Små glimt indefra - Vil I med indenfor?

Tanker om mit nye liv som studerende…

030 031

I dag kom posten forbi med en tung pakke til mig – en pakke jeg har ventet på med spænding og sommerfugle i maven.

Jeg kunne have købt mange fine kjoler for de penge, jeg har betalt indholdet i pakken med, men jeg tænker, det her er en meget bedre investering 😉
Måske du allerede har læst om mine nye planer, ellers kan du læse indlægget lige her

Om to uger og et par dage starter et helt nyt kapitel i mit liv. Det føles ret meget som at skulle springe ud fra en meget høj klippe, men jeg håber, faldskærmen folder sig ud og får mig langsomt (og sikkert) ned på jorden igen 😉

Jeg kommer stadig i tvivl, nærmest dagligt, om jeg nu kan. Om jeg kan finde ud af det, om jeg kan klare det.

Alene det at skulle til at leve af SU, er ret grænseoverskridende. At skulle til at tænke meget mere over, hvordan pengene bliver brugt og til hvad.

Jeg har i mange år sat stor pris på, ikke at skulle overveje, når jeg handlede ind til mad, om der nu var penge på kontoen til det. Det er ikke sikkert det kommer til at være helt så nemt de næste 3,5 år.
Jeg kan få det helt skidt, når jeg tænker på, at det er på grund af mig, at mine drenge måske kommer til at måtte undvære nogle ting. Både A og jeg er enige om og sikre på, at de ikke kommer til at mangle noget (vigtigt) – de kommer måske slet ikke til at mærke forskel. Det håber jeg ikke. Men måske gør de…. Jeg synes, det er virkelig svært at vide på forhånd, for ingen kan se 3,5 år frem i tiden…

Jeg vil rigtig gerne lære dem, at lykke og glæde er meget andet og mere end at have (mange) penge. Det har vi altid forsøgt og haft fokus på. Og gjort meget ud af at være taknemmelige for det vi har.
Men nu hvor jeg står overfor det, så føles det alligevel vildt og en smule uoverskueligt. Nok mest fordi jeg er blevet virkelig bange for uforudsete udgifter – som man aldrig helt kan gardere sig mod, når man har hus, bil, hund og tre børn.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der mange ting, der er lettere, når man har penge. Sådan er det bare. Men jeg forsøger at se det som en sej udfordring, som vi godt kan klare.

Derudover er jeg helt vildt bange for, at jeg ikke kan finde ud af at studere. Gå til eksamener, skrive opgaver, lægge drop, rense sår og de mange andre ting, der bliver en del af min hverdag de næste år…

Min hjerne og mit hjerte skændes højlydt for tiden. Mit hjerte glæder sig og kan næsten ikke vente. Min hjerne forsøger derimod at overbevise mit hjerte om, at jeg slet, slet ikke kan finde ud af det. Men heldigvis vinder hjertet oftest diskussionerne.

Nu skændes de om, om jeg mon skal begynde at bladre i de nye bøger eller vente til studiestart. Hvad nu hvis der er noget i bøgerne, der afskrækker mig – altså fordi det ser virkelig svært ud? 😉
Nå, jeg har lovet mig selv at tage en dag ad gangen, gøre mit bedste og arbejde hårdt. Og så kan jeg vel ikke rigtig gøre mere…?

Hvis du har gode tips og tricks til en kommende studerende som mig, så giv endelig lyd 🙂

Rigtig god aften

   

15 kommentarer

  • Signe Op.

    Mit bedste råd: Pas på, du ikke bliver din egen værste fjende – bl.a. ift. (selvdestruktive) tanker, forventninger til dig selv og bekymringer om både kendte og ukendte udfordringer.
    Jeg har aldrig gået specielt meget op i karakterer (selvom jeg plejer at klare mig helt udmærket), men jeg har altid haft en ambition om at gøre mit bedste. Jeg har dog lært (måske på den hårde måde), at mit bedste godt kan variere. Forstået på den måde, at når jeg var oppe den halve nat med mit ørebarn, var “mit bedste” på studiet den følgende dag måske ikke ligesom “mit bedste” dagen før. Giver det mening?
    Og; Spørg! Igen og igen. Og vær ærlig! Nogle patienter tror, at fordi man har uniformen på, ved man alt om alle sygdomme og alle tænkelige undersøgelser. Det gør man i sagens natur ikke, så være ærlig. Jeg har endnu aldrig oplevet en patient blive sur, når jeg har sagt: “Dét ved jeg sørme ikke! Men jeg kan prøve at finde ud af det!” 😊
    Som nævnt af andre her, kan de første moduler godt være lidt hardcore anatomi/fysiologi. Hæng i – du kan sagtens! (Og ellers har du jo min mailadresse, hvis du har brug for assistance 😉)
    Og i øvrigt – et medlemskab på Plusbog kan måske godt betale sig for dig på sigt ift. at købe billigere studiebøger. Og hey, ellers er jeg medlem, og kan da købe dem for dig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Kære Signe.
      Af hjertet tak for din søde kommentar. Bliver altid så glad af at læse dine fine ord.
      Jeg kan sagtens følge det, du skriver. Og jeg vil tage det med videre og måske læse det igen, når jeg synes, det hele er lidt svært.
      Jeg er klar over, at min perfektionisme kommer til at være både en fordel og en ulempe, men sådan har det været i mange år, så jeg ved godt, at det er sådan det er 🙂
      Jeg glæder mig til at komme i gang, så det hele ikke er så ‘flyvsk’ længere 🙂
      Rigtig dejlig dag til dig – og tak igen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg stod i nogenlunde samme situation som dig for nu 4 år siden, hvor jeg også valgte mit gamle fag fra, for at starte på noget HELT andet.
    Jeg havde også de samme tanker… især fyldte det meget, om jeg kunne “finde ud af det”. Nøj, det brugte jeg godt nok meget krudt på at tænke over.
    MEN jeg siger dig, det var spild af tid at bekymre sig om. For selvfølgelig kunne jeg finde ud af det 😉

    Det tog lige 3-4 måneder at falde sådan rigtig til på studiet…at “lære” at være studerende. Vi havde fremmøde på studiet 2-3 dage, resten var hjemmestudie og/eller gruppearbejde. Vi havde rigtig mange siders læsning for, og der skulle jeg lige lære, at man altså ikke kan (eller skal er nok mere det rigtige ord) huske alt det man læser. Jeg skulle lige lære, at lektierne gav et fundament for at forstå undervisning.

    Mht. til at leve af en SU var det intet problem for os. Man skruer ned for de store renoverings projekter i hjemmet. Man tænker over ens forbrug både på tøj og mad, men ellers følte jeg ikke vi manglede noget. Vi bor i hus og har to biler.

    Gennem dine indlæg kan jeg efterhånden gennemskue, at du er et menneske som ikke gør tingene halvt. Så jeg er sikker på, at du bliver meget dygtig til det her også :-). Og din erfaring fra tidligere jobs og med livet generelt – det vil jeg love dig bliver en KÆMPE ballast i studie sammenhæng.

    Mine råd må være, at du skal lære at lægge bøgerne fra dig. Vær struktureret omkring din læsning og dit studie, sådan at det ikke overtager hele dit liv. Man synes jo altid liiige, man kan læse lidt mere, og det skal man lære at navigere i, så ens studie ikke fylder hele tiden. Udnyt tiden imens børnene er afsted til at få lavet skolearbejde, og ellers skal du som udgangspunkt give dig selv lov til at holde fri eftermiddag, aften og weekend. Det lykkedes som regel for mig – i hvert fald langt hen af vejen. Så var der perioder hvor weekender og aftener skulle i brug pga. eksamen osv. Men i det store hele var jeg meget struktureret i forhold til min studietid.

    Og lov mig så at NYDE det. Den frihed, fleksibilitet og råden over egen tid. Det er kun dig selv du skal stå til ansvar overfor de næste 3½ år. Den frihed er SÅ fed, og jeg satte så stor pris på det. Og her måneder efter jeg blev færdig, savner jeg stadig min studietid ret meget 😉

    Rigtig god studiestart

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Kære Nanna
      Tusind tak, for dine ord! Det betyder rigtig meget at høre fra andre, at det godt kan lade sig gøre, og at det faktisk er værd at nyde.
      Og at jeg forhåbentlig har (gode) ting med mig, som kommer mig til gode i studiet 🙂
      Jeg har gjort mig mange af de tanker, du også nævner. At jeg skal huske at lægge bøgerne til side og holde fri også. Og forsøge at nyde alt det gode, der følger med studielivet.
      Jeg glæder mig til at komme i gang, så jeg kan få snuset til det hele og det ikke kun er oppe i mit hoved, det hele foregår 🙂
      Rigtig dejlig dag til dig. Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Du kan SAGTENS klare det studie. Don’t stress 🙂
    Det er 3,5 år og du har resten af livet til at indhente det, skulle økonomien stramme lidt. Dine børn vil kun lære af det, positive ting som at penge ikke bare ‘er der’, men primært at man skal gå for det man drømmer om, også selvom det kan være skræmmende.
    Med det nursing-gen du viser ift din familie, så behøver du ikke bekymre dig. You were born to do this 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Hej Katja
      Tusind tak, for de søde ord. Årh, det var pænt af dig at skrive.
      Jeg er også helt sikker på, at mine drengene ikke kommer til at ‘lide overlast’ på grund af mit studie. Og jeg kan godt lide, at jeg kan vise dem, at man skal gå efter det man drømmer om.
      Men jeg vil jo også gerne kunne lade dem gå til det sport de gerne vil, uden at pengene skal afgøre, om vi har råd til kontingenterne osv. Men jeg er også ret sikker på, vi kan løse det.
      Lige nu er det hele en smule overskueligt og ret stort, jeg glæder mig til at komme i gang, så det kan blive delt lidt op i bidder og jeg kan tage en dag ad gangen 🙂
      Rigtig god dag til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Hjortsbjerg

    Du må ikke lade dig skræmme af at anatomi og fysiologi, som ligger i starten af studiet kan være mega svært. Husker tydeligt at det var ved at slå mig ud, og jeg tænkte at det lærer jeg aldrig. Men det bliver bedre, så hold ud den første tid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tak, Cecilie. Det var et godt råd. Det vil jeg huske på, når jeg helt sikkert også tænker, at det hele er en smule uoverskueligt og temmelig svært!
      God dag til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg er færdiguddannet som sygeplejerske om et år, og jeg tror godt jeg kan love dig at du skal vænne dig til følelsen af “ikke a kunne finde ud af det”. Det er det vigtigste og det sværeste jeg har lært indtil videre. At alle på studiet er bange for ikke at kunne nok og ikke kunne finde ud af det, det meste af tiden – og at det er ok! Det du kan når du er færdiguddannet er forsvindende lidt af hvad det vil sige at være sygeplejerske. De kloge siger at du først rigtig lærer at være sygeplejerske når du er færdiguddannet 🙂 Så ro på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Hej Sanne
      Tak for din kommentar. Jeg tror du har helt ret.
      Jeg har også en tro på, at de ved det, dem der underviser på uddannelsen, og at det er en del af studiet, at vi lærer og bliver ’støttet’ i at agere i det at være studerende og ikke kunne det hele. Og at man som færdiguddannet først dér vælger sin vej og udbygger sin viden. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang 🙂
      Pøj pøj med dit sidste år

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk. C

    Kære Pernille

    Stort tillykke med dit nye studie. Det var gået min næse forbi, hvor er det fedt 🙂

    Råd er svære give, da vi jo alle er så forskellige, men jeg vil dog alligevel driste mig med at nævne en ting, som jeg er pænt overbevist om, du tager med dig. Fra start!
    Struktur. Struktur og overblik. Ok, det var så to. Men qua dit moderskab, til ikke bare én, men tre lækre drenge, har du noget med dig, som er andre studerende forbudt.
    Jeg ved det, for jeg var mor, da jeg læste til lærer – det var en gave. Det var benhårdt, men jeg kunne strukturere mig ud at MANGE ting. Selvom der selvfølgelig også var perioder, hvor tiden aldrig var på min (og andres side).

    Blot en lille peptalk til dine tanker, de giver helt vildt god mening. Forstår dem og dig til fulde.

    Ønsker dig pøj pøj med opstarten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. C

      Forundt…. ikke forbudt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Kære Frk. C
      Tusind tak, for dine ord og gode tips.
      Dejligt, du godt kan følge mine tanker, som helt sikkert vil ændre sig i løbet af studiet, når jeg bliver klogere på det hele.
      Jeg glæder mig til at komme i gang, møde mine medstuderende og faldt lidt på plads i det hele. Glæder mig til om et halvt år, når det er blevet lidt mere ‘hverdag’. Ihvertfald i forhold til alt det med at være studerende og et helt nyt ansigt, på en ny skole, med en ny struktur og rytme.
      God dag til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg hepper på dig og glæder mig til at følge med. Var mentor på sygeplejeskolen i min studietid og arbejder nu som afdelingssygeplejerske efter 4 år som sygeplejerske! Glæd dig 🙂

    PS. De første uger på studiet var SÅ ambivalent for mig. Troede jeg vidste præcis hvad vi skulle lære, men starten med udenadslære i anatomi mm. Var lige ved at skræmme mig, indtil eksempler med (ægte) patienter, etiske dilemmaer og undervisernes vilde praksis-fortællinger motiverede mig igen 🙂 på den måde er vekslen mellem teori og praksis perfekt – når man er ved at køre død i bøgerne, får man prøvet egne evner af i relationer med patienterne som udviser al tillid i verden til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Kære Christina
      Tak for dine ord!
      Det er præcis også det, der tiltaler mig så meget; vekslen mellem teori og praksis. Jeg er også ret sikker på, det er lige mig. Men jeg vil helt sikkert tage jeres gode råd med mig, især det med, at jeg ikke skal lade mig skræmme af udenadslæren og alt det nye faglige, der skal sætte sig fast.
      Uh, jeg kan godt mærke, jeg glæder mig ret meget! Håber sådan, jeg ikke bliver skuffet <3
      Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små glimt indefra - Vil I med indenfor?