Opskrift: Brownie med hindbærmousse, skildpaddeskum og træstammer

Hvad jeg skal lave efter sommerferien! Et helt nyt kapitel…

015 021 027 047 054 057 106 109 114 125

Det her indlæg har været undervejs længe – i mit hoved.
Jeg har skullet taget tilløb til at skrive det, og jeg håber, I vil bære over med mig, hvis det bliver lidt kludret. Det er et af de måske mest personlige indlæg, jeg til dato har sat mig for at skrive.

Jeg tror faktisk heller ikke, at jeg kan komme omkring det hele i ét indlæg, men nu starter jeg ihvertfald 🙂

I fredags fik jeg en mail, en længe ventet en af slagsen, som fik mit hjerte til at slå hurtigere og mine mundvige til at forsøge at nå ørerne. Og som gjorde, at det var på sin plads med en fejring!
For når der er noget at fejre, så skal det fejres! (Det må være mit livsmotto!)
Dagen blev skudt i gang med lykke rundt om morgenmadsbordet, og om aftenen forkælede jeg alle mine drenge med glad øko-gris og stikkelsbærmarcipankage til dessert <3

Som så mange andre, fik jeg en mail om, at jeg er optaget på det studie, jeg søgte ind på engang i juni.
Et studie, jeg har haft lyst til at starte på i mange år – og som jeg faktisk takkede nej til sidste år, da der pludselig dukkede en jobmulighed op, som jeg var nødt til at forfølge.

Jeg er blevet optaget på sygeplejerskeuddannelsen, med start 1. september. Præcis som jeg havde håbet på. Jeg var lidt nervøs for, om jeg ville få vinteropstart, for jeg har virkelig lyst til at komme i gang nu – og det får jeg heldigvis lov til 🙂

Alene det at skrive det her, og fortælle det åbent, er virkelig grænseoverskridende. Kun de allernærmeste har vidst, at det var min plan. Jeg har haft lyst til og brug for at holde det lidt for mig selv. Hvorfor, kan jeg ikke præcis sætte ord på.

I mange år efterhånden har jeg haft lyst til skifte spor, haft lyst til at læse til sygeplejerske. Jeg har været så træt af mange af de arbejdsopgaver, der har fulgt med i mine jobs. Jeg trives i virkeligheden virkelig dårligt bag en computer 8-11 timer hver dag – og har altid gjort det. Jeg vil meget hellere ud at møde mennesker og mærke at jeg gør en forskel. Mærke, at jeg ikke ‘bare’ er sat i verden for at tjene penge. Og ja, jeg sætter det lidt på spidsen, når jeg skriver sådan. Og det er slet ikke for at nedgøre jobbet i sig selv. Jeg har bare fundet ud af med årene, at det ikke er noget for mig.

På den anden side, så har jeg været en kylling. Jeg har ikke turdet skifte spor. Måske fordi jeg har vidst, hvad jeg havde, men ikke hvad jeg kunne få. Det har været trygt at få løn, og kende det jeg mødte ind til hver dag. Og så har jeg – undskyld Jantelov – også været god til det, jeg har lavet, jeg har bare ikke syntes, det var særlig sjovt…

De sidste par måneder er der dagligt gået virkelig mange tanker gennem hovedet på mig mht. det nye kapitel i mit liv. Især fordi jeg kan mærke, at alderen efterhånden trykker – altså når det kommer til at skulle være studerende.
På den anden side, så er jeg overbevist om, at den kommer til at være min gode følgesvend undervejs. Jeg hviler meget mere i mig selv nu, end jeg gjorde for 5-10 år siden. Det hører måske med til at blive voksen…

Når jeg er bange for at sige højt, at jeg skal til at studere, er det nok allermest fordi jeg er pisse bange (undskyld mit sprog) for at blive en fiasko. Jeg tænker rigtig meget over, om jeg nu kan klare det. Både det med lektier og eksaminer, men også det med at være sygeplejerske. Det psykiske, blodet – og det fysiske for den sags skyld. Kan jeg finde ud af det. Kan jeg holde til det? Har jeg fået det lange kræftforløb med min far bearbejdet godt nok til, at jeg kan stå i lignende situationer og håndtere dem ‘godt (nok)’?
Jeg vil så nødigt finde ud af, at det ikke var det alligevel. På den anden side, så er jeg fuldstændig stålsat på, at jeg er nødt til at prøve det af i det mindste. Fordi jeg er helt sikker på, jeg vil fortryde det, hvis ikke jeg gør.
(Min ustyrlige stædighed er trods alt ikke kun skidt 😉 )

At skulle på SU, med 3 børn, hus, bil og forpligtelser, er heller ikke en nem beslutning, langt fra, men det er en beslutning A og jeg har truffet i fællesskab, fordi vi tror på, det er det rigtige. Og jeg vil altid være A taknemmelig for, at han støtter mig i det her og vil det – nærmest lige så meget som mig. Uden ham ved min side, kunne jeg slet ikke engang overveje at gøre det!

Da jeg mistede min far i maj sidste år, døde han i den tro, at jeg skulle starte på sygeplejerskeuddannelsen efter sommerferien. Jeg havde snakket meget med ham om det i månederne op til hans død. Lige siden har det fyldt meget for mig, at jeg pludselig gik en helt anden vej og valgte den samme vej, som jeg har gået på de sidste 13-15 år.
Jeg vil dog gerne understrege, at det ikke er derfor, jeg har valgt at søge ind igen. Men det føles ekstra rigtigt, at jeg nu går den vej, som min far støttede mig i og troede på, kunne være den rigtige for mig.

De sidste (mange) år har jeg været ked af at gå på arbejde. Og jeg har lært, at livet er alt for kort, til at have det sådan!
Jeg tror dog samtidig på, at det (næsten) kun er os selv, der kan gøre noget ved det, hvis vi ikke har det godt. Jeg er nødt til at gøre det her, både for mig selv, men også for min familie. For er jeg ikke glad, så går det desværre også ud over dem. Og det er det sidste jeg ønsker.

Jeg håber, I fortsat har lyst til at følge med på min (livs)rejse. At starte på et helt nyt kapitel d. 1. september, kommer selvfølgelig til at ændre en hel del for mig, men forhåbentlig bliver det meste af det positivt. Og i bund og grund er jeg jo stadig mig – bare med en ny hat på!

Drengene synes, det er ret sejt, at jeg også skal til at gå i skole. Og det synes jeg faktisk også <3

 

Rigtig dejlig søndag til jer alle!

   

18 kommentarer

  • Du er virkelig, virkelig sej. Det kræver mandsmod og hjerte at skifte spor, og det har du jo tydeligvis. Tillykke med optagelsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tak, for din fine kommentar, Marina. Jeg håber, jeg kan holde fast i modet hele vejen 😉
      Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Hvor spændende – stort tillykke! 😊 Du får da virkelig kastet dig ud i nogle nye ting for tiden! Det er mega sejt 🙂
    Jeg har selv læst til sygeplejerske i en halv-sen alder (faktisk begyndte jeg med at læse til jordemoder, men det er en længere historie..), og det kan SAGTENS lade sig gøre, selvom man har mand, børn, hus osv. Livet som studerende ér bare mere fleksibelt, men i starten kræver det noget tilvænning.
    Mange gange tillykke med det; du bliver fabelagtig til det, er jeg sikker på! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja Astrup

    Stort tillykke, hvor lyder det bare spændende 🙌🏻 Du skal nok klare det, selvfølgelig kan du det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Stort tillykke, det lyder som den helt rigtige beslutning!! Det er megasejt gået at du følge dit hjerte – det kan aldrig gå helt galt. Glæder mig til at følge med i “rejsen”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg arbejder i dag som kommunikationsmedarbejder. Hvis jeg skulle vælge om, ville jeg være sygeplejerske. Det er desværre ikke realistisk for mig/os. Jeg undrer mig lidt over: har du ikke brugt al din SU i forbindelse med din første uddannelse?er det derfor du stadig kan få SU – og kommer du ikke til at “mangle” noget? Håber du vil svare, er virkelig interesseret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina Storm

    Tillykke med optagelse på dit drømmestudie. Vil glædelig følge med på IG / bloggen når du starter det nye kapitel. Så er der to i huset der starter i skole :). Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tillykke med optagelsen, hvor er det sejt gået.
    Jeg blev selv fritstillet for nogle måneder siden og har længe gået med tanken om et sporskifte, med mennesker i fokus som du. Nu kom sparket til muligheden og jeg starter på massør uddannelse om 14 dage – kunne ikke være mere spændt. Pøj pøj med det hele, det skal nok blive en succes 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B.

    Stort tillykke! Hvor skal du læse henne? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Stort tillykke! – det lyder som en rigtig god idé, og selvfølgelig bliver vi ved med at læse din blog 🙂 om du så ender som sygeplejerske eller noget fjerde – det seje er nemlig at turde ændre sin oprindelige plan, hvis den alligevel ikke holder, som du jo netop gør nu, stor respekt for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Stort og varmt tillykke med den beslutning!
    Jeg blev selv færdig med min nye uddannelse her i januar. Også en professionsbachelor på 3 1/2 år. De 3 1/2 år har seriøst været de bedste år. Glæd dig. Jeg havde ikke noget arbejde ved siden af studiet og vi har også hus, to biler og børn. Det var et enormt privilegium at være studerende som 30 + årig. Jeg elskede min fleksibilitet og min råden over egen tid og jeg SAVNER den tid så meget. Det var ikke kun en god investering i mit arbejdsliv, men også i mine børns liv.
    Jeg har også, ligesom du nu gør, med min nye uddannelse skiftet fuldstændig spor.
    Jeg fik job 1 1/2 mdr efter jeg blev færdig. Og selvom Jeg ikke er havnet i min drømme stilling, så er jeg stadig meget glad for min nye uddannelse, som jeg ved åbner en masse døre for mig…. Det er en fed følelse at have. At jeg ved der er maaaaange muligheder derude.
    Rigtig meget held og lykke med dit nye studie liv. Er jo næsten helt misundelig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Stort tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Stort tillykke😊 Jeg er også i en alder af 34 år skiftet fra sekretær til at læse til pædagog. Jeg startede studie i vinters og selvom det ha rværet hårdt med 3 børn og hus, så er jeg glad for min beslutning for tanken om 30-35 år i et job jeg ikke kunne holde ud var rædsom!
    Så sejt gået😊👍💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Først og fremmest et kæmpe stort tillykke med din optagelse på studiet. Personligt syntes jeg, at være sygeplejerske er noget af det finneste man kan blive i verden. Man er der hvor det gør ondt – man er i brænd punktet af andresliv, når de har brug for hjælp og man gør en forskel. Det er et sejt erhverv og bag på alle sygeplejeuniformer burde stå: Superhelt.

    Men endnu et stort tillykke – verden har brug for sygeplejersker med din refleksions evne og personlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Stort tillykke – det er en vildt sej beslutning 👏🏻 Jeg er sikker på du med din varme og dit omsorgsgen bliver en fantastisk sygeplejerske. Held & lykke. Jeg glæder mig til at følge med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Sådan! Du er supersej, at du følger dit hjerte og mavefornemmelsen. Jeg kan godt forstå, at mand og børn er stolte.

    Jeg starter selv op på en helt ny hverdag i morgen, hvor jeg har skiftet det faste job ud med livet som selvstændig for at få mere tid til min søn og familien – og mere ro og glæde i hverdagen. Det er bare så vigtigt at trives i hverdagen – det er jo den, der er mest af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Sådan Pernille! Sejt at turde lytte til maven og skifte spor.
    Kan kun anbefale sygeplejerske-vejen, studiet er fantastisk, arbejdet ligeså. Fuld med muligheder og veje at udvikle sig…
    Jeg gik på hold med en del ‘lidt ældre’ –
    Altså damerne med børn og anden karriere bag sig, de gav udtryk for, at der hårdeste var at sænke eget ambitionsniveau ift at det bare ikke er realistisk at få læst og nørdet ligeså meget før eksamenerne hver 10. Uge, som os uden børn kunne. Med det in mente, har de fleste med lidt livserfaring jo en helt anden ro og medmenneskelig erfaring at trække på 🙂
    Du blir så god! Glæder mig til at følge dit nye kapitel. Kh kræft-sygeplejersken

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard

    Hjertelig tillykke med dit karriere skifte . Det bliver da så spændende . Jeg er selv sygeplejerske og har elsket både uddannelse og job fra allerførste dag.
    Ønsker dig sl mulig held og lykke på din nye vej .

    Mange hilsner Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Brownie med hindbærmousse, skildpaddeskum og træstammer