier. Jeg giver gerne æggemassen en god gang krydderi, for vi kan godt lide, at tærterne smager af noget 🙂

Smør formen/formene med lidt smør eller olie, så tærterne er til at få fri, når de er bagt

Tag dejen ud af køleskabet og rul den til en pølse. Skær den i 10 lige store stykker.
Tryk hvert stykke dej ud til en rund cirkel og kom den i formen.
Når alle 10 tærtebunde er formet, puttes grøntsagerne i.
Til sidst hældes æggeblandingen over og tomaterne puttes på sammen med parmesanen.

Bag tærterne i ovnen i ca. 15 minutter, til de er gennembagte og sprøde.
Når de er en smule afkølet tages de op af formen og sættes på en rist. Nyd dem lune – evt. bare en lille smagsprøve 😉 – og lad dem ellers stå på køl, til de skal bruges

 

Bon appetit og rigtig god aften derude!

P.S. Jeg har haft gang i flere forskellige madpakkeforsøg, der er blevet godkendt af drengene – og som har været vist som sneak peeks på Instagram @mormedmegetmere. De kommer også på bloggen asap 😉

P.P.S. Jeg bliver altid virkelig glad, når I afprøver mine opskrifter og endnu mere, hvis I også deler det med mig 🙂
Enten her på bloggen, på Facebook eller Instagram @mormedmegetmere!
Det gør det værd at bruge så mange timer på at dele mine opskrifter med jer <3

038 044 057 061

   

4 kommentarer

  • Line

    Disse skal testes!
    Har prøvd riktig mange av oppskriftene dine, og de er alltid en hit. Og bare jeg får importert sjokoladeskilpadder fra Danmark, har jeg en oppskrift lagt opp på listen som skal testes☺️👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Åååh hvor tiltrængt med fifs til madpakker- læser gladeligt med, hvis du laver endnu et madpakkeindlæg. Måske du vil offentliggøre et par billeder taget af drengenes madpakker og formiddagssnacks ??(bare et forslag😬)
    Udover det – hvis man ikke ejer en metalform – tror du de kan de bages i papirsforme ??
    Tak for din gode blog❤🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det bare lækkert ud – det kommer straks på listen over opskrifter jeg skal afprøve… er sikker på at de bliver et hit på vores matrikel også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak, Jette! Håber, I også vil synes om dem. Herhjemme er de ihvertfald allerede en elsket klassiker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderen af et weekendophold i Skallerup Seaside Resort